Tre af fire testede togvogne fra ulykkestog kunne ikke holde fast på anhængere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tre af fire testede togvogne fra ulykkestog kunne ikke holde fast på anhængere

Illustration: Havarikommissionen

Efter den store togulykke, der kostede otte livet og sårede 16 i januar, frakoblede Havarikomissionen de forreste fire lommevogne fra ulykkestoget for at teste dem. Resten af godstoget fortsatte mod sin destination.

Af de fire testede lommevogne var der fejl på tre.

»Det viste sig, at selvom sættevognene så ud til at være låste og korrekt læssede, var de det i virkeligheden ikke,« siger Bo Haaning, der er souschef for Havarikomissionen.

Den ene af fejlene på lommevognene kender vi konsekvensen af. Sættevognen rev sig løs, skrånede ud over siden på lommevognen, hvorfra den kolliderede med et modkørende passagertog.

Mens lokoføreren nåede at dukke sig, flåede sættevognen den forreste vogn i passagertoget op.

De to andre fejlbehæftede togvogne, havarikommissionen efterfølgende testede, holdt øjensynligt fast på sættevognene. Men testen viste, at de kunne rives løs med et træk på ét ton.

Låsemekanismen nede i skamlen, der skal holde fast på sættevognenes kongetap, virkede simpelthen ikke ordentligt.

Det har ikke været muligt at indhente en kommentar fra DB Cargo, som er ansvarlig for sikkerheden på det forulykkede godstog, og som ejer de fire vogne, hvoraf tre havde sikkerhedsfejl. En af dem fatale.

Rolig Trafikstyrelse

Efter ulykken blev det forbudt at køre med lommevognene, men efter kort tid blev der åbnet op for, at de enkelte virksomheder kunne søge om dispensation fra forbuddet, hvis de indsendte dokumentation for, at deres lommevogne er ordentligt sikrede. Herunder også DB Cargo, der ejer de fejlbehæftede vogne.

Dengang vidste offentligheden kun, at der var tale om én fejlbehæftet vogn - nemlig den, der forårsagede ulykken. Nu, hvor det er kommet frem, at der var fejl på tre af fire testede lommevogne, er der lejlighed for igen at spørge styrelsen, om den fortsat stoler på sikkerheden i lommevognene.

Det lader det til.

»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen konstaterer, at de fire virksomheder lever op til de skærpede krav, styrelsen har stillet i forbindelse med brug af denne type vogne,« skriver kontorchef hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Claus René Pedersson, i en mail til Ingeniøren.

Udover dette har Trafikstyrelsen ingen kommentarer til Havarikommissionens rapport.

Ingeniøren har bedt styrelsen om tilladelse til at se de forskellige virksomheders dokumentation for sikkerheden, men anmodningen behandles som en aktindsigt, og det bliver vi derfor ikke klogere på i denne omgang.

Flere tests venter

Bo Haaning forklarer, at Havarikommissionen allerede har lavet tests med andre lommevogne af samme type, og de foreløbige undersøgelser bekræfter, at det er et generelt problem.

På spørgsmål om, hvorvidt det er forsvarligt at køre med vognene, henviser han til Transportstyrelsen, der som bekendt ikke har nogen kommentarer til den foreløbige rapport fra Havarikommissionen.

I slutningen af rapporten kommer Havarikomissionen ind på, hvilke tests der ligger foran dem. Blandt andet skal man i gang med i detaljer at undersøge, hvordan vind påvirker tog på Storebæltsbroen. Men også ‘passagermateriellets kollissionsikkerhed’ skal undersøges.

»Vi skal i gang med mange omfattende, dybdegående rapporter, men vi har heldigvis mulighed for at trække på havarikomissionerne omkring os, blandt andet Tysklands og Sveriges,« siger Bo Haaning, der fortæller, at kommissionen også hyrer eksperter ind fra blandt andet DTU og Teknologisk Institut.

Både Havarikommissionen og Transportstyrelsen henviser til, at relevante myndigheder er informeret, både internationalt og nationalt. Trafikstyrelsen oplyser desuden i en mail til Ingeniøren, at man er i gang med at undersøge, hvordan man på kort sigt forbedrer sikkerheden omkring lommevognene.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

“Dengang vidste offentligheden kun, at der var tale om én fejlbehæftet vogn - nemlig den, der forårsagede ulykken.”

Har journalisten ikke fulgt med?
Synes formuleringen er lidt tendentiøs.
Styrelsen og kommissionen har handlet som de skulle set fra min stol.

-Der blev udført test umiddelbart efter ulykken og der fandt man fejl på flere skamler/låsemekanismer. Det var det der var baggrunden for at styrelsen forbød brug af lommevogne indtil operatørerne kunne dokumentere at de havde procedurer på plads til at sikre at låsene fungerede - eller at vognene blev sikret forsvarligt på anden vis. -Dette var kendt i offentligheden.

  • 10
  • 1

Det kunne da interessere teknisk interesserede præcis at få at vide hvilke procedurer der har kunnet overbevise trafikstyrelsen. Så vidt jeg har læst i pressen var problemet også at man ikke visuelt kunne se om låsemekanismen fungerede som den skulle - eller den mulighed at den visuelle kontrol fejlagtigt gav indtryk af at låsen var på plads.

  • 5
  • 0

Jeg tager udgangspunkt i sagen, men den peger endnu en gang på den generelle tendens blandt samfundets virksomheder, myndigheder, organisationer, mv.:
- aldrig påtage sig eller antyde et ansvar
- aldrig udtale sig konkret eller negativt.

Jeg henviser til de mange sager / skandaler som er op i tiden: bankernes hvidvask, incl. en svensk sag under oprulning, flysagen, socialstyrelsen, mange sager i Skat. De starter næsten alle med en benægtelse, en omskrivning, en bortforklaring.

Selv den foreliggende sag bærer dette præg. Jeg synes ellers DB Cargo har været usædvanligt konkret, men den citerede udtalelse i TV 14/3 havde alligevel lidt røgslør indbygget. Og trafik- bygge- og boligstyrelsen citeres ovenfor; måske er det bare den måde de taler / svarer på, men det runger HULT i mit hoved, når de “konstaterer” ..........

Jeg må sige, “tillid er godt, kontrol er bedre .....” - måske har de sendt en skrivelse til operatørerne med eet eller andet “påbud”, og hvad så ?
Den “blå hylde” som de mange indberetninger til Skat ?

Hvad med at lave et uanmeldt 100% kontroleftersyn af 5 togstammer ?
Stop dem på een af stationerne, hvor der er plads.
Der er jo hverken dyr eller frysevarer på alle tog.
Det koster penge - men mindre end bare een ulykke - fatal eller ej.

  • 4
  • 6

Præcis.....den nye tyske syge.....wir schaffen das......eller den danske
metode hvor man bruger Mørkelygten til at sløre den manglende kontrol af snart alt muligt.
Og har man penge, kan man købe CO2 aflad med CO2 kvoter eller plante nogle få træer, som om det skulle give mindre CO2 i atmosfæren

Platuglen er snart det mest almindelige uvæsen.

  • 3
  • 14

Jeg bemærker, at Bjarne og jeg har fået et antal down-votes, hvilket er fair, da vi alle er berettiget til en mening.

Men mon ikke vi begge gerne ville vide HVORFOR ?
- hvad er det vi har opfattet anderledes end mange andre ?

S.U.

  • 0
  • 0

Jeg bemærker, at Bjarne og jeg har fået et antal down-votes, hvilket er fair, da vi alle er berettiget til en mening.

Men mon ikke vi begge gerne ville vide HVORFOR ?
- hvad er det vi har opfattet anderledes end mange andre ?

Jan - fordi dette ikke har noget med "behagesyge" at gøre!

Du kan jo prøve at læse her, https://ing.dk/artikel/trafikstyrelsen-vir... hvad der kræves for at få licens som jernbaneoperatør

Certificeret Miljø og sikkerhedsledelse, som Jernbanestyrelsen auditterer en gang om året.

  • 3
  • 1