Tre års intens jagt på intelligente væsener gav intet resultat
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tre års intens jagt på intelligente væsener gav intet resultat

Green Bank Telescope i West Virginia, USA er et af teleskoperne, der bruges af Breakthrough Listen. Illustration: Wikicommons

For to år siden skrev vi, at en gennemtrevling af adskillige petabyte af data fra radioteleskoper baseret på data fra 692 stjerner ikke havde bragt forskerne tættere på at finde intelligent liv uden for Jorden, men at jagten ville fortsætte.

Læs også: Første storstilede eftersøgning efter ekstraterrestrisk liv blev en nitte

Nu har forskerne bag projektet Breakthrough Listen fremlagt deres undersøgelser af 1327 af de nærmeste stjerner til Solen med Green Bank Radio Telescope (GBT) i West Virginia, USA og Parkes Radio Telescope i Australien gennem tre år.

Læs også: Russisk milliardær starter hidtil største søgning efter ikke-jordisk liv

Selv om der stadig ikke er fundet signaler fra intelligente væsener, mener Danny Price fra University of California, Berkeley, der er førsteforfatter på en videnskabelig artikel om undersøgelsen, at der er tale om en afgørende milepæl for Breakthrough Listen projektet.

»Vi har analyseret tusindvis af timer af observationer af de nærmeste stjerner på flere milliarder frekvenskanaler. Vi har ikke fundet tegn på kunstigt skabte signaler, men det betyder ikke, at der ikke er intelligent liv derude. Vi har måske endnu ikke ledt det rigtige sted eller været i stand til at registrere de svage signaler,« udtaler han i en pressemeddelelse.

Automatiske filtre finder de bedste kandidater

Breakthrough Listen har foreløbig planer om at studere 1702 stjernesystemer i en afstand af op til 160 lysår fra Jorden, så der er stadig signaler at opfange og analysere.

Forskerne leder efter signaler med et smalt frekvensspektrum, som ikke kan opstå ved naturlige processer. Ved processen vil man uvilkårligt også opfange signaler, vi selv udsender. Med forskellige teknikker bortfiltrerer man de signaler, som helt sikkert er menneskeskabte.

De få signaler, som består disse tests, udsættes efterfølgende for en nærmere analyse.

Frekvenser fra 1 til 10 GHz

Den nye videnskabelige artikel beskriver resultatet af observationer af 1327 stjerner i frekvensbåndet 1,1 - 3,45 GHz. Målet er at observere 1702 stjerner i frekvensbåndet 1-10 GHz.

At finde interessante hændelser er som at finde en nål i en høstak, forklarer forskerne.

Den nye artikel beskriver, at der blev identificeret mere end 51 millioner hændelser, som via de automatiske filtre blev reduceret til 6154 hændelser, som blev udsat for detaljerede undersøgelser, som dog ikke førte til positive resultater.

Forskerne oplyser, at målingerne fortsætter både med Green Bank Telescope og Parkes Telescope, og at andre teleskoper formodentligt også vil blive benyttet i fremtiden.

Emner : Universet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

holder næppe mere end 30-50 år længere før den er kollapset. Dvs. en samlet tid med en meget lille synlighed i universet på måske 100 år. - Og bare det at vi er nået hertil har været 100% held. Atomkrig har været afværget flere gange udelukkende på dette grundlag.

Hvis andre civilisationer opfører sig ligeså dumt så vil det ekstremt svært at opdage dem. Men mon ikke den hjernedøde krigsliderlighed vi besidder er en indbygget byggesten i intelligent liv? Alt har jo handlet om at blive god til at dræbe alt andet i hele vores biologiske udvikling - og nu også hinanden. Intet tyder på at mennesket samlet set har større evner til at styre sin udvikling og opførelse end gærcellen i petrisskålen.

  • 7
  • 13

Der er ingen fordi inteligente væsener i deres natur hele tiden vil have mere og mere af alting inklusiv viden og til sidst slår sig selv ihjæl.
Den tid de udsender radiobølger er nok ret kort , nogle få hundrede år. Det gør det usandsynligt at vi opdager nogen.

  • 3
  • 4

holder næppe mere end 30-50 år l

Det er også så dramatisk, mens tidsfaktoren er helt sikkert essentiel mht. forventningsafstemning. Forudsætningerne for liv kan været opstået ved forskellige stjerner over mindst en milliard år.
Pattedyr på jorden: 200.000.000år,
Mennesker: ~500.000år
Radio signaler: ~100år

Selvom der er, har været, eller kommer liv ved hver eneste af de 1327 stjerner og selvom alt det liv skulle ligne vores på en prik (inkl. sende radiobølger på søgte frekvenser) ville sandsynligheden for at fange et signal være som at vinde i lotto.

Vi, livet på jorden, er 1 datapunkt ud af miliarder. Vi har nærmest intet reelt kendskab til de andre. At vores datapunkt skulle være unikt, må alt andet lige være utroligt usandsynligt.

  • 15
  • 0

Har altid undret mig over at man bruger så store recurcer på at lytte efter radio signaler.
Selv hvis der er intelligent liv derude, hvor kraftige skulle de radio signaler de udsender så være for at vi kan opfange dem her på jorden?

Ville vi for eksempel kunne "høre" vores egen civilisation hvis vi befandt os 100 lysår væk?

Selv hvis vi antager at alle intelligente livsformer skulle udvikle avanceret teknologi, og ikke destruere sig selv, så må perioden hvor de vælger at kommunikere med radio bølger være særdeles kort. Mon ikke menneskene om et par hundrede år ser tilbage på vores tid med radiobølger lidt lige som vi ser tilbage på kommunikation med brevdue og røgsignaler.

Hvis det antages at en fremmed livsform udsender radiobølger i en periode på et par hundrede år, så er det statistisk usandsyneligt at vi skulle eksistere og lytte på samme tid.

  • 1
  • 0

Angående kommunikation.

Jorden har udsendt et meget kraftigt signal til en kuglehob:

Man har tidligere kommet til den konklusion, hvis der var intelligent liv derude, så skulle man lede efter dette i kuglehobene uden for selve galakseskiven.
I disse hobe med nogle millioner stjerner kunne der muligvis være planeter med liv og vores lytteudstyr skulle være i stand til, at opfange et signal på trods af den store afstand (op til 25.000 lysår eller mere).
Den store parabol ved Arecibo-observatoriet har engang afsendt meddelelser til en af disse kuglehobe og det var med en styrke på 100 kW sendeeffekt på mikrobølgefrekvens og desuden forstærker antennen signalet over én million gange (denne effekt skulle med stor sandsynlighed kunne række derud - med rimelig læsbarhed, hvis der forefindes modtageudstyr med samme kvalitet, som vores)

  • 0
  • 0

Man kan vel også tænke sig et bredt spectrum bliver brugt til kommunikation. Der er formodentligt mere energieffektivt end et smalt spectrum og kan ligne støj. Hvis man ikke ligefrem vil invitere fremmede gæster så er det det bedste valg.

  • 0
  • 1

I stedet for, at søge efter intelligens ude i rummet, så skal vi måske søge i kvantemekanikkens verden. Måske, er det her, at vi finder intelligens? Vi skal ikke rette kikkerten ud i rummet, men i stedet mod det mindste i universet. Og vi skal ændre vores opfattelse af intelligens, fra at være liv der ligner vores, til at være defineret ud fra krav til intelligens (løsningsevnen), og overlevelse (stabilitet, enten statisk, eller ved at holde sig selv i live).

Desværre er tendens til, at mennesker ikke kan lide at betragte andet end os selv som intelligente. Dyr er "bare" dyr, og er måske liv, men ikke intelligente, er den normale holdning. Kun mennesker har intelligens og følelser. Og vi formår ikke, at betragte liv og intelligens objektivt. Vi accepterer ikke, at f.eks. en atomreaktor, på mange måder svaer til liv, fordi at der skabes neutroner som "afkom", der skaber mere radiotaktivt materiale, som skaber endnu flere neutroner som "afkom". Vi formår ikke, at betragte intelligens som løsningsevne, og at måle denne.

Jeg tror, at årsagen til, at vi ikke har fundet anden intelligens i universet end os selv, er at vi ganske enkelt ikke ønsker det.

  • 1
  • 3

Sandsynligvis ér der ingen "hjemme".

Hvis man betragter vort eneste eksempel, Jorden, er der nogle fakta der gør eksemplet mere eller mindre enestående.
Vores placering i Mælkevejen, langt fra dets aktive center er én ting.
At vores region tilmed er forholdsvis rolig, en anden.

Vores stjerne er af en størrelse der, på samme tid leverer nogenlunde stabil energi over milliarder af år, med en effekt så planeten ikke behøver være i så tæt kredsløb, at den risikere bunden rotation.

Jorden er, med stor sandsynlighed, tidligt i dens eksistens blevet, "ganske langsomt" ramt af et legeme på størrelse med Mars.
Hvilket bl.a. har medført skabelsen af en uforholdsmæssigt stor måne, samt en meget stor jernkerne i jordens centrum.
- Månen har stabiliseret jordens rotation, og jernkernen skabt et kraftigt og beskyttende geomagnetisk felt.

Desuden virker Jupiter som en kraftigt beskyttende faktor, for kometer og asteroider der måtte komme fra solsystemets ydre, med kurs mod de indre planeter.

Af de, indtil nu, observerede ekstraterrestriske solsystener, har mindre end 20% store planeter i de ydre regioner.
Langt de fleste har såkaldt "Hot Jupiters", store planeter i meget tætte kredsløb. Ofte på få måneder, endda få dages kredsløb.

Så jo, Jorden ér ret unik!
Selvfølgelig er dét ikke ensbetydende med, at der ikke findes avanceret liv andre steder.
Sandsynligheden er bare ikke ret stor.

Især ikke for, at det er indenfor en afstand der gør radiokontakt, endsige fysisk det samme, muligt.

  • 0
  • 2

Så jo, Jorden ér ret unik!
Selvfølgelig er dét ikke ensbetydende med, at der ikke findes avanceret liv andre steder.
Sandsynligheden er bare ikke ret stor.

Sagen er bare, at vi ikke ved hvor vigtige de ting, der er unikke ved jorden, er for livets opståen og beståen.
Jeg kunne da hurtigt nævne nogle planter/måner, der hver især er unikke på helt andre måder end jorden, og som netop derfor kunne tænkes at rumme live. Og det kan du sikkert også selv nævne, ved lidt eftertanke.

Så jeg tror ikke at din store pessimisme er underbygget.

  • 1
  • 0

Sagen er bare, at vi ikke ved hvor vigtige de ting, der er unikke ved jorden, er for livets opståen og beståen

Det må du gerne argumentere for, Jens!

Jamen argumentet er jo det simple, at bare fordi vi ser, at jorden har en forholdsvis unik egenskab, så følger det jo ikke automatisk heraf, at denne egenskab pinedød er nødvendig for livets opståen og beståen.

Livet overlever f.eks. fint selv massive kometnedslag. Så ingen brug af kometbeskyttelse.

Og for liv i vandet og i klippeskorpen er strålingsbeskyttelse af en atmosfære og/eller magnetfelt ikke nødvendig. Vi behøver såldedes hverken atmosfære eller magnetfelt.

Livet på jorden har fint overlevet millionårige episoder med voldsom nedfrysning af hele planeten. Så ingen brug for måne til at stabilisere noget som helst.

Flertallet af stjerner er røde dværge, der lever mange gange længere end solen. Så ingen brug for en gul stjerne i hovedserien.

Osv.

Jeg kunne da hurtigt nævne nogle planter/måner, der hver især er unikke på helt andre måder end jorden, og som netop derfor kunne tænkes at rumme live.

Nævn endelig!

Europa, og andre måner med et dybt isdækket ocen. De vil kunne understøtte liv grundet energi fra deformation foresaget at tidejord.
Så kraftig tidejord har vi slet ikke på jorden. Men det betyder ikke at liv ikke kan eksistere på jorden.

jeg tror ikke at din store pessimisme er underbygget.

Jeg er skam ikke pessimist.
Men, realistisk er avanceret liv en sjældenhed.

Nu er alt liv jo godt nok meget avanceret. Hvis du mener flercellet bevidst liv, ja så er det nok betydeligt mere sjældent. Personligt synes jeg nu at det er alt rigeligt spændende, den først gang vi finder liv unden for jorden.

  • 0
  • 0

Sagen er bare, at vi ikke ved hvor vigtige de ting, der er unikke ved jorden, er for livets opståen og beståen

Det må du gerne argumentere for, Jens!  

Jamen argumentet er jo det simple, at bare fordi vi ser, at jorden har en forholdsvis unik egenskab, så følger det jo ikke automatisk heraf, at denne egenskab pinedød er nødvendig for livets opståen og beståen.

Livet overlever f.eks. fint selv massive kometnedslag. Så ingen brug af kometbeskyttelse.

Og for liv i vandet og i klippeskorpen er strålingsbeskyttelse af en atmosfære og/eller magnetfelt ikke nødvendig. Vi behøver såldedes hverken atmosfære eller magnetfelt.

Livet på jorden har fint overlevet millionårige episoder med voldsom nedfrysning af hele planeten. Så ingen brug for måne til at stabilisere noget som helst.

Flertallet af stjerner er røde dværge, der lever mange gange længere end solen. Så ingen brug for en gul stjerne i hovedserien.

Bla, bla, bla, bla!
Du sgu forholde dig til nogle ting, Jens Ole!
Ikke bare sige; jamen selvom,
Forhold dig til det fremsatte, istedet for bare at lire noget af.

Jeg kunne da hurtigt nævne nogle planter/måner, der hver især er unikke på helt andre måder end jorden, og som netop derfor kunne tænkes at rumme live.

Nævn endelig!  

Europa, og andre måner med et dybt isdækket ocen. De vil kunne understøtte liv grundet energi fra deformation foresaget at tidejord.
Så kraftig tidejord har vi slet ikke på jorden. Men det betyder ikke at liv ikke kan eksistere på jorden

Regner du med, at der findes avanceret på Europa, Ganymedes, Calisyo eller andre måner i det ydre solsystem, Jens Olsen?

Nu er alt liv jo godt nok meget avanceret. Hvis du mener flercellet bevidst liv, ja så er det nok betydeligt mere sjældent.

Har du hørt nogen som helst anden definition af avanceret liv, end flercellet eller teknisk, Jens Olsen?

  • 0
  • 3

Så jo, Jorden ér ret unik!
Selvfølgelig er dét ikke ensbetydende med, at der ikke findes avanceret liv andre steder.
Sandsynligheden er bare ikke ret stor.

Især ikke for, at det er indenfor en afstand der gør radiokontakt, endsige fysisk det samme, muligt.


Sandsynligheden for at det ikke findes liv andre steder, er måske endda særlig stor.
Sandsynlighed for at noget opstår ved et tilfælde er stort set uendeligt lille. Skal noget sætte sig sammen ved et tilfælde, så kræver det et antal kombinationer der er enorm. Og kompeksiteten for dette, er af størrelsesorden falkultet. Det er det samme som umuligt. Uanset, at vi har hele verdens atomer til rådighed. Vi kan derfor helt udelukke enhver form for tilfælde. Det er ganske enkelt matematik.

Det betyder ikke, at det er totalt umuligt - men det betyder, at liv skal være særdeles simpel, for at det opstår af sig selv. Og det er umuligt, med mindre at naturen er skabt til at danne liv.

Er naturen skabt til at skabe liv, så er til gengæld sandsynligt, at der er liv hvor at betingelserne er til det. Men uden at naturen har en tendens til, at netop finde den rette kombination, så er det umuligt. Det kan ikke gøres ved at prøve sig frem. Antallet af kombinationer er for store.

Det virker som om, at mange indenfor naturvidenskaben ikke ved spor om matematik og datalogi.

Vi kan så diskutere om det er muligt, at naturen indeholder en "løsningsmaskine" der evner, at finde den rette måde at sætte tingene sammen på, så det bliver levende... En sådan maskine, har imidlertid den store ulæmpe for naturvidenskaben, at den må være en gud. Eller, som minimum, beside intelligens. Det er ikke umuligt - og netop derfor foreslog jeg, at vi måske skulle finde intelligens i kvantemekanikkens verden.

At der er liv her på jorden, gør ikke automatisk at der skal være sandsynligt med liv andre steder. Denne konklusion kunne man måske drage, fordi det jo ellers virker som ulogisk, at der er liv her på jorden. Men, sandsynligheden for, at der er liv på jorden, og ikke andre steder, er særlig stor. Antager vi at der eksisterer uendeligt mange universer - hvilket vil kunne løse en del af gåderne - så vil der være ekstra stor sandsynlighed for, at der kun er liv på en planet i universet. Vi skal ikke forvente, at der eksisterer liv, andre steder i vores univers.

Årsagen er, at hvis sandsynligheden for liv er meget lille, og det vil den altid være, hvis der skal et vist antal kombinationer til, for at skabe liv. Flere universer, eller et uendeligt stort univers, giver mulighed for, at liv kan opstå som følge af kombinationer. Men sandsynligheden er uendelig lille, og det vil da kun opstå et enkelt sted. Afstanden mellem hver sted, er så enorm, at det andet sted, hvor det er liv, med stor sandsynlighed er udenfor vores univers. Og, måske i et andet univers, der endog har andre fysiske love.

Der er også den mulighed, at de fysiske love er afprøvet ved hjælp af mange universer, og i et af dem, er vi og her er liv. Dette muliggør, at det ikke kun er os, som er i et univers med liv, på grund af tilfælde. Men, at universets love, ligefrem er skabt til det. Der findes masser af universer, med love uden liv. Vi er havnet i en af dem, hvor der er liv. Er universets naturlove skabt til at danne liv, så er stor sandsynlighed for, at vi finder liv andre steder i samme univers, hvor der gælder de samme naturlove.

Vi kan dog så undre os over, at der ikke er langt mere liv, hvis de fysiske love er lavet til at danne liv.

Det som jeg argumenterer for, er at hvis sandsynligheden for liv er meget lille, så betyder det ikke, at der ikke er liv i nogle af universerne. Men, det betyder, at sandsynligheden for liv flere steder, i samme univers, er enorm lille. Der er en særlig stor sandsynlighed for at finde liv netop et sted, da der er liv netop et sted i et univers, i alle tilfælde, hvor sandsynligheden for liv er meget lav. Der er måske millioner af universer uden liv, og vi er så netop i en af dem med liv, og der er liv præcist et sted.

Hvis vi antager, at de fysiske naturlove er forskellige i alle universer, så er teoretisk muligt, at vi er placeret i et univers, som er disponteret for liv. Altså, at vores naturlove er skabt til at give liv. Sandsynligheden for liv, er i dette tilfælde stor - og vil opstå overalt, hvor det er teoretisk muligt, fordi at naturlovene er skabt til at skabe liv. Vi kan påstå, at sådan et univers har en særlig egenskab, da de fysiske love er guddommelige, forstået sådan, at de skaber liv. Dette kan som eksempel skyldes en ekstrem høj intelligens (løsningsevne) der er placeret i universets love. Og med lidt god forståelse for, hvad intelligens og liv faktisk er, så må vi i sådan et univers forvente at der vrimler med liv - måske endda på atomniveau. Præcist hvor stor at sandsynligheden er, kan være svært at sige, men er naturlovene skabt til at danne intelligensvæsner, kan undre at den ikke placere en lille CPU overalt. Der, hvor der er et proble, vil i så fald være naturligt, at naturen skabte en intelligens, til at løse problemet.

Har naturen ingen skaberkraft, så er sandsynligheden for liv alene på grund af kombinationer, og i så fald, så er kun liv et sted i vores univers. For kombinatorisk liv, er ganske enkelt umuligt, med mindre universet er uendeligt. Og det er det - så vidt vi ved ikke. Det betyder, at den eneste måde, at uendeligheden kan opnås, er ved hjælp af mange universer. Og i så fald, vil langt de fleste - næsten alle - være uden liv, og de få der er liv, har kun liv et sted.

Jeg tror, at det er sandsynligt, at kvantemekanikken har en løsningsevne, altså at den er intelligent. Og måske er den derved i stand til at skabe liv, såfremt at betingelserne er til det. Denne løsningsevne, må kunne fungere uden brug af energi, da der ellers skulle bruges en enorm energi, for at udregne liv.

  • 0
  • 8

Før du kører vidre på den sludrecykel, så ville det være godt at vide, om du i det hele taget ved hvad liv er. Hvad er liv?
Og bare rolig, jeg har selv en skarp og operationel definition i baglommen,


Det tror jeg, at vi alle sammen har.

Det er dog ligegyldigt for min argumentation. Du behøver ikke, at vide hvad liv er. Jeg mener også, at man har undervist i det på universitetet. Og alle burde vide, at der ikke burde finde liv i vores univers, hvis vi ikke havde kvantemekanikken som løsningsmaskine. Der er kun to muligheder:

a) Livet er et resultat af at der er skabt uendeligt mange kombinationer. Dette kan kun give liv, hvis antallet af universer er uendeligt stor, og der vil kun opstå liv et sted i et univers. Definationen på liv er ligegyldigt - der gælder præcist det samme uanset hvad liv er. Du kan udskifte det med kaffemaskiner, cocacolamaskiner, støvsugere osv. Teoretisk, så vil der være et sted hvis der er universer nok, hvor der er en støvsuger. Men, sandsynligheden for, at nogen kan bruge den til noget, er meget lille.

b) Livet er ikke et resultat af der dannes mange kombinationer. Måske er naturlovene. Men, livet er opstået, fordi at naturlovene har en særlig tendens til at skabe liv. Dette kræver igen masser af universer, med forskellige naturlove. Vi er så havnet i en, hvor vi er her, ikke fordi at vi tilfældigvis er sat sammen på en bestemt måde og afprøvning af kombinationer, men fordi at naturlovene skaber liv. De er skabt til det, ved at der er afprøvet uendeligt mange universer, med uendeligt mange forskellige naturlove. Vi er så havnet i en af dem, der har skaberkraft.

I det sidste tilfælde, er desuden sandsynligt, at der ikke kun skabes mennesker, men at der også kan skabes andre former for liv.

Der er ikke den store forskel på a) og b), da begge antager, at livet er skabt ved at afprøve kombinationer, i et uendeligt univers - eller rettere ved hjælp af et uendeligt antal universer, der hver især ikke behøver at være uendelige. Men, b) antager, at årsagen til livet ligger i naturlovene, mens at a) antager, at livet er skabt som følge af kombinationer.

Så der er ca. 50% chance for, at vi er det eneste liv i universet. Og 50% chance for, at der er liv overalt hvor at materialerne er til det, og naturens skaberkraft giver liv. Og i det sidste tilfælde, er også en god stor chance for, at der er masser af liv, som vi ikke ser og opdager.

  • 0
  • 4

Og bare rolig, jeg har selv en skarp og operationel definition i baglommen,


Min defination er helt matematisk. Den har noget med stabilitet at gøre. Mere præcist, metastabilitet. Metastabilitet er en særlig form for stabilitet, der kun er stabilt, fordi det holdes aktivt stabilt. Liv, er noget som er metastabilt, og opretholder sin stabilitet ved hjælp af at løse problemer. For liv, er det karakteristisk, at der altid er et problem at løse, for at holde sig på højkant. Og dette er min defination. Liv, er kendetegnet ved, at der altid er problemer at løse, for at holde sig oprejst, og i live.

  • 1
  • 6

Den definition er ikke det ringeste præcis og bestemt ikke matematisk. Det er en gang tåget metafysisk mumbo jumbo.


Det kan diskuteres om det er matematik eller fysik. Metastabilitet er kendt indenfor fysikken. Der skal tilføres energi, for at holde tilstanden stabil. Ellers henfalder den. Et system, der er er ustabilt, uden det konstant skal løses ligninger for at undgå det går ind i en ustabil fase, mener jeg er under matematik, da det ikke er energi som driver det, men problemløsning. Matematik er videnskaben om at løse problemer. Når vi løser et problem, så anvender vi altid matematik - uanset vi ved det, eller ej. Mennesker har medfødt matematisk sans, og vi løser dagligt masser af problemer, ved brug af matematik uden at være bevidst om vi anvender meget advanceret matematik.

Det som er fordelen ved min defination, er at den ikke kræver kendskab et bestemt fysisk lovsystem, og den fungerer derfor også med andre love, end vores fysiske love. Der forventes derfor, at også Aliens kan tilslutte sig.

  • 0
  • 6

Kan sandsynligheden være mindre end 99.999... for andet liv i universet, når nu vi jo trods alt er her?


Ja, hvis der er flere universer. Er sandsynligheden for liv meget lav, da vil der ikke være liv i de fleste universer, og i de fleste, hvor der er liv, vil sandsynligheden være stor for, at der kun er liv et sted i dette univers. Er sandsynligheden for liv lav, så er der stor sandsynlighed for, at der kun er liv et sted i et univer. Antages, at universerne har forskellige fysiske love, er imidlertidigt også sandsynligt, at nogle få har fysiske love, der skaber liv. Disse universer vil være "levende", forstået sådan, at der vil kunne opstå liv, hvor liv er muligt. De grundlæggende fysiske love i disse universer vil skabe liv. Der er således to muligheder: Er der i de grundlæggende fysiske love en skabende kraft, så er stor sandsynlighed for liv flere steder. Er der ikke en skaber, så er der kun liv et sted.

  • 0
  • 4

Det kan diskuteres om det er matematik eller fysik.

Diskussionen er vist egentlig, om du ved ret meget om hvad der egentlig definerer fysik og matematik.
Jeg vil derfor afslutte samntalen. Det er vist ikke rigtigt noget jeg vil få noget ud af. Og du har tilsyneladende slet ikke viden til at forstå hvad en fornuftig definiton af liv er, uden at jeg ville være nødt til først at forklare dig en helt lille lærebog.
Og så skulle du jo også lige beslutte dig for at forstå grænsen mellem naturvidenskab og metafysik.

  • 3
  • 1

Det er sikker fordi der ingen er.
Sandsynligvis har vi galaksen, måske endda universet, for os selv.

Jeg er ikke så sikker. Måske er radiokommunikation bare ikke relevant for teknisk avancerede civilisationer. Det giver ret bestemt ikke mening at beame 100 tusindevis af Watt ud, blot for at transmittere et signal.
Uden jeg har andet belæg end min mavefornemmelse, vil jeg gætte på at en effekt af internettet er, at transmission af (kraftige) omnidirektionale signaler her på jorden er for kraftigt faldende.

Om ikke særlig mange år er det muligt at de eneste kraftige sendere vi har er radarer, og de sender i en bestemt retning, hvorfor de er svære at detektere på lang afstand (hvis man ikke står rigtigt).

Med andre ord er vi i gang med at blive usynlige for omgivelserne igen, i takt med vi bliver bedre og bedre til at kommunikere effektivt.

  • 1
  • 0

Radaranlæg er high power (anvender bl.a. puls-modulation, som er let at skelne fra andre signaler) med rækkevidde langt ud i rummet og i alle retninger, pga. antennernes rotation og desuden, fordi de fleste planeter roterer.
Vores signaler startede for alvor i 1941 med de engelske stationer, som indførte 3 GHz med 350-450 kW og senere op til 850 kW (cavity magnetron) og disse signaler er nu nået over 75 lysår ud i rummet.
Der findes stationer i vore dage, som har 2 MW effekt og meget store antenner, som vil kunne "høres" mange tusinde lysår væk, hvis altså der forefindes modtageudstyr, der bare ligner nogenlunde dem vi anvender.

  • 0
  • 0

Nej.
Metastabilitet kræver ikke tilførsel af energi for at bevare tilstanden.


https://en.wikipedia.org/wiki/Metastability

Metastabilitet er kendt indenfor både fysikken og elektronikken. Normalt vil et system søge en stabil tilstand, hvorfra der skal bruges energi, for at komme bort fra denne tilstand. Har du f.eks. en bold, der lægger i bunden af en dal, så vil den være i stabil tilstand, da du skal tilføre energi, for at få den bort fra denne position. Metastabilitet svarer til at få en blyant til at stå på højkant - det kan den ikke, for det er en ustabil tilstand. Man kan også sammenligne det med en bold, der lægger på toppen af et bjerg, hvor der går ned til alle sider. Den kan ikke blive der. Men, dog er det muligt, ved hjælp af intelligens, og tilførsel af energi. Uden intelligens, og uden tilførsel af energi, så vil tilstanden falde hen.

Metastabilitet er mest kendt indenfor fysikken og indenfor elektronikken.

Preben Vilhelm, der var uddannet atomfysiker, mente dog også at økonomien var et metastabilt system. Økonomien kunne ikke hænge sammen, uden menneskets konstante indgreben, var hans påstand. Økonomi kunne ikke fungere af sig selv.

Det, som jeg forsøger at forklare, er at mennesker er et ustabilt system. Uden "hjælp", så vil vi hurtig dø. Den hjælp vi behøver, er energitilførsel, og intelligens. Uden begge dele, så uddør vi. Liv er kendetegnet ved, at det er et ustabilt system, der dør uden konstant at holde sig i live, ved hjælp af energitilførsel, og intelligens. Intelligens er i mine øjne problemløsning. Vi løser problemer, for at kunne eksistere på toppen af et bjerg.

  • 0
  • 3

Metastabilitet svarer til at få en blyant til at stå på højkant - det kan den ikke, for det er en ustabil tilstand. Man kan også sammenligne det med en bold, der lægger på toppen af et bjerg, hvor der går ned til alle sider. Den kan ikke blive der. Men, dog er det muligt, ved hjælp af intelligens, og tilførsel af energi. Uden intelligens, og uden tilførsel af energi, så vil tilstanden falde hen.

Nej, metastabilitet betyder, at tilstanden for så vidt er stabil, men at der kun kræves en i princippet vilkårligt lille energimængde for at bring tilstanden ud af denne ligevægt. Som for eksempel bolden på topen af bakken.
Det kræves ingen energi for at holde en metastabil tilstand.

Nor vi taler om systemer, der er i en stilstand, der kun kan opretholdes ved energigennemstrømning af systemet, så er det et dissipativt system, vi taler om. Det er noget endet end et metastabilt system.

Mht. til tilførsel af intelligens, så er det ikke noget man beskæftiger sig med inden for naturvidenskaben. Det er et metafysisk argument du blander ind i tingene,

Du vil gøre dig selv en stor tjenste ved først at sætte dig ind i de begreber, som du anvender i dine kommentarer.

  • 1
  • 0

Mht. til tilførsel af intelligens, så er det ikke noget man beskæftiger sig med inden for naturvidenskaben. Det er et metafysisk argument du blander ind i tingene,

Du vil gøre dig selv en stor tjenste ved først at sætte dig ind i de begreber, som du anvender i dine kommentarer.


Spørgsmålet er, hvad vi lægger i ordet intelligens. Det som jeg lægger i det, er at skabe orden, ved at løse et problem.

Antages, at du har et system, der konstant bringes ud af systemet af en djævel, så skal der måske intelligens til, for at bringe det tilbage i systemet.

  • 0
  • 2

"Der er to milliarder planeter i mælkevejen, som teoretisk kunne understøtte liv, men det kan meget vel være, at jorden faktisk er den eneste der gør det. Fordi vores solsystem er være ekstremt mærkeligt. Astrofysiker Uffe Graae fortæller, hvordan vi skylder Jupiter og Saturn vores liv, og hvorfor astrobiologer desperat leder efter spor af "nogen der prutter" i det ydre rum."
https://www.24syv.dk/programmer/24-spoergs...

  • 0
  • 0

Fremmede intelligente væsner kan jo faktisk fint have kendskab til os og holde os under observation. De kan om muligt også have været nede på Jordens overflade, uden at vi på nogen måde kan vide noget om det, for de tager alt med sig som de kommer med. De efterlader ikke noget, ligesom vi jordiske mennesker har gjort det flere steder i vort eget solsystem.

Det kan også være, at de allerede går iblandt os, uden at vi ved noget om det, for vi ved ikke om de har samme genmateriale som vi har eller blot ligner os som to dråber vand.

De giver sig blot ikke til kende, da de jo fint ved, hvordan fremmede befolkningsgrupper bliver taget imod. De er som intelligente væsner ikke interesseret i krig, vold, død og magt. Ægte intelligente væsner fører sig ikke frem med krig, vold, død og magt, over for hinanden, fordi det er sådan civilisationer går til grunde.

Et universelt intelligent væsensamfund kan kun eksistere ved at det fremviser fred, frihed, sandhed og kærlighed til samarbejde.

Krig, vold, død og magt er civilisiationers undergang og det samme gælder et universelt intelligent væsensamfund, derfor har de endnu ikke givet sig til kende over for os jordiske mennesker, da vi ikke evner at leve i fred, frihed, sandhed og kærlighed til samarbejde.

  • 0
  • 2

Det er jo rent gætteri! Du aner jo ligeså lidt som os andre hvad der vil være gældende for intelligente væsener fra en anden verden. Om fred, fordragelighed og forplantning er løsenet til lang levetid for en fremmed civilisation er efter min mening, sålænge det er uden skyggen af beviser, noget hippiegejl.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten