Transportminister lover stop for vækst i vejtrafikken

»Den vigtigste politiske aftale for dansk jernbane siden beslutningen om den faste forbindelse over Storebælt.«

Transportminister Lars Barfoed (K) er sig bevidst om det historiske vingesus i luften over det jernbaneforlig, som alle Folketingets partier minus Enhedslisten netop er blevet enige om, og som nu endelig giver grønt lys for jernbanemoderniseringer til langt over 12 mia. kr.

Aftalen indebærer som det vigtigste, at der er truffet endelig politisk beslutning om anlæggelse af en ny jernbane (nybygningsløsningen via Køge) mellem Ringsted og København samt en fremskyndelse af den planlagte udbygning af Nordvestbanen med dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød.

Fundament for jernbanen

Regeringen bryster sig jo af at have en grøn transportvision for Danmark. Hvad bliver det konkrete, miljømæssige fremskridt ved dette forlig?

»Disse investeringer skal være det fundament, der sikrer, at den fremtidige trafikstigning kommer til at finde sted på jernbanen og ikke på motorvejene, med de naturlige miljøfordele, som dette indebærer. Den ambition kan vi kun indfri, hvis der kommer flere tog, færre forsinkelser og reducerede rejsetider.«

Hvor mange pendlere vil skifte fra bil til tog i tiden efter 2018, når de netop vedtagne forbedringer er blevet gennemført?

»Der er utrolig mange faktorer, som skal spille sammen for at få dette til at lykkes. Så jeg ønsker ikke at udstikke et præcist antal. Men på den nye jernbanestrækning København-Køge-Ringsted viser trafikmodellerne, at det er muligt at tiltrække et større antal nye passagerer. Det jeg vil love, er, at de kommende års omfattende modernisering af jernbanen i hele Danmark samlet set vil betyde, at trafikstigningen gennem de kendte flaskehalse ved de store befolkningscentre kommer til at foregå på bane og ikke på vej.«

Motorveje må udvides

Betyder det, at regeringen vil holde op med at udvide motorvejene, f.eks. Køge Bugt Motorvejen, hvor de mange bilister jo fra 2018 kan bruge den nye København-Ringsted jernbane til at komme hurtigt ind til København?

»På ingen måde. Trængselsproblemerne på en række motorveje, blandt andet Køge Bugt Motorvejen, er så alvorlige, at vi bliver nødt til at udvide dem alene for at få trafikken til at glide acceptabelt. Men det kolliderer jo i øvrigt ikke med vores ambition om, at trafikstigningen i fremtiden skal ske på jernbanen og ikke på motorvejene.«

Men de fleste trafikeksperter er jo enige om, at når man udbygger motorvejene kommer der også flere biler og bruger den ekstra plads. Det lyder ikke umiddelbart sandsynligt, at trafikudviklingen på motorvejene vil stagnere?

»Sådan kunne det måske godt komme til at gå, hvis det ikke lige var fordi, at regeringen planlægger en omlægning af bilafgifterne, som indebærer en form for kørselsafgift, som kan give et økonomisk incitament til at benytte toget frem for bilen.«

Hovedbanegården skal vokse

Ud over renovering af Nørreport Station, går den politiske aftale uden om jernbaneopgraderinger i det indre København. Imidlertid er trafikforskerne enige om, at Københavns Hovedbanegård er en af de helt store jokere, hvis det skal lykkes at sende et markant større antal tog med mange flere pendlere ind i hjertet af København. Hovedbanegården har endnu ikke stødt hovedet mod sin endelige kapacitetsgrænse, vurderer trafikforskerne - men det er tæt på.

Seminar: Sådan tiltrækker du it-talenter til industrien

De nye skinner giver mulighed for at sende mange flere tog til København. Men Hovedbanegården er en begrænsning. Vil den være udvidet, når den nye Ringsted-bane åbner i 2018?

»Nej, det vil den ikke.«

Hvad er så formålet med den megen plads til nye tog på de sjællandske skinner, når Hovedbanegården ikke kan kapere trafikspringet?

»Den nye jernbane til Ringsted rummer en fremtidssikring i form af ekstra kapacitet, som der ikke vil være behov i de første år. Derfor står en udvidelse af Hovedbanegården ikke først for, når vi sammenligner de mange påtrængende infrastrukturprojekter, som står i kø over hele landet.«

Men hvis I mener det alvorligt med et fremtidigt trafikspring fra vej til bane, kræver det vel, at Hovedbanegården kan tage imod blot et moderat stigende antal ankomster?

»Det er jeg helt enig i. Derfor skal vi også allerede i løbet af de kommende år i gang med planlægningen af den fremtidige udvidelse af Hovedbanegården. Der er forskellige løsningsmuligher der skal analyseres. Mulighederne indebærer alt fra ekstra perroner på selve Hovedbanegården til ekstra stationskapacitet på Ørestad Station eller nye perroner ved Dybbølsbro.«

Hvornår skal arbejdet gå i gang?

»Min vurdering er, at når vi når 2020 eller lidt senere, vil behovet for ekstra stationskapacitet på Hovedbanegården være så akut, der skal gøres noget. Men jeg understreger, at alle analyser viser, at ved åbningen af Ringsted-jernbanen i 2018 og nogle år frem vil der være plads på Københavns Hovedbanegård til de ekstra tog, som vi planlægger at indsætte,« siger transportministeren.