Transportforsker: Projekt førerløse S-tog skal undgå signalprogrammets fejl
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Transportforsker: Projekt førerløse S-tog skal undgå signalprogrammets fejl

Illustration: Ingeniøren

Ét skridt ad gangen, med mulighed for at bremse projektet undervejs. Sådan lyder anbefalingen fra Per Homann Jespersen, transportforsker ved RUC, for den kommende udrulning af førerløse S-tog, som blev politisk vedtaget i sidste uge, og som begynder i starten af 2020’erne.

Per Homann Jespersen har med egne ord generelt været skeptisk over for at indføre automatisk togdrift på S-togene og advarede i fredagens Ingeniøren også om, at overgangen til førerløse S-tog byder på en række udfordringer, der ikke bare kan klares ved at overføre teknologien fra førerløse metrotog.

Læs også: Førerløse S-tog: Dansk togtrafik bliver igen prøvekanin

Per Homann Jespersen var medlem af Trængselskommissionen, der i sin betænkning fra 2013 behandlede idéen om førerløse S-baner og advarede om »en betydelig first mover-risiko ved automatisering af S-togsnettet, hvilket medfører risici for budgetoverskridelser og forsinkelser af projektet«.

Risikoen kan dog reduceres betydeligt med en trinvis udrulningsplan, siger Per Homann Jespersen.

»Jeg håber, at man vælger en udrulningsmodel, hvor man ikke udbyder hele projektet på én gang; men at man i stedet udbyder projektet stykvis og høster erfaringer undervejs, inden man tager stilling til det videre forløb. På den måde holder man muligheden åben for at droppe den endelige målsætning, hvis projektet ikke udvikler sig efter hensigten. Det er en anden fremgangsmåde end med signalprogrammet, som blev udbudt i en big bang-udrulning over hele landet,« siger Per Homann Jespersen.

Læs også: Ikke engang politikerne må læse stor undersøgelse af signalprojektet

Læs også: Nye signaler til 23 milliarder bygger på skrupforkert skrøne

Signalprogrammet udgør Danmarks største jernbaneinvestering og blev også af Banedanmark kaldt en big bang-udrulning – altså et fra starten landsdækkende projekt – inden problemerne begyndte at opstå.

Sidenhen har flere forskellige dele af udrulningen vist sig betydeligt vanskeligere end ventet, og flere af milepælene i projektet er skredet dramatisk. Som konsekvens måtte den endelige afslutning af signaludskiftningen i år skydes fra 2023 helt frem til 2030, med nye milliardomkostninger til følge.

Politisk aftale følger Trængselskommissionen

Trængselskommissionen behandler i sin betænkning ikke en samlet udrulningsplan for de førerløse S-tog men anbefaler, at man starter med Ringbanen og derefter tager stilling til den videre udrulning.

»Ringbanen er stort set uafhængig af de øvrige S-togsstrækninger. Samtidig har den mere karakter af en lukket bybane, og det vil derfor være lettere at indføre automatisk drift her. Som testcase på en samlet udrulning af automatisk S-togsdrift anbefales derfor at automatisere Ringbanen samtidigt med, at der indkøbes nye tog til Ringbanen,« skriver Trængselskommissionen.

Det svarer da også til det indledende forløb, der indtil videre indgår i den politiske aftale, som taler om, at Ringbanen fra 2022 til 2026 som den første strækning skal omlægges til førerløs drift.

»Der er lagt op til, at den første fase bliver en test af automatisk drift på Ringbanen (Hellerup-Ny Ellebjerg), som i forvejen er et lukket togsystem. Når den førerløse teknologi er succesfuldt testet, kan de øvrige linjer på S-banen omlægges til automatisk drift i perioden frem mod 2036 i takt med planerne for udfasning af de konventionelle S-tog,« lyder det i et faktaark om aftalen, som Transportministeriet har offentliggjort.

Resten besluttes næste år

Den videre udrulningsplan ligger dog endnu ikke fast. Aftalepartierne er enige om, at de præcise organisatoriske rammer for overgangen til førerløs S-togsdrift skal belyses nærmere, og parterne får i midten af 2018 forelagt et samlet beslutningsoplæg for processen.

Ingeniøren har bedt om at tale med transportminister Ole Birk Olesen (LA) om overgangen til førerløse S-tog, men han har ikke ønsket at stille op til interview.

Læs også: Leder: Førerløse S-tog – kun med indbygget nødbremse, tak

Den politiske aftale om førerløse S-tog bygger blandt andet på en rapport om sagen, som konsulentvirksomheden Rambøll afleverede til Transportministeriet tidligere på året. Rambøll anbefaler tilsvarende, at Ringbanen anvendes som prøvestrækning. Konsulenterne tager ikke stilling til, om det videre forløb skal besluttes på én gang, men anbefaler et forløb efter Ringbanen med udrulning på strækningen Høje Taastrup–Klampenborg fra 2025 til 2028, overlappende med Farum–Frederikssund samt Hillerød–Køge fra 2026 til 2030.

Rambøll henviser til, at det foreslåede forløb beskrives nærmere i et særskilt bilag til rapporten. Ingeniøren har gentagne gange over den seneste uge bedt Transportministeriet om at udlevere bilaget, men ministeriet har endnu ikke besvaret forespørgslerne.

... og parterne får i midten af 2018 forelagt et samlet beslutningsoplæg for processen.

Jeg håber virkelig det samlede beslutningsoplæg slutter med første forsøgsstrækning og derefter ikke indeholder andet end en hensigtserklæring.

Tror desværre det er sandsynligt at ministeriet binder os maksimalt i stedet for minimalt. Nu er der jo lavet en analyse af Rambøll, så hvad kan dog gå galt?

  • 2
  • 0

Så fra 2025 og 20 år frem, står vi med et ubrugeligt S-togs net.... Bare en smule strømskinne som falder ned på hovedbanegården så knækker hele filmen..Jeg oplevet metroen glemmer stationer, og hvad når dørene ikke lukker som de så ofte sker i myldretiden, fordi togene er overfyldt.

  • 2
  • 2

Metroen kan kategoriseres ved at der er sikker afspærring langs banelegemet hele vejen.
Hvad kommer det at koste hvis der skal laves samme mængde afspærringer langs S-banen, inklusive fuld perron afspærring med perrondøre?
Der er heller ikke taget højde for den meget øgede udstrækning af nettet. Når der sker en fejl på et metro tog skal der en steward ud for at bort-rangere det. Det er overkommeligt inde i byen, men når der pludseligt er problemer med at tog mellem Allerød og Hillerød eller ved Hundige, hvad så?
Dernæst skal alle toge bygges om så de ikke behøver manuel håndtering (køreramper) af kørestole.
Nok en gang drømmer politikere / embedsmænd i farver i stedet for at levere løsninger.

  • 2
  • 0

Vil I ikke nok lade være med det dér?

Det eneste teknologi projekt jeg har set lykkes nogenlunde er NemID. Det et mange penge I bruger og det er penge jeg - og min arbejdsgiver - må undvære. Det er penge vi kunne bruge på at skabe jobs.

Dén kultur I har opbygger indeholder efter min mening ikke de konsekvenser for fejltagelser. Går det galt er det ikke dine egne penge der går tabt. Det er skatteydernes.

Jeres system er gennemsyret af ansvarsløshed. Tag bare Tibet rapporten. Fingrene for grundlovsbruddet formåede at pege på to personer der allerede er uden for rækkevidde.

Hvor langt er i nået med rejsekortet? Da mine børn fyldte 16 skulle de selv henvende sig for at få ændret kortet til "voksen". Forleden fik jeg nyt dankort fordi det gamle var blevet misbrugt. Indtil videre har jeg modtaget tre girokort fordi automatisk optankning fejlede. Teleselskaber, Spotify, Amazon og jeg ved ikke hvem kan håndtere det. Hvor kan tid skal det tage for rejsekortet?

Grunden til I fejler igen og igen er ikke fordi I mangler systemer og procedurer. Grunden er I skabt en syg kultur af ansvarsløshed. De mennesker i omgivet jer er ikke en del af løsningen. De er en del af problemet.

Vil I ikke nok lade være med det dér - og anerkende grænserne for jeres evner?

  • 7
  • 0