Transportministeriet advaret om milliardrisiko ved nye signaler siden 2011
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Transportministeriet advaret om milliardrisiko ved nye signaler siden 2011

Illustration: Banedanmark

Det kan blive dyrt for Danmark at installere det nye signalsystem ERTMS på hele det danske jernbanenet, mens systemet stadig er under udvikling, og EU’s krav til systemet ikke ligger fast. Sådan lyder advarslen til Transportministeriet i en række dokumenter, Ingeniøren har fået indblik i.

Advarslerne kommer fra den tidligere projektchef for udviklingen af ERTMS-systemet, Poul Frøsig. Han var dengang ansat i den internationale jernbaneorganisation UIC i Paris. Han advarede første gang Transportministeriet om risikoen under et møde i 2011 og har siden advaret ministeriet i 2013 og 2015.

‘Denne landsudbygning bør først påbegyndes, når specifikationerne er godkendt, og systemerne er testet og godkendt i andre lande,’ skrev Poul Frøsig for eksempel til Transportministeriet i 2013.

Lukkethed om risiko

Han er ikke den eneste fagperson, der har advaret mod Danmarks sololøb i signaludskiftningen, men han er som tidligere projektchef i UIC en af ophavsmændene til ERTMS-systemet.

Læs også: Nye togsignaler er ikke testet: Minister var advaret

‘Situationen er alvorlig, og der er mange, mange åbne punkter i de europæiske specifikationer, som endnu ikke er på plads,’ skrev han senest i en e-mail til Transportministeriets daværende særlige rådgiver i 2015.

Det er Poul Frøsig selv, der nu har udleveret dokumenterne til Inge­niøren. Det har han gjort i erkendelse af, at advarslerne ikke har rokket ved fremfærden i signalprogrammet. Han kritiserer samtidig, at ministeriet ikke har oplyst forligskredsen om advarslerne.

Kritik fra ordførere

Ingeniøren har talt med Liberal Alliances Villum Christensen og SF’s Karsten Hønge, som begge bekræfter, at forligskredsen ikke har modtaget advarslerne.

»Det var min forhåbning, at Transportministeriet ville reagere på flere af de alvorlige punkter og orientere forligskredsen. Men det har man tilsyneladende ikke gjort,« siger Poul Frøsig til Ingeniøren.

Læs også: Banedanmark skjulte risiko for Folketinget: Ny kæmperegning truer signalprojekt

Han kritisererede i går også Banedanmark for at have spillet med lukkede kort over for Folke­tinget om risikoen ved at udrulle ERTMS på hele den danske jernbane, før systemet er færdigudviklet og testet i drift. Samme kritik lyder fra transportordførerne Villum Christensen og Karsten Hønge.

Banedanmark konstaterede i beslutningsoplægget for signalprogrammet tilbage i 2008, at der er ‘en risiko for, at det efterfølgende vil være nødvendigt at opdatere disse løsninger, hvis de europæiske specifikationer ikke kommer til at svare til de danske specifikationer’. Men i præsentationen af beslutningsoplægget for forligskredsen i 2009 nævnte Banedanmarks daværende direktør, Jesper Hansen, ikke risikoen. Banedanmark berørte igen i 2015 risikoen i forbindelse med, at signalprogrammet første gang blev forsinket.

‘Skal Banedanmark indarbejde en ikke planlagt opdateret baseline i for eksempel 2018-19, vil det indebære en risiko for en forsinkelse på seks måneder, da det nye signalsystem er i drift på mange strækninger og skal opdateres, testes og sikkerhedsgodkendes. Formentlig vil det kræve en prøvedrift for at eftervise integrationen mellem infrastruktur og det rullende materiel. Der vil være en risiko for ekstraudgifter. De er meget vanskelige at opgøre, men det vil kunne løbe op i et større millionbeløb,’ lød det i Banedanmarks notat til Folketinget.

Risiko i milliardklassen

Men i det seneste notat til Folketinget fra oktober 2016 er oplysningerne om risikoen ikke længere med. Samtidig er Banedanmarks bud på risici i millionklassen meget optimistiske, vurderer Poul Frøsig.

Læs også: Banedanmark afviser risiko ved at installere ufærdigt signalsystem

»Der bliver snarere tale om fordyrelser i milliardklassen. Kommende ændringer og dertil hørende forsinkelser i programmet kan påvirke både arkitekturen i togene og i signalanlæggene på banen. Samtidig kan ændringer i signalprogrammet påvirke stort set alle andre jernbane­projekter over de kommende år,« siger han.

Ingeniøren har spurgt Transportministeriet, hvorfor advarslerne ikke er videresendt til forligskredsen. Det svarer Transportministeriet i en e-mail til Ingeniøren ikke på. I stedet henviser ministeriet til, at Banedanmark i beslutningsoplægget fra 2008 omtaler risikoen.

"Jaaaa, lad os udvikle noget nyt". Virksomhederne under ministeriet køber tog, signalsystemer, billetsystemer eller ekspanderer i udlandet. Det er ikke noget, som medarbejderne har prøvet før - til gengæld er de drevet af en naiv jubeloptimisme, og hyrer rådgivere og konsulenter, der heller aldrig har prøvet sådan noget før. Man hører Pippi Langstrømpes slogan: "Det kan jeg sagtens, for det har jeg aldrig prøvet før!"

De faglige folk, der pr definition er skeptiske fejes til side.
Tilsvarende i ministeriet. Ministrene udskiftes, men de fleste medarbejdere og ledere består. Endda længe nok til at virkeligheden indhenter dem. Så overbeviser man jo bare ministeren om, at ekstern kvalitetssikring er sagen, og mens man får lavet en rapport (som ministeriet selv godkender kommissoriet for) af nogle, der heller ikke har prøvet det her før, bliver ministeren nok udskiftet.

Så mon ikke, der er sket det samme her, som i de andre skandalesager Ministeriets virksomheder har produceret de seneste ti års tid: Ministeriet ER underrettet, men politikerne er generelt ikke, for så kunne de jo stille ubehagelige spørgsmål eller måske ligefrem finde på, at ændre strukturen, så magtforholdene ændres?

Hvordan kan man i det hele taget ende som "firstmovere", hvis Banedanmarks rolle er at FORVALTE infrastrukturen og DSBs rolle er at sikre, at der KØRER tog? Hvem har bedt dem om at UDVIKLE?

Skal vi vædde på, at DSB heller ikke kan vise et kørende eksemplar på de nye eltog, de kigger efter? Man kalder vel ikke et eksisterende tog for "produktplatform", hvis det ikke er for at signalere, at DSB også gerne vil lege med på First Mover bølgen...

Gad vide om andre ministerier (altså bortset fra Skat) fungerer så dysfunktionelt som Transportministeriet..

  • 24
  • 2

Det borgerlige Danmark 'baner' vejen for privatiseringen. Jo dårlige offentlige, statslige institutioner og projekter går, des størrer er chancen for at få privatiseringen praktiseret. Tænk på skoler, børnehaver, ældreområdet, dong, dsb, banedk ect. Det er ikke samme drejebog, men dog områder, hvor den (blå) tråd er klar: jo dårligere det går for det offentlige, jo bedre er betingelserne for det private...

  • 9
  • 5

De gamle signaler er fra 1950erne. Og der er brug for nue signaler.
Når nu EU har arbejdet på det nye signalsystem, siden år 2000. Så burde det allerede være specificeret og klar til at virksomheder kunne lave enheder til det.
Havde BaneDanmark valgt at opgradere det eksisterende signalsystem, fra 1980erne, så ville de også have fået høvl, for at gammeldags og ikke se fremad og gå enegang, når nu jernbanerne i fremtiden skulle have ens artede signaler.

Så nej BaneDanmark havde ikke andet valg, en at vælge EUs allerede forældede signalprogram

  • 5
  • 7

Beslutningen om at indføre ERTMS er taget fra politisk hold før advarslerne, dvs. primo 2011 eller tidligere.
At det er en politisk beslutning fremgår af at advarslerne er "siddet overhørigt", dvs. ignoreret i beslutningsprocessen.
Når forligspartierne kommer på banen med kritik og indsigelser kan man gætte på om det er spil for galleriet eller om de reelt er ført bag lyset.
Jeg tror på det første.
Hvis de var ført bag lyset havde de skabt sig og råbt og skreget som små børn, hvilket de normalt gør hvis de bliver røvrendt, men i dette tilfælde er de kun "forargede" og "bekymrede".
Man spørger sig selv om der er sket noget forud for 2011, eller efterfølgende, som vi almindelige borgere aldrig får indblik i.
Nogen gange undres man i hverfald.
Som da den danske regering "donerede" 40 milliarder til EU for at støtte euro'en. Et eksempel på en fuldstændigt underlig beslutning i betragtning af at man på det tidspunkt sparede på sodavand til de gamle på plejehjemmene og lavede tids-tisse-skemaer for sosu'er for at spare penge på det offentlige budget (i disse for vort land så alvorlige tider).
Men det er sikkert bare mig der ser syner.

  • 5
  • 0

Det er rigtigt at de gamle anlæg sagtens kunne køre 50 år eller mere ved passende vedligeholdelse. Banedanmark kunne se at der ville komme et problem i nær fremtid med at skaffe materialer og mandskab med den nødvendige viden.
Da bevillingssystemet altid har været tungt at danse med, har man givetvis i 2007 tænkt at der måtte gøres noget særligt for at få penge til fremtidens anlæg, og så har man taget UIC 's anbefaling på anlæg og valgt det. At det ikke var færdigt gjorde ikke noget for normalt ville man ikke få en så stor bevilling igennem.
I virkeligheden skulle man have sagt at man forventede at totalt for et nyt signalsystem ville blive ca 20 milliarder, og bedt om ca 3 milliarder til nogle test strækninger i Sydjylland og den nye bane til Ringsted.
Resultatet ville så nok være blevet at man fik det halve til måske Ringstedbanen, og så var det hele gået i stå. Vi har jo elektrificeringen som et godt eksempel. Her startede man så vidt jeg husker i 72 og skulle være færdig til Århus i 80.

Alt i alt synes jeg det er udmærket at vi har fået bevilling til at udskifte hele Danmarks sikringsanlæg. Lad os nu bare gøre det med den UIC norm der var gældende, så kan vi altid senere opgradere København Rødby eller København Padborg til den UIC norm der til den tid er gældende for hele EU.
Hvorfor man har taget S banen med forstår jeg ikke. Den har jo ingen kontakt med omverdenen.

  • 3
  • 2

Når forligspartierne kommer på banen med kritik og indsigelser kan man gætte på om det er spil for galleriet eller om de reelt er ført bag lyset.

Banedanmark gennemførte et stort forarbejde før beslutningen om at lave en gennemgribende modernisring. Et væsentligt argument for den radikale beslutning fremgår her:

"De fleste anlæg er installeret i 1950'erne og 1960'erne og de ældste anlæg daterer sig helt tilbage til 1930érne. Gennemsnitsalderen er altså meget høj og det kan give fejl der medfører forsinkelser i togdriften. Alderen giver også problemer med vedligeholdelsen, da flere af komponenterne i de gamle anlæg er gået ud af produktion. Det gør det svært at skaffe reservedele, der ofte kun kan skaffes til veje ved at "kannibalisere" gamle ellers nedlagte anlæg.

En anden stor udfordring er at finde medarbejdere med de rette kompetencer inden for de forældede signalteknologier. Banedanmark har stadig en række nøglepersoner med stor indsigt i de gamle anlæg, men en del af disse medarbejdere nærmer sig pensionsalderen. "

http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelI...

BDK gennemførte omfattende risikovurderinger som blev lagt åbent frem. Hvis ikke, så har politikerne og ministeriet i den grad sovet i timen. Men naturligvis gjorde BDK det og disse rapporter og studier ligger utvivlsomt på hylder i folketinget - klar til at blive studeret når som helst af interesserede politikere når de har en pause i deres thorium studier og andre interessante og væsentlige emner. Hyleriet fra Villum og andre er utvivlsomt spil for galleriet som foreslået ovenfor, enhver har vist fra starten at signalprogrammet er et stort og risikabelt sats for at komme definitivt ud af den klemme det er at have et teknologisk totalt forældet system, et system hvis forældelse skyldes mange års politisk sultekur og nedprioritering af jernbanerne. Det er uafviseligt at et projekt som signalprogrammet - der er det første i verden i sin art - har særlige risici og det har været indset fra starten - også uden advarslerne fra Poul Frøsig og andre eksperter.

Det er selvfølgelig beklageligt at det ikke går så glat som håbet, men nogen overraskelse kan det ikke være. Og i betragtning af at det handler om en investering som skal række 25 år er det måske ikke noget at gå i grædekammer over - endnu i hvert fald - hvis det skulle vise sig at koste et par milliarder mere end budgetteret. Herregud. de penge kan man da nemt hente hvis man ansætter nogle hundrede mand/kvinder ekstra i til skattekontrol. Men hov, det er der vist ikke råd til hører jeg.

  • 3
  • 0

@Søren
I virkeligheden kunne vi have kørt førerløst på s banen siden indførelsen af HKT i 70. Det ville DSB's "sikkerhedschef" bare ikke, for så skulle hele s banen indhegnes, og på daværende tidspunkt havde man ikke en tilfredsstillende løsning til perronerne.

  • 0
  • 0

S-banens sikringsanlæg er gammelt med computere, som er gået ud af produktion for mange mange år siden

S-banens sikringsanlæg er ikke udført med computere, de er såkaldte relægruppeanlæg, hvor sikringslogikken er opbygget vha. relæer.

Fjernstyringsdelen eller betjeningsfladen, kaldte XCTC, er ganske rigtigt med computere, men alle er af nyere dato og køre Unix. Computerne har ingen sikkerhedsmæssig funktion, den ligger som skrevet i relæanlæggene på de enkelte stationen/blokhytter.

  • 1
  • 0