Branchen bag den tunge transport i Danmark, der kører med lastbiler, varebiler, jernbane, bus og taxi i privat regi, kaster håndklædet i ringen i forhold til at indfri den nationale målsætning om 70 procents CO2-reduktion i 2030.
Det fremgår af resultatet for Klimapartnerskabet for Landtransport, der har brancheforeningerne Dansk Erhverv og SLD som sekretariat og ellers har fået input fra virksomheder, interesseorganisationer og interessenter:
»Vi må også erkende, at det blandt andet på grund af den teknologiske udvikling, den internationale konkurrencesituation og transportsektorens afgørende betydning for mobilitet og økonomien i Danmark, ikke er muligt realistisk at nå en 70 procent reduktion,« skriver partnerskabet.
Partnerne bag landtransporten, som udover private gods-, transport og fragtvirksomheder bl.a. består af Aalborg Universitet, DTU, 3F, Concito, Brintbranchen og Dansk Energi og Dansk Byggeri, har altså ikke lagt sig fast på, hvor meget de kan levere til det nationale mål, men fastslår alene, at reduktionskravet til den tunge transport »bør basere på en uvildig og omkostningseffektiv national helhedsplanlægning«.
Med andre ord har partnerne ikke set sig i stand til at komme med en helhedsplan, der sikrer, at landtransporten bidrager med lige så meget som andre sektorer til 70 procents-målet.
Umiddelbart kunne det virke oplagt at omstille hele landtransporten til el, og partnerskabet medgiver da også, at eldrift tegner lovende for personbiler og en del af busserne:
»(...)men der er endnu ikke klarhed over, hvad fremtidens grønne teknologi er til den tunge transport. Der forskes og udvikles i el, batterier, brint og alternative brændsler, men noget entydigt billede og en skaleret konkurrencedygtig grøn løsning findes ikke i dag. Derfor kører over 99 procent af de 42.000 lastbiler, der findes i Danmark, stadig på 93 procent fossil dieselolie,« skriver partnerskabet.
Branchen frygter såkaldt ‘stranded assets’, hvis transportvirksomhederne for hurtigt omstiller dieselkøretøjerne til én af de alternative type drivmidler, typisk el, brint eller biogas, og det viser sig ikke at blive udbredt i fremtiden både nationalt og internationalt.
Så »vil denne virksomhed stå med en række biler, der ikke kan udnyttes optimalt pga. manglende optanknings-/ladekapacitet, og som ikke kan sælges, da der ikke vil være et marked for dem,« lyder bekymringen, hvilket kan stille virksomhederne »i en særdeles alvorlig situation«.
Alternativet kan være at fortsætte med dieselbiler, men at gå over til at køre på klimavenlige brændstoffer som biodiesel, elektrofuel og syntetisk biodiesel (HVO). Med HVO er udfordringen, at det er væsentligt dyrere end fossil diesel, men ellers mener branchen, at elektrofuels og P2X kan være alternative drivmidler i transportsektoren på sigt.
Partnerskabet har i alt fremlagt anbefalinger i otte hovedgrupper og foreslår bl.a., at der stilles krav til leverandørerne af brændstof, kombineret med brændstofafgifter, så den del af transporten, der ikke kan fungere på el, kan bidrage med en ‘signifikant’ reduktion af CO2-udledningen.
Desuden foreslår man en omlægning af bilskatterne eller en tilskudsordning til de første 10.000 tunge køretøjer, der f.eks. kører på biogas, el eller brint. Ligesom der argumenteres for flere ladestandere til eltaxier og varebiler.
Andre forslag handler om dobbelttrailere, altså vogntog op til 34 meter, eco-drivning som bl.a. handler om at levere varer uden for myldretiden, offentligt udbud med grønne krav, flere grønne busser og taxier, øget kapacitet på jernbanen i forhold til gods og nye innovative drivmidler fra power-to-x teknologier samt electrofuels.
I forhold til omkostninger er transportbranchen ikke ramt af de allerdyreste tiltag, men dog heller ikke de billigste. Dykker man ned i prisen for at reducere CO2 i transporten, vil et CO2-fortrængningskrav på 15 procent i 2030 ifølge udspillet i gennemsnit koste ca. 520-1.820 kr. pr. ton sparet CO2 for hele transportsektoren.
Hvis man går efter en reduktion på 30 procent, vil det i gennemsnit koste ca. 600-1.500 kr. pr. ton sparet CO2 for hele transportsektoren.
To ekstra havvindmølleparker vil ifølge et notat fra Cepos (PDF) reducere CO2 for 266 kroner pr. ton, mens det ved de dyreste virkemidler, nemlig grønne biler, ifølge Cepos koster 5.800 kroner pr. ton, der reduceres med.
Med andre ord er landtransporten altså, ifølge egne beregninger, selv ikke ramt af de dyreste indsatser.
Alligevel argumenterer erhvervet med, at transporten agerer internationalt under hård priskonkurrence. Det kan betyde lækage, dvs. opgavesivning til udlandet – og dermed ingen klimagevinst – hvis reguleringen bliver får hård, lyder det:
»Der er ingen klimaløsning, hvis danske transportopgaver overtages af udenlandske virksomheder, der drives af billigere drivmidler købt i udlandet,« skriver partnerskabet og argumenterer derfor for en regulering på EU-niveau.
Den samlede transportsektor står ifølge Aarhus Universitets årlige Inventory Report for 28 procent af Danmarks udledning af CO2. Det svarer til ca. 14,2 millioner ton CO2 i 2017. Landtransporten stod for 4,4 millioner ton CO2 i 2017, svarende til ca. 32 procent af transportens samlede udledninger.
Anbefalingerne fra de 13 klimapartnerskaber blev afleveret til regeringen mandag.
