Transportministeriet: 25 procents rabat til lastbiler over Storebælt flytter ikke gods fra bane til vej
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Transportministeriet: 25 procents rabat til lastbiler over Storebælt flytter ikke gods fra bane til vej

Selvom prisen for at køre over Storebælt i lastbil bliver sænket med 25 procent, betyder det ikke, at der vil blive flyttet gods fra banen til vej, mener Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Operatør og forsker er uenig. Illustration: Sund & Bælt A/S / Evan Hemmingsen

Selv om prisen for at køre over Storebælt med en lastbil bliver sat ned med 25 procent over de næste fem år, vil det ikke få en eneste af de virksomheder, der i dag sender deres gods over bæltet på skinner, til at vælge asfalt i stedet.

Sådan lyder vurderingen fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

»Der er i beregningerne af de trafikale effekter af lavere Storebæltstakster ikke indregnet flere lastbiler på Storebælt i forhold til en eventuel overflytning af gods fra bane til vej. 85 pct. af godstogstrafikken på Storebælt er transitgodstog mellem Sverige og kontinentet eller godstog mellem Østdanmark og kontinentet. For disse godstog ændrer konkurrencesituationen med lavere Storebæltstakster i forhold til lastbiltransport sig ikke, da de konkurrerende lastbiler her anvender færgerne mellem Lolland-Falster og Tyskland eller færgerne mellem Sydsverige og Tyskland. De vil dermed ikke få en økonomisk gevinst af lavere Storebæltstakster,« skriver ministeriet i et svar til Ingeniøren.

25 procent gør ingen forskel

For de resterende 15 procent af godstogstrafikken betyder en takstnedsættelse på 25 procent for lastbiler så lidt, at det ikke vil få betydning for deres transportvalg, mener ministeriet.

»Det skyldes, at prisen for at passere Storebælt pr. enhed er beregnet til omkring 185 kr. på banen, mens den inklusive rabatter er beregnet til 800 kr. med lastbil. Storebæltsforbindelsen giver dermed banegodstransport en væsentlig konkurrencefordel over for lastbiltransport.«

Branche og forsker uenige

Vurderingerne fra ministeriet afviger en del fra de vurderinger, som operatøren DB Cargo og lektor Jacob Kronbak fra DTU Management Engineering er kommet med.

Læs også: Lavere storebæltstakster kan sende 42.000 flere lastbiler på vejene

DB Cargo vurderer, at 10 procent af banegodset vil blive flyttet til vejene, mens Jacob Kronbaks skøn ligger på mellem 5 og 20 procent.

»Meget af det, der i dag bliver transporteret gennem Danmark på jernbanen, er stål, papir og maskiner fra Sverige, der skal længere ned i Europa. Den type transporter kan en godskunde ikke sælge dyrere, bare fordi det er transporteret på en miljøvenlig måde, så den slags transporter er enormt prisfølsomme,« har viceprecident for corporate affairs i DB Cargo Jan Wildau tidligere sagt til Ingeniøren.

Operatør: Forfejlet at afvise effekt

Han har ikke meget tiltro til ministeriets beregninger:

»At påstå, at det ikke vil påvirke så prisfølsomt et marked som godstransport, er helt forfejlet. Hvis der ikke kørte lastbiler fra Sverige over Sjælland og Fyn og ned gennem Europa, kunne man påstå, at takstnedsættelsen ikke ville påvirke banegodstrafikken i samme korridor. Men det er bare ikke tilfældet.«

Præcist hvor stor effekten af takstnedsættelsen vil være, er imidlertid svært at fastslå.

»Der findes ikke nyere undersøgelser af, hvor meget der bliver transporteret fra Sverige mod Europa, og ad hvilke ruter denne transport foregår. Men vores tal viser, at op til ti procent af banegodsmængden i korridoren over Storebælt kan flytte fra bane til vej, når takstændringen er fuldt indfaset.«

Læs også: Lavere pris over Storebælt kan sende 30-40 procent af banegodset ud på vejene

DB Cargo har fået Copenhagen Economics til at regne på effekten af forskellige politiske beslutninger på baneområdet. Det er deres beregninger, som Jan Wildau bygger sin vurdering af godsoverflytningen på. Men økonomerne har altså ikke set på, hvilke ruter de ekstra lastbiler vil vælge.

»Vi har ikke nogen opdaterede studier af, hvilke dele af motorvejsnettet ude i landet der rammes hårdest – men i alle tilfælde er det tvivlsomt, at de mere med 100.000 daglige bilister på Køgebugtmotorvejen har ønske om flere lastbiler,« siger Jan Wildau.

Taksterne for alle andre transportformer end godstog vil ifølge regeringens og DF's aftale blive sænket med 15 procent pr. 1. januar 2018, og 1. januar 2023 vil taksterne være 25 procent lavere i faste priser.

Er der nogen der vil give neoliberalisterne i LA et minikursus i sund, liberal forretningsskik?

Hvis det ingen effekt har på antallet af kunder at sænke prisen, hvorfor så i alverden gøre?

  • 28
  • 4

så Transportministeriet "vurderer" altså, at der ikke er nogen virksomheder, der har prisen som en faktor, når de vælger transportløsning...

Jeg ville MEGET gerne vide hvad de baserer den vurdering på.

  • 24
  • 2

Jeppe Geer spørger:

så Transportministeriet “vurderer” altså, at der ikke er nogen virksomheder, der har prisen som en faktor, når de vælger transportløsning...

Jeg ville MEGET gerne vide, hvad de baserer den vurdering på.

Til det kan vi oplyse følgende:

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder det højst usandsynligt, at takstnedsættelserne på Storebælt skulle indebære nogen væsentlig overflytning af gods fra bane til vej.

85 pct. af godstogstrafikken på Storebælt er transitgodstog mellem Sverige og kontinentet eller godstog mellem Østdanmark og kontinentet. For disse godstog ændrer konkurrencesituationen med lavere Storebælts-takster i forhold til lastbiltransport sig ikke, da de konkurrerende lastbiler her anvender færgerne mellem Lolland-Falster og Tyskland eller færgerne mellem Sydsverige og Tyskland. De vil dermed ikke få en økonomisk gevinst af lavere Storebæltstakster.

For de resterende 15 pct. af godstogstrafikken på Storebælt udgør passageafgiften på Storebælt kun en lille del af den samlede omkostning for den samlede banegodstransport. Det fremgår af Trafik- og Byggestyrelsens analyse ’Fremme af gods på bane’ fra januar 2016, at banegods har en stor økonomisk fordel, hvis godset passerer Storebæltsforbindelsen. Det skyldes, at prisen for at passere Storebælt pr. enhed er beregnet til omkring 185 kr. på banen, mens den inklusive rabatter er beregnet til 800 kr. med lastbil. Storebæltsforbindelsen giver dermed bane-godstransport en væsentlig konkurrencefordel over for lastbiltransport.

Ifølge analysen ’Fremme af gods på bane’ udgør udgiften for at krydse Storebælt omkring 4 pct. af den samlede udgift for fragt af en godsenhed med bane mellem Nordjylland og Hovedstadsområdet, mens udgiften for at krydse Storebælt for fragt af en godsenhed med bane mellem Esbjerg og Høje Taastrup udgør 6 pct. Godstog betaler ikke for at benytte det statslige jernbanenet som følge af miljøtilskuddet. Der betales kun for at benytte de faste forbindelser over Storebælt og Øresund.

På vegne af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets presseenhed
Mia Josiassen

  • 5
  • 3

Mia Josiassen:
Skal det forstås sådan at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bruger samme analyser som til anden infrastruktur, herunder IC4 og jernbanesignaler for bare at nævne nogle få?

Skal det også forstås sådan at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet fortsat vil anvende fatamorgana analyser uanset realiteterne?

  • 5
  • 3

så Transportministeriet "vurderer" altså, at der ikke er nogen virksomheder, der har prisen som en faktor, når de vælger transportløsning...

Transportministeriet vurderer at mulighederne for at køre gods på bane over Storebælt er så ringe at det stort set ikke forekommer -- med den vigtige undtagelse der hedder Sverige <=> Tyskland. Men en lastbil på ruten Sverige <=> Tyskland vælger stort set ikke ikke Storebælt, ikke engang hvis den broen er gratis.

Det synes jeg faktisk er et rimeligt godt argument. Men det er også et trist argument.

  • 3
  • 1

Så vidt jeg har kunnet læse taksttabellen på storebælt, koster en enkeltbillet for en lastbil over 20m ca. 1700 kr. incl. moms. Dvs. vil taler om en rabat på ca. 300 kr. efter moms. Ud af en samlet tur på min. 5-600 km (under 500 km kan banen ikke konkurrere) er det så lille en rabat, at det er højst usandsynligt, det skulle være udslagsgivende.
Når ikke det flytter kunder hvorfor så sætte prisen ned - f.eks. for at forbedre sammenhængen mellem Øst- og Vestdanmark.

  • 2
  • 0

Under invasionen af Irak i 2003, synes jeg Mohammed Saeed al-Sahhaf var hysterisk morsom, da utroværdigheden var tydelig.
- Aldrig havde jeg forestillet mig en lignende fornægtelse af fakta, fra en dansk regering.

  • 5
  • 4

Hvis det ingen effekt har på antallet af kunder at sænke prisen, hvorfor så i alverden gøre?

Noget skal der jo laves for at vise at man sidder på taburetten - smisker lidt for erhvervsliv/pendler og manden laver et dyrt stunt ift. de få stemmer samt værdi for samfundet. Fantasien rækker ikke i det ministerium.

Sad jeg på posten, så fik overfarten et godt hak ned for befolkningen- pyt med lastbilerne, således borgerne kunne komme hinanden ved ;) Koster småpenge, og det vil minister/regeringen aldrig blive glemt for!

(NB! Sosserne vil aldrig kunne spole det stunt tilbage, da de igen bliver hadet de næste 10-15 år ;)

  • 3
  • 2

Jeg forstår ikke logikken i politikernes principper:

Når vi øger omkostningerne (med afgifter/skat), så adfærdsregulerer vi.

  • men når vi sænker omkostningerne, så har det ingen effekt?!?

Bum, bum...

  • 7
  • 1

Hvis du vil politisere på artiklen, synes jeg du skulle læse indholdet. Artiklen handler om fordeling af gods mellem bane og vej, ikke om mængden.
Enhver afgift er en barriere som reducerer lysten til at bringe gods mellem landsdelene, og meningen med at sænke afgiften forbedre økonomien i at flytte godset.

Når man giver erhvervslivet bedre vilkår, øges indtjening, skatter og penge til velfærd.
- om det er liberal tankegang eller ej, ved jeg ikke, men det gir da fornuft.

  • 3
  • 7

Når man giver erhvervslivet bedre vilkår, øges indtjening, skatter og penge til velfærd.
- om det er liberal tankegang eller ej, ved jeg ikke, men det gir da fornuft.


Logikken lyder ganske besnærende.

Men når jeg kigger på USA hvor skatter og afgifter er lave ser jeg:

Ufatteligt mange fattige der bor på gaden
Folk som skal have 2 jobs bare for at have råd til et usselt sted at bo.
Folk der ikke kan få lægehjælp.
Jeg ser masser af velbeslåede mennesker der tager penge ud af cirkulation og samler formuer til bunke. (penge der kunne bruge på at sikre velfærd for ovennævnte)

  • 10
  • 2

Jeg vil da gerne lave den samme analogi for USA:

Når man giver erhvervslivet bedre vilkår, øges indtjening, skatter og penge til militær, ..... eller "make America great.."

Amerikanerne har bare en anden indstilling til hvad offentlige midler skal bruges til, det er derfor de stemmer en som Trump ind i det hvide hus, han gav et valgløfte om at slette Obama-Care !?!

  • 0
  • 5

Amerikanerne har bare en anden indstilling til hvad offentlige midler skal bruges til, det er derfor de stemmer en som Trump ind i det hvide hus, han gav et valgløfte om at slette Obama-Care !?!

Der er en spøjs uvilje mod at investere i andre mennesker.

Jeg læste for nogle år siden en bog om økonomi og opdagede til min store overraskelse at økonomer helt nøgternt opererer med et begreb de kalder human capital, altså det at mennesker besidder en værdi qua det de kan finde ud af at gøre, og at investeringer i denne, f.eks. gennem uddannelse men også gennem sundhedsvæsen har vist sig at være nogle af de investeringer der har størst afkast, væsentligt højere end afkast på aktiemarkedet.

  • 5
  • 0

Der er en spøjs uvilje mod at investere i andre mennesker.


Jeg tror mere at du skal se det som en modvilje mod at lade andre mennesker bestemme hvordan "mine" penge bruges.
En oplagt parallel er de mange skolelukninger, vi har set herhjemme.
Man betaler gladeligt over skatten til sine børns skolegang.
Derefter lukkes den lokale skole, sådan at den centrale skole kan nå en størrelse, så der kan oprettes den fodbold-klasse, som udvalgsformandens søn ønsker sig.
Det projekt betaler man ikke så gladeligt til. Faktisk overvejer man nok, om ikke det havde været bedre, om man bare betalte direkte til skolen. Evt. oprette en privatskole.

For nogen er det bare demokrati, for andre er det flertalsdiktatur.
Viljen til at acceptere flertalsdiktatur er bare lavere i USA.

  • 2
  • 2

Transport til og fra jernbanen!
Hvis nu virksomheder, der benytter banen til godstransport, ikke har skinner ind på virksomheden, ønsker at benytte banen, så skal de jo betale for transport til og fra banen.
Skal man det, kan de 25 % i nedsættelse lige pludselig give rigtig god grund til at nøjes med at betale lastvognstransport 1 gang, og derfor flytte transporten væk fra banen.

  • 0
  • 0