Transportministeriet forsøgte at ændre Rigsrevisionens kritik
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Transportministeriet forsøgte at ændre Rigsrevisionens kritik

Illustration: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Det var en usædvanligt hård kritik, Rigsrevisionen i januar leverede af det problemplagede signalprogram. Den 19,6 milliarder kroner dyre udskiftning af landets togsignaler blev kort før Rigsrevisionens undersøgelse erklæret flere år forsinket og 4,4 milliarder kroner dyrere end ventet, og Rigsrevisionen kritiserede særligt, at Transportministeriets departement i flere år har kendt til alvorlige problemer med programmet uden at forholde sig tilstrækkeligt kritisk til tidsplanerne.

Læs også: Statsrevisorerne revser Transportministeriet for at lade Signalprogrammet løbe løbsk

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) oplyste oven på Rigsrevisionens rapport, at han ‘tager kritikken alvorligt’. Op til offentliggørelsen af den kritiske revisionsrapport var ministeriets indstilling imidlertid ganske anderledes. Ingeniøren har fået aktindsigt i en række dokumenter, der viser, at Transportministeriet lagde et betydeligt pres på Rigsrevisionen for at få ændret i den kritiske rapport.

»Dokumenterne her giver et sjældent indblik i dialogen mellem Rigsrevisionen og den undersøgte myndighed. Transportministeriet har forsøgt at bringe sit eget synspunkt på banen, og hvis det var lykkes, så havde det ændret betydeligt på rapportens resultat,« siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, som i flere år har fulgt Signalprogrammet.

'Et skævvredet billede'

Det ene af dokumenterne udgør Transportministeriets bemærkninger til Rigsrevisionens indledende udkast til rapporten. Her påtaler ministeriet, at Rigsrevisionen undervejs har besluttet ikke kun at undersøge Banedanmarks rolle i sagen, men også ministeriets tilsyn med overholdelsen af Signalprogrammets tidsplan.

’Det oprindelige delmål vedrørte særligt Banedanmark, og om hvorvidt Banedanmark tydeligt har rapporteret om, hvorvidt Signalprogrammet forventedes at overholde tidsplanen,’ skriver en fuldmægtig fra Transportministeriet i det ni sider lange dokument.

Læs også: Transportministeriet advaret om milliardrisiko ved nye signaler siden 2011

Det er normal praksis, at Rigsrevisionen i sine undersøgelser også inddrager ministeriernes tilsynsopgave med de undersøgte myndigheder, siger Per Nikolaj Bukh.

»Men det fremgår ret klart, at det falder Transportministeriet for brystet, at Rigsrevisionen ændrer revisionskriterierne, så det primære fokus flyttes fra Banedanmark til ministeriets tilsyn,« siger han.

Transportministeriet indvender i lyset af det nye undersøgelseskriterium, at ’en sådan undersøgelse, som delmålet lægger op til, kun kan være udtryk for en delvis undersøgelse af kvaliteten og effekten af departementets førte tilsyn med Signalprogrammet’.

Ministeriet skriver, at det ud over selve tilsynet med Banedanmark også har løst en række opgaver for Signalprogrammet, herunder dialogen med EU om reglerne for signalsystemet, hvilket kun har udløst kort omtale i revisionsnotatet.

’Ved at fokusere på det passive tilsyn forbundet med fremdrift i tid og økonomi og se bort fra det aktive tilsyn, som har handlet om at rydde problemer af vejen, kommer Rigsrevisionen til at fremstille et skævvredet billede af departementets indsats, hvor denne kommer til at fremstå passiv og uden resultater. Hvis man derimod også inddrager departementets omfattende aktive tilsyn, bliver billedet mere korrekt og tegner et mere retvisende billede,’ argumenterer ministeriet i bemærkningerne.

’Svært ved at forstå Rigsrevisionens vurdering’

Ud over at pege på de forhold, som Rigsrevisionen burde inddrage, argumenterer ministeriet også for at ændre på omtalen af de forhold, Rigsrevisionen rent faktisk har undersøgt. Det gælder ikke mindst konklusionen om, at Transportministeriets ikke har forholdt sig tilstrækkeligt kritisk til Signalprogrammets tidsplan.

’Departementet har svært ved at forstå Rigsrevisionens vurdering af, at departementet ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til oplysninger om overholdelse af tidsplanen, dette også særligt i lyst af, at departementet traf beslutning om, at mål- og resultatplaner for Banedanmark og Trafik- og Byggestyrelsen skulle adressere problemet med systemgodkendelser,’ skriver ministeriet.

Mere involvering fra Transportministeriets side ville heller ikke have haft nogen effekt, argumenterer ministeriet.

’I Rigsrevisionens kritik synes der at ligge en antagelse af, at dybere involvering af departementet i form af spørgsmål kunne have forbedret programmets fremdrift. Departementet anerkender ikke, at det ville have ændret noget i den virkelige verden, herunder forhindret skredet i tidsplanen,’ skriver ministeriet.

Transportministeriet fastholder, ’at det nuværende tilsynskoncept tjener sit formål,’ og beder om et møde med Rigsrevisionen hurtigst muligt ’med henblik på at undgå misforståelser’.

Professor: Frygter kritik

Ifølge professor Peter Munk Christiansen, leder af Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, er det næppe usædvanligt, at Rigsrevisionen bliver forsøgt påvirket, og at deres konklusioner bliver draget i tvivl.

»I en verden som Rigsrevisionens kan det ofte diskuteres, hvordan tingene skal udlægges, ikke mindst når myndigheder gerne vil undgå kritik. Transportministeriet har stor offentlig interesse, og derfor er man naturligvis interesseret i at blive fremstillet bedst muligt. Og her bliver Rigsrevisionen altså udsat for et vist pres. Derfor er det heldigt, at Rigsrevisionen er en uafhængig instans,« siger Peter Munk Christiansen.

Da Transportministeriet en måned senere får tilsendt Rigsrevisionens opdaterede udkast, lægger ministeriet ikke skjul på sin utilfredshed med, at Rigsrevisionen ikke har foretaget de efterspurgte ændringer.

’Især i forhold til departementets tilsyn har Rigsrevisionen valgt stort set at ignorere det omfattende aktive tilsyn, hvor departementet har spillet en aktiv og vigtig rolle i forhold til at løse problemer, som kunne have blokeret for projektets fremdrift,’ skriver ministeriet i bemærkningerne.

Efter ministeriets vurdering ’begår Rigsrevisionen en fejl ved ikke at forfatte en samlet konklusion, der omfatter hele departementets førte tilsyn’.

Ville bedømmes efter anden tidsplan

De seneste bemærkninger i forløbet viser samtidig, at Transportministeriet har forsøgt at få Rigsrevisionen til at omtale forsinkelsen i programmet med afsæt i den politiske aftale i stedet for de efterfølgende kontrakter på arbejdet, hvilket ministeriet heller ikke er kommet igennem med.

’Det kan ligeledes konstateres, at Rigsrevisionen har valgt at fastholde, at forsinkelsen i Signalprogrammet skal holdes op imod de årstal, som leverandørerne har forpligtet sig til ved indgåelse af de kommercielle kontrakter frem for den tidsplan, der lå til grund for de politiske beslutning i 2009,’ skriver ministeriet.

Den politiske aftale lyder på nye signaler på S-banen i 2020 og på fjernbanen i 2021, mens målsætningerne i kontrakterne hedder 2018 for S-banen og 2021 for fjernbanen.

I dag forventes signalsystemet klar på S-banen i 2021 og på fjernbanen i 2023. Hvis Rigsrevision havde fulgt ministeriets indstilling, var rapporten med andre ord landet på et års mindre forsinkelse på S-banen.

Læs også: Banedanmark skjulte risiko for Folketinget: Ny kæmperegning truer signalprojekt

»Det gør jo en kæmpe forskel, hvilken tidsplan, man holder Transportministeriet op på. Et år er lang tid i den henseende. Jeg kan godt forstå, at det irriterer ministeriet, at de nuancer ikke er kommet med. Ministeriet kommer jo til at se overraskende uprofessionelt ud, når man kan læse i revisionsrapporten, at ministeriet ikke har reageret tilstrækkeligt på de store forsinkelser,« siger Per Nikolaj Bukh.

Når Rigsrevisionen alligevel har valgt kontrakterne som målestok for tidsplanen, skyldes det blandt andet, at bevillingerne til Signalprogrammet er tilrettelagt efter kontrakterne, fremgår det af den endelige revisionsrapport.

Transportministeriet har ikke ønsket at kommentere sagen. Hos Rigsrevisionen skriver pressechef Lisbeth Sørensen i en e-mail til Ingeniøren, at det ikke er ualmindeligt, at Rigsrevisionen og de undersøgte myndigheder har divergerende holdninger, og vil derudover ikke kommentere sagen.

Dokumentation: Bemærkninger til Revisionsnotat 5. oktober 2016 by Ingenioeren on Scribd

Dokumentation: Samlet Høringssvar til Statsrevisorerne 22. november 2016 by Ingenioeren on Scribd

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

IC4, DSBs gældsætning, DSB First, Signalprogrammet, Rejsekortet...
Efterhånden som direktørerne i Banedanmark og DSB skiftes ud eller placeres hos Departementets rådgivere, er Ministeriet vist snart ved at løbe tør for syndebukke...

Kære Minister: Få nu ryddet op i dit Ministerium, inden vi kaster flere penge ud i "First Mover Big Bang / Tju Bang implementering" eller hvad man nu forsøger at kalde det, for at dække over elendig projektstyring, kontraktstyring og slet og ret dårligt købmandsskab. Der er sgu næppe nogle, der orker at hælde flere mia i Signalprogrammet eller for den sags skyld i nye tog til DSB, hvis det sker på dit Ministeriums anbefaling.

Udflyt om nødvendigt dine statslige arbejdspladser til Færøerne eller Grønland. Bare GØR noget. Det her er utåleligt at blive ved med at se på....og så føler man jo ikke engang, at denne artikel bliver det sidste vi hører om skandalerne...

  • 7
  • 0

Ministeren er uden betydning, han holder bare stolen varm indtil Løkke laver en regeringsrokade, og det sker omkring årsskiftet når der skal sættes en regering frem mod det næste FT-valg.
Det der betyder noget her er HVEM der er den egentlige afsender af brevene til Rigsrevisionen, og det er departementschef Jacob Heineken. Det er ham "perlerækken" af transportukyndige ministre er afhængige af.
Bortset fra Pia Olsen og Heunicke der dog havde et vist kendskab til deres metier inden de blev ministre, så har de andre været blanke. Og det udnytter en magtfuld dep. chef naturligvis
.

  • 5
  • 1

Hej Steen

Vi viser dokumenterne som en del af vores dokumentation. For at kunne gøre det, anvender vi Scribd, fordi det giver brugerne en visning, uden at de skal hverken downloade eller logge ind. Hvis man - som i dit tilfælde - alligevel vil downloade, er det et ønske, der ligger udenfor vores formidling.

mvh Henrik Heide
Webredaktør

  • 1
  • 0

Jamen så gerne Steen, det hedder en aktindsigt, og du sender den bare til Transportministeriet.
Det kan ikke være Ingeniørens opgave at ligge server plads til dokumenter.

De har så dokumenteret artiklen ved at ligge dokumenterne op på scribd som en service til læseren.

Hvis du er for doven til selv at søge aktindsigt, så hold det for dig selv, ingen grund til at komme efter Ingeniøren over det.

  • 2
  • 0

Departementschefen hedder ikke Heineken :-)

Heineken er noget man drikker
Heinsen ketchup er det der hældes ud de stærkt subjektive rapporter i ministeriet, for at få selv den mest liberale minister til at sluge kameler...

  • 0
  • 0

Hi, hi, Magnus - det ved jeg godt. Det var en smutter fra min side. Men du har ret: Heinz ketchup (discount udgaven fra Lidl) er mere rammende.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten