Transportministeriet er regeringens helt store svingdør

9. august 2013 kl. 12:5310
Da Pia Olsen Dyhr i dag indtrådte som ny transportminister, var hun den sjette i rækken på bare seks år. Ifølge trafikforsker skyldes det især, at posten mangler prestige.
person
Artiklen er ældre end 30 dage
person

Siden 2007 har skiftende transportministre i gennemsnit siddet på deres post i mindre end et år. Længst sad Lars Barfoed (K) i næsten halvandet år, mens Jakob Axel Nielsen (K) er indehaver af bundrekorden med knap to måneder i embedet.

Årsagen til den åbne svingdør skal især findes i ministeriets svage position. Det mener trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitet.

»Det er nærmest en offentlig hemmelighed, at Finansministeriet har sat sig for bordenden i Transportministeriet og træffer alle de store økonomiske beslutninger, mens Transportministeriet står tilbage som en slags teknisk ministerium,« siger han.

I andre europæiske lande som Tyskland og Sverige regnes titlen som transportminister ifølge trafikforskeren som central post i regeringen. Men i Danmark er der ikke megen prestige i embedet. Derfor bliver ministerposten ofte en lille og let bevægelig brik i det strategiske spil, som gør sig gældende ved ministerrokader.

Ministre forgår, embedsmænd består

Sådan lyder en gammel velkendt talemåde inden for ministeriernes mure. Selvom mange politikere har faglig interesse for transportområdet, får de ikke nødvendigvis indflydelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Historisk set er der ikke noget nyt i det. Den eneste transportminister, som har siddet i det, Per Homann Jespersen betegner som en lang periode, er Flemming Hansen (K). Han bestred embedet fra 2001-2007. De korte embedsperioder kan svække ministeriet yderligere.

»Det er en ond spiral, hvor slagkraften i Transportministeriet gang på gang svækkes af skiftende ministre. Der er jo ingen, der kan ændre noget politisk på kort tid,« siger Per Homann Jespersen.

Trafikforskeren håber derfor, at vi kommer til at se Pia Olsen Dyhr på transport-tronen i en længere periode.

»Jeg forventer, at Pia Olsen Dyhr vil være en offensiv transportminister, hvor Henrik Dam Kristensen for eksempel var mere stille. Hun slår mig ikke som typen, der sætter sig i hjørnet og venter på, at departementschefen fortæller, hvad hun skal gøre. Hun er nødt til at være slagkraftig.«

En af de ting, vi ifølge Per Homann Jespersen kan forvente af Pia Olsen Dyhr, er en mere grøn og klimavenlig profil. Det kræver ifølge RUC-forskeren tid at udvikle sådan en profil.

Emner
10 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
Mads Mikkel Tørsleff
12. august 2013 kl. 08:57

må jo så allerede fra starten være syvmileskridt foran sine forgængere. Det er ikke mere end et par valgperioder siden, at hun rent faktisk var sit partis transportordfører.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
9
paul sehstedt
11. august 2013 kl. 21:13

Har man ikke erfaringer fra transportområdet og er uden mod, så er man på håbløs post som transportminister. DSB er uregerlig og gør lige, hvad der passer uden hensyn til Danmark. God fornøjelse, Pia !!!

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
8
Lasse LM
10. august 2013 kl. 23:04

..hvis man ser bort fra Hans Christian Schmidt (V) og Henrik Dam Kristensen (S)

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
7
Martin Zacho
9. august 2013 kl. 20:54

Man kan ikke få ministerpension hvis man ikke har været minister. Ingen grund til hovedbrud og spekulation.

Af samme grund skulle aflønning af ministre of folkevalgte følge samme mønster som almindelige ansættelsesforhold. Så give dem 10% til pensionen mens de har jobbet og derefter en rimelig aftrædelsesordning på maksimalt et år efterfølgende, såfremt de ikke forsætter i en lignende stilling. Den nuværende aflønning, pension og aftrædelsesordning er en hån mod den øvrige befolkning (imho).

Edit: Aflønningen kan være ok. Vi vil jo gerne kunne tiltrække kompetente folk - så måske endda i underkanten i det nuværende system ;-)

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
5
alexander andersen
9. august 2013 kl. 14:41

Man kan ikke få ministerpension hvis man ikke har været minister. Ingen grund til hovedbrud og spekulation.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
Hans Christiansen
9. august 2013 kl. 14:19

Problemet er vel, at det tager 6-10 år fra beslutning til ibrugtagning af et infrastrukturprojekt? De færreste ministre (eller for den sags skyld regeringer) holder så længe. Så en transportminister vil sandsynligvis ikke høste de politiske frugter af nogetsomhelst han/hun foretager sig. Måske vil det ændre sig i fremtiden, hvor de respektive ministre vil kunne profilere sig på udkommet af deres forgængeres beslutninger (Femarforbindelsen, Ringstedbanen, Timeplanen, Metroringbanen...)

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Tom Paamand
9. august 2013 kl. 14:15

Man kunne starte med at se på, hvorfor de givtige ministerjobs nærmest konsekvent gives som belønning til partitro folketingsmedlemmer. Dette er nemlig ikke et grundlovskrav, snarere tværtimod - ikke engang statsministeren skal efter Grundloven være folkevalgt. I hvilke andre sammenhænge headhuntes folk til så vigtige poster, blandt så indavlet en flok kandidater, og med så beskedne forudsætninger?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Steffen Frøkjær
9. august 2013 kl. 14:04

man skulle måske til at kigge på Danmarks grundlov.. noget med hvormange % af minister der må skiftes ud (udover dødsfald og afg ved sygdom) en regering må skifte ud, uden der skal udskrives valg. Det er da ikke til at finde rundt i som det er nu. og det er da klart at der ikke rigtig sker noget på transportområdet, når en minister blive taget at taburettet, netop som personene har haft mulighed for at læser bare lidt op på hvad der skal arbejdes med..

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Jesper Søgaard
9. august 2013 kl. 13:57

Transportministeriet er jo et ministerium, som er låst på hænder og fødder. Som nævnt i artiklen kan intet besluttes uden Finansministeriet, da det er meget store beløb man har behov for. Ministeriet er fyldt med problemstillinger som er fastlåste og som ikke er "nemme" at løse. IC4, Rejsekortet, Betalingsring, DSB, broer. Jeg er ked af at sige det, men ingen af disse politikere ønsker at sætte sin karriere på spil for at rydde op i disse sager. Man kan spørge sig selv, hvor meget magt departementschef Jacob Heinsen, som har været i Transportministeriet i 6 år, har. Sættes dette i relation til at der har været 6 ministre i samme periode, så må det nok konkluderes at han har en betydelig magt.

Her savnes, som så mange andre steder i dansk politik, en politiker som har været i erhvervslivet og den verden vi andre lever i. En som tør tage beslutninger - også de svære - og tage konsekvensen bagefter. Skulle det fejle så dømmer vi dig ikke!

Bare gør NOGET!

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
6
arne lund
9. august 2013 kl. 17:51

"Her savnes, som så mange andre steder i dansk politik, en politiker som har været i erhvervslivet og den verden vi andre lever i. En som tør tage beslutninger - også de svære - og tage konsekvensen bagefter".

Der er og har været rigeligt med politikere med baggrund i erhvervslivet, og jeg ved ikke hvor det er, at de udmærker sig fremfor andre politikere. Og jeg ved slet ikke hvad det er for en konsekvens, de tør tage. Indtil nu ser jeg kun ministre og erhvervsfolk, der skrider når det bliver for broget.

Fl. Hansen er ejer af en stor skotøjskæde, men hans indsats som trp.minister bærer ikke præg af den postulerede indsigt. Tværtimod så traf han nogle særdeles katastrofale beslutninger, som eftertiden døjer med: Udbud af Øresunds-trafikken, IC4-skandalen, og Femernbælt, der allerede i dag er teknisk insolvent, endt i rentefælden. Hvad er det for et ansvar Fl. Hansen står ved. Han skred jo fra jobbet inden ulykkerne for alvor meldte sig.

Blev så afløst af den inkompetente erhvervskvinde Carina Christensen, der ikke anede hvad hun havde med at gøre, og hvis off. fremtræden var pinagtig at overvære.

Hun blev afløst af bankmanden Lars Barfoed, der for alvor fik skandalerne omkring Øresundstrafikken og IC4 til at rulle, bl.a. for at beskytte partifællen Søren Eriksen (han var også erhvervsmand).

DSB's bestyrelse blev ledet af erhvervsmanden Mogens Granborg, der heller ikke kunne finde ud af det, og som skred fra ("min familie kræver mig" ), da han skulle stå til ansvar for sine mange fejldispositioner.

Det var først da skoleinspektøren Hans Chr. Schmidt kom til, at der begyndte at blive ryddet op i det morads, som de borgerlige erhvervsfolk har skabt i transportministeriet.

Det er stadig langt igen, og der er grund til at frygte hvad erhvervsmanden Jesper Lok kan finde på. Hans hæmnings-løse effektiviseringer af DSB tegner ikke godt, og en døds-spiral anes.

Den største tjeneste man kan gøre den kollektive trafik, er at holde erhvervsfolkene langt, langt væk. Indtil har de kun gjort skade.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link