Transportminister: Ring 3-letbanen er urentabel, men ikke i fare
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Transportminister: Ring 3-letbanen er urentabel, men ikke i fare

Ved sidste finanslov mistede Aalborg Letbane sit statstilskud. Den samfundsøkonomiske gevinst var ikke optimal, mente regeringen.

I et spørgsmål til transportminister Hans Christian Schmidt spurgte Rasmus Prehn (S) fra Transport- og Bygningsudvalget om ministeren kunne bekræfte at den samfundsøkonomiske gevinst ved Letbane 3-projektet var endnu mere ringe.

I sit svar henviser Hans Christian Schmidt nu til at beslutningen om Letbane 3-projektet blev indgået af en bred forligskreds på tværs af midten. Aalborg-letbanen derimod var alene et produkt af SRF-regeringens smalle aftale, hvilket i følge ministeren er forklaringen på, at den blev taget af bordet igen.

Læs også: Aalborg Kommune foreslår hurtigbus som letbane-afløser

Hans Christian Schmidt oplyser derudover, at den samfundsnegative effekt for begge projekter er så godt som ens: De 4,1 mia. kroner til Ring 3 og de 1,7 mia. kroner til Aalborg lander altså ifølge ministeriet på den samme nettonutidsværd pr. investeret krone, nemlig minus to kroner.

"Ministerens forklaring falder til jorden"

I forbindelse med finansloven tog Rasmus Prehn stor afstand fra fjernelsen af tilskuddet til Aalborgs Letbane i forbindelse, og det ændrer forklaringen fra Hans Christian Schmidt ikke på. Rasmus Prehn mener, at regeringen gambler med de store infrastrukturinvesteringer til skade for vækst, beskæftigelse og mobilitet.

»Svaret fra ministeren ændrer ikke på, at det samlet set er dyrere at bygge letbane langs Ring 3 end letbanen i Aalborg. Forklaringen om samfundsøkonomi falder helt til jorden med dette svar. Tilbage står kun forskelsbehandling og uretfærdighed«, skriver Rasmus Prehn i en skriftlig kommentar til Ingeniøren. Efter hans mening tager de økonomiske modeller, ministeren henviser til, ikke tilstrækkelig hensyn til de store udfordringer, man i dag oplever med trængsel i byerne.

»Regeringen og ministeren løber fra ansvaret og svigter Aalborg. De vil gerne støtte i København, Aarhus og Odense, men på mystisk vis ikke i landets tredje største kommune og fjerde største by. Det er dårlig stil«, siger han videre.

Landets to andre planlagte letbane-projekter i Aarhus og Odense står ikke umiddelbart til at miste den lovede statslige finansiering på halvdelen af anlægsomkostningerne.

I mellemtiden har byrådet i Aalborg indset at letbaneløsningen nok er stendød, så nu går man efter BRT-løsningen (ca. det samme, men med busser i stedet for skinner) i stedet:

http://www.aalborgletbane.dk/nyheder/2015/...

Men ifølge denne analyse

http://www.aalborgletbane.dk/media/1585649...

er samfundsøkonomien her også negativ. Så det kan være det ender med at man må droppe prestigeprojektet og bare opgradere i mindre omfang rundt omkring, ligesom det er sket de sidste år. Ellers skal ambitionsniveauet nok sænkes noget.

Ulempen er nok at det er umuligt at få fingre i statsstøtte hvis ikke det er et projekt af et vist omfang.

  • 5
  • 2

Kan nogen fortælle mig hvorfor man bruger X antal milliarder på at bygge en SPORVOGN der løber langs en større vej, hvor der i forvejen går busser på nøjagtig samme rute (300S) ?

Er der problemer med kapacitet, så indsæt nogle flere busser, lav vejen bredere + busbane (evt busbane der må benyttes af alle uden for myldretid) og frem for alt indfør grøn bølge i lyskryds.

  • 16
  • 9

hvorfor man bruger X antal milliarder på at bygge en SPORVOGN

Det handler om grundværdi og erhvervsudvikling, ikke trafik. Letbanen (som kører hurtigere end bus det meste af vejen, og væsentligt hurtigere end gammeldags sporvogn i midtby) er et middel til at tiltrække erhvervsliv, ikke et mål i sig selv. Stationsnærheden tillader bygninger der er højere og dermed mere værdifulde. På under 20 års sigt er den samlede økonomi sikkert negativ, men formentlig positiv når man ser længere end 20 år. Ligesom store broer.

  • 14
  • 5