Transportminister imponeret over Ingeniørens læsere
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Transportminister imponeret over Ingeniørens læsere

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) er imponeret over Ingeniørens læseres vilje til at komme med løsningsforslag til, hvordan Danmark kan holde opsyn med snydesoft- og hardware, der hæmmer AdBlue-registrering i lastbiler.

Problemet omhandler installerede emulatorer, også kaldet AdBlue-killers, der kan få lastbilers AdBlue-systemer til ikke længere at registrere mangel på den blå væske. Normalt skal den fyldes på lastbiler på samme måde som benzin eller diesel for at omdanne den NOx, som lastbilen ellers ville udstøde, til kvælstof og vanddamp.

Meget peger på, at flere af disse lastbiler fortsætter deres færd op gennem Danmark. Derfor spurgte Claus Kvist Hansen (DF) på baggrund af en artikel fra Ingeniøren transportminister Ole Birk Olesen i folketingssalen, hvad ministeren ville gøre for at undgå, at der også kører lastbiler med emulatorer på danske motorveje.

Minister: Det er et kompliceret område

Det kunne ministeren ikke umiddelbart svare på. Derfor spurgte vi på Ingeniøren vores læsere, om I havde bud på en løsning. Det havde I, og dem sendte vi til ministeren. Han har nu svaret.

‘Først vil jeg gerne sige, at jeg er imponeret over, at Ingeniørens læsere har kastet sig over problemstillingen omkring snyd med NOx i lastbiler. For det er et meget kompliceret område, der er i konstant udvikling. Derfor er det svært at opdage og kontrollere, når folk snyder.’

Læs også: Hjælp ministeren: Stands lastbilchaufførernes snyd med NOx-filtrering

Ministeren har bedt Færdselsstyrelsen om at se på de løsninger, som Ingeniørens læsere har peget på.

‘Desuden har jeg bedt Færdselsstyrelsen tage kontakt til Miljøstyrelsen for at se på, hvad der kan gøres i Danmark at løse problemet. Men det er forventningen, at det nok kommer til at tage noget tid, før der findes en brugbar løsning.’

Omfattende brug i Tyskland

En omfattende brug af emulatorer er konstateret flere gange i Tyskland, senest af tv-stationen ZDF. Deres undersøgelser konkluderede, at hver femte lastbil fra Østeuropa, der kører gennem landet, har installeret en emulator.

Læs også: Østeuropæiske vognmænd i NOx-svindel: Sætter AdBlue-killer i lastbilerne

Det kan særligt betale sig i Tyskland, fordi chaufførerne kan spare mange penge på vejafgifter, ved at påstå de bruger det miljøfremmende AdBlue. ZDF beregner, at den tyske stat bliver snydt for ca. 820 millioner kroner årligt i vejafgifter. Læs mere om det her.

Ing-læsernes forslag

Alle løsningsforslag blev sendt til ministeren. Ingeniøren bad også Jesper Schramm, professor ved DTU Mekanik, om at se på løsningerne. Han fremhævede særligt de løsninger, der fokuserer på at finde elektronikken frem for at måle udledt NOx.

For eksempel skrev Simon Nielsen, at man kan forsøge sig med ‘positiv snydesoftware’:

‘Uden at have indsigt i motorstyringer og dertilhørende software kommer her lige et skud fra hoften. Kunne man ikke via obd (hvis det hedder det i lastbiler) sætte en "der er ikke mere adblue" emulator i, og så se om bilens systemer reagerer, som de skal, eller om der sidder noget snyd et sted og overwriter det indput?’

Læs også: Ings læsere: Snyd med NOx-filtrering i lastbiler skal løses elektronisk

Også Philip Raistrick har et bud på, hvordan man teknisk skal finde snyde-udstyret:

‘Emulatorens primære opgave er jo at lege at komplet SCR system, men den fjerner også alle DTC fejl, der skulle komme til den pågældende styreboks.

Så tager man stikket ud af f.eks. doseringspumpen eller tankmåleren, så burde bilen straks melde fejl i displayet, enten direkte eller via en diagnose menu som kan udlæses direkte på instrumentbrættet. Melder den ingen fejl, så er der en emulator monteret...

Sværere bliver det med den variant af snyd hvor du via en computer omprogrammerer selve ECU'en. Her kan du f.eks. programmere dit "snyd" så bilen slår hele SCR systemet fra så snart bilen overstiger 4 km/t men fungere helt normalt når den holder stille. Men det er den dyrere variant og kræver et lokalt "værksted" besøg eller køb af interface og software.

Det er ikke voldsom svært at opdage den slags snyd, fordi tankmålerens niveau ændrer sig til prædefineret niveau, så snart den passere den programmerede hastighed (og faktisk ændrer ECU nummer osv sig faktisk også),’ skriver han.

Ingeniøren vil fortsat følge sagen både i Danmark og Tyskland.

Noget af det aller nemmeste er faktisk blot at bruge øjnene.

F.eks. kender jeg indgående en Scania R520 med Euro 6. Den har gået ca. 500.000 km nu.
Udstødningsrøret er stadig tydeligt metal gråt indeni som da den blev født.
Hvis der var fiflet med AdBlue ville det være sort indeni.
Ret logisk.

Er udstødning sort indeni giver det anledning til en nærmere kontrol.

  • 12
  • 1

Robert, er du sikker på, at din logik holder vand? Det sorte i udstødningsrøret stammer fra (sod)partiker. Hvis de er tilstede er det vel nærmere parikelfilteret, der skal undersøges? AdBlue tilsættes for at reducere NOx, som er gasarter. De farver, mig bekendt, ikke.

  • 3
  • 0

Logikken er at ved et velfungerende AdBlue system vil røret være rent.
Er det ikke rent er der noget galt.
Simpel udelukkelsesmetode.
Intet uden undtagelser men det giver et godt fingerpeg om der er behov for yderligere kontrol.

  • 1
  • 0