Transgene raps spirer efter ti år på marken
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Transgene raps spirer efter ti år på marken

Transgene raps kan gemme sig i jorden, overleve og spire, ti år efter at de blev sået, viser en undersøgelse fra Lunds universitet offentliggjort i tidsskriftet Biology Letters.

Transgene afgrøder er modificeret med gener fra andre arter.

Fundet udgør ingen dokumenteret helbredsrisiko, men rokker ved grundlaget for grænseværdierne for økologisk mad, og måden som genmodificerede afgrøder overvåges på, så afgrøder med farmaceutiske egenskaber eller til brændselsformål ikke havner på middagsbordet.

Bag opdagelsen står planteøkolog Tina D'Hertefeldt fra Lunds Universitet. Hun studerede en mark på Lönnstorp Experimental Farm, hvor biotekfirmaet Plant Genetic Systems ti år forinden havde sået et stykke jord med forskellige transgene raps, heriblandt en herbicide-resistant variant, som en del af et forsøg.

I 1996 fjernede firmaet den olieholdige afgrøde fra jordstykket, som så blev brugt til at gro hvede, byg og sukkerroer på. Forinden sprayede de svenske jordbrugsmyndigheder marken intensivt med kemikalier, så ingen planter burde kunne overleve.

Tina D'Hertefeldt og hendes kolleger samlede frøplanter fra området i 2005 og fandt overraskende, at 38 rapsplanter stadigvæk groede blandt de andre afgrøder. Da de testede de overlevende raps med herbicider, fandt forskerne, at 15 af raps-planterne var resistente takket være egenskaber overlevet fra de oprindelige transgene raps.

EU's grænseværdier for mad, der må betegnes som økologisk, dikterer, at det højest må indeholde 0,9 procent af sit materiale fra genetisk modificerede kilder. Med opdagelsen af de transgene raps' hårdnakkethed kan de krav blive svært at efterleve, specielt hvis nye afgrøder bliver sået på en mark, der engang var udsat for genmodificerede afgrøder.

De transgene raps er ydermere interessante, idet den karakteristiske gule blomst bruges til adskillige ting. Rapsplantens sorte frø kan anvendes dels som madolie, dels som brændsel. Restproduktet efter presningen bruges til dyrefoder. Dertil kommer, at nogle raps-frø snedkeres som potentielle farmaceutiske afgrøder, der producerer kemiske stoffer, som kan udgøre en fare, hvis de dukker op i den almindelige fødekæde.

Dokumentation

Nature: Transgenic crops can persist for ten years

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, rapsfrø er kendte for at overleve længe i jorden. Det gælder så vidt jeg husker mange olieholdige frø. Der er i sagens natur ingen grund til at forvente at denne holdbarhed bliver hverken kortere eller længere fordi man tilføjer planten et herbicid resistensgen. Utroligt at det er lykkedes de svenske forskere at lancere denne opdagelse i offentligheden som et gennembrud. De har jo bare med simple midler vist hvad man kunne forvente.
Jeg har bare svært ved at se hvordan de 15 planter man fandt nogenside kan komme til at bidrage med over 0.9% af udbyttet fra en mark, som artiklen antyder. Selv ikke ved økologisk drift.
Derimod kan man jo tænke lidt over at rapsen har spiret og groet på den mark hvert år i ti år. Tilsyneladende uden at nogen eller noget har lidt skade. Men nu ved vi den er der. Så skal der nok hældes nogle skrappe kemikalier ud.
Er det nu også GMO'en der er noget galt med?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten