Transportministeren mørklægger Femern-økonomi

Det er umuligt at få fat i konkrete tal på de nye bud, ledelsen fra Femern A/S fremlagde for Transporministeren og forligskredsen ved et møde i Transportministeriet i dag.

Hverken transportordførerne i forligskredsen eller Femern A/S ønsker at oplyse størrelsen af de bud, entreprenørerne har afgivet.

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) ønsker slet ikke at udtale sig om sagen.

Læs også: Femern bliver flere milliarder kr. billigere

Ingeniøren kunne i dag fortælle, at en del af de ni milliarder, de oprindelig bud gik ud over budgettet, er blevet barberet af den samlede pris. Men præcis hvor meget der er tale om, vil hverken ordførerne i forligskredsen, Femern A/S eller Transportministeriet altså oplyse.

Transportministeren forholder sig tavs på nuværende tidspunkt, fordi forhandlingerne stadig er fortrolige, oplyser hans presseafdeling.

»Buddene er blevet fremlagt fortroligt for forligskredsen, og vi ønsker ikke at offentliggøre dem, da forhandlingerne fortsat er i gang,« siger pressechef i Transportministeriet Mette Gerlach til Ingeniøren.

Også pressechefen i Femern A/S fortæller, at de fortsatte forhandlinger er fortrolige, hvorfor man ikke vil fortælle om de præsenterede bud.

Processen bliver skubbet

Da det i februar måned kom frem, at de indhentede tilbud var flere milliarder for dyre, fortalte daværende Transportminister Magnus Heunicke (S), at man i september ville få forelagt de endelige priser fra entreprenørerne:

»Konkret betyder det, at Femern A/S ikke kan underskrive kontrakterne med entreprenørerne, før forligskredsen i september har fået forelagt de endelige priser, omfanget af EU-støtte og en status på miljøgodkendelse og jernbaneudbygning i Tyskland og sagt god for, at byggeriet kan gå i gang,« udtalte han dengang i en pressemeddelelse.

Læs også: Femern bliver 2,2 milliarder dyrere end ventet

Siden har både miljøgodkendelserne og jernbaneudbygningen i Tyskland forsinket projektet, således at man på nuværende tidspunkt ikke kender tidspunktet for byggestart. Der er ligeledes kommet spørgsmålstegn ud for omfanget af EU-støtten, som er bevilliget i tidsperioden 2016-2019 - altså inden byggeriet reelt kommer i gang.

Læs også: Femernforbindelsen kan tidligst åbne i 2025

Læs også: Her er jernbanen til Femern, som Tyskland er forsinket med

Derfor er beslutningen blevet skubbet, hvorfor entreprenørerne og Femern A/S fortsætter forhandlingerne frem mod maj 2016, hvor kontrakterne ventes at blive underskrevet.

Emner : Tunneller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mørklægningsloven §1 bliver ikke rigtigt overholdt.

§ 1. Loven har til formål at sikre åbenhed hos myndigheder m.v. med henblik på navnlig at understøtte 1) informations- og ytringsfriheden, 2) borgernes deltagelse i demokratiet, 3) offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning, 4) mediernes formidling af informationer til offentligheden og 5) tilliden til den offentlige forvaltning.

Det må være noget Folketingets Ombudsmand skal gå ind i.

  • 0
  • 0

de er nok ved at give arbejde til den dyreste som de har aktier ved selv. skulle forbydes med lukke døre de arbejder jo for os borger.. hvad tror du en almindelig chef ville gøre hvis du på det private arbejdsmarket ikke ville oplyse ham noget om det du laver ? de skulle da prøve at have et almindelig arbejde i stedet for .. synes også det er forkert de selv bestemmer lønnen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten