Tre bud på en månelander: “Overraskende, klassisk...og virkelig vild”

Illustration: Dynetics, SpaceX, Blue Origin.

Trump vil have en månelanding, og det skal være nu, så tre firmaer har fået til opgave at lyn-udvikle en månelander for Nasa´s Artemis III mission. Her er de tre bud.

Af 32

Der bliver utvivlsomt tegnet ekstra meget løs på skitseblokke og tavler hos tre af de tunge rumfartsfirmaer i USA i disse dage. Firmaerne Blue Origin, Dynetics og SpaceX har nemlig fået en bunden opgave og en pose penge af Nasa til at komme med deres bedste bud på en månelander, der kan landsætte amerikanske astronauter på Månen i 2024 - den såkaldte Artemis III mission.

En ny månelanding er kommet allerøverste på agendaen efter ordre fra præsident Trump. Den mission går nu forud for planerne om en månestation i kredsløb, en såkaldt Lunar Gateway. I Nasa har man nu gjort status og finder det realistisk at være klar med opsendelsesraketten SLS (Space Launch System) og rumkapslen Orion, men månelanderen mangler. Landeren skal designes, så den bliver sendt op med sin egen raket og kobles sammen med Orion-fartøjet som astronauterne flyver i rummet med. Her er firmaernes foreløbige bud på en lander:

Blue Origin: Den klassiske “Apollo”-løsning
Højeste kontraktsum: 3,8 mia. kroner.
Nasa-rating: Acceptabel (teknik), Meget god (management)

Dette indhold kan kun vises hvis funktionelle cookies er accepteret.
Klik for at opdatere samtykke

Blue Origin med Amazon-grundlægger Jezz Bezos i spidsen har vundet den største pengepulje fra Nasa, men præsenterede også et bud (mock-up) på en lander sidste år og har et tæt samarbejde med kendte firmaer i branchen.

Læs også: Bezos om sin nye månelander: Vi jagter mere energi til kloden

Månelanderen HLS (Human Landing System) har visse ligheder med Apollo-månelanderen med et landingsmodul, der bliver efterladt på Månen. Men i Blue Origins setup er det planen at opsende tre dele - Nederste landingsmodul, fremdriftsmodul og opstigningsmodul - og samle det hele i rummet. Fremdriftsmodulet bliver bygget af Northrop Gruman efter Cygnus fartøjet, mens Lockheed Martin bygger opstigningsmodulet, som designes til at kunne genopfyldes med brændstof i rummet og udføre andre missioner.

Landeren bliver udstyret med en ny type motor kaldet BE-7 med flydende ilt og brint, og brændselscellesystemer skal gøre det muligt at bruge den som base i op til to uger. Landeren kan sendes op med flere raketter, herunder Blue Origins egen New Glenn.

Dynetics: Ny lander efterlader intet på Månen
Middel kontraktsum: 1,7 mia. kroner.
Nasa-rating: Meget god (teknik), Meget god(management)

Dette indhold kan kun vises hvis funktionelle cookies er accepteret.
Klik for at opdatere samtykke

Dynetics er en amerikansk teknologi-virksomhed, som har samlet 25 firmaer omkring sig til at udvikle en månelander. Netop det brede samarbejde med mange virksomheder bliver fremhævet af Nasa, der også giver Dynetics sin højeste rating. Firmaet har været med i flere Nasa-projekter på både Orion-kapslen og SLS-raketten, men kun på delelementer. Dog er det værd at bemærk firmaet har bygget trinnet, der kobler SLS-raketten og Orion-modulet.

Dynetics lander DLHS er kun præsenteret ganske løseligt i video og skitser. Af dem fremgår det, at landeren vil lande og lette i et stykke. Landeren vil være omkranset af to brændstoftanke og to lange rækker af solpaneler, der bliver rejst lodret op efter landing. Ifølge Dynetics kan landeren sendes op med både SLS-raketten og Vulcan Centaur raketten fra United Launch Alliance.

SpaceX: Kæmpe-raket med mange ubekendte

Laveste kontraktsum: 0,9 mia. kroner.
Nasa-rating: Acceptabel(teknik), Acceptabel(management)

Illustration: Elon Musk

Elon Musk og hans SpaceX firma er også med i konkurrence om at bygge en månelander, men får den laveste pengesum, og Nasa har også et utal af betænkeligheder omkring konceptet. Men SpaceX får point for sin nytænkning og potentialet i rumskibet Starship, der er ved at blive bygget i Texas.

Starship er led i Elon Musks planer om at flyve til Mars og arbejdet på Starship sker allerede uafhængigt af Nasa´s planer. Starship er 50 meter høj og med en bredde på ni meter kan fartøjet lande 100 ton last på Månen og har plads til fire astronauter til månemission - og i øvrigt to luftsluser.

Læs også: Rumskib af stål er få måneder fra jomfrutur

I princippet kan Starship lette fra Jorden uden raket, hvis den ikke medbringer for meget last, men til månemissionen er planen at opsende den på en Super Heavy raket. En mulighed bliver også at opsende et yderligere fartøj med brændstof og foretage optankning i rummet. Men opsendelsen sker uden astronauter, der jo kommer fra Orion-kapslen, så kravene til at få Starship godkendt til astronauter er nu ikke så høje. Til månemissionen kan SpaceX også undvære styrefinner og varmeskjold på raketten, da den ikke skal lande på Jorden igen.

Mere om Rumfart
Radiobølger fra universets barndom: Nasa vil placere et radioteleskop på Månens bagsidePLUS.Radiobølger fra universets barndom: Nasa vil placere et radioteleskop på Månens bagside
Raketbyggere tester faldskærme med udspringere af kød og blodPLUS.Raketbyggere tester faldskærme med udspringere af kød og blod
Russiske forskere smides på porten: Boykot trækker tråde til Første VerdenskrigPLUS.Russiske forskere smides på porten: Boykot trækker tråde til Første Verdenskrig
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Uisolerede rør sikrer kollektiv varmeforsyning til hel landsby vest for København

Tovværk endte i bovpropel og alt gik galt på den norske fregat Thor Heyerdahl

Russiske forskere smides på porten: Boykot trækker tråde til Første Verdenskrig

Blot fem kommuner lægger jord til over halvdelen af Danmarks VE-udbygning sidste år

Værd at Vide: Superledning ved stuetemperatur – måske, lad os se

Tænkeboks: Løb med en soldat

Danmark og seks andre EU-lande protesterer: Brint fra atomkraft bringer klimamål i fare

Radiobølger fra universets barndom: Nasa vil placere et radioteleskop på Månens bagside

Klimapanel konkluderer på otte års forskning: Dette årti afgør, om vi når Paris-målet

Uisolerede rør sikrer kollektiv varmeforsyning til hel landsby vest for København

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er aldrig nogen der er blvet fyret for at købe IBM, sagde man engang. Så med det i mente får vi selvfølgelig den løsning, der er en gentagelse af Apollo.

Det eneste rigtigte valg derimod er naturligvis Space-Xs løsning af flere grunde.

Den er billigst. og den tilbyder absolut mest.

Og så er der ingen værdi i at gentage en bedrift i en lettere forbedret udgave af en teknologi man beherskede for 60 år siden. Modning af ny teknologi, der tager kæmpeskridt, er hvad der skaber udvikling

Slutteligen så skal sådan en mission begejstrer. Hvem begejstres over at se en gentagelse af hvad ens bedstfædrer kunne klare for 55 år siden, ved at lande noget på månen, der ligner en gammel havegril løseligt forbundet med to olietønder. Næ at lande med en fucking stort blankpoleret stjernekib, som Buck Rogers ville være stolt af at flyve i, det er noget der rykker. Uanset hans utallige utilgivelige fejl, så er der een præsident der ville forstå det, nemlig Trump.

Men som sagt er ingen blevet fyret for at købe IBM, så vi ved hvad vi ender med.

  • 15
  • 1

Det ville være ideelt hvis NASA gjorde som Robert Zubrin forslog. Få de små landere til flyve på samme brændstof som starship.. Så kan man lande starship og bruge det som base /brænstof depot og så flyve rundt på opdagelse med de små månelandere

  • 6
  • 0

Det reelle problem med Starship er politik. Der bliver ikke brug for SLS. Man planlægger at sende besætning op med Orion men det er der slet ingen pointe med. Det gør kun missionen sværere. Man piller varmeskjoldet af så det bliver lidt mindre åbenlyst, at Starship bare kan turen direkte og tilbage igen.

  • 6
  • 1

Tror jeg ikke helt forstår. Kan du uddybe, Baldur?

Den Starship NASA ønsker at købe er en forkrøblet udgave at det rigtige Starship. Starship er designet til 100% genbrug og kan derfor lande igen på jorden. Også efter en tur til månen eller Mars. Men skal astronauterne så kravle ud af Starship, så de kan lande med Orion i faldskærm, til frit udsyn til Starship der forlængst er landet af sig selv? Politisk er det uacceptabelt, så Starship må reduceres.

  • 2
  • 2

For Starship til månelanding, vil termisk beskyttelse kun være unødvendig vægt. Dens mission vil alene være fra LEO til månekredsløb og -landing. Derfor er "vinger" også unødvendige.

Derimod har den behov for ekstra landingsboostere. Det er, sandsynligvis, dem der ses 2/3 mod toppen, af illustrationerne af månelanding udgaven.

  • 2
  • 2

Mon ikke Elon Musk (SpaceX) går i samarbejde med Kineserne i stet for ? Det forkølede buget og tåbelig tankegang som Trump lægger op til virker mere som en PR stund ( præsidentvalg) , end et reelt plan for at HVIS vi skal til månen igen, skal det have et teknologisk perspektiv .

  • 6
  • 1

Jeg forstår heller ikke helt, hvorfor man ikke tænker på at bruge Starship som en "flyvemaskine" , til at flyve til månen med og tilbage igen. Det ville da være en interessant løsning. Men måske det endnu ikke kan lade sig gøre rent teknisk og sikkerhedsmæssigt?

  • 0
  • 0

Umiddelbart virker Starship jo som den rene og rigtige løsning, men indtil videre savner vi jo at se noget mere konkret i Starship-drømmene. Vi har set en stor rustfri stål-skal, og en trykafprøvning af tankene, der gik galt. Men mere har vi stort set ikke set. Musk er igen...igen langt bagud ift hans udmeldinger om, hvornår Starship skulle flyve. Den skulle have været i luften nu.

Mht. valget af Orioen som opsendelsesplatform, så må man jo bare erkende, at selvom Nasa virkelig har taget sig tid til den kapsel, så er den langt, langt længere i kapløbet om at blive godkendt til mennesker under opsendelse. Og det er, som SpaceX og Being kan skrive under på, en meget svært og lang process.

Jeg er helt enig i, at der er noget sølle over, hvis vi lander på Månen igen i en forhastet process, hvor fartøjet ligner noget fra 70'erne. Men sådan ender måneopsendelser måske bare med at se ud, når de er resultatet af et kapløb. Dengang mellem US og USSR. NU mellem Trump og ham selv...(og evt. kineserne).

Vi bør vende tilbage og spørge os selv, hvorfor vi egentlig vil derop, og vælge fartøjet efter det. I så fald kan SpaceX vise sig at være den rette løsning, fordi månemissionerne så er legeplads for noget større. Men det kan også være svaret er, at Månen er ret ligegyldig, og det handler for US om mere fart på økonomien og give plads til flere mindre virksomheder i gamet og så er Dynetics måske den rette kandidat.

  • 1
  • 0

kan jeg klart anbefale Netflix serien Space Force - den rammer (imho) spot on mht hvad der er drivende for denne månemission, læs: Lige så meget politisk og lige så lidt faktadrevet som den oprindelige.

At sætte mennensker på månen (igen) med en forhastet tidsplan - fremfor at "gøre det rigtigt" med en Lunar Gateway er ren valgflæsk (og geopolitik: vi kan ikke lade kineserne komme først).

  • 1
  • 0

Mon ikke 100 ton last til månen, kan omdannes til politisk fordel?

Man kunne medbringe en hel månebase, en Tesla eller to, noget militært isenkram, et kæmpe amerikansk flag og et billede af præsidenten der kan ses fra jorden.

  • 1
  • 2

Der er mere om Starship til månen her (6:29 minutter inde)

Den så jeg naturligvis for en måned siden. Der er ikke noget i den video der giver svaret på hvorfor man ikke bare bruger Starship som det er designet, i stedet for at forkrøble det for at få det til at passe ind i NASAs SLS/Orion koncept. Starship er designet til at blive tanket i rummet og kan uden videre klare turen uden alt det andet gejl. Den kan gøre det til Mars og så kan den naturligvis også klare månen.

Jeg vil æde min hat på at, såfremt en af de andre løber med den endelige ordre, så vil SpaceX forsøge at gennemføre en tilsvarende mission med det oprindelige Starship koncept uden SLS.

  • 2
  • 1

Umiddelbart virker Starship jo som den rene og rigtige løsning, men indtil videre savner vi jo at se noget mere konkret i Starship-drømmene. Vi har set en stor rustfri stål-skal, og en trykafprøvning af tankene, der gik galt. Men mere har vi stort set ikke set. Musk er igen...igen langt bagud ift hans udmeldinger om, hvornår Starship skulle flyve. Den skulle have været i luften nu.

Det er nok lige at stramme den. De er nu i gang med at bygge den femte prototype og ville sandsynligvis have testfløjet hvis ikke de var eksploderet.

  • 1
  • 1

indtil videre savner vi jo at se noget mere konkret i Starship-drømmene. Vi har set en stor rustfri stål-skal, og en trykafprøvning af tankene, der gik galt. Men mere har vi stort set ikke set.

Jeg synes jeg lige vil give dig, endnu, en mulighed for at blive opdateret, indenfor den private rumfartsindustri, Thomas Djursing.

https://youtu.be/2kIFggOo8xU

Beklager hvis det ødelægger dine "brokkemuligheder"! ;-)

  • 0
  • 2

SpaceX forventer at genbruge denne Crew Dragon til endnu en opsendelse, først i 2021. Hvor første trin også vil have været anvendt tidligere.

Rumfart ser ud til at kræve langt færre ressourcer, og blive langt billigere pr kilo i rummet.

På sigt vil omkostningerne, som for flytrafikken, mest ligge på brændstofforbruget.

Dét åbner for nogle virkelig spændende nye muligheder for fremtidens rumprogrammer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Rumfart

Musks Starlink-satellitter ødelægger rumteleskopet Hubbles billeder

PLUS.
21 Kommentarer

Russiske forskere smides på porten: Boykot trækker tråde til Første Verdenskrig

PLUS.
0 Kommentarer

Sidste udkald: Mød Andreas Mogensen i aften og stil spørgsmål til hans næste rum-eventyr

0 Kommentarer