Transportminister om luftfartsstrategi: Klimaudfordringer er ikke mit bord
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Transportminister om luftfartsstrategi: Klimaudfordringer er ikke mit bord

Illustration: Niels Hougaard

De danske lufthavne skal have flere internationale ruter og flere afgange på indenrigsflyvningerne for at øge væksten, tiltrække turister og ikke mindst udenlandske investeringer.

Det er hovedbudskabet i en ny luftfartsstrategi, som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og transportminister Ole Birk Olesen (LA) i dag præsenterede på et pressemøde på Slotsholmen i København.

Her anbefales det blandt andet, at indenrigsflyvninger bliver medtaget på rejseplanen.dk på lige fod med bus og tog.

En strategi for erhverv - ikke for klimaet

Selv om luftfarten er en af de største klimasyndere, tager udspillet dog ikke hensyn til, hvad en stigning i flytrafikken vil betyde for udledningen af klimagasser.

Læs også: EU vil ikke begrænse CO2-udledning fra interkontinental luftfart

»Klimaudfordringer hører under klima- og forsyningsministeren,« konstaterede transportminister Ole Birk Olesen og påpegede, at han som transportminister ikke har ansvar for at tage hensyn til de stigende klimaudfordringer.

»Det her er en strategi for et erhverv og erhvervets kunder. Jeg står for at finde ud af, hvordan luftfartsbranchen kan fungere bedst muligt – i øvrigt under de rammevilkår som Folketinget og klimaministeren har sat for klimaet,« sagde Ole Birk Olesen.

Vil have billigere flybilletter

Derimod mener de to ministre, at luftfarten er et vigtigt indsatsområde i forhold til at sikre Danmarks økonomiske vækst, blandt andet fordi udenlandske virksomheder prioriterer en fleksibel lufttransport.

»Tilgængelighed er et afgørende parameter for at gøre Danmark konkurrencedygtigt,« sagde Brian Mikkelsen.

Derfor vil de to ministre sænke den afgift, som flyselskaberne betaler for at benytte lufthavnen - det vil nemlig tiltrække flere flyselskaber og i sidste ende betyde billigere billetter, lød forklaringen.

Især Københavns Lufthavn er relevant i den sammenhæng, da den står for cirka 80 procent af det samlede passagerantal i Danmark.

Læs også: DSB afliver timemodellen: Nye eltog bliver ikke højhastighedstog

»Københavns Lufthavn har monopol og nogle særlige rettigheder, og derfor skal de også give noget tilbage til samfundet,« sagde Brian Mikkelsen.

Dyrere at være flyselskab i CPH end i Norge og Sverige

Flyselskaberne betaler i gennemsnit 183 kroner til Københavns Lufthavn for hver passager, der letter fra flyvepladsen. Det er mere end både i Arlanda i Sverige og i Gardermoen i Norge.

Københavns Lufthavn er forpligtet til at bruge en vis procentdel af deres overskud på at forbedre lufthavnen - eksempelvis ved at udbygge faciliteterne eller sænke afgifterne.

De seneste to år har Københavns Lufthavn dog bidraget med 0 kroner, og derfor vil regeringen hæve procentsatsen for at presse lufthavnen til at sænke afgifterne. Procentsatsen bliver dog først relevant, hvis lufthavnen og flyselskaberne ikke kan blive enige om en aftale.

»Jeg er sikker på, at parterne kan finde en løsning til alles tilfredsstillelse, men ellers har vi den her regulering i baghånden,« sagde Ole Birk Olesen.

Det tager kun fem minutter ...

I alt indebærer strategien 38 anbefalinger til konkrete initiativer i forhold til infrastruktur, kapacitet, arbejdsmarked og regulering.

Læs også: Danske forskere: Vi kan omdanne biogas til konkurrencedygtigt grønt flybrændstof

Heriblandt skal et servicetjek af sikkerhedskontrollen afdække, om det er muligt at strømline processen, selvfølgelig under hensyn til de internationale krav.

Samtidig skal ventetiden til sikkerhedskontrollen ned på fem minutter i gennemsnit og maksimalt et kvarter i de travle perioder.

Du kan læse hele strategien her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selvom luftfarten er en af de største klimasyndere tager udspillet dog ikke hensyn til, hvad en stigning i flytrafikken vil betyde for udledningen af klimagasser.

Hvis bil og jernbanetraffik mindskes tilsvarende,bliver den samlede miljøeffekt den samme eller mindre.

Godt jeg stemte blåt

  • 10
  • 35

Ingen minister, kan eller skal, være ligeglad med miljø belastningen.

Det er et af eksemplerne på alt hvad der er galt med vores højreorinterende, og dybt sorte regering!

Godt jeg stemmer rødt.

  • 31
  • 20

Jeg synes ikke det her handler om hvilken side af den arbitrære linje ned gennem Folketinget man står på.
Det handler om, at landets transportminister går ud og siger, at han ikke mener han har et ansvar for at reducere udledningen af drivhusgasser.

Det ville være lidt underligt, hvis det havde været uddannelsesministeren eller skatteministeren der havde sagt det, men når man har ansvaret for et område, der står for en enorm andel af Danmarks udledning af drivhusgasser, er det ikke bare dumt at sige; det er decideret uansvarligt, ja nærmest vanvittigt.

ehh hvor har de lige det fra ???
Ifølge IPCC vil luftfart i 2050 stå for ca 3% af den samlede CO2 udledning.* Er der noget jeg har misforstået ????

*)https://www.ipcc.ch/pdf/special-reports/sp...


Per passagerkilometer. Det eneste tal der har relevans, når vi taler om at ændre på fordelongen af transportarbejdet.

  • 26
  • 7

Manden er stadig gal, uanset hvad luftfarten teoretiskt udleder om 33 år!

Det er et tydeligt eksempel på at hverken du, eller ministeren har fattet en disse af hvad debatten drejer sig om.

Ingen minister kan eller bør være ligeglad med konsekvenserne af sin politik, bare den høre under en anden minister.

Så enten er Ole Birk Olesen gal, eller ubehagelig dum?

  • 24
  • 13

Irrelevant for indenrigsflyvninger i Danmark, hvor der allerede er fin infrastruktur mellem landsdelene.

Bortset fra øerne selvfølgelig, men det er vist ikke flere fly til Grønland ministeren advokerer for.

  • 7
  • 4

der har opfundet trumpismen; det må have været en dansker, -ismen er jo en danske endelse!

IRONI:på
Men Trump kan måske gøre krav på "hjulet" og, at dømme efter hans figur, den dybe tallerken?
IRONI:af

Det er det med at huske disse øjeblikke næste gang man står i en vælgerboks, hvis man skulle føle sig fristet igen - eller fristet til, at stille op!

  • 3
  • 6

Afstande i luftlinie

Thisted -København 286 km
Aalborg-København 245
København Als 198
København Århus centrum 167

En Norwegian 737 mellem København og Karup brugte 1100 kg for at flytte ca 180 mennesker (Frit efter hukommelsen.)

  • 3
  • 6

Skrab alle fordele til dig og lad de andre tage sig af ulemperne.
("Privatise the profit, Socialize the costs")


("Privatise the costs, Socialize the profit") lyder ikke meget bedre; men det er jo netop selve kerneværdien i neosocialismen!

"The problem with socialism is that eventually you run out of other people's money" nu da vi er ved citater - senest har vi set, at befolkningen i Venezuela er begyndt at spise deres kæledyr, det næste bliver vel kannibalisme; men revolutionen fortsætter til den bitre ende, hvad det så end måtte blive - RØD FRONT!

  • 5
  • 23

Afrikas befolkning stiger med 1 mio om ugen. I det perspektiv er det altså bare ikke dansk indenrigsluftfart der afgør om Jorden går under elker ej!

  • 7
  • 14

Regeringen har 22 ministre.
Vi kan så læse her at Transportministeren skal inddrage miljøet i sine beslutninger og ikke blot uddelegere disse dele til - - miljøministeriet eller klimaministeren.

Måske vi kan få en oversigt over hvilke grænseflader ministrene absolut skal overtræde imellem ministerierne, så man ikke kommer i bad standing blandt de - - klogeste i Danmark?

  • 2
  • 10

Vi er helt sikkert ikke de klogeste i Danmark, Hans Jørgen, det beviser du tydeligt med din smarte bemærkning.

Kan du forestille dig en justisminister der opildner til kriminalitet, for at politi og domstole får mere og lave, og en større "omsætning"?

En fødevareminister der opfordre til indtagelse af store mængder rå fløde så vi alle kan blive fede, mens sundhedsministeren klapper i hænderne over større aktivitet i sundhedssektoren?

  • 5
  • 3

Per passagerkilometer. Det eneste tal der har relevans, når vi taler om at ændre på fordelongen af transportarbejdet


Uanset om det er pr passager kilometer eller pr noget andet så kan du stadig kun maksimalt reducere udledningen med det som der faktisk udledes. Så hvis vi lukker for alt luftfart sænker vi CO2 udledning med 3%. Og så er der ikke medregnet udledning for det som skal erstatte den nu manglende luftfart.
Iøvrigt er tallet for indenrigs flyvning i DK meget lavere. Under 1 %.
Jeg har svært ved at se hvordan det kan hjælpe klimaet.

  • 4
  • 5

Manden er minister i en regering der allerhelst vil lægge hele togfonden i graven. Og satse mere på individuel SELVKØRENDE trafik , og måske en langsom busrute mere til Jylland. Men nu vil han altså også have at folk flyver noget mere, men hov... flyrejser er jo også kollektiv transport. Hvad er nu det for noget rod?
Flyrejse tager vel rundt 2 timer fra centrum København til Aalborg C. Med taxi eller tog (fy fy)samt ventetid inkluderet.
Mange ville nok vælge alternativet i form af en 3 timers lyntogstur, hvis dette eksisterede. Timemodellen hænger som resten af projekterne i togfonden i en tynd tråd, så det er tvivlsomt om borgerne nogen sinde får dette alternativ.

  • 10
  • 2

Kan du forestille dig en justisminister der opildner til kriminalitet, for at politi og domstole får mere og lave, og en større "omsætning"?

En fødevareminister der opfordre til indtagelse af store mængder rå fløde så vi alle kan blive fede, mens sundhedsministeren klapper i hænderne over større aktivitet i sundhedssektoren?

Der kom forventeligt et 'Touche' reaktion med det samme :-)

Jeg synes at dine sammenligninger overdriver.
Man kan selvfølgelig anskue ministres handlinger med en "butterfly effect", og dermed vil enhver handling have en positiv eller negativ effekt på verden omkring afhængig ad øjnene der ser, men han har nu engang eet skilt på døren, og andre har deres roller.

Vi kan så afvente de store vælgermassers reaktion på Transportministerens udmelding, som er blevet offentliggjort i væsentlige medier.
Vælgerflertallet, som står bag det repræsentative demokrati med VLAK regeringen i front, må vel være på vej på barrikaderne nu hvor de andre ministre ikke har reageret på Transportministerens provokation, - - or not??!

  • 0
  • 15

Atter en totalt irrellevant sammenblanding af æbler, pære og cykelstativer!
Hvad hulen har Roskildefestival med sagen af gøre?

Skinner og broer tranportere uendeligt mange flere tons rejsende og gods en fly ruter, i Danmark og hele debatten handler overhovedet ikke om indenrigsflyvning.

  • 9
  • 2

Team Saxo Bank er jo berygtet for ikke at tage klimaudfordringerne alvorligt. På trump'sk vis, benægters at de er menneskeskabte, og så giver resten sig selv.
Ole Birk mener ikke, han har ansvar for sit fagområdes klimabelastninger - så er han også fri for at skulle svare på spm. desangående - og slipper dermed for at udstille sin uvidenhed.
Hvad ved den mand overhovedet om noget som helst. Læs fx hans horrible udtalelser om udbuddet af togtrafikken.
Lars Løkke skulle have læst det lille bon mot, der står i Vandrehallen: Pluk ikke Frugten, førend den er moden.

  • 7
  • 3

Det virker!

@ Bjarne B. Jensen

Danmark har verdens dyreste biler, på grund af vores helt ekstremt høje afgifter og skatter på biler.

Stil dig på en motorvejsbro over Køge Bugt motorvejen ved myldretid, og råb de vise ord "det virker!".

  • 1
  • 3

Hvis en trafikminister i dag ikke interesserer sig for klimaet, skal han da hurtigst muligt søge sig et andet job!! Vi har rigeligt med inkompetente politikere!


Det er en stor misforståelse.
Trafikministeren interesserer sig sikkert meget for klimaet, men klimaspørgsmål skal
naturligvis klares hos klimaministeren, der til gengæld lader trafikministeren tage sig
af trafikspørgsmål. uanset om vedkommende er interesseret eller ej.

I øvrigt fungerer klimapolitikken ganske genialt.
Når vi i Danmark sparer på kvoterne, så bliver de fordelt til andre lande, der gerne overtager dem.

Det virker fint, for ingen vil jo spare på CO2-udledningen jfr. debatten om flytrafik.
Fly er en stor synder, der leverer CO2 og den værste klimagas - H2O - oppe i lufthavet, hvor der ikke er mætning. Med en pris på ca. 2 kr/l fossil brændstof fortsætter flytrafikken sin massive fremgang.

Men så kan man jo altid kompensere ved at sjofle en eller anden politiker, der jo ikke selv bestemmer noget, han skal hente 90 stemmer.

  • 4
  • 8

Det er en stor misforståelse.
Trafikministeren interesserer sig sikkert meget for klimaet, men klimaspørgsmål skal
naturligvis klares hos klimaministeren, der til gengæld lader trafikministeren tage sig
af trafikspørgsmål. uanset om vedkommende er interesseret eller ej.


Så Transportministeren skal bare sænke registreringsafgiften til 0% - Financieringen må finansministeriet jo tage sig af.
Så finansmenisteren fjerner ALT udannelse (inklusiv folkeskole) fra budgettet. Manglen på udannelse må udannelsesministeren så tage sig af.

... Skal jeg fortsætte, eller kan vi være enige om, at man ikke bare kan smide lorten over på et andet minsterium?

  • 8
  • 1

Jeg har lige kigget i "Rejseplanen".
6 timer med tog og bus fra Grenå til Valby, og 5½ time til København H.
Glem det!
Naturligvis tager jeg flyet eller bilen, hvis jeg har et ærinde i København.
Og hvis vi i øvrigt har et klima- og miljøproblem, består det i, at afrikanere og asiater ikke kan styre deres formerings/ekspansionstrang.

  • 3
  • 8

Nu ved jeg jo godt det kan være farligt at sætte sig op imod PHK, men et "Uhm, nej?" svar er ikke specielt uddybende.

De fleste undersøgelser viser faktisk i dag at indenringsflyvning er mere energi-effektivt end biltransport. Så for hver bil-pendler det evt kan flyttes over i indenrigsflyvning kunne faktisk godt være en nedsættelse af udledning.

Se fx denne opgørelse af BTU pr passager fra United States Department of Transportation https://www.rita.dot.gov/bts/sites/rita.do...

Jeg har ikke sat mig specielt meget ind i emnet, men det virker ikke så simpelt at det kan affejes med et "Uhm, nej?".

  • 1
  • 0

Socialdemokratiet har altid været - og er stadig et midterparti. Det er ikke et rødt parti, og deres økonomiske politik har i mange år været meget tæt på Venstre. Jeg forstår virkelig ikke hvorfor der er så mange i dag der tror at socialdemokratiet er en gavebod som Enhedslisten. Socialdemokratiet er (til en vis grad) et arbejderparti, ikke et socialistisk parti.

F.eks. har vi set større skattelettelser under Thorning (På topskatten endda!) end der har været under Løkke. Forskellen er bare at Thorning brugte pensionstricket (nogle ville kalde det tyveri) for at gøre finansloven lovlig, så man kunne slippe for at socialdemokratiet blev anklaget for besparelser som ellers skulle finansiere det.

  • 1
  • 1

De fleste undersøgelser viser faktisk i dag at indenringsflyvning er mere energi-effektivt end biltransport. Så for hver bil-pendler det evt kan flyttes over i indenrigsflyvning kunne faktisk godt være en nedsættelse af udledning.

Det er ikke nemt at være menneske uden dobbeltmoral.
Biler er kommet for at blive til de overhales af anden teknologi.
Der hvor der er planlagt spild af milliarder er på banen.
Det er nemt at beregne CO2 belastning fra tog og fly mellem CPHN og Aalborg eller Als.
Det gøres ved at sætte målere på tog for fuel og el og så overholde køreplanen.
Man kan så let beregne den toghastighed eller køreplan som giver samme CO2.
Den virkelige hån mod Dansk demokrati er at sådanne (af Veritas kontrollerede ) målinger ikke er offentliggjort og at skiftende ministre ikke har turdet.
Beregninger af denne art mellem Esjerg (hvor lufthavnen er lukket) og Kastrup vil vise at del i øjeblikket er hip som hap.Der er lige langt.
Mellem Als og København og Aalborg er der så langt af banen at togene skal køre langsommere end nu.
Hvis jernbaneelskerne har lidt mod og mandshjerte kan de gerne tilføje debatten lidt facts som banelængde og fuelforbrug(Af tog)

  • 2
  • 3

... Skal jeg fortsætte, eller kan vi være enige om, at man ikke bare kan smide lorten over på et andet minsterium?


Helst ikke - du har ikke rigtig forstået det parlamentariske system.
En minister smider ikke bare lortet rundt til andre, han tager sig af de opgaver, der er pålagt ham som minister. Og det gælder f.eks. klimaspørgsmål, som ikke ligger under i transportministeriet, men under klimaministeren.
Det finder embedsværket ud af og briefer ministeren. Det gælder naturligvis også dette tilfælde, som manger gerne vil ordne i et debatforum ved at kritisere en enkelt person.
I praksis er det et lidt mere kompliceret opgave, Danmark kan ikke klare det helt alene, og ingen har påvist en løsning her i debatten.
Jeg ser gerne på gode forslag, hvis de skulle dukke op.
At købe flere Teslaer hører ikke til disse, selv om det er lokkende at kunne komme op på 100 km/h indenfor 3 sec.

  • 2
  • 4

Socialdemokratiet har altid været - og er stadig et midterparti. Det er ikke et rødt parti, og deres økonomiske politik har i mange år været meget tæt på Venstre.

@ Mads Carlsen

Socialdemokratiet bliver ofte ramt af virkeligheden, det sker altid lige efter de har vundet et valg.

Jeg mindes det samme skete for SF da de gik med i regering.

Før valget 2011: Betalingring for miljøet
Efter valget 2011: Ingen Betalingsring

Før valg: 40% billigere kollektiv trafik for miljøet
Efter valg: Dyrere kollektiv trafik

Før valg: Mindske CO2-udledningen for miljøet
Efter valg: CO2-udledningen steg

Før valg: Ingen skattelettelser
Efter valg: Selskabs- og Topskattelettelser

Før valg: Ingen efterlønsreform
Efter valg: Efterlønsreform

Før valg: Ingen højere pensionsalder
Efter valg: Højere pensionsalder

...men kvinden var nok bare gal ;-)

  • 4
  • 1

Er meningen med hele det lufthavnshalløj ikke bare at flytte trafik fra Stockholm og Oslo til Kastrup og i øvrigt undgå at danske passagerer bliver behandlet skidt af en udenlandsk kapitalfond der vil optimere sin indtjening?

Hvis det er meningen, hvad rolle spiller det så egentlig for klimaet?

Det er vel ikke nogen naturlov, at klimaet får det dårligere af, at man ikke spilder 30 minutter i en kø i security ude på Amager eller betaler for meget for en flybillet...

Jeg flyver ekstremt sjældent og kun når det er absolut nødvendigt; men sy's ærlig talt det er meget fedt at vi har nogle politikere der gider sørge for at det bliver den bedst mulige oplevelse når jeg endelig gør det. Hvordan det pludselig blev til at OBO er en ond dummerniks ligner lidt en refleks, sy's jeg...

  • 3
  • 3

Egentlig synes jeg det er fint at han siger, at hans opgave er at tage sig af transport, og andre kan så udstikke overordnede regler.
Det er ikke hans opgave at løse andre problemer end dem der har med transport at gøre.

  • 2
  • 0

Nu har vi forstået det; ministeren er en dum knægt. Men er det ikke flypassagerne som skal bebrejdes konsekvenserne af deres handlinger?


@Bent,
nej, jeg mener du har misforstået det.
Ministeren er ikke en dun knægt, han er en god parlamentariker, der administrerer forligskredsens politik.
Der er lidt galt - først mener du at en enkelt minster skal have skyldes for at administrere forligskredsens politik, derefter friholder du så enkeltpersoner, der benytter en af de værste klimasyndere!
Det hænger ikke rigtig sammen.
Vi burde kunne enes om, at det er det politiske flertal og ikke enkeltpersoner, der skal drages til ansvar, ikke enkeltpersoner. Så vi er ikke så langt fra hinanden.

  • 2
  • 0

Vi burde kunne enes om, at det er det politiske flertal og ikke enkeltpersoner, der skal drages til ansvar, ikke enkeltpersoner.

@ Per A. Hansen

Genialt. Så det er ikke flypassagernes skyld at fly forurener. Det er det politiske flertals skyld.

Fint, jeg sætter mig trygt op i et fly til Mallorca, vel vidende at flyets forurering er det politiske flertals skyld. De kunne jo bare have forbudt mig at flyve.

Undskyld, men du er vist ude i den samme ansvarsfralæggelse som ministeren her.


Hvis vi så skyder hele det politiske flertal, er klimaproblemerne så løst?

Åh, så dejligt at være ansvarsløs.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten