Nu åbner transportministeren Trine Bramsen (S) muligheden for at gøre rejsen over Storebælt gratis, når broen har medfinansieret infrastrukturplanen i 2035. Hun mener, at broafgiften skævvrider Danmark.
Men det er stadig uvist, om det også er Socialdemokratiets holdning.
TV2 Fyn har spurgt ind til transportministeren, om der er opbakning til forslaget i hendes parti.
»Jamen, nu rækker det her jo frem til 2035. Og hvem der sidder i Folketinget til den tid, tror jeg er svært at gisne om endnu. Så det, jeg kan stå på mål for, er min holdning efter 2035. Og der mener jeg, at broen skal være gratis,« svarer Trine Bramsen.
Dog skal man kun tilbage til februar måned i år for, at et samlet folketing - med undtagelse af Nye Borgerlige - dumpede et borgerforslag om gratis rejser over Storebæltsbroen.
Dengang ville hverken Socialdemokratiet eller Venstres ordfører afvise at finde flere penge til nye infrastrukturprojekter gennem finansiering af Storebæltsbroens afgift.
»Vi er bundet af de aftaler, vi har lavet med de andre partier. Vi har med fuldstændigt åbne øjne sørget for, at vi finansierer fremtidige infrastrukturprojekter med penge fra Storebæltsbroen,« lød det fra Socialdemokratiets transportordfører, Thomas Jensen, til Altinget, da borgerforslaget blev nedstemt.
Udover Trine Bramsen er Danmarksdemokraterne åbne for at gøre broen gratis i 2035, mens Nye Borgerlige allerede vil have afgiften fjernet nu.
Oprindeligt skulle Storebæltsbroen have tilbagebetalt sin gæld i 2022, men datoen er foreløbig udskudt til 2034, fordi broafgiften gennem tiden også er blevet brugt til at finansiere byggeri af andre infrastrukturprojekter.
I et tidligere ministersvar fra den 8. april oplyser Trine Bramsen, at hvis overfarten skal være gratis, så skal statskassen dække et hul på 28,9 milliarder kroner.
Pengene går blandt andet til det statsejede selskab Storebælt A/S, der har en gæld på 19,1 milliard kroner.
Storebæltsbroen skal også betale 9,8 milliarder kroner i udbytte forpligtelse til staten, som går til forskellige politiske aftaler, hvor der eksempelvis er afsat otte milliarder kroner til infrastrukturplanen 2035.
Her er de forventede trafiktal, hvis Kattegatforbindelsen bygges. De forudsætter dog at det stadig koster penge at køre over Storebælt:
Desuden skal staten dække broens drift, hvilket koster et sted mellem 300 og 500 millioner kroner årligt.
Mens Trine Bramsen også ønsker sig gratis overfart, så er Venstre mere tøvende.
Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen fortæller til Ingeniøren, at det er for tidligt at sige, om man vil trække flere penge ud af Storebælt.
Venstre har bedt om en analyse over, hvilke byggerier Danmark har behov for frem til 2050.
»Når vi har den analyse, så kan vi træffe de kloge beslutninger om, hvad der skal bygges og ikke bygges. Før den er kommet, kan vi ikke love at broen bliver gratis,« siger han og henviser til broens store vedligeholdelses- og driftudgifter.
Kristian Pihl Lorentzen er åben for, at broafgiften kun skal dække broens drift, men han vil ikke udelukke, at man bruger Storebælt til at medfinansiere en potentiel Kattegatforbindelse. Det kommer an på analysens resultat, siger han til Ingeniøren.
Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen er imod en kommende en Kattegatforbindelse.
Han mener, at man skal stoppe med at bruge Storebæltsbroen som malkeko.
»Efter 2035 skal Storebæltsbroen ikke længere bruges som en malkeko, hvor den skal finansierer andre infrastrukturprojekter i Danmark,« siger han.
Men ligesom Venstres transportordfører mener Alex Ahrendtsen, at der stadig skal være en mindre broafgift til drift og vedligeholdelse.
Han forklarer, at man skal se Danmarks færge- og broforbindelser i ét samlet hele.
»Hvis det bliver for billigt at køre over Storebælt, så tager for eksempel lastvognene ikke Femern-forbindelsen, når den står færdig,« siger han og fortæller, at det ikke ville være bæredygtig at køre hele vejen gennem Fyn og Sønderjylland og frem til Tyskland.
Sidste år kunne Storebæltsbroen fremvise et overskud på 2,4 milliarder kroner.
fordi broafgiften gennem tiden også er blevet brugt til at finansiere byggeri af andre infrastrukturprojekter
Det betyder at broen for længst er betalt. Men ved at påføre storebæltsbroen udgiften til andre projekter, så er den ikke færdig betalt. Der er én statskasse, og der er blevet flyttet rundt med tal.
Forslag: Når man har kørt broen et antal gange, så er resten af måneden gratis.
Det vil komme pendlerne og virksomheder til gode, og dermed også samfundet.
Forslag 2: Hvis betalingsanlægget er i stykker, så er det gratis at køre over.
I det mindste afliver det da drømmen om en motorvejsbro over Kattegat ?.
Jeg regnede ellers med at man ville gentage forundersøgelser, indtil der før eller siden dukkede en op i Kattegatbroens farvør. (Der er vist lige søgt om 80 mill til at piske den døde hest)
Udover Trine Bramsen er Danmarksdemokraterne åbne for at gøre broen gratis i 2035, mens Nye Borgerlige allerede vil have afgiften fjernet nu...
åh ja, åh ja...den 'gode' trafikminister imødeser sikkert (med rette) en slunken stemmehøst!?
Vi skal nu henslæbe hele tre lange uger til lyden af buldrende tomme politiske tønder, der lover alle alt, over alt, til alle tider. Når den politiske hverdag melder sig den 3. november og mandaterne er fordelt, vil alt dog være som det plejer. Ingen partier har fået styrken til at indfri deres valgløfter, og vi må nøjes med en lang række udvandede og impotente vandgrødsreformer, der ligner alle de andre: sundhedsplatformen, politireformen, skolereformen, forsvarsforligene og den grønne omstilling...
Det betyder at broen for længst er betalt. Men ved at påføre storebæltsbroen udgiften til andre projekter, så er den ikke færdig betalt. Der er én statskasse, og der er blevet flyttet rundt med tal.
I Norge er det en masse bompengeveier. De er selvstendige prosjekter der bom legges ned etter noen år når veien er nedbetalt. Unntak er bommer rundt de største byene (som Oslo, Bergen og Trondheim) der bompenger brukes til å få ned trafikkomfanget og en stor del av bominntektene går til kollektivtrafikkutbygging hvilket kommer biltrafikken til gode med mindre kø på innfartsveiene.
Bompenger brukes altså ikke som skjult skattelegging som det gjøres i Danmark!
...medmindre ministeren er fortsat på sin pind om 13 år så kan hun ikke love noget som helst om det.
Chancen for det er dog minimal da en dansk minister sjældent sidder mere end tre år og så kan efterfølgeren jo bruge nøjagtig samme vending som fru hvide-sokker-i-sandaler-scorer-ikke-sild Bramsen: "Det var jo min forgænger som sagde/gjorde/lovede det".
Politikere er pt. mindre troværdige end brugtbilsforhandlerne!
Det vil da underminere trafikgrundlaget på Femernforbindelsen, så skatteyderne hænger på den. I det hele taget var Femern en tåbelig ide (jævnfør, at Tyskland ikke ville være med, så vi betalte gladeligt deres andel), men den skal jo finansieres alligevel.
Så min opfattelse vil som udgangspunkt være, at muligheden for en gratis Storebæltforbindelse forsvandt, da man vedtog Femernforbindelsen. Det forstærkes af, at Tyskland ikke engang betaler deres halvdel af forbindelsen.
Politikere er pt. mindre troværdige end brugtbilsforhandlerne!
Mener du at en politikeres troverdighet skal måles på i hvilken grad hennes tre etterfølgere har samme synspunkt som henne?
Å rakke ned på politikere og trakassere dem er for mange blitt en sport uten at de tenker på de personene de omtaler eller evner å forstå forholdene politikerne operer under. Kort sakt, politikere må kritiseres, men også roses når det er grunnlag for det!
Hvis jeg skal vurdere ut fra norske forhold, så holder politikerne en høy standard og er fokuserte på å gjøre en god innsats for samfunnet og er mindre opptatt av sin egen stilling.
Hermed en opfordring til at stemme på Socialdemokratiet om 12 år
Hvis jeg skal vurdere ut fra norske forhold, så holder politikerne en høy standard og er fokuserte på å gjøre en god innsats for samfunnet og er mindre opptatt av sin egen stilling
"ut fra norske forhold"- gælder udsagnet norske eller danske (eller begge landes) politikere?? ;)
Mener du at en politikeres troverdighet skal måles på i hvilken grad hennes tre etterfølgere har samme synspunkt som henne?
Det er faktisk slet ikke vores problem - det er politikernes! Det er dem som kommer med tomme løfter. Lov noget du kan holde.
Vi blev lovet at broen blev gratis når den var tilbagebetalt - for flere år siden - så du må meget undskylde men troværdigheden halter allerede der.
Fejlen med Femern-forbindelsen var vel nærmere at man ikke valgte at bygge fra Gedser til Rostock. Om man kører over Storebælt eller Femeren så havner man i samme kø ved Hamborg.
Fejlen med Femern-forbindelsen var vel nærmere at man ikke valgte at bygge fra Gedser til Rostock.
Den bro skulle så være omtrent dobbelt så lang.
Den bro skulle så være omtrent dobbelt så lang.
Nu skal Femernforbindelsen være en tunnel...
Der er motorvej fra Rostock mod Berlin, Stettin og Hamborg så jeg er enig med Christoffer at placering ville være bedre ved Gedser men prisen ville også være en helt anden.
Ud over en længere forbindelse Gedser-Rostock, så mangler der både motorvej og jernbane til Gedser.
Som HHH også er inde på: Ren valgflæsk
Det vil da underminere trafikgrundlaget på Femernforbindelsen, så skatteyderne hænger på den. I det hele taget var Femern en tåbelig ide (jævnfør, at Tyskland ikke ville være med, så vi betalte gladeligt deres andel), men den skal jo finansieres alligevel.
Så min opfattelse vil som udgangspunkt være, at muligheden for en gratis Storebæltforbindelse forsvandt, da man vedtog Femernforbindelsen. Det forstærkes af, at Tyskland ikke engang betaler deres halvdel af forbindelsen.
Ja, men du kan ikke nøjet med blot at kigge på Storebælt.
Øresundsforbindelsens økonomi forbedres markant ved byggeri af Femernforbindelsen. Femernforbindelsen øger antallet af godstog markant over Øresund, og også lastbil og biltrafikken vil stige over Øresund. Trafikken "stjæles" fra Sverige - Polen/Tyskland færgerne. Det kan derfor ikke udelukkes, at man kan kombinere de to ting. Så den øgede indtægt fra Øresund delvist kanaliseres til Femernforbindelsen.
Femernforbindelsen betales af brugerne. Størstedelen af brugerne bliver svenskere, derefter tyskere og først på tredjepladsen kommer danskere. Stort set alle godstog vil være svenske eller tyske. Så det passer ikke at tyskere og svenskere ikke skal betale.
Tyskland er ikke med i kyst-kyst-forbindelsen. Det betyder de tyske landanlæg skal betales af tyske skatteborgere, mens de danske landanlæg betales af brugerne af Femerntunnelen. Når du i 2030 tager toget fra Nykøbing Falster til Ringsted (som intet har med Femernforbindelsen at gøre), kan du nyde godt af en dobbeltsporet strækning til 200 km/t som primært er betalt af svenske og tyske bilister på Femernforbindelsen. Danmark er ikke blevet snydt her.
Der er motorvej fra Rostock mod Berlin, Stettin og Hamborg så jeg er enig med Christoffer at placering ville være bedre ved Gedser men prisen ville også være en helt anden.
Det er undersøgt. Til bevidstløshed.
Forbindelsen vil blive dobbelt så lang og trafikken kun en tredjedel.
Færgetrafikken mellem Rødby og Puttgarden vil med en Gedser-Rostock-forbindelse sandsynligvis skulle opretholdes, og dermed dræbe den sidste lille drøm om forbindelsen alligevel skulle kunne hænge sammen. I øvrigt må vi sige, det løb er vist kørt nu. Over halvdelen af tunnel-renden mellem Rødby og Puttgarten er allerede gravet.
Om man kører over Storebælt eller Femeren så havner man i samme kø ved Hamborg.
Til gengæld undgår man kø på Vestfyn og omkring Kolding. Når motorvejene der er udbygget, vil flaskehalsen flytte til Lillebæltsbroen, det ved vi allerede og det er veldokumenteret.
Ud over en længere forbindelse Gedser-Rostock, så mangler der både motorvej og jernbane til Gedser.
Har de nedlagt jernbanen til Gedser Færge???
Som barn kørte jeg med Moskva toget fra Kbh. H over Gedser - Warnemünde og Berlin (øst) til Warszawa så jeg ved med 100% sikkerhed at der var togforbindelse både i Gedser Færge og Warnemünde. Sovevognene kørte direkte ind på færgen og passagererne kunne blive i vognene dengang (det var i 1970'erne).
Til gengæld er der VÆSENTLIGT bedre motorvejsforbindelser fra Rostock så hvad vi mister på dansk side ville vi vinde på tysk side.
Trafikken "stjæles" fra Sverige - Polen/Tyskland færgerne.
Det skal du nok ikke regne med... de færger sejler så chaufførerne skal kunne overholde hviletidsbestemmelserne så det er kun lige trafikken til nordtyskland som bliver "stjålet" fra dem og den går nu gennem Storebælt. Chaufførerne skyder papegøjen ved at tage Ystad-Swinoujscie fordi de får fuld hviletid på færgen selv om de "kører" små 200 km - færgerne er fulde af lastbiler som skal længere end bare lige Hamborg eller Berlin.
Det er (som sedvanligt) politikernes misopfattelse af virkeligheden som bliver præsenteret med den lastbilshistorie.
Har de nedlagt jernbanen til Gedser Færge???
Det er en del år siden. https://da.wikipedia.org/wiki/Sydbanen Fra Nykøbing til Gedser var den enkeltsporet. Har været brugt som teststrækning for IC4. Strækningen Væggerløse-Gedser havde en defekt overkørsel.
Måske er meget fornuftigt, at vente 13 år, inden at storebæltsbroen gøres gratis - for vi har endnu ikke indført det, som kan erstatte udgiften den koster.
Det vil blive nødvendigt, at tage penge for at vi kører på vejene. At køre på en vej, og specielt en bro, kan naturligvis ikke være gratis, da der kræves vedligehold. Det er jo heller ikke muligt, at gøre togbiletter gratis. Der er udgifter, og de skal ind.
Der kan lægges forskellige afgifter, på forskellige vejstrækninger, således at de finansieres af road-pricing. Roadpricingen kan tage hensyn til bilens vægt og hastighed, og hvad at vejen der køres på koster i investeringer og at vedligeholde.
Min holdning er, at der ikke skal gå en krone fra kontanthjælpsmodtagerne, til at betale bilisternes gratis kørsel over storebælt. Vi behøver road-pricing, og det skal betale vejene. Derudover skal miljøafgifter naturligvis også lægges på bilisterne, og de skal betale for de udgifter som bilerne giver til sygehussystemet, i forbindelse med forurening og uheld.
På nuværende tidspunkt, mener jeg at den bedste mulighed er, at lægge road-pricing på benzinpriserne. Men, på sigt, som bilerne bliver elektriske, så er nødvendigt at lægge det på per kilometer, og også tage for hastigheden. Jeg syntes det er vigtigt, at give alle mulighed for at kunne komme billigt frem, hvis de er villigt til at køre tilstrækkeligt langsomt. Køres hurtigt, så skal betales ekstra. Idéen er, at dem der har råd, har råd til at køre stærkt. Har man ikke råd, så må man køre i sporet med lastbilerne på motorvejen.
På strækninger med ekstra dyre veje, er måske en fordel, at kunne tage ekstra for road-pricing.
Det vil blive nødvendigt, at tage penge for at vi kører på vejene
men dét gør 'vi' jo i forvejen (og har gjort siden Ruder Konge var knægt): 'vejafgift/vægtafgift/motorafgift/(grøn) ejerafgift/brændstofafgift...' - 'kært barn' osv.!
Argumenterer du nu for, at ejere af motorkøretøjer skal betale flere gange 'for at vi kører på vejene'?? ;)
men dét gør 'vi' jo i forvejen (og har gjort siden Ruder Konge var knægt): 'vejafgift/vægtafgift/motorafgift/(grøn) ejerafgift/brændstofafgift...' - 'kært barn' osv.!
Og betaler det for det hele? Betaler det for CO2 udledningen? Betaler det for miljøkonsekvenserne? Betaler det for uheld og sygehusregningerne? Betaler det for kommunevejene? Dertil bør staten også have lidt indtægt - hvis det var en virksomhed, vil det ikke gå rundt, selvom udgifterne er betalt. Typisk vil lægges 50 - 60% på.
Som jeg ser det, så er registreringsafgift en miljøafgift, for den forurening der er i forbindelse med at fremstille bilen. Den skal gerne afspejle forureningen. Det vil sige, at den skal afspejle bilens materialeforbrug (vægt), og den forurening der er i forbindelse med fremstillingen. Der burde være mulighed for, at kunne få nedsat registreringsafgift, hvis producenten leverer et grønt regnskab, der viser der er væsentligt færre miljøresourcer anvendt til at fremstille bilen per kg end normalen, som registreringsafgiften er udregnet efter. Små biler, med lav vægt, skal naturligvis betale mindre end tunge biler. Registreringsafgiften har intet med kørsel på vejen at gøre.
CO2 afgifter og miljøafgifter bør lægges på benzinen, og strømmen (ved el-biler). Og for el-biler, således ingen penge til at lave nye veje, og vedligeholde vejene for.
Eneste mulighed er, at opkræve en ny afgift, for at kunne bygge nye veje og vedligeholde dem.
For el-biler, som langt de fleste biler er om 13 år, er der ingen indtægter på strømmen, der kan bruges til vejene. Det må de simpelthen ikke. Det vil være at tage penge fra kontanthjælpsmodtagere og dem der ikke har bil.
il da underminere trafikgrundlaget på Femernforbindelsen, så skatteyderne hænger på den. I det hele taget var Femern en tåbelig ide (jævnfør, at Tyskland ikke ville være med, så vi betalte gladeligt deres andel), men den skal jo finansieres alligevel.
Så min opfattelse vil som udgangspunkt være, at muligheden for en gratis Storebæltforbindelse forsvandt, da man vedtog Femernforbindelsen. Det forstærkes af, at Tyskland ikke engang betaler deres halvdel af forbindelsen.
Et grundlag baseret på at bruge Storebæltsbroen som malkeko for at få økonomien på Femern bælt til at hænge sammen er forkert og forfejlet. Reducér ulandsbistanden til EU-gennemsnit, som også er tysk niveau, så får vi ca. 9 mia kr om året at gøre godt med til f.eks. Femern bælt, Togfonden, Energiøen, udbyggelse af Metroen mv.
Der kan lægges forskellige afgifter, på forskellige vejstrækninger, således at de finansieres af road-pricing. Roadpricingen kan tage hensyn til bilens vægt og hastighed, og hvad at vejen der køres på koster i investeringer og at vedligeholde.
Vejanprisningsskat er den dødeste sild siden brændeafgiften ("Forsyningssikkerhedsafgiften"), hvor man beskatter folk der pendler for at komme på arbejde.
Vejanprisningsskat er den dødeste sild siden brændeafgiften ("Forsyningssikkerhedsafgiften"), hvor man beskatter folk der pendler for at komme på arbejde.
Hvorefter man returnerer beløbet i form af transportfradrag. ;-)
Hvorefter man returnerer beløbet i form af transportfradrag. ;-)
Det har du allerede i dag, eller mener du at transportfradraget så skal hæves? Skal det så afhænge af hvor meget man har betalt i vejanprisning? Skal man gøre det mere uattraktivt at pendle? Det vil helt sikkert ramme de små samfund der kæmper for overlevelse, idet dyrere pendling vil gøre det mere uattraktivt at bo der. Jeg betragter vejanprisningen som københavneri af værste skuffe.
Argumenterer du nu for, at ejere af motorkøretøjer skal betale flere gange 'for at vi kører på vejene'?? ;)
Rent principielt så burde man droppe registreringsafgiften og vægtafgiften og indføre en km afgift. Biler skal jo synes jo en gang hvert andet år så kunne km standen der være afregningsgrundlag. Du har kørt 48000 på to år så kører du i snit 2000 km om måneden og betaler xx øre pr kørt km (uanset type af køretøj). Dejligt nemt at forstå. Så kan man argumentere for at vægt har en betydning så kan det være en faktor som man ganger med - evt. kan man kikke på akseltrykket i stedet for vægt for så bliver det mere rimeligt for tunge køretøjer med flere aksler.
Da første syn er efter 4 år så må man selvdeklarere men hvad intentionen er (ligesom til forsikringen) - man får bare hammeren hvis man kører væsentligt mere end man har angivet, f.eks. over 25% mere.
Det har du allerede i dag, eller mener du at transportfradraget så skal hæves? Skal det så afhænge af hvor meget man har betalt i vejanprisning? Skal man gøre det mere uattraktivt at pendle? Det vil helt sikkert ramme de små samfund der kæmper for overlevelse, idet dyrere pendling vil gøre det mere uattraktivt at bo der. Jeg betragter vejanprisningen som københavneri af værste skuffe.
Du betaler noget og så får du noget af det retur - min pointe var at der er ret meget administration som kunne afskaffes, hvis de der grødhoveder som udtænker det hele tog sig sammen og reformerede tingene.
ut fra norske forhold"- gælder udsagnet norske eller danske (eller begge landes) politikere?? ;)
Jeg kan bare uttale med om norske politikere da jeg har alt for liten kunnskap om forholdene i Danmark. I utgangspunktet vil jeg tro at forholdene ikke er særlig forskjellige.
Citat:"Transportministeren vil gøre Storebæltsbroen gratis om 13 år".
Right - det virker også som en gratis omgang.
Prøv at skrue din verden tilbag til 2009 og spå om 2022. Hvad ramte du rigtigt.
Men det er stadig uvist, om det også er Socialdemokratiets holdning.
Udover Trine Bramsen er Danmarksdemokraterne åbne for at gøre broen gratis i 2035, mens Nye Borgerlige allerede vil have afgiften fjernet nu...
åh ja, åh ja...den 'gode' trafikminister imødeser sikkert (med rette) en slunken stemmehøst!?
Ja Hans Henrik, det her er ægte valgflæsk.. den stakkels Trine vil rette op på sin sølle indsats gennem 3 år.
Rent principielt så burde man droppe registreringsafgiften og vægtafgiften og indføre en km afgift. Biler skal jo synes jo en gang hvert andet år så kunne km standen der være afregningsgrundlag. Du har kørt 48000 på to år så kører du i snit 2000 km om måneden og betaler xx øre pr kørt km (uanset type af køretøj). Dejligt nemt at forstå. Så kan man argumentere for at vægt har en betydning så kan det være en faktor som man ganger med - evt. kan man kikke på akseltrykket i stedet for vægt for så bliver det mere rimeligt for tunge køretøjer med flere aksler.
I princippet er jeg enig med dig - dog skal man også tage højde for vægten. Det er stor forskel på et køretøj, der vejer som 20 personbiler, og et køretøj der vejer 125 kg. Det vil sandsynligvis være nødvendigt med et mere sikkert system til at måle kilometer (min kilometertæller er gået i stå), men en kasse kan f.eks. have et display på, så man selv indberetter det til skat, og det tjekkes samtidigt ved syn. En kasse vil også kunne aflæse hastigheden, så der betales ekstra for at køre hurtigt. Stor hastighed, giver større slid, fordi vindmodstanden er større, og dermed også kraften mellem hjulene og vej.
Registreringsafgiften mener jeg intet har med benyttelsen af vejene at gøre. Det er en afgift på grund af materialeforbrug/vægt af køretøj. Vægtafgiften er derimod en afgift for benyttelse af vejen. Jeg ved ikke, om den går delvis til kommunerne, for at vedligeholde kommunale vejnet.
bompenger brukes til å få ned trafikkomfanget
Bompenge betyder kun noget for de fattige. De rige er skideligeglade, de betaler bare. De riges største problem er besværet.
Kun én gang har jeg prøvet bompenge i London. Jeg kørte i min værts Bentley, med privatchauffør. Beløbet der blev betalt var evigt ligegyldigt. Det blev nok trukket automatisk på kontoen, så det administrative bøvl var der ikke.
Hvad gør man, når der er for meget trafik? Straffer de fattige? Eller skulle man eventuelt se på hvorfor, alternative muligheder er så ringe, at pendlerne vælger bilen?
Nåmen jeg kan jo være ligeglad. Jeg er flygtet fra Københavns manglende p-pladser. Jeg er vokset fra parkeringsrestriktioner og er flyttet på landet hvor jeg bor på en lukket vej. Det meste trafik er landbrugsmaskiner og jeg kan se forskellige kreature fra mit vindue. Pendling er ikke et emne, da jeg arbejder hjemmefra. Gylle stinker mindre end parkeringsrestriktioner.
Det er en afgift på grund af materialeforbrug/vægt af køretøj
den begyndte faktisk som en afgift på 'valutaforbrug' (dollarpræmie)...historien kan læses her:
Registreringsafgiften mener jeg intet har med benyttelsen af vejene at gøre.
Det er lidt mindre væsentligt men hvis vi skal betale noget mere for at køre på vejene så skal vi betale mindre for bilerne.
Fejlen med Femern-forbindelsen var vel nærmere at man ikke valgte at bygge fra Gedser til Rostock. Om man kører over Storebælt eller Femeren så havner man i samme kø ved Hamborg.
Hvorfor vælge? Hvis begge er rentable, hvorfor ikke bygge begge, nu da vi har en tunnel-pølsefabrik?
Gedser - Rostock bliver lang. Hvorfor ikke undersøge muligheden for at bygge ø-tunnelementer med en servicestation oven på tunnelelementet (ca 30m oppe)?
Et grundlag baseret på at bruge Storebæltsbroen som malkeko for at få økonomien på Femern bælt til at hænge sammen er forkert og forfejlet. Reducér ulandsbistanden til EU-gennemsnit, som også er tysk niveau, så får vi ca. 9 mia kr om året at gøre godt med til f.eks. Femern bælt, Togfonden, Energiøen, udbyggelse af Metroen mv.
Hvorfor skal faste forbindelser overhovedet være betalingsforbindelser? Hvorfor ikke lade staten betale dem af det øgede skatteprovenu de færdige forbindelser giver anledning til ved at øge den økonomiske aktivitet?
Har de nedlagt jernbanen til Gedser Færge???
Det er en del år siden. https://da.wikipedia.org/wiki/Sydbanen Fra Nykøbing til Gedser var den enkeltsporet. Har været brugt som teststrækning for IC4. Strækningen Væggerløse-Gedser havde en defekt overkørsel.
Sporene ligger der endnu.
Torsten Pedersen mit gæt er, at noget af modviljen til at betale via skattebilletten er en kombination.
Til dels startet af Anders Fogh Rasmussens skattestop, der er videreført af de andre politikere og som endda tit går til valg på yderligere skattenedsættelser.
Derudover giver det store skatteudskrivninger, som politikerne skal forklare værdien af til befolkningen og overbevise dem om indenfor en valgperiode.
Hvad værdi har Hans i Frederikshavn, Inger fra Salling og Søren fra Sønderborg af bro over Storebælt til københavnersalonerne på djævleøen? Hvorfor skal danske skattepenge gå til en forbindelse for svenskere og tyskere? Hvorfor skal der bruges danske skattepenge, når der er løsninger, der fungerer?
Skat hæmmer ifølge en del af vores politikeres gentagne udtalelser også væksten i samfundet og er til fare for vores velfærd.
Derfor er det nemmere for politkere med bl.a. obskure afgifter og forlængelse af betaling. De fleste danskere ser/husker det ikke.
Men de fleste danskere kan se og huske deres skatteprocent på deres årsopgørelse og bliver mindet om det hvert år.
Det grundlæggende spørgsmål her er: hvorfor denne maglende intra-danske solidaritet?
Først noget grundlæggende: Lande dannes af trafikveje. Dialekter i områder med nem indbyrdes kommunikation bøjer sig mod hinanden (såkaldt koineficering). Voilà, vi har et land der (mere eller mindre) taler ét sprog.
Da Danmark blev til et land blev ting transporteret ad søvejen. Derfor var Skånelandene og senere Norge også en del af landet. Danmark var et Kattegat- og Ydre Østersø-land, lige som Sverige var et Indre Østersø-land.
I dag bliver ting (i det mindste på kort- og mellemdistancen) transporteret til lands. Det betyder at Østdanmark har fået konkurrence fra Tyskland i rollen som nærmeste beboede område til Vestdanmark . Mao. investeringer i lands-sammenbindende infrastrukturprojekter bliver et spørgsmål om landets fortsatte eksistens. Femernbælt-tunnelen vil dirigere trafikken mellem Sverige og Tyskland uden om Vestdanmark og derfor blive et tab for Vestdanmark, deraf den vestdanske modvilje mod den.
Men hvis den ikke bliver bygget, vil Sverige og Tyskland før eller senere bygge en direkte forbindelse og så er Østdanmark økonomisk dødt. Under alle omstændigheder vil det nuværende Danmark, når alle foreslåede faste forbindelser er bygget, falde i to dele med forskellige geopolitiske interesser: Østdanmark, rettet mod Tyskland og Sverige/Norge, og Vestdanmark, rettet mod Tyskland.
Det eneste der kan ændre Vestdanmarks holdning til (Syd)sverige som interessant udland eller ej er altså bedre og faste forbindelser. Derfor skal faste forbindelser være gratis at benytte, for landets fortsatte eksistens' skyld.
Femernforbindelsen betales af brugerne.
Ikke hvis transportgrundlaget eroderes af en gratis forbindelse over Storebælt. Så hænger garantistillerne (staten) på regningen...
Skat hæmmer ifølge en del af vores politikeres gentagne udtalelser også væksten i samfundet og er til fare for vores velfærd.
Derfor er det nemmere for politkere med bl.a. obskure afgifter og forlængelse af betaling. De fleste danskere ser/husker det ikke.
Men de fleste danskere kan se og huske deres skatteprocent på deres årsopgørelse og bliver mindet om det hvert år.
Jeg mener at Anders Fogh Rasmussen skrev en bog om emnet for mange år siden - jeg har ikke læst bogen, men fik fortalt at han ønskede flere af statens udgifter hentet ind ved afgifter, og færre ved skatter, netop fordi at danskerne ikke ser det, og ikke husker det. Den rigtige årsag tror jeg dog, er at skatter typisk går ud over dem der har flest penge, mens afgifter fordeles ligeligt. Så vidt jeg husker, har mange lande et større skattefradrag end danmark, og de fattigste kommer under det niveau hvor der betales skat. Det gør opkrævningen nemmere. De fattige i danmark, betaler også skat.
Jeg syntes at Anders Fogh Rasmussens filosofi er rent skattespekulation, hvor staten lægger afgifter på hvadsomhelst, alene for at få noget ind til staten. Det er med til at ødelægge filosofien i økonomien, hvor en vares kost, har noget med varens udgift/ulempe at gøre. Hvis derimod, at staten har udgifter senere på en vare, f.eks. affald, sygedomme og lign. så er en rigtig god idé, at lægge afgifter på, for så vil varens købspris indikere den samlede pris, incl. de senere udgifter som staten får. Udgiften som vi får senere som køber, skal også gerne elimineres, f.eks. ved at staten betaler sygdom og tandlægeregninger, og ved at kræve producent/forhandler tilbyder mange års garantier.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
