Prisen er for høj. Det er ifølge Transportministeriet årsagen til, at ministeriet nu dropper at købe 15 nye øresundstog. Det fortæller administrerende direktør Peter Sonne fra Bombardier, som producerer øresundstogene:
»Vi har i går (tirsdag, red.) fået et brev fra Transportministeriet, hvor der står, at de ikke er interesserede i at købe øresundstog af os. Det er vi selvfølgelig meget ærgerlige over, for det er et godt tog, der allerede kører i Danmark, og som derfor kunne sættes i drift meget hurtigt,« siger han.
Læs også: Kovending: Minister udskyder alligevel valg af Danmarks næste intercitytog
De 15 øresundstog skulle efter en plan, som den daværende transportminister, Henrik Dam Kristensen (S), præsenterede i juni 2013, være indsat på strækningen mellem København og Malmø, hvor man forventer stor passagervækst. Desuden skulle nogle af dem sættes ind på Kystbanen.
Det ville frigøre 15 elektriske IR4-togsæt, som til gengæld kunne sættes ind på strækningen mellem København og Esbjerg, der står foran at blive elektrificeret. IR4-togsættene har flere pladser end de IC3-tog, der betjener strækningen mellem hovedstaden og Esbjerg i dag.
DSB har forhandlet med Bombardier i over et år - med Transportministeriets embedsmænd helt tæt på processen. Først ville DSB købe togene alene, men Bombardiers stykpris var for høj. Derefter forsøgte DSB at lave en samlet ordre sammen med Öresundståg AB - det selskab, der varetager den svenske del af Øresundstrafikken. Ved at samle ordrerne kunne stykprisen reduceres, men Öresundståg AB fravalgte til sidst Bombardiers tog, og det fik stykprisen for den danske del af ordren til at stige igen.
Læs også: Her er kabalen, der giver DSB's pendlere 2.000 ekstra siddepladser
Øresundstogene skulle have været leveret inden maj 2017, hvor nye sikkerhedskrav træder i kraft. Fravalget af Bombardier betyder, at Transportministeriet og DSB nu enten skal finde en anden leverandør, der kan levere togsæt meget hurtigt, eller at man skal vælge tog, som lever op til de krav, der kommer til at gælde fra 2017. Det sidste bliver imidlertid svært.
'Indførelsen af nye sikkerhedskrav (TSI-krav) med virkning fra maj 2017 har imidlertid medført, at der er et meget begrænset udvalg af egnet rullende materiel indtil 2017', forklarede den daværende transportminister Henrik Dam Kristensen således i et notat til transportudvalget sidste år.
Og ifølge Bombardier vil det blive svært at finde en anden leverandør, der vil kunne sætte 15 nye togsæt på danske skinner inden maj 2017.
Nyheder om tog og jernbane i din indbakke - tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev
»Der er nogle af vore konkurrenter, som er gode til hurtig produktion af små serier. Men et udbud vil hurtigt tage et år, og hvis der er tale om et nyt tog, der ikke har kørt i Danmark før, vil det skulle typegodkendes af Trafikstyrelsen. Det kræver både en del papirarbejde og en periode med prøvedrift. Derfor vil man efter min vurdering ikke kunne overholde tidsgrænsen med tog, der ikke allerede kører i landet i dag,« siger Peter Sonne.
Onsdag sagde transportminister Magnus Heunicke (S), at DSB inden for få uger ville tegne en kontrakt på et togkøb på 1,2 mia. kr. Men i dag har Transportministeriet ingen officielle kommentarer til afvisningen af Bombardier. En kilde tæt på transportministeren siger dog, at 'vi ser på andre tilbud, som ser meget lovende ud'.
Læs også: Transportminister: DSB køber snart nye tog for 1,2 milliarder
Om det er så lovende, at de nye tog kan blive sat i drift mellem 2015 og 2017, som øresundstogene skulle have været, vil kilden dog ikke ind på - ligesom det heller ikke er til at få svar på, hvem det andet tilbud kommer fra, hvor mange tog der bliver tale om, hvor de skal sættes ind, eller om indkøbet kan holdes inden for den bevilling på 1,2 mia. kr., som partierne bag forliget 'Aftale om billigere og bedre kollektiv trafik' blev enige om i 2012.
