Tre afrikanske lande skal teste verdens første malaria-vaccine
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tre afrikanske lande skal teste verdens første malaria-vaccine

Malaria skyldes infektion med en parasit, der overføres til mennesker, når de stikkes af inficerede myg. Illustration: WHO/Svend Torfin

Siden år 2000 er antallet af mennesker, der hvert år dør af malaria, halveret. Det skyldes blandt andet udbredelsen af myggenet og andre metoder til at begrænse og behandle de dødelige infektioner med malariaparasitter.

De seneste år er udviklingen dog stagneret, og i dag dør hvert år omkring 435.000 mennesker af malaria verden over. Flere end 250.000 af dem er afrikanske børn under fem år.

Nu sætter verdenssundhedsorganisationen WHO gang i et pilotprojekt, som bliver den første udrulning af malariavaccine i stor skala nogensinde – 360.000 børn under to år i Malawi, Kenya og Ghana skal vaccineres.

»Vi har set enorme fremskridt med myggenet og andre metoder til at kontrollere malaria i de seneste 15 år, men udviklingen er gået i stå, og endda vendt i nogle områder. Vi har brug for nye løsninger for at få malaria-bekæmpelsen tilbage på sporet, og den her vaccine giver os lovende værktøjer til at nå derhen. Malaria-vaccinen har potentialet til at redde titusinder af børns liv,« siger generaldirektør i WHO Tedros Adhanom Ghebreyesus i en pressemeddelelse.

RTS,S-vaccinen har været undervejs i 30 år og har angiveligt kostet i omegnen af seks milliarder kroner at udvikle, blandt andet med midler fra Microsoft-grundlæggeren Bill Gates. Det er den første vaccine af sin art, der dokumenteret reducerer forekomsten af malaria hos børn signifikant. I kliniske forsøg har vaccinen forhindret omkring fire ud af ti tilfælde af malaria, heraf tre ud af ti tilfælde af livstruende malaria.

»Parasitsygdomme er generelt svære at udvikle vacciner mod, fordi parasitter er højt udviklede organismer med komplekse livscyklusser, mere komplicerede end vi ser hos eksempelvis bakterier. Det gør det svært immunologisk og molekylærbiologisk at udvikle vacciner mod parasitter som malaria,« siger Lasse Vestergaard, afdelingslæge, ph.d., ved Statens Serum Institut, som har fulgt udviklingen af malariavaccinen i flere år.

Læs også: Bloddroner redder liv i Rwanda

Kontroversiel vaccine

Der er dog ikke enighed blandt vaccinationsforskere om, at RTS,S er det bedste middel mod malaria.

»RTS,S-vaccinen er kontroversiel, fordi man faktisk ikke ved, hvordan og hvorfor antistofferne virker. Vi ved i dag i stort omfang ikke, hvad god malaria-immunitet er, og mange forskere kæmper med at finde svaret,« siger Lasse Vestergaard.

At pilotprojektet bliver søsat nu, skyldes ifølge Lasse Vestergaard en kombination af flere faktorer. Blandt andet et pres fra flere afrikanske lande, som over for WHO har efterlyst en endnu større indsats mod malaria. I de sidste ca. 15 år er malariabyrden mere end halveret, også i Afrika, takket være en massiv malaria kontrolindsats med bl.a. distribution af myggenet, sprøjtning af huse med insekticid og adgang til hurtig diagnostik og effektiv malariamedicin, med støtte fra bl.a. WHO.

Men i de seneste par år er effekten af kontrolindsatsen stagneret, delvist pga. faldende international finansiering, og fordi det er vanskeligt at opnå fuld dækning med malariakontrol i mange fattige afrikanske lande, som kæmper med skrøbelige sundhedssystemer, dårlig infrastruktur og andre problemer.

En praktisk udfordring

Her vil en malariavaccine kunne gøre en forskel, også selvom den kun giver delvis beskyttelse. Spørgsmålet er dog, om vaccinen rent faktisk kan implementeres i praksis i de afrikanske sundhedssystemer, hvilket de nye pilot-implementeringsprojekter i Malawi, Kenya og Ghana skal undersøge i de kommende år.

»Vaccinen er afprøvet videnskabeligt flere gange i forskellige lande og i forskellige aldersgrupper. En af udfordringerne har været, at antistofferne induceret af vaccinen kun virker kortvarigt, når vaccinen har været givet tre gange, sådan som mange andre vacciner gives i det etablerede børnevaccinationsprogram. Det har desværre vist sig nødvendigt at give børnene fire doser af RTS,S-vaccinen, og selv herefter ses stadig kun en forhindring af fire ud af 10 malariatilfælde blandt de vaccinerede. Diskussionen går derfor på, om vaccinen realistisk set vil kunne integreres succesfuldt i de eksisterende vaccineprogrammer, og om den forventede gevinst er høj nok til, at man vil indføre den rutinemæssigt« siger Lasse Vestergaard.

Læs også: Verdens farligste malariaparasits vigtigste gener er fundet

Flytter fokus

Derfor er det nye pilotprojekt også et implementeringsstudie, der skal undersøge, om det overhovedet er realistisk at give børnene fire doser over tid, og om vaccinen kan fungere i praksis i sundhedssystemet i Malawi, Kenya og Ghana.

»Et af argumenterne imod vaccinen har været, at man risikerer at flytte ressourcer fra andre effektive metoder til kontrol af malaria og fra andre opgaver i sundhedsvæsenet. Det er en vigtig pointe, at vaccinen ikke må tage opmærksomheden og fjerne ressourcer fra de eksisterende veldokumenterede metoder, vi har til malariakontrol, men det er uden tvivl et enormt spændende projekt at følge, for hvis det virker efter hensigten, så vil det potentielt redde mange tusinde børn,« siger Lasse Vestergaard, der grundlæggende er positiv over for det nye studie.

»Der er mange andre forskellige malariavaccineprojekter i gang rundt omkring, som ser på andre måder at ramme parasitten på. Men der har indtil nu ikke været andre vaccinekandidater, som klinisk har kunnet demonstrere den samme reduktion af malaria som RTS,S-vaccinen,« siger han.

Læs også: Stjerneformet 'pille' kan holde malaria på afstand

Emner : Medicin
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»RTS,S-vaccinen er kontroversiel, fordi man faktisk ikke ved, hvordan og hvorfor antistofferne virker. Vi ved i dag i stort omfang ikke, hvad god malaria-immunitet er, og mange forskere kæmper med at finde svaret,« siger Lasse Vestergaard.

Altså videnskabens svar på krystal healing, homøopati og noget med chakra.

4 ud af 10 ??? Gad vide om placebo effekt ville være mere effektiv.

Men det handler om noget helt andet.
Man skal bare undersøge om det kan lade sig gøre at sprøjte noget i børn 4 gange, i et afrikansk sundhedsvæsen. Og hvad det betyder for økonomiske prioriteringer.

"Derfor er det nye pilotprojekt også et implementeringsstudie, der skal undersøge, om det overhovedet er realistisk at give børnene fire doser over tid, og om vaccinen kan fungere i praksis i sundhedssystemet i Malawi, Kenya og Ghana"

Og hvad med de 4 ud af 10 der overlever. Hvilket liv har man planlagt for dem. Dø af sult, børne soldatet eller sortere giftigt elektronik affald fra bla. Danmark...

Det her er dælme et mystisk projekt. Finansieret af Bill Gates, hvis officielle holdning er at befolkningstilvæksten skal vendes/ned.

Det her hjælper vist mest dem der har nok i forvejen...

Noget er galt - just saying

  • 0
  • 5

'"Alle de udpegede havarealer ligger mere end 150 kilometer fra kysten og har en havdybde på mere end 50 meter."

Det er da noget vrøvl! Hvis bare kortet er lidt målfast så kan jeg se at området nærmest vestkysten er ca 15 km og ikke 150 km fra kysten.. Det samme gælder alle de øvrige områder.
Til sammenligning er Jylland ca. 150 km bred.
Med ca. 15 km til kysten er der vel tage om kystnære møller og ikke havmøller?

  • 0
  • 0

Det er da kystnære møller!

"Alle de udpegede havarealer ligger mere end 150 kilometer fra kysten og har en havdybde på mere end 50 meter."

Det er da noget vrøvl! Hvis bare kortet er lidt målfast så kan jeg se at området nærmest vestkysten er ca 30 km og ikke 150 km fra kysten.. Det samme gælder alle de øvrige områder.
Til sammenligning er Jylland ca. 150 km bred.

Med ca. 15 km til kysten er der vel tage om kystnære møller og ikke havmøller?

  • 0
  • 0