Transportminister »forventer selvsagt«, at Bornholmsfærge får monteret T-foil
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Transportminister »forventer selvsagt«, at Bornholmsfærge får monteret T-foil

Express 1 sejlede tidligere mellem Odden og Aarhus under navnet KatExpress 1, og før da på den engelske kanal som Norman Arrow. Illustration: Molslinjen

Transportminister Benny Engelbrecht kommer i dag med så tæt på en lodret ordre til en privat virksomhed, som det nærmest er muligt.

Den går til Molslinjen, som i 2017 vandt udbuddet af færgetrafikken til Bornholm.

Den er ‘samfundsvigtig’ og foregår derfor på en kontrakt med Transportministeriet. Molslinjen får alle indtægter samt et statstilskud på over 300 millioner kroner om året og afholder til gengæld alle udgifter.

Men siden sejladsen til Ystad med katamaranfærgerne Express 1 og Max begyndte, har der været stor utilfredshed med komforten. Passagererne bliver mere søsyge, end de var vant til på den tidligere færge, når det blæser.

Og det fik sidste år Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), til at bede Transportministeriet skride ind med en løsning.

Ønsket førte til, at den daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) bestilte en skibteknisk undersøgelse – læs kommissoriet her – i to dele; en undersøgelse af om rederiet overholder et 10 procent mål for andelen af søsyge passagerer, og en undersøgelse af om en såkaldt T-foil-stabilisator kan gøre færgen mere stabil.

Det er resultatet af sidstnævnte undersøgelse, et såkaldt litteraturstudie udført af Force Technology, som i dag får Benny Engelbrecht til at bede Molslinjen om at montere en bevægelsesdæmper under skibet.

»Det vil have en positiv effekt på færgerne til og fra Bornholm at montere en T-foil på hver færge. Det handler om at gøre rejseoplevelsen bedre for passagererne«, siger han i en pressemeddelelse.

»Molslinjens direktør har tidligere udtalt, at selskabet hurtigst muligt vil bestille og montere en sådan, hvis det forbedrer rejseoplevelsen, så det forventer jeg selvsagt, at Molslinjen vil gøre,« tilføjer han.

Molslinjen lover ikke noget

Katamaranfærgen Express 1 har faktisk tidligere sejlet med en T-foil-stabilisator, som ifølge Force Technology kan reducere andelen af søsyge med 20 procent (på Max er gevinsten ifølge Force Technology 25-30 procent).

T-foil inden installation på en 112 meter Incat-katamaranfærge. Illustration: Force-rapporten

Det var da færgen i knap tre år betjente forskellige ruter på Den Engelske Kanal. Men da Molslinjen overtog den i 2012, blev stabilisatoren afmonteret, da den blev indsat mellem Odden og Aarhus under navnet ‘KatExpress 1’.

I forbindelse med at den daværende transportminister lovede at få ministeriets eksperter til at undersøge sagen, lovede Molslinjens direktør Carsten Jensen at følge kommende anbefalinger.

»Hvis udvalget når frem til, at de rejsende får en bedre oplevelse med en T-foil, så bestiller og monterer vi en så hurtigt som muligt«, sagde han til DR Nyheder i november sidste år.

Trods den kraftige opfordring fra ministeren, er selskabet i dag lidt mere forbeholden i en skriftlig udtalelse til Ingeniøren.

»Rapporten ser interessant ud. Vi har lige modtaget den og giver den nu sammen med vores tekniske eksperter et grundigt kig. Derefter vender vi tilbage«, lyder det fra kommunikationschef Jesper Maack.

Borgmester vil have ændring inden efterårssæson

Det er uklart, hvad det vil koste at montere en T-foil-stabilisator forrest på de to katamanfærger, som i forvejen er udstyret med såkaldte trim tabs agter.

Det er også uklart, hvad det vil koste på driften, både i kroner og øre og i klimakonsekvenser. Alt hvad der monteres under vandet sænker skibets fart med større brændstofforbrug og CO2-udslip til følge.

Men Force Technologys gennemgang af litteraturen om færger bygget på samme værft, konkluderer altså, at »der kan reduceres væsentligt i de lodrette accelerationer« ved en kombination af den vingeformede T-foil-konstruktion og trim tabs.

Borgmester Winni Grosbøll siger til Bornholms Tidende, at hun håber at Molslinjen vil handle hurtigt i stedet for at begynde en større ordkrig, om hvorvidt komfortforbedringerne står mål med udgifterne.

»Jeg er glad for, at undersøgelsen viser, at det vil have en effekt at montere en T-foil. Så den forventer jeg, at Molslinjen vil installere, også hurtigt og inden efterårssæsonen, der står lige for døren«, siger hun til avisen.

Det er endnu ikke lykkes Ingeniøren at få svar på, hvornår første del af Transportministeriets undersøgelse foreligger; nemlig om katamanfærgerne lever op til kravet om at maksimalt 10 procent af passagererne må blive søsyge.

Express 1 og Max må maksimalt sejle i tre meter høje bølger, og ellers indsættes en konventionel og langsommere færge.

Ud over søsyge hos passagererne har der blandt andet været stor utilfredshed med mange aflysninger og forsinkelser på ruten.

Emner : Skibe
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

hun håber at Molslinjen vil handle i stedet for at undersøge hvorvidt komfortforbedringer står mål med udgifter og miljøpåvirkninger

- men 'linien' har vel noteret sig, at

Alt hvad der monteres under vandet sænker skibets fart med større brændstofforbrug og CO2-udslip til følge

  • så øhh...de søsyge passagerers 'teint' skal måske betragtes som 'liniens' (og deres) bidrag til grøn omstilling (dog som Osvald så smukt sang: "...på en helt anden vis")? :))

https://www.dr.dk/musik/titel/vi+har+det/2...

  • 1
  • 0

Tja man kunne jo starte med den daglige færge Exspress 1, eller den faste afløser Max, den skulle være født med T-foils til sejlads på Kanalen, men Molslinien afmonterede dem, da man kun skulle sejle på Kattegat. Hvis det ikke virker kan man jo pille den af igen, et "modelforsøg" i scala 1:1.
Det vil formentlig ikke koste meget mere end tankforsøg og analyser, der tager flere år, og så får man de rejsendes vudering, ikke kun teoretiske beregninger.
Alternativ kunne man sejle med den nye Express 4, det er et Austal-design i lighed med den gamle Leonore Christine.

Man kan undres over bornholmernes begejstring for hurtigfæger, på Gotland satser man på "superfast"-færger til helårstrafik. De er ved at få bygge anden generation på to LNG-færger.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten