Transportministeren: Derfor fik jeg DSB Talk lukket

DSB lancerede mandag til alles overraskelse sit helt eget mobilselskab DSB Talk, som over Telias mobilnet skulle give kunderne mulighed for et billigt abonnement med en særlig nem og gebyrfri adgang til sms-billetter, bonus ved togrejser og andre DSB-ydelser.

Men overraskelsen blev på ingen måde positivt modtaget i transportministeriet, hvor minister Hans Christian Schmidt (V) var ved at falde ned af stolen, da en af hans medarbejdere meddelte ham, at DSB havde offentliggjort det nye firma.

Konsekvensen blev et hastemøde mellem ministeren og DSB's ledelse og bestyrelse med det formål at få selskabet lukket så hurtigt som muligt, fortæller Hans Christian Schmidt til ing.dk

»Det kan jo ikke nytte noget, at vi giver fire milliarder kroner i tilskud årligt til et statsejet selskab, som så kaster sig over alle mulige andre ting end transport. Det er helt fint, at man kan købe en billet over sms, men vi kan ikke have en situation, hvor folk har særlige abonnementer - hvad bliver så det næste,« spørger han.

»Det handler om fairplay over for de privatejede virksomheder. Når man får statsstøtte, er det jo ingen kunst at udkonkurrere andre virksomheder, og vi giver tilskuddet, for at DSB skal koncentrere sig om transport, som ikke kan løbe rundt på almindelige kommercielle vilkår,« siger transportministeren.

Det var tirsdag ikke muligt for ing.dk at få en kommentar fra DSB, men direktør Søren Eriksen har ifølge Børsen erkendt, at det var en fejl at åbne et mobilselskab uden at cleare det med ministeriet. Dog siger han, at der skal være plads til at begå fejl ind imellem.

Hans Christian Schmidt er dog af den overbevisning, at denne fejl ikke kommer til at gentage sig.

»Jeg syntes, at det var meget mystisk, at tingene ikke var clearet med mig, og det er heller ikke rart for mig at sige, at jeg ikke vidste noget. Til gengæld er der ingen i DSB's ledelse, der er i tvivl om, hvad jeg mener om den sag nu, og jeg tør godt love, at den slags ikke vil ske igen,« siger han til ing.dk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og hvor mange millioner har det så kostet DSB?

  • 0
  • 0

Og hvor mange millioner har det så kostet DSB?

Og dermed skatteyderne... :-(

/Rasmus

  • 0
  • 0

Jeg har da set det omtalt på DSBs hjemmeside (eller var det mon i Ud&Se?) for et stykke tid siden, så helt hemmeligt har det da ikke været.

Jep, og en af leverandørene til systemet havde på offentlig gjort på sin hjemmeside fra ca. 1/5-2010 (http://www.moblos.com/news.php).

Så mon ikke ministeren bare har været lidt langsom, eller er der mon andre historier som skal dæmpes?

  • 0
  • 0

Jep, og en af leverandørene til systemet havde på offentlig gjort på sin hjemmeside fra ca. 1/5-2010 (http://www.moblos.com/news.php).

Så mon ikke ministeren bare har været lidt langsom, eller...

Joh - det er da klart: transportministeren skal personligt nærlæse Ud&Se HVER uge og derudover bør han DAGLIGT checke SAMTLIGE DSB's underleverandørers hjemmesider for information der evt. ikke er blevet ham leveret af DSB's ledelse.... Og hvis en kunde uforvarende køber en dårlig sandwich i en DBS kiosk i Bjerringbro, så bør ministeren gå af med det samme....klaaaaart - som Harry kunne udtrykke det :-/

  • 0
  • 0

Jeg syntes, at det var meget mystisk, at tingene ikke var clearet med mig...

Det eneste der er mystisk er at transportministeren ikke har mere styr på sine sager. Uanset hvilket perspektiv man anlægger, så er det transportministerens ansvar at have styr på den slags ting. Inkompetencen skær nærmest i øjnene.

  • 0
  • 0

Jeg kan da umuligt forestille mig at det skal koste skatteborgerne penge..

Hvis jeg i mit firma, fandt på, at nu ville jeg sælge cykler (uanfægtet at vi ikke arbejder med cykler), og derefter brugte tid og penge på en handelsaftale med Kildemoes, hjemmeside, reklamemateriale, flyers osv. osv. osv.., så ville jeg straks blive fyret for at spilde min tid og firmaets penge.

Jeg ville sandsynligvis også blive stævnet af Kildemoes, med krav om betaling til Kildemoes, fordi jeg ikke har aftaget de aftalte 1000cykler om året.

Det bør koste hoveder, og hvis Søren Eriksen har været vidende om hvad der foregik i hans firma, så burde han også tage sin hat og smutte..

Jeg er ganske sikker på at det kommer til at koste MEGET mere end de 600.000kr de sagde i radioen.

Højst sandsynligt har man bundet sig for 4-5millioner minutters taletid, en hel dele TB datatrafik osv., og hvis jeg var Telia, så ville jeg tage mig godt betalt for brud på aftalen. Endvidere har MobileValue sandsynligvis også et krav at gøre gældende overfor DSB for brud på partneraftale..

Dyrt - sikkert, men det bør ikke belaste kunderne.

  • 0
  • 0

Hvis statejede virksomheder såsom DSB og DONG kan få lov til at brande sig for milioner med tv-reklamer og sports-sponsorater, hvad er det så i vejen med dette tiltag? Måske man fra politisk side burde overveje, om det overhovedet er acceptabelt end sige nødvendigt for statens virksomheder at reklamere i det omfang de gør! Der er sikkert mange penge at spare - tv-reklamer i prime time er ikke billige!

Hvis en statsejet virksomhed ikke må konkurrere på lige fod med de private, hvorfor må de så medvirke til at øge efterspørgselen og dermed prisen på reklamer og sponsorrater?

Man kunne jo ligefrem kalde det indirekte statsstøtte, når staten på denne måde medvirker til at holde liv i det stigende antal reklamefinansierede eksempelvis tv-stationer. Skulle disse tv-stationer så heller ikke have lov til at lave et tele-selskab for at styrke sit brand?

  • 0
  • 0

Netop. Jeg har også undret mig over Dongs kæmpereklamer. Trafikministeren synes jeg har reageret fornuftigt. Jeg kan blot undre mig over, at DSB har folk tilovers til at lave den slags ting. Jeg troede de var fuldt optaget af at få togene til at køre. Men det er måske nogle af de samme folk, som for et par år siden foreslog, at togførerne skulle have radiostyrede ure for at hjælpe på rettidigheden.

  • 0
  • 0

Enig... Jeg har i årevis undret over mig over DONG reklamer, med mænd i kedeldragt der tæver løs på nogen store rør. "DONG- Energi til mere". Øøøøh, skal jeg så som forbruger skynde mig at tænde lidt ekstra lys i hytten, eller fyre lidt hårdere i oliefyret? Hvad ER budskabet???

  • 0
  • 0

Nu var jeg sådan set også ude med riven efter de folkekære Harry og Bahnsen.

Taget i betragtning af, at DSB (herunder DSBFirst) i praksis stadig har nærmest de facto monopol på de strækninger, som Arriva ikke har overtaget, virker en sådan reklameserie væsentlig mere formålsløs end DONG's, for DONG har immervæk konkurrenter i nogle dele af sektoren...

Personligt kan jeg virkelig ikke se problemet i DSB's tele-projekt. Der er jo ikke tale om, at DSB indtræder på markedet som egentlig konkurrent, idet en eksisterende virksomhed, Mobilevalue, der baserier sine produkter på indkøb hos Telia, skulle have stået for løjerne, ligesom de også gør for andre.

DSB må således forventes ikke at have gjort brug af nogen videre medarbejderressourcer - og når det kommer til stykket kan trafikplanlæggere vel alligevel ikke forventes at have nogen spidskompetencer indenfor telemarkedet!

DSB Talk oplever jeg egentlig blot som endnu en måde at forsøge at brande en virksomhed.

En for mig mere interessant problematik er, om det overhovedet burde være nødvendigt at brande en politiker-dikteret virksomhed, og i så fald hvorfor. Kunne det eventuelt være for at modvirke dårlig folkestemning som følge af politikeres eventulle mangelfulde prioritering gennem en årrække? Det er selvfølgelig blot en strøtanke; men hvis tingene bare kørte på skinner (i overført farstand), så burde det vel slet ikke være nødvendigt at reklamere...(?)

  • 0
  • 0

Taget i betragtning af, at DSB (herunder DSBFirst) i praksis stadig har nærmest de facto monopol på de strækninger, som Arriva ikke har overtaget, virker en sådan reklameserie væsentlig mere formålsløs end DONG's, for DONG har immervæk konkurrenter i nogle dele af sektoren...

DSB levere transport for personer, i den branche har de masser af konkurrence, selvom de er eneste transportleverandør på skinner i disse områder. DSB vil jo gerne tiltrække bilister og andre kollektive passagere. Her bl.a. indenrigsflypassagere og buskunder (både offentlig og privatbusselskaber). Derfor er reklamer for DSBs virksomhed interessant og nødvendige i et eller andet omfang.

  • 0
  • 0

[quote] Jep, og en af leverandørene til systemet havde på offentlig gjort på sin hjemmeside fra ca. 1/5-2010 (http://www.moblos.com/news.php).

Så mon ikke ministeren bare har været lidt langsom, eller...

Joh - det er da klart: transportministeren skal personligt nærlæse Ud&Se HVER uge og derudover bør han DAGLIGT checke SAMTLIGE DSB's underleverandørers hjemmesider for information der evt. ikke er blevet ham leveret af DSB's ledelse.... Og hvis en kunde uforvarende køber en dårlig sandwich i en DBS kiosk i Bjerringbro, så bør ministeren gå af med det samme....klaaaaart - som Harry kunne udtrykke det :-/[/quote]

Ja - med de udsagn kan man jo terminere enhver debat...

I min optik er der både en række embedsmænd og især en minister, der som ansvarlig myndighed for DSB har sovet i timen.

  • 0
  • 0

[quote] Jep, og en af leverandørene til systemet havde på offentlig gjort på sin hjemmeside fra ca. 1/5-2010 (http://www.moblos.com/news.php).

Så mon ikke ministeren bare har været lidt langsom, eller...

Joh - det er da klart: transportministeren skal personligt nærlæse Ud&Se HVER uge og derudover bør han DAGLIGT checke SAMTLIGE DSB's underleverandørers hjemmesider for information der evt. ikke er blevet ham leveret af DSB's ledelse.... Og hvis en kunde uforvarende køber en dårlig sandwich i en DBS kiosk i Bjerringbro, så bør ministeren gå af med det samme....klaaaaart - som Harry kunne udtrykke det :-/[/quote]

Ja - med de udsagn kan man jo terminere enhver debat...

I min optik er der både en række embedsmænd og især en minister, der som ansvarlig myndighed for DSB har sovet i timen.

  • 0
  • 0

Det var kun penge fra budgettet, dertil kommer alle de mennesker og lønomkostninger m.m. * tid der har været involveret, et gæt på 2-3 millioner ville lyde mere reelt. Eller mere end 15 års dagpenge for en dagpenge forsikret, så det må være dejligt at have sit på det tørre og bare sjofle med de penge der i sidste ende kommer fra skatteindtægterne uden konsekvenser.

  • 0
  • 0

DSB levere transport for personer, i den branche har de masser af konkurrence, selvom de er eneste transportleverandør på skinner i disse områder. DSB vil jo gerne tiltrække bilister og andre kollektive passagere. Her bl.a. indenrigsflypassagere og buskunder (både offentlig og privatbusselskaber).

Derfor er reklamer for DSBs virksomhed interessant og nødvendige i et eller andet omfang.

I et eller andet omfang, selvfølgelig ja - DSB skulle jo helst ikke forsvinde i glemselen; men hånden på hjertet (dvs. brystkassen ;-), hvor mange skifter fra bus/bil/cykel til s-tog, fordi DSB bruger formuer på Harry og Bahnsen? De er da meget søde; men... Ok, statstilskuddet overføres i stedet til at holde bl.a. TV2 i live.

Ville det ikke være mere hensigtsmæssigt, at undlade denne slags udgifter, og i stedet begrænse prisstigningerne? Hvis staten så måtte ønske at reklamere lidt for kollektive transportformer, så kunne transportministeren med et passende politisk flertal foranledige sådanne, og de måtte i så fald forventes at være rettet mod transportformen i stedet for den enkelte operatørs navn, logo og eventuelle maskotter...

Er der for øvrigt nogen, som ligger inde med empiri vedr. andelen af offentlige virksomheds-reklamer på TV2? Det kunne faktisk være interessant at afdække omfanget af en sådan indirekte skattefinansieret 'licens'!

  • 0
  • 0

Det var kun penge fra budgettet, dertil kommer alle de mennesker og lønomkostninger m.m. * tid der har været involveret, et gæt på 2-3 millioner ville lyde mere reelt. Eller mere end 15 års dagpenge for en dagpenge forsikret, så det må være dejligt at have sit på det tørre og bare sjofle med de penge der i sidste ende kommer fra skatteindtægterne uden konsekvenser.

Apropos at sjofle med skatteydernes penge... Ville det ikke have været mere passende, om man havde håndteret situationen anderledes? Man kunne eksempelvis have omfavnet investeringen og afhændet den til anden side hurtigst muligt frem for at smide vores skattekroner i lokummet bare for at statuere et eksempel.

  • 0
  • 0

Ja, det næste bliver velsagtens at de vil forlange at vi skal have et eller andet specifikt elektronisk kort, for at kunne rejse med togene....

/Sarcasm

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke se at DSB skulle være så stor en konkurrent til de andre selskaber at det skaber problemer. og folk kan jo bare gå ind på sider som http://www.mobiltjek.dk og tjekke priser osv. så de ikke betaler for meget for deres mobiler.

Men synes det er ærgeligt at bruge så mange af skatteborgernes penge på et firma som så blive tvunget til at lukke, det burde de have opdaget noget før. Eller solgt firmaet til nogle andre.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten