Transportministeriet: 25 procents rabat til lastbiler over Storebælt flytter ikke gods fra bane til vej
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Transportministeriet: 25 procents rabat til lastbiler over Storebælt flytter ikke gods fra bane til vej

Selvom prisen for at køre over Storebælt i lastbil bliver sænket med 25 procent, betyder det ikke, at der vil blive flyttet gods fra banen til vej, mener Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Operatør og forsker er uenig. Illustration: Sund & Bælt A/S / Evan Hemmingsen

Selv om prisen for at køre over Storebælt med en lastbil bliver sat ned med 25 procent over de næste fem år, vil det ikke få en eneste af de virksomheder, der i dag sender deres gods over bæltet på skinner, til at vælge asfalt i stedet.

Sådan lyder vurderingen fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

»Der er i beregningerne af de trafikale effekter af lavere Storebæltstakster ikke indregnet flere lastbiler på Storebælt i forhold til en eventuel overflytning af gods fra bane til vej. 85 pct. af godstogstrafikken på Storebælt er transitgodstog mellem Sverige og kontinentet eller godstog mellem Østdanmark og kontinentet. For disse godstog ændrer konkurrencesituationen med lavere Storebæltstakster i forhold til lastbiltransport sig ikke, da de konkurrerende lastbiler her anvender færgerne mellem Lolland-Falster og Tyskland eller færgerne mellem Sydsverige og Tyskland. De vil dermed ikke få en økonomisk gevinst af lavere Storebæltstakster,« skriver ministeriet i et svar til Ingeniøren.

25 procent gør ingen forskel

For de resterende 15 procent af godstogstrafikken betyder en takstnedsættelse på 25 procent for lastbiler så lidt, at det ikke vil få betydning for deres transportvalg, mener ministeriet.

»Det skyldes, at prisen for at passere Storebælt pr. enhed er beregnet til omkring 185 kr. på banen, mens den inklusive rabatter er beregnet til 800 kr. med lastbil. Storebæltsforbindelsen giver dermed banegodstransport en væsentlig konkurrencefordel over for lastbiltransport.«

Branche og forsker uenige

Vurderingerne fra ministeriet afviger en del fra de vurderinger, som operatøren DB Cargo og lektor Jacob Kronbak fra DTU Management Engineering er kommet med.

Læs også: Lavere storebæltstakster kan sende 42.000 flere lastbiler på vejene

DB Cargo vurderer, at 10 procent af banegodset vil blive flyttet til vejene, mens Jacob Kronbaks skøn ligger på mellem 5 og 20 procent.

»Meget af det, der i dag bliver transporteret gennem Danmark på jernbanen, er stål, papir og maskiner fra Sverige, der skal længere ned i Europa. Den type transporter kan en godskunde ikke sælge dyrere, bare fordi det er transporteret på en miljøvenlig måde, så den slags transporter er enormt prisfølsomme,« har viceprecident for corporate affairs i DB Cargo Jan Wildau tidligere sagt til Ingeniøren.

Operatør: Forfejlet at afvise effekt

Han har ikke meget tiltro til ministeriets beregninger:

»At påstå, at det ikke vil påvirke så prisfølsomt et marked som godstransport, er helt forfejlet. Hvis der ikke kørte lastbiler fra Sverige over Sjælland og Fyn og ned gennem Europa, kunne man påstå, at takstnedsættelsen ikke ville påvirke banegodstrafikken i samme korridor. Men det er bare ikke tilfældet.«

Præcist hvor stor effekten af takstnedsættelsen vil være, er imidlertid svært at fastslå.

»Der findes ikke nyere undersøgelser af, hvor meget der bliver transporteret fra Sverige mod Europa, og ad hvilke ruter denne transport foregår. Men vores tal viser, at op til ti procent af banegodsmængden i korridoren over Storebælt kan flytte fra bane til vej, når takstændringen er fuldt indfaset.«

Læs også: Lavere pris over Storebælt kan sende 30-40 procent af banegodset ud på vejene

DB Cargo har fået Copenhagen Economics til at regne på effekten af forskellige politiske beslutninger på baneområdet. Det er deres beregninger, som Jan Wildau bygger sin vurdering af godsoverflytningen på. Men økonomerne har altså ikke set på, hvilke ruter de ekstra lastbiler vil vælge.

»Vi har ikke nogen opdaterede studier af, hvilke dele af motorvejsnettet ude i landet der rammes hårdest – men i alle tilfælde er det tvivlsomt, at de mere med 100.000 daglige bilister på Køgebugtmotorvejen har ønske om flere lastbiler,« siger Jan Wildau.

Taksterne for alle andre transportformer end godstog vil ifølge regeringens og DF's aftale blive sænket med 15 procent pr. 1. januar 2018, og 1. januar 2023 vil taksterne være 25 procent lavere i faste priser.

Er der nogen der vil give neoliberalisterne i LA et minikursus i sund, liberal forretningsskik?

Hvis det ingen effekt har på antallet af kunder at sænke prisen, hvorfor så i alverden gøre?

  • 28
  • 4

så Transportministeriet "vurderer" altså, at der ikke er nogen virksomheder, der har prisen som en faktor, når de vælger transportløsning...

Jeg ville MEGET gerne vide hvad de baserer den vurdering på.

  • 24
  • 2

Jeppe Geer spørger:

så Transportministeriet “vurderer” altså, at der ikke er nogen virksomheder, der har prisen som en faktor, når de vælger transportløsning...

Jeg ville MEGET gerne vide, hvad de baserer den vurdering på.

Til det kan vi oplyse følgende:

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder det højst usandsynligt, at takstnedsættelserne på Storebælt skulle indebære nogen væsentlig overflytning af gods fra bane til vej.

85 pct. af godstogstrafikken på Storebælt er transitgodstog mellem Sverige og kontinentet eller godstog mellem Østdanmark og kontinentet. For disse godstog ændrer konkurrencesituationen med lavere Storebælts-takster i forhold til lastbiltransport sig ikke, da de konkurrerende lastbiler her anvender færgerne mellem Lolland-Falster og Tyskland eller færgerne mellem Sydsverige og Tyskland. De vil dermed ikke få en økonomisk gevinst af lavere Storebæltstakster.

For de resterende 15 pct. af godstogstrafikken på Storebælt udgør passageafgiften på Storebælt kun en lille del af den samlede omkostning for den samlede banegodstransport. Det fremgår af Trafik- og Byggestyrelsens analyse ’Fremme af gods på bane’ fra januar 2016, at banegods har en stor økonomisk fordel, hvis godset passerer Storebæltsforbindelsen. Det skyldes, at prisen for at passere Storebælt pr. enhed er beregnet til omkring 185 kr. på banen, mens den inklusive rabatter er beregnet til 800 kr. med lastbil. Storebæltsforbindelsen giver dermed bane-godstransport en væsentlig konkurrencefordel over for lastbiltransport.

Ifølge analysen ’Fremme af gods på bane’ udgør udgiften for at krydse Storebælt omkring 4 pct. af den samlede udgift for fragt af en godsenhed med bane mellem Nordjylland og Hovedstadsområdet, mens udgiften for at krydse Storebælt for fragt af en godsenhed med bane mellem Esbjerg og Høje Taastrup udgør 6 pct. Godstog betaler ikke for at benytte det statslige jernbanenet som følge af miljøtilskuddet. Der betales kun for at benytte de faste forbindelser over Storebælt og Øresund.

På vegne af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets presseenhed
Mia Josiassen

  • 5
  • 3