Transport er nøglen til vækst

10. juni 2017 kl. 14:003
Transport er nøglen til vækst
Selv om der bor knap 3,3 millioner i Addis Ababa, var det først i 2015, at byen fik sin første letbanelinje. Indbyggertallet i byen forventes at stige til knap 6 millioner i 2030, så byen planlægger to nye linjer. Illustration: Turtlewong/Wikicommons.
Dårlige transportmuligheder er en gigantisk væksthæmmer i Afrikas storbyer. Men nu finansierer og opfører kinesiske virksomheder letbaner og metro flere steder på kontinentet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Byer kan være vækstmaskiner, fordi de giver indbyggerne adgang til mange flere job, end de ville have på landet, og giver arbejdsgiverne et bredere udvalg, når de skal finde de helt rigtige medarbejdere. Men for at det skal fungere, skal det være let at komme rundt. Og det er langtfra tilfældet i mange af de enorme afrikanske storbyer, der er vokset frem gennem de seneste årtier.

Urbanisering

I Ingeniørens serie af megatendenser sætter vi fokus på byernes globale vækst. De næste 33 år skal verdens byer finde plads til 2,5 milliarder nye beboere. 90 procent af urbaniseringen vil ske i Asien og Afrika. Det kan gå meget galt – men rummer også muligheden for at løfte milliarder af mennesker ud af fattigdom – og ikke mindst muligheder for dansk eksport. Følg med på ing.dk/fokus/urbanisering.

1 Byerne boomer
Verdens byer boomer – men kan de bære væksten?

Byer er både problemet og løsningen

2 Asien
Klimaforandringer truer Asiens storbyer

3 Afrika
Afrikas fremtid afgøres i byerne

Grøn infrastruktur kan mindske byernes tørst

Transport er nøglen til vækst (denne artikel)

4 Pres på landbruget
Byggeboom æder verdens bedste jord

I den kenyanske hovedstad, Nairobi, går 42 procent af indbyggerne eksempelvis til arbejde, fordi de ikke har råd til at tage en af byens talrige minibusser. Det betyder, at de med en transporttid på én time hver vej kun har adgang til 8 procent af byens job. Yderligere 28 procent bruger minibus­-taxier – men det giver kun adgang til 14 procent af byens job, fordi trafikken er så tæt.

En særlig udfordring i flere afrikanske storbyer er, at de ikke er særlig tæt bebyggede. Slumbyggeri anlægges sjældent i flere etager, og derfor er det svært at få økonomi i dyre kollektive trafiksystemer.

I nogle få storbyer er der lavet Bus Rapid Transport-systemer, men skinnebåren lokaltrafik er en sjældenhed uden for Sydafrika.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu betyder kinesiske investeringer imidlertid, at der er ændringer på vej. I Addis Ababa i Etiopien åbnede en letbane i 2015. Banen er delvist finansieret af en kinesisk eksportbank og bygget af China Railway Group.

I den nigerianske hovedstad, Lagos, er der også letbaner på vej. De lokale transportmyndigheder vil bygge syv linjer til at betjene byens knap 13 mio. indbyggere. Den første linje bliver anlagt af China Civil Engineering Construction Corporation.

Jernbaneforbindelser mellem byer er også i gang med at blive udbygget. For få dage siden åbnede en jernbaneforbindelse mellem Nairobi og Mombasa. Og tidligere i år åbnede en jernbanelinje mellem Djibouti og Addis Ababa. Igen finansieret af kinesere.

»Vi prøvede at henvende os til amerikanerne, men de havde ikke visionen ... De tænker ikke 30 år frem. De ser kun Afrika som det så ud i fortiden – som et kontinent med krig og sult. Kineserne har visioner,« kommenterede bestyrelsesformanden for Djiboutis havn, Aboubaker Omar Hadi, til New York Times.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
12. juni 2017 kl. 13:53

Vækst er mange ting og den vækst der skal fremmes er "genbrug" i ordets videste betydning.

Man skal holde op med at producere til lossepladser både materielt og politisk.

Uddannelse er godt men det er nu begrænset om alle uddannelser skal være gratis set i lyset af at taxameter systemet medvirker til en produktion af en uddannelser der ikke er arbejde til.

2
12. juni 2017 kl. 13:13

Byer kan være vækstmaskiner

Er der, stadig, nogen der mener vækst er løsningen?

  • Synd, når det reelt forholder sig ret præcist modsat!
1
12. juni 2017 kl. 11:51

Denne artikkel om transport i Afrika, fortæller om at Kina bliver den nye SUPERMAGT, her på planeten, og USA og EU har tabt bolden.