Transportministeren tager magten fra DSB i næste tog-køb

IC4-skandalen medfører, at DSB får stækket vingerne og mister den hidtidige helt suveræne magt over indkøb af nye tog.

Det siger transportminister Henrik Dam Kristensen (S) til Ingeniøren.

»DSB skal være mindre enerådende i fremtiden. Jeg vil nu tage de nødvendige initiativer til at sikre, at fremtidige, større tog-køb kommer til at foregå i fuld offentlighed,« siger Henrik Dam Kristensen i en kommentar til Rigsrevisionens barske kritik af DSB rolle i IC4-leverancen.

Transportministeren understreger, at initiativet ikke handler om, at Folketingets politikere nu skal i gang med at videreuddanne sig til tekniske eksperter udi rullende jernbanemateriel for at kunne vælge de bedste togtyper til fremtidens jernbane.

Men i fremtiden vil køb af nyt togmateriel skulle foregå som en traditionel lovgivningsproces, hvor togindkøb skal gennemgå de obligatoriske tre behandlinger i folketingssalen, og hvor Folketingets transportpolitikere har adgang til alt DSB's forberedende materiale under det lovforberedende arbejde.

Denne procedure vil ifølge ministeren være et opgør med den nuværende model, hvor DSB i princippet kan køre en materielanskaffelse i en lukket proces, hvor Folketinget groft sagt kun er med til at sætte processen i gang og først bliver involveret igen, når leverandøren er valgt og pengene skal bevilges via et aktstykke i Finansudvalget.

»Det handler kort og godt om, hvordan vi kan undgå en ny IC4-skandale. Og hvis der er fuld offentlighed om hele indkøbsprocessen, tror jeg, at vi kan nå langt,« siger Henrik Dam Kristensen.

Han peger også på, at DSB's kommende indkøb af 15 elektriske intercity-togsæt til indsættelse mellem København og Esbjerg i 2015 skal foregå efter helt nye principper. Dette indebærer blandt andet, at DSB skal prøvekøre to eller tre udvalgte togtyper på strækningen i en længere periode for at opsamle erfaringer om driftsikkerhed og kundetilfredshed før købet.

Embedsmænd har svigtet

I sin rapport kritiserer Rigsrevisionen Henrik Dam Kristensens egne embedsmænd for lige siden 2009 at have svigtet tilsynet med den offentligt ejede virksomhed, DSB. Ifølge Rigsrevisionen burde Transportministeriet have gennemskuet - eller i det mindste have sat spørgsmålstegn ved - DSB's overoptimistiske økonomiske såvel som tekniske prognoser for IC4-materiellets fremtid.

*Hvad har du tænkt dig at stille op med den kritik af dine egne embedsmænd? *
»Jeg tager kritikken til efterretning. Jeg er enig i kritikken, men vil nu vælge at se fremad og arbejde for, at vi kan undgå noget lignende i fremtiden.«

*Vil kritikken få konsekvenser for de embedsmænd, der har ansvaret for det manglende opsyn med DSB? *
»Nej. Jeg vælger som sagt at se fremad.«

*Men hvad er din holdning til, at dine egne embedsmænd har svigtet i en så fundamental opgave? *
»Jeg er enig i, at der er et stykke arbejde her i departementet, som tydeligvis ikke er blevet gjort godt nok. Og jeg kan sige så meget, at noget sådant kommer ikke til at ske igen i fremtiden.«

Dokumentation

Rigsrevisionens IC4-rapport

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske har disse såkaldte embedsmænd, siddet alt for længe i en for fast stol og dermed tilkommer, laisser faire og andre ligegyldigheder - når bare gage eller lønnen er god og fast og til huset i Hørsholm er hjemme.

  • 0
  • 0

for både embedsmændende og DSB, når nu det er så tydeligt at det aldrig får konsekvenser for nogen.. Der er da netop nu ingen tvivl om at folk kan være ligeglade - uanset hvor dårlige beslutninger man har truffet får man jo med alt tydelighed lov at blive sættende i stolen.. med medfølgende fede hyre..

  • 0
  • 0

Hvorfor skulle det ikke ske igen

for både embedsmændende og DSB, når nu det er så tydeligt at det aldrig får konsekvenser for nogen..

Ja det er som forventet en syg udvikling ingen er tjent med - hverken centraladministrationen eller befolkningen.

»....Jeg er enig i kritikken, men vil nu vælge at se fremad og arbejde for, at vi kan undgå noget lignende i fremtiden.«

Vil kritikken få konsekvenser for de embedsmænd, der har ansvaret for det manglende opsyn med DSB? »Nej. Jeg vælger som sagt at se fremad.«

Henrik Dam Kristensen åbner jo for præcedens, når andre styrelser og ministerier ser de her ustraffet må blive hænge på pinden, samt at manglende evner og kompetence ikke er nogen hindring mht. vitale beslutninger, og gerne må breder sig som ukrudt overalt i offentlig administration.

Inkompetence har også lige været oppe at vende på Vers2 http://www.version2.dk/blog/inkompetent-ta...

Det her er jo ikke de vanlige fortærings-, taxa- eller rejsebilag, som medier gerne hyler op om i uger eller måneder, men regninger der summer op i x mia.

  • 0
  • 0

Hvis metoden fungerer, så er det også en idé, for fremtidens store offentlige køb.

I forhold til idag, er det ikke kun en DSB direktør, som bliver ansvarlig - men hele folketinget.

På den anden side: En DSB direktør kan fyres (evt. pensioneres), og miste sin løn. Et tilsvarende økonomisk pres, findes ikke på folketingets politikkere.

  • 0
  • 0

I forhold til idag, er det ikke kun en DSB direktør, som bliver ansvarlig - men hele folketinget.

Det er jo fuldstændigt ligegyldig hvem der er bliver de "ansvarlige", når det ikke får nogen konsekvenser når folk ikke er deres ansvar voksen. De vil i stedet kun kigge frem ad - med skyklapperne på. Når der bliver ved med at være ansvars-svigt hjælper det jo ikke noget kun at blive ved med at kigge fremad uden at drage nogen til ansvar for hvad der tidligere er sket af svigt og få ryddet op i alle de brodne kar. Uden konsekvenser bliver uduelige medarbejdere og "ansvarshavende" jo ved med samme ansvarsløshed.

  • 0
  • 0

[quote] Han peger også på, at DSB’s kommende indkøb af 15 elektriske intercity-togsæt til indsættelse mellem København og Esbjerg i 2015 skal foregå efter helt nye principper. Dette indebærer blandt andet, at DSB skal prøvekøre to eller tre udvalgte togtyper på strækningen i en længere periode for at opsamle erfaringer om driftsikkerhed og kundetilfredshed før købet. [quote].

Jeg er lidt i tvivl om tidshorisonten på indkøbet af de 15 togsæt. Skal 15 nye togsæt være køreklar i 2015 eller er det bare de to-tre udvalgte typer der skal være køreklar. Jeg tror ikke rigtigt at tragikministeren er klædt ordentligt på at sine embedsmænd.

Hvis der blot skal være to-tre udvalgte togtyper klar til 2015 (det er om senest 3 ½ år) kan man håbe på følgende forløb:

½ -1 år for at finde ud af hvilke to-tre togtyper man vil prøvekøre 1½ - 2 år for at producere disse togtyper (sådan er produktionstiden pt.) ½ - 1 år for at disse tog skal godkendes og personale skal uddannes mm.

Ialt 2 ½ - 4 år før de udvaglte togtyper er på plads. I bedste fald står der 2-3 nye togtyper på skinnerne i januar 2015. I værste fald i sommeren 2016 (og det er jo normalt for DSB).

Herefter skal DSB teste for holdbarhed, kvalitet m.m. og kunderne skal teste togtyperne for "rejsekvaliteten" m.m. Dette tager vel også ½ - 1 år?

Når så DSB, Folketinget og DSBs kunder har fundet det rette tog skal dette produceres. Dette tager igen 1½ - 2 år. Der skal garanteret godkendes og uddannes igen - igen på den valgte togtype.

Jeg orker ikke at lægge disse perioder samme. Men hvis der skal være nye togtyper klar på banen i 2015 skal der ske noget meget hurtigt.

  • 0
  • 0

[quote]I forhold til idag, er det ikke kun en DSB direktør, som bliver ansvarlig - men hele folketinget.

Det er jo fuldstændigt ligegyldig hvem der er bliver de "ansvarlige", når det ikke får nogen konsekvenser når folk ikke er deres ansvar voksen. De vil i stedet kun kigge frem ad - med skyklapperne på. Når der bliver ved med at være ansvars-svigt hjælper det jo ikke noget kun at blive ved med at kigge fremad uden at drage nogen til ansvar for hvad der tidligere er sket af svigt og få ryddet op i alle de brodne kar. Uden konsekvenser bliver uduelige medarbejdere og "ansvarshavende" jo ved med samme ansvarsløshed.[/quote]

Jobcentrene ligger et stykke vej fra berørte institutioner :o(

  • 0
  • 0

Jeg tænker på, der er da andre som i de senere år har købt tog i Danmark;

Nordjyske Jernbaner købte for nogle år siden Desiro-tog.

Lokalbanen har købt Lint-togsæt

Arriva har i flere omgange købt Lint togsæt, senest suppleret med 2 sæt til Vestbanen.

Hvorfor ikke kigge på hvorledes de gør det? Har de spurgt passagererne, har de testet 3 modeller, har de "embedsmænd" siddende i nakken, fik de togene til aftalt tid og pris?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten