Transportskib til naceller klar til afgang fra Esbjerg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Transportskib til naceller klar til afgang fra Esbjerg

Siemens har netop modtaget firmaets første fartøj, Rotra Vente, der er særligt bygget til transport af de naceller, der bliver brugt i offshore vindturbiner. Det sker som led i bestræbelserne på at højne logistikken i mølleproducentens havtransport, der er en del af deres offshore logistikkoncept fra 2015

Det skriver Siemens i en pressemeddelelse.

Fartøjet, der måler 141 meter, bliver et vigtigt bindeled mellem den kommende produktionshavn i Cuxhaven i Tyskland og installationshavnene i Nordsøen og Østersøen.

Skibet blev overleveret i Esbjerg, hvor kunder og repræsentanter fra den europæiske offshore-industri tog imod Rotra Vente. Et søsterskib forventes leveret i foråret 2017.

Roll on-roll off

Skibet er blevet bygget på Holland Shipyard, der ligger i hardinxveld-Gissendam i Holland. I konstruktionen af det nye skib, har man taget udgangspunkt i et tidligere containerskib og ombygget det.

En del af det nye design indbefatter en stor buet dør, der tillader, at Siemens kan laste det omstrukturerede dæk ved hjælp af en roll on-roll off-loading rampe (Ro-Ro).

Dækket er beskyttet af et teleskopisk tag, der beskytter nacellerne fra saltvandssprøjt under transporten. Eftersom taget kan åbnes, kan skibet også lastes på almindelig vis med kraner uden den såkaldte Ro-Ro-rampe. Rotra Vente kan håndtere transport af op til ni vindtårne eller tre til fire sæt vinger.

Michael Hannibal, CEO i Siemens Offshore Wind Power, regner med at kunne spare 15-20 procent af deres logistikomkostningerne når produktionshallerne I Hull og Cuxhaven er klar.

»Fartøjerne bliver en vigtig bidragsyder i vores bestræbelser på at nedbringe udgifterne til elektricitet fra vores offshore-vindindustri,« siger han.

Emner : Skibe
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Rigtigt nok, men det engelske wind turbine er mere præcist, for det skelner mellem en vindmølle, der maler korn, og en vindturbine (-generator), der skaber strøm. Vi ku ligeså godt her i DK bruge ordet vindgenerator eller vindturbine - vindgenerator forekommer mig at være det mest mundrette. Hvilket ord bruger vindmølleindustrien her i DK egentlig?

  • 1
  • 0

Et gæt vil være at 99% af alle folk i branchen kalder det en vindmølle på dansk eller endda bare en mølle.
Jeg har mødt meget få personer der kalder dem turbiner i daglig tale.

  • 4
  • 0

"turbine, maskine, der omdanner energi fra en strømmende væske eller gas til mekanisk arbejde, overført ved en roterende aksel."

http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_nat...

"vindmølle, vindturbine, vindmotor, maskine, der kan omdanne vindenergi til anvendelig mekanisk eller elektrisk energi."

http://denstoredanske.dk/It,teknik_og_naturvidenskab/Energi,_varme_og_k%C3%B8leteknik/Energiforsyning_og-forbrug/vindm%C3%B8lle

(ing.dk fejler med denne link - ret selv)

  • 2
  • 0

WTG'er. Wind Turbine Generator. En herlig blanding af engelsk forkortelse og dansk flertals endelse. :-)

Ja, dansk ubehjælpsomhed på engelsk har en vis skæv charme, når vi overordnet set ved, at vi på trods af brølere hist og her, faktisk er ret gode til engelsk. Valbyengelsk ku gå hen og blive et hit, hvis vi dyrkede det lidt mere. Lidt ligesom De Nattergales Julekalender med deres absurde dansk/engelsk-undersættelser.
WTG'er er nu ikke en flertalsendelse, men en agens-endelse, dvs den eller det der udfører noget (agerer). Som i fx DJØF'er, DKP'er, RO-RO'er.
Siger I så i vindmølleindustrien VTG'er eller WTG'er (dobbelt-v-t-g'er)?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten