Tre gange hurtigere end vinden: R1 skal vinde America's Cup for briterne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tre gange hurtigere end vinden: R1 skal vinde America's Cup for briterne

Med Hydrofoil vil Rita hæve sig ud af vandet, når vinden tager til - ligesom testbådene. Illustration: Land Rover BAR.

Dengang America's Cup blev til i 1851, blæste den amerikanske gaffelriggede skonnert 'America' over Atlanten for at deltage i en dyst rundt om Isle of Wight i jagten på 100 punds-trofæet. America var bygget af eg, ceder og kastanje og sejlede efter et mekanisk kompas, mens sømændene styrede sejlene med tusinde meter af reb, blokke og taljer. Sjældent kom hastigheden over 10 knob (18,5 km/t.)

Briternes nye bud på en America's Cup-vinder, R1, ville nok få mændene på America til at tabe både underkæbe og gebis, hvis de havde levet i dag. R1, også kaldet Rita, kan sejle knap 54 knob (100 km/t) og er tre gange hurtigere end vinden. Hvor America havde masser af reb, har Rita masser af kabler - både elektriske og hydrauliske. Elkabler fylder 1.200 meter, og hydraulikken 130 meter på en kun 15 meter lang båd. Og så er der videokameraer og sensorer overalt.

Britiske Rita ligner mere et fly eller en Formel-1 racer og er kulminationen på et teknologisk perfektionsarbejde, der har strakt sig over to og et halvt år for at vinde den 35. udgave af America's Cup. Hvis det sker, vil det være første gang nogensinde i britisk historie.

Testbåde var spækket med sensorer

Bag båden står den verdensberømte sejler Ben Ainslie (Charles Benedict Ainslie). Han har slået pjalterne sammen med firmaet Landrover og skabt holdet Land Rover BAR. De har brugt 85.000 mandetimer på båden, som er blevet til efter test i vindtunneller, CFD-analyser (Computional Fluid Dynamics) og AI-analyseværktøjer (Artificial Intelligence) udviklet af Landrover til behandling af data fra 350 sensorer på de fire testbåde, der er gået forud for Rita.

Og selvom båden blev søsat for få dage siden i Bermudas Royal Dockyard, så vil holdet hele tiden arbejde på at forfine systemerne om bord helt frem til kvalifikationssejladserne i maj og - forhåbentlig - starten i juni.

I alt regner teamet med at bruge cirka 100 mio. pund, svarende til 870 mio. kroner, på sin deltagelse i America's Cup.

Uheldig champagnedåb

Ifølge iagttagere ligner båden en mindre version af de AC72-katamaraner, som var i sidste udgave af America's Cup i San Francisco i 2013, hvor Ben Ainslie vandt på Oracle Teams båd.

Rita har også et stort, fast kulfibersejl og hydrofoil under vandet, der løfter selve skroget helt fri af vandet under høje hastigheder. Detaljerne om båden holder hvert team for sig selv, og de beskytter bådene med største omhu.

Det så tilskuerne også under dåben af Rita, som blev foretaget af Ben Ainslies kone, Georgie Ainslei. Hun skulle, som traditionen foreskriver, smadre en champagneflaske mod bådens skrog. Men skroget var beskyttet af en metalstang, som skulle beskytte det mod champagnen. Georgie fik dog ikke lov til selv at svinge flasken. Den var anbragt i en særlig udløsermekanisme, men da hun udløste den, ville flasken - ifølge The Telegraph - ikke gå i stykker. Et nyt forsøg gav ikke et bedre resultat, og da stemningen blev for pinlig, tog en sømand fra besætningen flasken og smadrede den med sin hammer. Helt samme historie får man dog ikke i den officielle Land Rover BAR-video af dåben, hvor man godt nok ser en champagneflaske blive smadret mod en metalstang, men der bliver klippet i sekundet efter, at Georgie udløser flasken (se herunder).

Om Ritas sejlads vil gå mere problemfrit, må tiden vise. En ting er sikkert: Briterne krydser alle fingre ... og tæer.

Kilder: Land Rover BAR, America's Cup, The Telegraph, The Engineer, og The Telegraph igen.

Emner : Skibe
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Under kig på gamle billeder fra historien om vores kunstnerskib "illutron" faldt jeg over dette fra dåben af skibet, som dengang hed "Storhavn".
https://imgur.com/FQsTvEH

Værftet havde konstrueret en "champagneflaskeklipper" som garanterede en succesfuld dåb hver gang.
Her er min bedste google-translate af artiklen om dåben:

--

I hans hænder bar han den med med friske blomster omgivede, champagneflaske. For deres redaktør, er Lemson er velkendt figur. Hvis du er på Gusto til en søsætning, kan du denne specialist i at bryde champagneflasker møde altid i en fart. Og specialist han er, fordi der i de seneste år, knustes ved Gusto flasken altid i første forsøg! Flasken er til dette formål til en slags konsol over en skinne på stævnen fastgjort til skibet. Dennes bøjle er holdt op af en snor. Hvis dåben dame denne snor bryder er flasken knust i hundredvis af stykker. Dåbsceremonien er færdig, og derefter glider skibet i vandet.

(Fra https://www.dredgepoint.org/dredging-datab... )

  • 2
  • 0

Et stort fremskridt for Google inden for AI. Nu kan det snart ikke blive bedre. De mere end 20 års arbejde på software oversættere har sandeligt båret frugt.

Eller?

  • 1
  • 0

Fantastisk udviklingsarbejde og skønt at Land Rover har overskud til sådan et projekt. Er det mon alene marketingkontoen som skal holde for i sådan et projekt? Eller har firmaet tænkt sig at overføre noget af denne højteknologi til deres på alle måder utidssvarende biler? Jeg mener, de lave "fede biler", men fra en helt anden tid, og dynamikken i den båd de bygger står i skærende kontrast til deres ineffektive biler, så reklameværdien virker umiddelbart langt bedre for båden end for bilen...

  • 2
  • 0

at se, at Americas Cup (endelig) har udviklet sig fra de gamle tunge kasser (12 meter og senere IACC) til noget mere tidsvarende, meget sjovere at sejle i for sportsfolkene - og ikke mindst meget sjovere at se på.

Eneste problem er, at de trods nedskalering stadig er forfærdeligt dyre - jeg havde hellere set, at man var endt med 40 fod i stedet for 45.

mvh Flemming
(der tabte sit hjerte til katamaraner for mange år siden)

  • 1
  • 0

Er det mon alene marketingkontoen som skal holde for i sådan et projekt? Eller har firmaet tænkt sig at overføre noget af denne højteknologi til deres på alle måder utidssvarende biler?


Med al respekt for alle de dygtige ingeniører i bilbranchen, inklusiv Jaguar-Landrover, så tror jeg ærligt talt ikke de kan bidrage med ret meget til dagens AC-projekter, udover sponsormidler og farvestrålende logoer.

Hydraulik og elektronik er overhovedet ikke nyt indenfor hverken kapsejladsbåde eller familiekrydsere, så det benytter alle deltagere selvfølgelig i den udstrækning reglerne tilladerne det.

De afgørende elementer er stadig sejl, hydrodynamik, mandskab og taktik i nogenlunde nævnte rækkefølge - hvilket ikke er meget anderledes end i America's tid - udover at prestigen er blevet mangedoblet, og at moderne materialer giver muligheder, som man slet ikke kunne drømme om i America's tid.

R1 ligner i øvrigt, til forveksling, de AC70 katamaraner (70 = pontonlængden i fod), som man brugte ved sidste America's Cup, men med kun 15m ponton-længde, er de jo blevet en del mindre siden.

  • 0
  • 0

at se, at Americas Cup (endelig) har udviklet sig fra de gamle tunge kasser (12 meter og senere IACC) til noget mere tidsvarende, meget sjovere at sejle i for sportsfolkene - og ikke mindst meget sjovere at se på.


Helt enig, Flemming!

På den anden side, kniber jeg en lille gammelmands-tåre hvert år, når de klassiske 12mR mødes talstærkt, for at dyste i Robbe & Berking Cup, her på Flensborg Fjord. De fleste er i bedre stand end da de forlod værftet første gang, for 80-100 år siden.

Mennesket har ikke selv skabt noget smukkere!

Enkelte er fra nyere tid, så som KZ 7, som var den New Zealandske udfordrer i 1987 (vingekøl og det hele!), men nu er dansk ejet og hjemmehørende i Århus.

Noget af det "sjoveste" (for tilskuerne) ved disse katamaraner, er når de snubler over stævnen, og sender mandskabet ud på nogle flotte ballistiske flyveture over søen.

Kan det mon være medvirkende til at man har begrænset ponton-længden?

  • 1
  • 0

.......da jeg på billedet foroven fandt "sustained power" på 1200watt delivered by the crew......er der da pedaler på skuden og er de racercyklister ???

  • 0
  • 0

For flere detaljer om bådene ved kommende AC:

https://www.americascup.com/en/ac35-The-Bo...

der er faktisk hele tre typer i spil ;o)  


Ja - for at de teams, der ikke kvalificerer sig til AC, så sejles optakten (Luis Vuitton Cup) i one-design både, som dog ikke adskiller sig meget om ACC-bådene.

Jeg var så heldig at overvære en del af LV-sejladserne med AC45F i Gøteborg i 2015. Hvis man synes de er vilde at se på TV, kan jeg forsikre at de er langt mere syret opleve live. ;o)

AC45S er vist mest beregnet som en testklasse, hvor man afprøver tekniske løsninger på en AC45, til evt. implementering i ACC. Jeg er ikke sikker på om der sejles konkurrencer med AC45S.

  • 0
  • 0

.......da jeg på billedet foroven fandt "sustained power" på 1200watt delivered by the crew......er der da pedaler på skuden og er de racercyklister ???


Jeg er enig i at det forekommer som en tåbelig oplysning, da det ikke er galajer der konkurreres i.

Det skal dog påpeges at alle funktioner, herunder de der overføres via hydraulik, forsynes med rugbrødskraft, da det ikke er tilladt at have motorer startet ombord på en kapsejladsbåd, så besætningen skal være i særdeles god form.

Jeg er selv gast på en (knapt så vild) X-40 i vores lokale sejlklub. Heller ikke her er det tilladt at benytte andet end rugbrødsmotorer, og jeg får da ind imellem at føle at jeg ikke er 30 år længere. ;o)

  • 1
  • 0

Jeg har aldrig selv sejlet en katamaran, men er ret fascineret.

Undrer mig imidlertid over, hvordan man holder balancen, når luv ponton er ude af vandet.

  • 0
  • 0

Undrer mig imidlertid over, hvordan man holder balancen, når luv ponton er ude af vandet.


Jeg er ikke helt sikker, men de to L-formede daggerboards (sværene) kan vinkeljusteres lidt ift pontonens længderetning, under sejlads, hvormed bæreevnen af det vandrette foil justeres.

På hvert ror sidder der et mindre vandret foil, som fungerer ligesom et højderor på et fly.

Kombinationen af disse bestemmer pontonernes ridehøjde over vandet.

Luv daggerboard er som regel oppe af vandet, når der foiles, så min formodning er at "højderorene" styres individuelt, de også fungerer som balanceror.

Jo mere fart en sejlbåd har ift vinden, jo mindre tendens får den til at krænge, så det er nok ikke meget negativ lift er skal til, for at holde balancen.

Der findes nogle lynhurtige små etskrogsjoller, med nogenlunde samme foilsystem. Her justeres højderoret automatisk vha en pind i stævnen.

Der er dog tale om énmandsbesætning.

Om AC-bådene har et lignende system, eller om højderorene styres manuelt, ved jeg ikke.

  • 1
  • 0

John Johansen

Jeg startede i joller og som gast på folkebåd i Roskilde, hvor der var adskillige Danmarksmestre, nordiske mestre i feltet og en virkelig fin konkurrence stemning med en masse kreativitet og benhård fight. Og gik så direkte til 6MTR og senere Juniorbåd og Int. 5MTR som ejer. Efter børn endte det med en Wayfarer og nu er jeg tilbage i en lang langkølet hurtigsejler.

Er det faktisk den båd på billedet du har sejlet?

  • 0
  • 0