Når de enorme mængder strøm fra Energiø Bornholm fra 2030 skal transporteres til Sjælland, skal kablerne gå i land og ende ved en transformerstation.
Anlægget skal bl.a. inkludere en 25 meter høj bygning, et 400 kV GIS-anlæg og såkaldte 'sivesøer'. Anlæggets byggeri vil fylde 18 hektar, og tilsammen vil området omfatte omkring 60 hektar land.
Og så skal det bygges ved landsbyen Solhøj i Høje-Taastrup Kommune.
Men Energinet kunne stort set ikke have valgt en værre placering, mener Hofor, hovedstadens forsyningsselskab.
Området er nemlig et beskyttet drikkevandsområde: Mere end syv millioner kubikmeter vand pumpes hvert år op af kildepladserne i området.
I et brev kritiserer Hofors konstituerede forsyningsdirektør Brian Hansen Energinet for ikke at have forholdt sig tilstrækkeligt til drikkevandsinteresserne:
»Transformerstationer har historisk været kilder til forurening af jord og grundvand, og en stor station af en type, der ikke tidligere er afprøvet i Danmark, bør som udgangspunkt ikke placeres i et område med drikkevandsinteresser,« begrunder han bekymringen.
»En placering af Energinets nye anlæg i området vil være i konflikt med eksisterende og uerstattelig infrastruktur,« skriver Hofor i brevet, og opfordrer Energinet til at undersøge alternative placeringer for transformerstationen.
Energinet afviser dog kritikken.
»Vores anlæg forurener ikke. Der vil være foranstaltninger, der afskærer anlægget fra grundvandet, så selv hvis der skulle ske et uheld, vil det ikke slippe ud. Vi har allerede andre transformerstationer i områder med drikkevandsinteresser, og der er ikke påvist en forurening,« siger Marian Kaagh, vicedirektør for eltransmission i Energinet, og understreger, at de er ved at indgå en dialog med Hofor.
Energinet valgte placeringen ved Solhøj bl.a. på grund af dets nærhed til de eksisterende højspændingsledninger, og fordi det 700 hektar store område giver plads til fremtidige udvidelser af anlægget, uden at overskride støjgrænserne i forhold til naboerne.
De alternative placeringer ved Hove og Avedøre blev fravalgt primært på grund af manglende plads, fremgår af et notat fra Energinet.
Men udvælgelsen af området er foregået på de ‘forkerte præmisser’, mener borgmestrene i de to kommuner Høje-Taastrup og Ishøj, Merete Amdisen (A) og Michael Ziegler (K), der sidenhen er blevet midlertidigt afløst af Kurt Scheelsbeck (K) grundet sygdom.
Den 1. oktober modtog de et brev fra indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen, hvor han udtrykker ønske om at lave et landsplandirektiv for projektet, der kan trumfe kommunernes egen planlægning.
Det fik de to borgmestre til at råbe op om processen i et samlet brev.
»Med udgangspunkt i en teknokratisk-økonomisk analyse har Energinet bedt os sætte gang i en kommunal planlægning, der baner vejen for projektet uden reel borgerinddragelse.«
Her kritiserer de bl.a. beslutningen om at placere anlægget i det åbne land frem for et eksisterende industriområde, og kalder hele processen for en 'statslig skueproces'.
Samme opfattelse lader naboerne til at have:
Til et borgermøde den 7. november stimlede folk sammen i en fyldt gymnastiksal og rettede adskillige kritikpunkter og vrede tilråb mod Energinet, ifølge Sjællandske Medier.
Det er ikke kun selve anlægget, folk bekymrer sig for.
Byrådsmedlem i Ishøj Ole Beckmann (V) kalder projektet »galimatias,« og stiller sig skeptisk overfor, hvor meget Energinet egentlig har gennemtænkt projektet før placeringen er blevet valgt.
»Jeg synes i bund og grund, at der er tale om hastværk i sagsbehandlingen, og at der mangler at blive tænkt i helheder. Der er tale om et af Danmarks største grundvandsreservoirer og et område med naturhistoriske værdier. Og de har slet ikke undersøgt adgangsforholdene ude i området: Lige nu er der kun nogle få smalle landsbyveje, som begrænser tilkørselsforholdene. Så de vil nok skulle bygge nye veje, og hvordan vil de så påvirke miljøet?«
Han frygter også for, at myndighederne ikke har tænkt den sikkerhedspolitiske situation ind i vurderingen: Om man vil kunne forhindre en grundvandsforurening i tilfælde af sabotage.
Ole Beckmann og flere andre interessenter har også udtrykt bekymring om et muligt Power-to-X anlæg, da det fremgik af en intern præsentation mellem Ishøj Kommune og Energinet, at transformerstationen i fremtiden muligvis kan kobles til sådan et.
Men ifølge Marian Kaagh er der heller ikke her noget at være bange for, da et Power-to-X-anlæg ikke behøver blive placeret i samme område som transformerstationen. Selv hvis det skulle komme på tale, vil det kræve en ny tilladelse fra kommunen og en separat miljøvurdering, forklarer hun.
Marian Kaagh forsikrer om, at processen vil forløbe helt efter bogen, og skulle der vise sig at være en fare for miljøet, vil Energinet tage processen derfra.
»Miljøministeriet skal jo udarbejde en miljøvurdering af projektet, og der vil alle de her overvejelser blive belyst.«
Indtil den 5. december kan alle indgive høringssvar, som skal behandles i projektets miljøkonsekvensrapport. Ud fra den skal Miljøstyrelsen udarbejde en miljøvurdering, og dermed fastslå, om transformerstationen er foreneligt med grundvandsinteresserne. Det skal efter planen munde ud i en mijøtilladelse i slutningen af 2024.
Fra 2030 skal Energiø Bornholm stå færdig og levere 3 gigawatt til det danske og internationale elnet.
