Tre døde af svinebakterie: Ingen af dem havde været i en stald

Det er ikke kun svineavlere og deres familier, der risikerer bylder og blodforgiftning af den multiresistente stafylokokbakterie MRSA CC398, som stammer fra svin. Alle tre dødsfald, som bakterien indtil videre har forårsaget i Danmark, er nemlig sket hos mennesker, der ingen kontakt har haft til svin.

I sidste uge kunne Hans Jørn Kolmos, der er overlæge på Odense Universitetshospital og professor i klinisk mikrobiologi ved SDU, under en vidneforklaring i retten afsløre, at der siden 2012 er sket tre dødsfald som følge af svine-MRSA. En bakterie, som ifølge overlægen fejlagtigt er blevet anset for kun at udgøre en risiko for personer i tæt kontakt med grise.

Læs også: Overlæge i vidneskranken: Nu er de første danskere døde af resistent svine-MRSA

»De tre dødsfald viser, at bakterien også rammer personer, som ikke er i risikogruppen. Den smitter ikke kun fra svin til menneske, men nu også fra menneske til menneske,« advarer overlægen.

Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen har de seneste år øget deres fokus på MRSA fra svin, da forekomsten af bakterien både hos mennesker og grise har været støt stigende. Antallet af mennesker, der har fået konstateret en infektion med bakterien, er steget fra 42 i 2009 til foreløbig 643 sidste år.

Læs også: Rystede resistens-forskere: Myndigheder skjulte MRSA-dødsfald

I 2012 fandt man MRSA hos 77 procent af grisene på de danske slagterier, hvilket er nær en fordobling i forhold til året før, hvor bakterien blev fundet i 44 procent. Det har resulteret i særlige forholdsregler på hospitalerne for personer i risikogruppen – personer med kontakt til svin – og rådgivning til disse om bedre hygiejne for at forhindre, at de tager bakterien med sig ud af svinestalden.

»Men bakterien er allerede ude, så det er ikke længere kun et spørgsmål om at lave en barriere mellem stalden og samfundet. Håndvask og tøjskifte gør vi allerede – det har tydeligvis ikke virket, så det er ikke nok,« lyder kritikken fra Hans Jørn Kolmos om myndighedernes tiltag.

Sundhedsstyrelsen afviser dog over for bl.a. Landbrug & Fødevares medie Foodculture, at de tre dødsfald giver anledning til at gøre noget anderledes end de forholdsregler, styrelsen tager i dag.

Læs også: Naboer til svinefarme har fordoblet risiko for smitte med resistent bakterie

Det er langtfra kun de tre afdøde, som har erhvervet bakterien uden at have været på en svinefarm. I 2012 var 49 ud af de 232, der enten var bærere af eller inficerede med MRSA CC398, uden kontakt med svin. Tallene for sidste år er ifølge Statens Serum Institut endnu ikke gjort op.

Tidligere i år påviste amerikanske forskere, at risikoen for at blive smittet med svine-MRSA fordobles, hvis man er nabo til en svinefarm. Ifølge Hans Jørn Kolmos er der ikke mindst behov for at reducere smittetrykket blandt Danmarks knap 30 millioner svin.

»Det skræmmende er, at smittereservoiret er så stort på et lille areal som Danmark. Vi ved ikke, om smitten stammer fra nogle få store svinefarme, eller om der er millioner af smittede svin på de farme, vi alle bor relativt tæt på,« siger han.

Læs også: Professor: Danmark har givet op i kampen mod resistent svinebakterie

En særlig MRSA-arbejdsgruppe nedsat af Fødevareministeriet i samarbejde med Sundhedsministeriet anbefalede sidste år, at samtlige af landets svinefarme af samme grund skulle testes for smitte, men anbefalingen blev afvist af økonomiske hensyn.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I de debatter ovenpå artikler omkring MRSA kommer der regelmæssig indlæg fra personer som har en interesse i landbrug. Men de pågældende formår på en forunderlig vis at se bort fra det helt essentielle spørgsmål:

                            Hvorfor skal danske svin overhovedet have antibiotika?

Ingen kan være uenig i at et dyr som er sygt selvfølgelig skal behandles. Men hvis antallet af dyr som behøver behandling er stort bør man starte med at se på produktionsmåden. Det kan da sagtens være det bliver dyrere at producere svin, såfremt staldforholdene skal ændres. Så må prisen pr. kg svinekød blot blive det højere eller pågældende landmand må stoppe sin produktion af svin. Har fritgående svin samme behov for antibiotika behandling som svin alene produceret i stalde?

Så lad os få en diskussion af produktionsforholdene i forhold til sygdom.

  • 0
  • 0

Ingen kan være uenig i at et dyr som er sygt selvfølgelig skal behandles. Men hvis antallet af dyr som behøver behandling er stort bør man starte med at se på produktionsmåden.

Nu svares der jo selv på (det retoriske) spørgsmål. Produktionsmetoderne har været under løbende forandring( ændringerne har været hurtigere end afskrivningshorisonten ). Etisk råd og dyreværnsforeningen har haft temmelig stor indflydelse på de regler der gælder og dermed produktionsmetoderne.

Som andre har været inde på: Vi har ikke mulighed for at lukke grænserne, hverken for varer eller personer.

  • 0
  • 0

i samme periode som 3 er døde af MRSA CC398 er ca. 700 danskere døde af andre typer af Stafylokokker. Det er altså ikke noget ekstraordinært at folk dør af den type infektioner, men det er dog stadig vært at være på vagt. Det gælder selvfølgelig også ved behandling af kæledyr og i særdeleshed mennesker hvor man i mange år har være totalt ukritisk med sit forbrug af antibiotika og stadig er det i mange lande. Måske det i virkeligheden er mennesker der har smittet de stakkels grise!?

  • 0
  • 0

MRSA står for 'Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus' og er en form for stafylokok-infektion, der er resistent over for den antibiotika, der oftest bruges.

MRSA kaldes ofte 'svinebakterie, men det er ikke retvisende, påpegede professor overlæge, dr. med. Niels Høiby, fra Rigshospitalets Klinisk Mikrobiologisk Afdeling i 2012 på baeredygtigtlandbrug.dk, da bakterien hovedsagelig påvises hos f.eks. ældre personer tilknyttet plejehjem o.l. og fra patienter, der er blevet behandlet på sygehuse i udlandet.

"Det er faktisk ikke kun grise, men det er især grise, der har været i fokus. Det gælder også andre dyr, for eksempel kyllinger og kvæg og også kæledyr, så dyrlægerne kan godt være udsat for det i deres praksis. Bakterierne er også påvist i importerede fødevarer"

Overlægen fortæller om et stort udbrud i det daværende Vejle Amt, hvor der i årene 2002-2007 blev ved med at dukke tilfælde af MRSA-infektioner op.

"Udbruddet i Vejle kunne ikke føres tilbage med noget med grise. Grise er bare en af utallige smittekilder. Det hyppigste er menneskene selv, som får antibiotika og så udvikler det på sig."

MRSA kan give bylder og alvorlige infektioner, men derfor skal man ifølge Niels Høiby ikke nødvendigvis frygte for sit liv og helbred.

"Med mindre det er en immunsvækket person, skal man altså ikke gå og tænke på, om man er bærer af stafylokokker. En fjerdedel af os er bærer af stafylokokker, og nogle af dem er så MRSA, men de er ikke særligt svære at behandle, hvis man ellers bærer sig fornuftigt ad, for de er ikke multiresistente."

Spm: Jeg troede netop, de var multiresistente…?

"Nej, det er desværre en fejlopfattelse. De var multiresistente, hvis vi går tilbage en 30-40 år tilbage, men hovedparten af dem, vi ser i dag, er ikke multiresistente. De er methicillin-resistente, det er derfor, de hedder MRSA, men generelt er de ikke multiresistente overhovedet, så derfor er de altså ikke særligt svære at behandle, hvis man bærer sig fornuftigt ad."

Grisene skal jo behandles Som overlæge ser Niels Høiby naturligvis helst, at brugen af antibiotika begrænses i så vid udstrækning som muligt. Men han er samtidig også pragmatisk.

"Hvis grisene er syge, skal de jo behandles. Vi ville jo helst, at man ikke behandlede alle dyrene på en gang, mens behandlede dem, der så ud til at være syge, så man går skridtvist frem for at nedsætte forbruget af antibiotika, hvis det kan lade sig gøre, men jeg ved udmærket godt, hvor trængt landbruget er økonomisk, så jeg forstår udmærket godt, at det er svært, det her," siger han og roser samtidig de danske svineavlere for at have nedbragt antibiotikaforbruget betragteligt over de seneste år.

"Problemet har jo været, at vi i Danmark har været nogle af de første, der kiggede på de her forhold og så har vi jo selvfølgelig skreget vores egne folk ud, da vi undersøgte det, men der bliver jo brugt enorme mængder antibiotika i en masse andre lande. Den danske indsats er så flot. Det er første gang, det ændrer sig positivt i den civiliserede verden, overhovedet, så det er meget, meget flot."

  • 0
  • 0

Den var billig, Erik Bresler... Nej, jeg prøver blot at anskueliggøre at landbruget ikke er den eneste synder når det kommer til overforbrug af antibiotika. Det er et vigtigt problem, men så længe man stadig er storforbruger andre steder (kæledyr, hospitaler mv.) og i andre lande rykker det ikke meget kun at fokusere på landbruget.

  • 0
  • 0

Det, at der er døde, som ikke har været i kontakt men svin - kunne det ved simpel logik ikke være ensbetydende med, at det er mennesker, som er den oprindelige kilde til den opbyggede resistens og efterfølgende har smittet de stakkels svin ?

  • 0
  • 0

@Torben,

Men de pågældende formår på en forunderlig vis at se bort fra det helt essentielle spørgsmål: Hvorfor skal danske svin overhovedet have antibiotika?

Svaret er enkelt - for at helbrede syge dyr. Dyrlægerne arbejder sammen med læger og sørger for at der anvendes midler til dyrene, der ikke anvendes til mennesker. Det har man arbejdet der intens på gennem mange år.

Et andet problem er at syge mennesker jo også kan smitte grisene.

Du foreslår en højere svinepris. Jamen så importerer de danske kæder bare svin fra udlandet. At medicin, kornsorter m.v. kan blive resistente overfor angreb af skadevoldere er ikke noget nyt. Det skal løses ved en fornuftig omgang med midlerne - her er det navnlig lægerne, der skal holde igen - og man skal hele tiden udvikle nye midler.

  • 0
  • 0

Jo, det kan sagtens være sådan, men det er vidst rimelig sikkert at lige præcis MRSA CC398 har sin oprindelse i svin. Min kommentar om hvorvidt det er menneskerne der har smittet svinene var mest ment som et lidt ironisk indspark til en mere nuanceret debat hvor man ikke kun fokuserer på landbruget men også andre antibiotikaforbrugere...

  • 0
  • 0

Nu er folk jo også nogle svin. Kør en tur med offentlig transport. Folk klør sig i øjnene, bider negle, spiser mad, og får man lidt dressing på fingeren, så slikkes det af, etc. Alt dette sker med beskidte fingre, så det er ikke så underligt at folk bliver smittet.

I mit boligkvarter er det ikke anderledes. Folk roder med skraldespande, og vasker ikke fingre. Spiser lige efter, og er i det hele taget nogle svin. Så igen ikke uderligt at folk altid er syge, og smitte spredes. Håndsprit er helt ukendt for de fleste. mvh, Erik.

  • 0
  • 0

Er det ikke på tide, at landbruget præsenteres for lidt af den regning, som det har givet resten af samfundet her, såvel som i så mange andre forhold, hvor man systematisk hævder sin uskyld, så længe enhver tvivl kan komme erhvervet selv til gode!

Og man vil selv have erstatning af samfundet, for alle former for restriktioner i forhold til sin udnyttelse af de teknikker og hjælpemidler, der hvor de er blevet indskærpet af samfundet over for erhvervet af hensyn til samfund og natur.

Bevisbyrden for de utilsigtede virkninger af erhvervets virksomhed for resten af samfund og natur den bæres af samfundet. Og de utilsigtede bivirkninger ved erhvervets dyrkningsmetoder, de bæres også af samfundet, ind til samfundet har bevist, at de findes, og ind til det evt. kommer til at betale erstatning til erhvervet, for de ”tab” som erhvervet påstår, at samfundet påfører erhvervet ved at begrænse dets anvendelse af de metoder, som har for stor pris for samfundet.

Hvis det påvises, at erhvervet har gjort sig skyld i noget uheldigt, og erhvervet bliver bedt om at ændre adfærd, så kæmper især Bæredygtigt Landbrug indædt for, at erhvervet skal have erstatning, læs fx dyrkningsfri zoner omkring grundvandsindvindingssteder, vandløb og søer.

Hvorfor beder man ikke dette erhverv om at betale ved kasse et, der hvor det kan bevises sort på hvidt, at det har påført samfundet skader og tab af værdi, liv…

Er det fordi, at erhvervet i forvejen er på støtten, og fordi man godt ved, at disse åh… så liberale bønder er en stor samling bistandsklienter på første klasse, finansieret af lån (erhvervet skylder 370 milliarder), EU-støtteordninger, venner og bekendte i det politiske system, Danmarks Radio, kommercielle medier osv…

Måske var det på tide, at samfundet fokuserede lidt anderledes på erhvervet, og spurgte sig selv om, hvad godt der nu er i det, som man laver der ude på landet.

Der er fx gode grunde til, at landet bliver affolket. En gylletank sænker huspriserne i store afstande omkring sig, der lugter forfærdeligt af gylle i perioder af året, naturen er erstattet af monokulturer, der sprøjtes intensivt i store perioder af året, biodiversiteten er væk, der er ikke noget arbejde til almindelige danskere, dem der arbejder i erhvervet taler ikke dansk, men estisk, lettisk, littauisk, bulgarsk, polsk, osv., fordi det er de eneste, der vil arbejde for 35 kr. i timen.

Erhvervet importerer næsten lige så meget konsumegnet protein, som det eksporterer af animalsk protein i form af kød og mælkeprodukter.

Det er ekstremt lidt bæredygtigt hvad energi, klima og økonomi angår.

Det bidrager med mindre end 2 % af det danske BNP, selv om det forvalter 62 % af nationens areal.

Når erhvervet bæres af samfundet økonomisk, og det er så begrænset, hvad det bidrager med til samfundet, så kunne man da lige så godt bruge de tre dødsfald som en anledning til at tage hele landbrugspolitikken op til fornyet overvejelse.

Vend bøtten: Erhvervet skal betale for det grundvand, som det har ødelagt. Der skal betales for de udgifter, som det påfører sundhedsvæsenet at erhvervet pumper de alt for tidligt fravænnede pattegrise med antibiotikum.

Der er ingen grund til at betale støtte til et erhverv, der alligevel ikke beskæftiger danskere eller bidrager til økonomien.

Den finansielle sektor skal mærke konsekvensen af, at man har satset ensidigt på evige prisstigninger og evig kapitalintensivering, helt uden om almindelige realistiske vurderinger af hvad der lader sig gøre.

Grovvareselskaber og finansiel sektor bør tvinges til at finansiere en objektiv og saglig oplysningskampagne i videnskabeligt regi som prisen for de kaskader af løgn og propaganda som man har skabt omkring erhvervet, og som nu blokerer for bøndernes mere realistiske selvbeskrivelse samt resten af samfundets forståelse for erhvervets virkelige tilstand og nytteværdi.

  • 0
  • 0

@Per A Hansen

Det skal løses ved en fornuftig omgang med midlerne - her er det navnlig lægerne, der skal holde igen - og man skal hele tiden udvikle nye midler.

En fornuftig omgang med midlerne er jo netop ikke at hælde tonsvis af antibiotika udover danske svin. Vi er ganske enige om at syge dyr skal behandles. Men bliver svinene syge fordi man behandler dem forkert, løser man ikke problemet med mere antibiotika, men med en anden måde at producere dem på. Og det koster måske penge - ergo må svinepriserne i givet fald stige. Og det er ikke et argument at detailhandlen så importere svinekød fra andre steder. Men landbruget burde måske arbejde på at få indført en 0-tolerance for indhold af antibiotika i f.eks. svinekød. Lever svinekød importeret fra udlandet ikke op til en sådan grænseværdi, kan det ikke indføres. Det vil ikke være en teknisk handelshindring. Men er kød fra danske svin så det med de højeste værdier er der selvfølgelig et problem! Og det ville desværre nok være tilfældet!

Lægestanden / medicinalindustrien kan ikke løse dette problem. Det kan kun landbruget.

  • 0
  • 0

Det vil ikke være en teknisk handelshindring. Men er kød fra danske svin så det med de højeste værdier er der selvfølgelig et problem! Og det ville desværre nok være tilfældet!

Du tager fejl. Det bliver ført grundig kontrol med medicinrester i svinekød, og man finder nærmest intet så brug af antibiotika er ikke et fødevaresikkerhedsproblem.

Lægestanden / medicinalindustrien kan ikke løse dette problem. Det kan kun landbruget

Nej, man er nødt til at samarbejde. Jeg er enig i at landbruget skal have styr på sit forbrug, men det skal menneskelægerne og andre der bruger antibiotika også. For øvrigt kan de enkelte landmand ikke bare forbruge som han vil. Antibiotika og andre medikamenter vil altid være blevet ordineret af en dyrlæge.

  • 0
  • 0

Men er kød fra danske svin så det med de højeste værdier er der selvfølgelig et problem! Og det ville desværre nok være tilfældet!

Hvorfor skulle danske grise have det højeste antiotika indhold i kødet??, ville ikke være logisk når de er blandt dem der får absolut mindst. Et par enkelte lande ligger lidt lavere, men de lande producerer så heller ikke nok til landets eget forbrug - Sverige eks. Tvivler på om man overhovedet kan måle antibiotika i kødet, for det første skal der gå et godt stykke tid efter grisen har fået det til den må slagtes, dvs det er for længst omsat, - for det andet er hovedforbruget af antibiotika når de er små, - flere måneder før de slagtes.

  • 0
  • 0

@Anders Grønlund

Du tager fejl. Det bliver ført grundig kontrol med medicinrester i svinekød, og man finder nærmest intet så brug af antibiotika er ikke et fødevaresikkerhedsproblem.

Men man finder noget! Ergo er det et problem. Men det forklerer stadig ikke at landbruget har behovet for antibiotika til f.eks. diarre hos smågrise? Det tyder på at enten fodersammensætningen eller måden smågrisene holdes på er forkert? Eller er det ren profit for at få en hurtigere tilvækst?

For øvrigt kan de enkelte landmand ikke bare forbruge som han vil. Antibiotika og andre medikamenter vil altid være blevet ordineret af en dyrlæge.

Nu kan man kun købe antibiotika til børn og voksne efter en lægelig vurdering! Så jeg tror umiddelbart at "villigheden" til at bruge antibiotika er større blandt dyrlæger end blandt de fleste "menneske"læger. Og så mangler vi lige at få forklaringen på at personer som bor på en sted eller i nærheden af et sted med svinebesætning har en større sandsynlighed for at være smittet med MRSA. Almindelig sund fornuft tilsiger at problemet så nok ligger her og ikke fordi nogle "snottede" unger på Vesterbro i København på en lidt løs indikation for antibiotika. Men du vil måske hævde at svinene bliver fodret med snottede unger fra København?

  • 0
  • 0

@Torben Bauer

Men man finder noget! Ergo er det et problem

Enig, men det er ikke stort. I 2012 blev der taget 10.554 prøver af svin og i fire prøver fandt man uacceptabelt indhold i søer, hvor grænseværdien for antibiotika var overskredet. I alle tilfælde blev slagtekroppen erklæret uegnet til menneskeføde. (http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/k...)

Men du vil måske hævde at svinene bliver fodret med snottede unger fra København?

Nu bliver det lidt dumt, ikke?

Du tror at dyrlægerne er mere villige til at udskrive unødvendig antibiotika end læger. Hvorfor?

Sandsynlighederne for at være smittet med MRSA kender jeg ikke noget til, men ja, MRSA findes hos svin ligesom den findes mange andre steder. Jeg benægter ikke at det er et problem, men det er ikke alene landbruget der er skyld i det!

  • 0
  • 0

Dansk grisproduktion är i Sverige bekant för att använda antibiotika och att bryta mot EU bestämmelser. Trots det säljs danskt griskött i Sverige enär i annat fall skulle Sverige bryta mot EU bestämmelser. Danska grisbönder bör tillhållas att hålla sig till gällande regler och sluta klippa svansarna på spädgrisarna. Snittytan är en inkörsport för bakterier och därför används antibiotika för att förebygga det.

  • 0
  • 0

Danska grisbönder bör tillhållas att hålla sig till gällande regler och sluta klippa svansarna på spädgrisarna. Snittytan är en inkörsport för bakterier och därför används antibiotika för att förebygga det.

Den var ny. Haleklipning efterlader ikke sår der kan inficeres, det gør halebid tilgengæld. Det er ikke derfor antibiotika benyttes. Har Sverige en anden Dansk-Svensk oversættelse?

  • 0
  • 0

Jeg håber blot at de ansvarlige, landbruget, bliver stillet til ansvar for det de er skyld i. Uvidenhed og naivitet er ingen undskyldning. Der har været advaret om farerne ved rutinemæssig medicinering af dyr i årevis.

Det er ganske nektl noget svineri.

  • 0
  • 0

Jeg håber blot at de ansvarlige, landbruget, bliver stillet til ansvar for det de er skyld i

Jeg tror vi må have valgt nogle ansvarlige eu-parlamentarikere, her den 25. Problemet må nok takles på EU-plan. Hvis vi altså ønsker svineproduktion i Danmark.

  • 0
  • 0

At én procent af befolkningen ejer 63 procent af jorden.

At 80 procent af jorden anvendes til svineproduktion.

Det ikke uden grund den modige miljø journalist Kjeld Hansen anvender betegnelsen Gyllemonarki.

Det glædelige ved de evindelige fødevareskandaler er at økologi og bæredygtighed vinder stemmer og tilhængere, endda uden valutafonde og kemi/olie koncerner på vennelisten.

  • 0
  • 0

@Anders Grønlund Tak for at landbruget trods alt har et medansvar for problemet. Så mangler vi blot at få sat en fornuftig procentdel på hvor stort ansvaret er!

Nej jeg har ikke belæg for at dyrlæger udskriver mere antibiotika end der er behov for. Men jeg ved at landmænd kan få tilladelse til at behandle med antibiotika UDEn at pågældende dyr er set af en dyrlæge.

Mht. Kontrol af antibiotikarester i svinekød. Med 10.554 prøver ud af mere end 20 millioner slagtesvin, er det kun et svin ud af 2.000 som bliver kontrolleret. Det er ikke mange!q

Men 2 spørgsmål undgår du behændigt at svare på!

1: har den nuværende fremherskende produktionsform en højere sygelighed blandt svin end ved en produktionsform, hvor svinene er fritgående?

2: hvorfor er sandsynligheden for at have en MRSA infektion højere ved bopæl ved et svineproduktionssted?

Og endelig. Hvor var det problemet med MRSA først blev konstateret? Mig bekendt var det i forbindelse med et svineproduktionssted.

  • 0
  • 0

1: har den nuværende fremherskende produktionsform en højere sygelighed blandt svin end ved en produktionsform, hvor svinene er fritgående?

2: hvorfor er sandsynligheden for at have en MRSA infektion højere ved bopæl ved et svineproduktionssted?

Fint med at kunne formulere nogen spørgsmål, så det må være lettere at søge svar. Hvem kan mon formodes at ligge inde med svar på dine spørgsmål? (Der jo ingenlunde er ledende)

  • 0
  • 0

@Torben. Det blev lidt langt. God læselyst (og nej, jeg har ikke alle svarene men vil gerne tage en saglig diskussion baseret på fakta og ikke følelser og gætterier)

Tak for at landbruget trods alt har et medansvar for problemet. Så mangler vi blot at få sat en fornuftig procentdel på hvor stort ansvaret er!

Det er jo det jeg hele tiden har sagt, men de er ikke alene om det! Andelen af ansvaret er helt sikkert svær at regne på, men der skal nok findes en dygtig statistiker der kan svare (og så kan vi til den tid diskutere om svaret er uvildigt). Jeg kender ikke svaret.

Men jeg ved at landmænd kan få tilladelse til at behandle med antibiotika UDEn at pågældende dyr er set af en dyrlæge.

Det samme gør sig gældende hos min læge, og alle tidligere læger jeg har haft, så de er ikke et hak bedre.

Mht. Kontrol af antibiotikarester i svinekød. Med 10.554 prøver ud af mere end 20 millioner slagtesvin, er det kun et svin ud af 2.000 som bliver kontrolleret. Det er ikke mange!

Enig, det kunne være højere men er stadig indenfor reglerne fastsat i EU og jeg tænker at de har lavet en risikoanalyse der viser hvor mange prøver man skal tage for at få et repræsentativt udsnit. Igen er det statistik på et plan hvor jeg er stået af. Så vidt jeg ved arbejdes der dog på en mere risikobaseret tilgang til prøvetagning, MEN du må stadig medgive at tallene for reststofkoncentrationer ser ganske pæne ud i Danmark, men det havde da været kønnere om tallet var 0.

Men 2 spørgsmål undgår du behændigt at svare på!

Det gik lidt stærkt, beklager.

1: har den nuværende fremherskende produktionsform en højere sygelighed blandt svin end ved en produktionsform, hvor svinene er fritgående?

Nej, den relative smågrisedødelig er større i traditionel økologisk og frilandsproduktion. Om de er mere syge ved jeg ikke.

2: hvorfor er sandsynligheden for at have en MRSA infektion højere ved bopæl ved et svineproduktionssted?

Pas. Er den det? Jeg har kun set nogle amerikanske tal der ikke umiddelbart er sammenlignelige med danske forhold.

Og endelig. Hvor var det problemet med MRSA først blev konstateret? Mig bekendt var det i forbindelse med et svineproduktionssted.

Igen pas, men jeg tvivler. MRSA har været kendt mange steder og i mange år.

  • 0
  • 0

Ved retssagen mod journalisterne, som offentliggjorde dokumentation for den øgede MRSA-spredning, blev det af både Embedslægen og Overlæge/Professoren bl.a. vidnet:

  1. Der er mange former for MRSA. MRSA-CC398 varianten er multiresistent, mens andre former ikke er.

  2. MRSA var oprindeligt først og fremmest human-båret, men spredte sig til bl.a (og især) svin. Som følge af Dansk Svineavls "tæppebombning" (professorens ord) med antibiotika, så muteredes den multiresistente CC398-variant, - som siden har spredt sig "tilbage" til at være human-båret.

Det er mit indtryk, at der med "tæppebombing med antibiotika" menes, at der anvendes meget store mængder antibiotika på hele svinebesætningen, som "forebyggelse", i stedet for målrettet behandling af individuelle syge dyr.

Bekymringen for MRSA-CC398 er ikke blot dødelighed, men at der er en stor stigning (vi er kun lige begyndt...), samt den meget kostbare behandling, da "rensning" for smitte kræver total isolation, som på et sygehus koster det hvide ud af øjnene. Det blev endvidere oplyst, at smittede landmænd ikke kan blive behandlet, da det viser sig, at de bliver smittet igen, så snart de vender tilbage til arbejdet i svinestalden.

Dette har bl.a. medført, at flere og flere sygdomsramte/smittebærere ikke oplyser hvor de arbejder, og blot angiver "et landbrug på xxx-egnen" eller "en svinestald" som arbejdssted, i den lovpligtige anmeldelse af MRSA (en procedure med tre-bogstavers forkortelse, som jeg har glemt = http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/smi...). Som kuriosum blev det oplyst, at disse anmeldelser skal indsendes som papir-blanket, som så arkiveres i et ringbind, uden nogen form for opfølgende statistik eller registrering af svinestald(!). Problemets omfang er således kun belyst ved slagteriernes tal for smittede dyr (77%), hvilket i teorien kan skyldes smitte på vej til slagteriet (under transport). Hvilket Overlægen dog anså for en meget lidt sandsynlig forklaring, i lyset af smittetrykket på dem, som arbejder i staldene.

  • 0
  • 0

Methicillinresistens er temmelig alvorlig.

Som wikipedia skriver: "MRSA is any strain of Staphylococcus aureus that has developed, through the process of natural selection, resistance to beta-lactam antibiotics, which include the penicillins (methicillin, dicloxacillin, nafcillin, oxacillin, etc.) and the cephalosporins."

Penicillin er stadig det bedste antibiotika der findes, fordi det er ugiftigt for mennesker. Derfor er penicillinresistens rigtig, rigtig alvorlig.

At det er lægernes skyd mrsa udbrede via svineproduktion. Arrrgh .... Der bliver gjort en del mod staffylokokker på hospitalerne, men det er da værd at tjekke ud om der skal strammes yderligere op om det. Ellers er danske læger nogle af dem der er mest forsigtige i verden med udskrivelse af antibiotika. Så mon dog skylden skal skydes på lægerne? Der kan ikke være tvivl om at svineindustrien må tage sagen seriøst, meget seriøst og finde måder som de kan stoppe mrsa på!

Et andet aspekt er overførsel af resistens. Man ved jo at overførsel af genetisk kode mellem bakterier - oven i købet på tværs af artsbarrierer - forekommer, også hvad angår resistens. Er staffylokokker ikke en af de bakterier som kan det lille nummer?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten