Transportminister lover at beholde gamle togsignaler, hvis de nye fejler
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Transportminister lover at beholde gamle togsignaler, hvis de nye fejler

Transportminister Ole Birk Olesen erklærer sig klar til at beholde de gamle togsignaler på landets store stationer, hvis det nye signalsystem viser sig at fejle.

Det sagde ministeren, da han for første gang stillede op til et grundigt og kritisk interview, som også omfatter signalprojektet. Interviewet blev afholdt af Ingeniøren på Folkemødet på Bornholm torsdag.

Læs også: Transportministeren i den varme stol: Se Ingeniørens interview fra Folkemødet

Inden løftet om at lade de nuværende signaler stå på stationerne blev udstedt, havde ministeren først talt varmt for førerløse S-tog og skældt ud på Ingeniørens artikler om signalprojektet.

Minister er vil med førerløse S-tog

I denne artikel tager vi omvejen med og starter med de førerløse S-tog. En rapport har netop beskrevet mulighederne i at gøre de S-tog, som DSB skal købe frem mod 2030, førerløse.

Læs også: Rapport: Førerløse S-tog kan give besparelser på 1,3 mia. kr.

Det opsummerede Ole Birk Olesen på følgende måde:

»Vi ser ind i en fremtid, hvor vi snart skal udskifte vores S-tog. De vil kunne udskiftes med førerløse tog, ligesom vi har i metroen. Det vil sige, at vi får kortere tog med flere afgange, fordi man ikke har omkostning til en lokofører i hvert eneste tog. Det er den omkostning, som gør, at vi i dag ikke har råd til at køre med S-tog, som har flere afgange.«

Hvornår får vi dem, ville Ingeniørens chefredaktør, Trine Reitz Bjerregaard, vide.

»Den første linje mellem Ny Ellebjerg og Hellerup kan køre som forsøg fra 2022. Så skal S-togene udskiftes frem til 2030. Til den tid kan vi have fuldt, førerløs S-togdrift i hovedstaden, som leverer afgange, når folk har brug for det,« svarede ministeren.

»Man behøver ikke at tænke på, at man skal gå på et bestemt minuttal, for så passer det med, at toget kommer. Man går bare, når man har lyst, og så kommer der et tog nogle få minutter senere, og det kan i øvrigt køre hele natten.«

Har du penge til at indføre det?

»Ja, vi har penge til at købe de nye S-tog, og så er det en begrænset merudgift at lade dem være førerløse.

Så det er din plan...

»Ja, det vil jeg rigtigt gerne, og det tror jeg, at der vil være bred opbakning til i Folketinget,« sluttede den del af interviewet i hjertelige tone.

Minister: Ingeniørens artikler er enøjede

Derefter blev ordene noget hårdere, da Ingeniøren begyndte at spørge til signalprogrammet. Journalistisk redaktør Magnus Bredsdorff påpegede, at førerløse S-tog bygger oven på de nye signaler, som Rigsrevisionen har kritiseret sønder og sammen.

Læs også: Statsrevisorerne revser Transportministeriet for at lade Signalprogrammet løbe løbsk

Er du ikke bange for, at Danmark bliver et teknologisk foregangsland, hvis vi skal have førerløse S-tog, der bygger oven på signalprojektet?

»Hvis man gerne vil have et retvisende billede af, hvordan det går med signalsystemet, så vil jeg ikke anbefale, at man læser Ingeniøren. Jeg synes godt nok, at der laves mange forkerte og enøjede artikler om signalsystemet i Ingeniøren. Det er helt vildt,« sagde ministeren.

»Den ekspertstatus, man udstyrer nogle mennesker med, som engang har været ansat i Banedanmark, kan disse mennesker ikke leve op til i nutidens Danmark med signalsystemer, som ikke fandtes, dengang de var ansat i Banedanmark,« tilføjede han.

Hvem sigter du til?

»Jeg behøver ikke at nævne nogle navne.«

Det skal nu ikke forhindre os i at skrive navnet her. For Ingeniøren har ganske rigtigt skrevet flere artikler, hvori en af de bærende kilder er Poul Frøsig. Han har ganske rigtigt arbejdet for Banedanmark og var frem til 2012 ansvarlig for projektchef for netop udviklingen af signalsystemet ERTMS hos den internationale jernbaneorganisation UIC.

Læs også: Banedanmark skjulte risiko for Folketinget: Ny kæmperegning truer signalprojekt

Foto: MI Grafik

Nye signaler og en moderat optimistisk minister

Ole Birk Olesen medgav, at »signalsystemet kom meget skidt fra land«, og at der var forsinkelser og fordyrelser.«

»Så blev ledelsen i Banedanmark udskiftet. Nu har vi en ny og meget kompetent ledelse med Per Jakobsen, der kom fra Vejdirektoratet. Den nye ledelse har fremlagt en mere realistisk tidsplan og et mere realistisk budget for det nye signalsystem,« lød det fra ministeren.

»For øjeblikket kører tingene planmæssigt i forhold til at gennemføre test og indført nye systemer undervejs. Der er nu grund til at have en vis, moderat optimisme i forhold til, at den nye tidsplan og det nye budget, som den nye ledelse for Banedanmark har lagt, nok vil kunne klares - sådan cirka,« sagde han.

Det er ikke det billede, som pendlerne på Hillerød-strækningen har. De lever med forsinkelser, aflysninger og længere rejsetid.

»Det var en teststrækning fra Jægersborg til Hillerød. Undervejs fandt man ud af, at et gennemprøvet system, som kører andre steder i Europa - upåklageligt og i tilsvarende vejrforhold - når det blev monteret på vores S-tog, fik et problem med tilisning af en radar. Det var godt, at man fandt det i testfasen, for nu er man i gang med at finde ud af, hvordan det problem kan løses. Når vi næste vinter gå i gang, vil det problem efter alt at dømme være løst,« vurderede Ole Birk Olesen.

Læs også: S-togenes nye signaler kan ikke tåle is

Foto: Banedanmark

»Vi er overhovedet ikke first mover«

Herefter gentog journalistisk redaktør Magnus Bredsdorff en lidt anden version af spørgsmålet Danmark som teknologisk foregangsland med de nye signaler.

»Signalsystemet er udrullet andre steder i verden, og det er forberedt til at køre førerløst. Vi har ikke nogen som helst forventninger om, at det at overgå til at køre førerløst vil udgøre nogen større udfordring,« lød svaret denne gang, og ministeren afviste, at Danmark agerer forsøgskanin.

»Du sagde, at vi er first mover-nation på det nye signalsystem. Det er vi overhovedet ikke. Både det signalsystem, som er på S-togsstrækningen, og det signalsystem, som udrulles på fjernstrækningerne og på regionaltogsstrækningerne, kører andre steder i verden. Det eneste vi er first mover på, er, at vi er det eneste land, der gennemfører det for en hel nation på én gang.«

Og derfor er vi også det eneste land, der skal bruge det på stærkt trafikerede stationer, pointerede Magnus Bredsdorff.

»Til det har vi sagt, at hvis vi er i tvivl om, hvorvidt vi kan gøre det (indføre nyt signalsystem, red.) på de store stationer, så kører vi videre med det gamle system der, indtil vi ikke længere er i tvivl,« lovede Ole Birk Olesen.

Godt, jeg tror, at vi noterer os, at ministeren lover, at der ikke bliver problemer med signalsystemet, sagde Trine Reitz Bjerregaard.

»Nej, jeg har ikke lovet noget som helst. Men der er grund til moderat optimisme,« skyndte ministeren at korrigere, inden interviewet bevægede sig videre til andre emner.

Det virker paa mig som om Ingenioerens journalister ikke rigtigt forstaar, at projektet med at skifte signaler paa S-banen og projektet med at skifte signaler paa fjernbanen ikke har ret meget andet med hinanden at goere end at de gennemfoeres paa samme tid.

Man kan sagtens taenke sig, at et af projekterne fejler, medens det andet bliver en succes. Jeg tror, Siemens vil koere projektet paa S-banen igennem. Det virker paa mig, som om Siemens er ret taet paa at kunne gaa fra teststraerkningen til at rulle systemet ud paa resten af S-banen.

Projektet til fjernbanen er delt i to dele med hver sin leverandoer. Fejler den ene leverandoer, skal den anden overtage dennes halvdel. Mon ikke en af dem magter opgaven?

  • 3
  • 0

Er det en ny realisme der får transportministeren til at beholde de gamle signaler indtil de nye virker.
Hidtil har metoden været at skrotte det gamle, fordi det nye er meget billigere og bedre på papiret.

  • 1
  • 0

"Det virker paa mig, som om Siemens er ret taet paa at kunne gaa fra teststraerkningen til at rulle systemet ud paa resten af S-banen"

Nej det er de ikke, der er stadig ihvertfald en større udfordring som ikke lige er til at løse.

  • 0
  • 1