Trafikstyrelsen udsender advarsel mod lommevogne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trafikstyrelsen udsender advarsel mod lommevogne

Illustration: VTG

Jernbanens sikkerhedsmyndighed udsender nu en advarsel for det samlede danske jernbanenet, efter at en trailer fra en lastbil onsdag løsrev sig fra et godstog og udløste landets værste jernbaneulykke i flere årtier. Otte personer blev dræbt, da lastbiltraileren ramte et lyntog i modsat retning på Storebæltsbroen.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen advarer mod at anvende vogntypen lommevogne ved transport af lastbiltrailere, også kendt som sættevogne. Advarslen kommer på baggrund af en orientering fra Havarikommissionen, som er i gang med at undersøge ulykken på Storebæltsbroen.

»Henvendelsen bygger på, at der er identificeret en mulig risiko for, at sættevognen ikke låses fast til skammel/saddel i forbindelse med transport. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ikke fået dokumentation for, at denne risiko er begrænset til en bestemt type lommevogne, type af skammel/saddel eller kombinationen af disse. På baggrund af dette udsender styrelsen denne advarsel,« skriver Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på sin hjemmeside.

Skærpet kontrol af låsemekanismen

Der er ikke tale om et egentligt forbud mod at køre med lommevogne, bekræfter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen over for Ingeniøren. Styrelsen opfordrer landets godsoperatører til at udføre ekstra kontrol ved sikringen af låsemekanismen, når sættevogne monteres på godsvogne.

»Advarslen blev sendt direkte til de relevante operatører på banen og skal ses som en opfordring til ansvarlige godsoperatører om at udføre ekstra kontrol ved sikring af låsemekanismen, når sættevogne monteres på godsvogne,« skriver kontorchef i styrelsen, Claus René Pedersson, til Ingeniøren.

Låsemekanismen omfatter den såkaldte kongetap forrest på lastbiltrailernes underside, der siden ulykken onsdag har været genstand for debat. Ved monteringen fastlåses tappen til skamlen på lommevognen, og mekanismen kan modstå stor belastning. Meget peger derfor på, at kongetappen ikke har været ordentligt fastlåst på den lommevogn, der var involveret i ulykken.

Læs også: GRAFIK: Sådan burde lastbilstrailer være fastgjort til ulykkestog

Foreløbigt kun en mistanke

Claus René Pedersson fortæller, at der indtil videre kun er tale om en mistanke om, at låsemekanismen udgør en sikkerhedsrisiko.

»Efter den tragiske ulykke på Storebæltsbroen den 2. januar har Havarikommissionens foreløbige undersøgelser indikeret, at der kan være en sikkerhedsmæssig risiko forbundet med fastgørelsen af sættevognen til skammel/saddel i forbindelse med transport. Når Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bliver præsenteret for en mistanke om en sikkerhedsmæssig risiko, overvejer vi straks, om mistanken kræver, at der iværksættes nye, sikkerhedsmæssige tiltag og i givet fald hvilke der vil være passende i det konkrete tilfælde,« skriver han.

Havarikommissionen bekræftede i sidste uge over for Ingeniøren, at kongetappen blandt flere andre elementer er i kommissionens søgelys under den igangværende undersøgelse.

Læs også: Havariundersøger: »Vi undersøger alle dele ... også kongetappen«

»Vi har efterhånden fået registreret og samlet en lang række dele, som vi skal til at inspicere nærmere. Om kongetappen er blandt dem, kan jeg ikke komme ind på. Men den har vores interesse ligesom andre dele,« fortalte havariefterforsker Bo Haaning, der torsdag ikke ønskede at gå i detaljer med status på efterforskningen.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er i øjeblikket i gang med at afklare, om risikoen kan afgrænses til bestemte typer af godsvogne eller skamler.

Opdateret 13.43 med kommentarer fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tænk engang man har gæt siden 1988 transportet millioner af sådanne trailere på togvogne rundt i hele europa over en distance på mia. af km uden uheld.
( pånær en hændelse et sted i norge for år tilbage hvor ingen kom til skade ).

og få dage efter en enkelt ulykke sker så skal man straks ind og opfordre dit og dat .

man stille sig det spørgsmål....hvor stort er problemet egentligt når det kommer til stykket, vognene og trailere har jo vist sin værd i årtier og er en utrolig sikker måde at transportere trailere fra a-z.
Hvis alle disse lastbil trailere skulle være kørt på landevejen så ville mange hundrede mennesker have mistet livet igennem tiden.

Men ja tragist ulykke, men måske skulle man lige tage det lidt med ro og tænke over hvor stort problemet egentligt er og "undskyld mig" om ikke det rent faktisk er mere end acceptabelt med 1 ulykke hvert f.eks. 30 år rent samfunds medsigt og økonomisk.

Som alle ved så uanset hvad man gør, så vil der ske ulykker her i livet.

PS.. Yderligere arbejder EU for at lommevognene skal udbredes i et gigantisk transport netværk hvor man vil lave fuld automatiserede af/pålæs anlæg over hele europa.
Når man fraråder at bruge lommevogne så vil det få gigantiske konsekvenser for
det projekt især hvis der kommer et desideret forbud.

EStrab projektet, spol til 4.41 for at se hvordan transport af trailere kommer til at se ud i fremtiden
https://www.youtube.com/watch?v=9ugx87dSmBg

  • 29
  • 20

måske skulle man lige tage det lidt med ro og tænke over hvor stort problemet egentligt er og "undskyld mig" om ikke det rent faktisk er mere end acceptabelt med 1 ulykke hvert f.eks. 30 år rent samfunds medsigt og økonomisk.

Selvfølgelig skal man ikke lave ubegrundede forbud eller lignende mod lommevogne, men vi skal aldrig acceptere at sådan en ulykker sker.

  • 24
  • 0

ænk engang man har gæt siden 1988 transportet millioner af sådanne trailere på togvogne rundt i hele europa over en distance på mia. af km uden uheld.
( pånær en hændelse et sted i norge for år tilbage hvor ingen kom til skade ).

Peder - enig

Norge var en usikret container i 33 m/s, og Hectorrail havde et uheld med en lommevogn i Hamborg, som kunne forklares ud fra manglende fastholdelse af kongetap - menneskelig tilsyns svigt

  • 9
  • 0

Helt enig!
Der er vist op til 30 vogne i sådan et "øltog". Jeg ville være mere tryg ved at passere dem på Storebæltsbroen i et modgående godstog (selv i kuling) end at skulle overhale alle 30 på motorvejen i bil - også i morgen!
Men man skal naturligvis forbedre sikkerheden - i første omgang med skærpet manuel kontrol af lommevognene inden de afsendes, men måske man kunne kigge på en lidt smartere mekanisk løsning fremover - f.eks. en rød advarselsskive der skubbes frem hvis pladen ved kongetappen er belastet, men låsen ikke står i hak?

  • 33
  • 1

og få dage efter en enkelt ulykke sker så skal man straks ind og opfordre dit og dat.

Slap dog af!
De opfordrer bare til en ekstra kontrol, inden man sender vognene ud på jernbanenettet. Det burde altid være en selvfølge, men er nok ekstra vigtigt i den nuværende situation, indtil ulykken er fuldstændig opklaret.

  • 23
  • 0

Når en fejl er sket, kan den ske igen.
Måske er tappen ikke gået i indgreb ved lastningen - måske er den smuttet ud af indgreb undervejs - måske er det mekanismen - måske er det tappen, der har en fejl. Måske det er gået godt millioner af gange. Men der er mange producenter af lommevogne - og mange underleverandører af skamler. Der sidder millioner af kongetappe på trailere af mange fabrikater fra mange lande. Der kan være fabrikationsfejl. Der kan være sket en skade mens traileren kørte i den anden ende af verden. Måske en uprofessionel reparation.
Engang slog en DSB-mand på alle toghjulene for at høre sig frem til mulige revner - måske den samme procedure skal indføres for kongetapper?
Det er i hvert fald vigtigt at være særlig agtpågivende indtil årsagen er afklaret, så godt som det må vise sig muligt.

  • 10
  • 1

Der burde være noget ala dette, noget som viser både korrekt tilkobling og om kuglen er slidt:

Christian - det er der også - der er fjederbelastet udløsermekanismen, som skal trækkes ca. 5 cm ud. Når tappen går ned i hullet udløses mekanismen og håndtaget skal gå de 5 cm ind. Prøvningen foregår ved at trække i håndtaget - det skal gå løst.

Ellers er det fordi kongetappen står på udløsermekanismen.

Lige nøjagtig kuglekoblinger er en dårlig reference - der er uheld hver år med dem. Har selv oplevet det i Sydtyskland kl 4:00 om morgen

  • 5
  • 0

Der kan være fabrikationsfejl. Der kan være sket en skade mens traileren kørte i den anden ende af verden. Måske en uprofessionel reparation.
Engang slog en DSB-mand på alle toghjulene for at høre sig frem til mulige revner - måske den samme procedure skal indføres for kongetapper?

Nu er det specifikt låsemekanismen som advarslen går på. Det er også ret usandsynligt at der skulle være tale om et træthedsbrud i kongetappen da det må formodes at kræfterne er en del mindre når traileren er sat på en lommevogn end når den trækkes af en truck.

  • 4
  • 0

Ja, man kan ikke andet at være enig med Mike Allmist. Ikke en formel regelændring, men en 'regelændring', som allerede var trådt i kraft, på et uformelt plan. Der har allerede fra politisk plan været foreslået at man, indtil havarikommissionens arbejde foreligger, ikke tillader at godsvogne køres med højere hastighed end 50 km/h på brostrækninger. Ulykken har været ordentligt 'wake up'-call mange steder, og kommer uden tvivl et antal 'regelændringer', både formelle og uformelle fra forskellige steder:

Der vil på EU-plan, udstedes en række forordninnger med krav om en mere sikker fastførelse af sættevogne og andet gods til selve jernbanevognen. EU vil sikkert også fastsætte begrænsninger mht transportens udførelse, samt komme med særlige krav til transporter på baner med persontrafik med relativt høje hastigheder.

EU vil aldrig kunne forhindre at de politisk styrede myndigheder kommer med særlige krav motiveret med særlige nationale forhold som ekstreme temperaturer, vindforhold, højde over havet, tunneler under vandoverflader etc.

Lokalt vil banemyndighederne, i Danmark Bane Danmark komme med skærpede krav til togoperatørerne omkring transportens udførelse.

De forskellige togoperatører vil også stille med krav til banemyndighederne om hvordan transporter må udføres fx af andre togoperatører.

Togoperatørernes kunder vil også tillade sig at stille krav til togoperatøren omkring transportens udførelse. Logistikken omkring sættevogne og andet stort gods på togvogne er ofte meget tids- og ressourcekrævende og den økonomiske gevinst ift regulær vejtransport, er ikke nødvendigvis et plusregnskab, så hvis en stor kunde helt uforskyldt ser sit 'brand' på nationale og internationale mediers forsider, lige som Carlberg nu har oplevet, kan man hurtigt finde anledning til at ophæve kontrakten!

John larsson

  • 3
  • 15

ikke helt enig, Claus.
Der står: " - identificeret en mulig risiko for, at sættevognen ikke låses fast til skammel/saddel - "
Det kan være mekanismen - det kan også være en manglende tap (eller en beskadiget) Eller at tappen rammer helt ved siden af skammelen.
Og så synes jeg, mindst en af videoerne af læsning, viser en noget hårdhændet håndterinng af traileren.

  • 0
  • 1

@John Larsson

Der har allerede fra politisk plan været foreslået at man, indtil havarikommissionens arbejde foreligger, ikke tillader at godsvogne køres med højere hastighed end 50 km/h på brostrækninger.


Den politisk "plan" er ikke foreslået ud fra en faglig vurdering. Det kan være falsk trykhed, da ulykken med de oplysninger er kommet frem, også kunne være sket andre steder end på broen. Vind på broen kan muligvis have gjort et allerede opstået problem udviklede sig. Jeg er mere tryg på, at myndighederne handler på det, så der kommer fokus på det reelle problem.

  • 3
  • 0

Eller, hvis jeg forstår det ret, den er trukket ud og sat i hak, hvor tappen er løs for losning.
Korrekt?

Peter - man trækker udløser mekanismen 5-8 cm ud og sætter håndtaget i et hak. Når kongetappen rammer en modpartstap i hullet, falder udløseren ind på plads.
Hvis noget er gået galt, så kongetappen står ovenpå udløsermekanismen, vil udløser mekanismen ikke være løs/ fjederpåvirket.

Vil tro at man skal trække med en 150-200 N i udløserhåndtaget for at trække den ud i hakket

  • 1
  • 0

Læs nu hvad, der står:
"Der er ikke tale om et egentligt forbud mod at køre med lommevogne, bekræfter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen over for Ingeniøren. Styrelsen opfordrer landets godsoperatører til at udføre ekstra kontrol ved sikringen af låsemekanismen, når sættevogne monteres på godsvogne."
Det er jo kun sund fornuft.

  • 10
  • 0

Hvis Kongetappen er korrekt låst, hvad vil der så ské, hvis Traileren kører baglæns på Vogntoget?
....så er den låst i "bagenden" mens "forenden" er ulåst (står på sine hjul) og lige bag Lokomotivet (den der fløj afsted) ?
Traileren kan blive en ren "ballon" hvis der går hul på bagenden af traileren, lige bag lokomotivet?
Kun vægten holder vognen på plads, i den ende, der ikke er låst af Kongetappen?

  • 1
  • 10

@Peter Madsen:

ikke helt enig, Claus.
Der står: " - identificeret en mulig risiko for, at sættevognen ikke låses fast til skammel/saddel - "
Det kan være mekanismen - det kan også være en manglende tap (eller en beskadiget)

Hvis det specifikt skulle være et problem (eks. materialefejl) med kongetappen, så havde advarslen nok ikke kun omfattet brug af lommevogne til godstransport. Så havde advarslen nok også dækket lastbiltrafik.

  • 6
  • 0

Forbyd godskørsel på jernbaner i Danmark.
Miljøfordelen er Djøfsk og indtægtstabet på Storebælt betragteligt.
For fremtidige jernbaneanlæg i Danmark gør det pokker til forskel at persontog trækker på hver aksel og godstog på 6 ud af 300.

  • 1
  • 26

Sækbanegård, den forstår jeg ikke, forklar lige....
Den trailer der fløj af togvognen, var den lige bag lokomotivet?
(udsat for sug, og anden "beskidt" vind, mere end dem der kom efter i læ)
Jeg aner ikke, om den "flyvende" trailer stod bagvendt!
Men hvis den gjorde, og bagenden blæste ind, har vinden noget at få fat i ?
(og kun fastlåst i modsatte ende)
Absolut kun tanker (ikke en påstand) så venter spændt på, hvad ekspertene finder frem til (og gerne inden alt for længe ;-) )

  • 0
  • 9

Findes der et foto/video af, om Traileren (den lige efter lokomotivet) vender korrekt? (inden uheldet)
....udover den tomme vogn?
....traileren der står først, efter lokomotivet, bør i den grad være sikret (og perfekt "monteret")?
Står den første perfekt, står resten i delvist læ...........?

  • 0
  • 10

Findes der et foto/video af, om Traileren (den lige efter lokomotivet) vender korrekt? (inden uheldet)
....udover den tomme vogn?
....traileren der står først, efter lokomotivet, bør i den grad være sikret (og perfekt "monteret")?


Rene - medmindre man får en hjerneblødning og glemmer alt, hvad man er blevet uddannet til og har arbejdet med de sidste år! Skamlen og kongetappen skal gå i indgreb, og det kan kun ske på en måde.

[/quote]Står den første perfekt, står resten i delvist læ...........?[/quote]
Nå - hvad med sidevind

  • 4
  • 0

Bare fortæl, det er det vi efterspørger, nemlig viden! ;-)
Det kan absolut ikke lade sig gøre, at laste en trailer forkert (180 grader forkert) grundet stress tidsnød etc?
Fortæl mig, det er fysisk umuligt?
Jeg er pensioneret, fra 45 års slid, indenfor lager/logistik/transport.
Hvad togvogne/trailere angår, har jeg absolut ingen viden!
(læsset og tømt de gamle togvogne, har jeg alt for megen erfaring med (slidgigt))
Du siger (eller gør ikke) det er fysisk umuligt, at sende en trailer af sted på togvogn, uden den vender rigtigt og bliver låst?

  • 0
  • 11

Bare fortæl, det er det vi efterspørger, nemlig viden! ;-)
Det kan absolut ikke lade sig gøre, at laste en trailer forkert (180 grader forkert) grundet stress tidsnød etc?
Fortæl mig, det er fysisk umuligt?


Rene - det er fysisk umuligt medmindre man er gået i helt sort rent menneskeligt
https://jyllands-posten.dk/pictures/image/...
Der er kun EN kongetap og EN skammel og den sidder fremme ved lokomotivet ...
Og nu står jeg af i f.t. dig - dine spørgsmål er sgu' for pinlige ...

  • 8
  • 0

Øltoget er mellem 30 og 38 sættevogne langt med en lille lastbil på enden, troede jeg havde en video af det, men viste sig at være et andet lommevogns-godstog, talte efter der og det pågældende tog var 38 lommevogne langt. DB har oplyst de tager 30 ture om ugen for Carlsberg alene, så det er cirka 1000 øl-trailere, som motorvejsbilisterne ikke skal interagere med mellem Fredricia og Høje Taastrup.

Andre godstog kører også flere gange hver dag med lommevogne, fyldt med sættevogne fra forskellige vognmandsfirmaer, et kvalifiseret gæt er, at denne type godstog aflaster et sted mellem 3000 og 5000 trailere om ugen på E20 - hovedsagligt i dagtimerne. Det er kun baseret på hvor often jeg ser øltoget i forhold til de andre lommevogns godstog på Odense station gennem året. Det er et sted mellem hver tredje og hver femte af den type godtog. Kom endelig med bedre tal, hvis du kan finde den et eller andet sted.

Det er altså tal som gør en forskel i ulykkelsstatistikkerne, trængelsen og bilisternes brug af E20. Selvfølgelig var det tragisk at der var en ulykke, men skal vi ikke stoppe med at bruge en sikker transform, derimod skal vi gøre den sikker igen, dvs. undersøge hvorfor der gik galt denne sorgens dag, lære af det og sørge for det aldrig sker igen.

Og ja, før nogen spørger, så er jeg daglig pendler på lige den rute, nu med en ængstelig familie, som spørger om jeg ikke er urolig når lyntoget møder et godstog. Det er jeg ikke.

  • 7
  • 0

Andre godstog kører også flere gange hver dag med lommevogne, fyldt med sættevogne fra forskellige vognmandsfirmaer, et kvalifiseret gæt er, at denne type godstog aflaster et sted mellem 3000 og 5000 trailere om ugen på E20 - hovedsagligt i dagtimerne.

Gilli - mon ikke man skulle spørge sig selv, hvad det havde betydet af dræbte + tilskadekomne i de sidste 20 år, hvis det havde været vejtransport

Iøvrigt - dir tal er ikke helt forkert - den her https://www.youtube.com/watch?v=0uKUonPmWNc har 32 trailere ombord

  • 3
  • 0

Er dette 'rail worthiness directive' sendt ud til Europæiske operatører af vognene, som ikke lige kører på Storebælt, eller andre dele af Bane Danmarks infrastruktur?

  • 0
  • 1

Gætterier fra bordkanten:
Hvis det er muligt, at låsmingen af kongetappen kan svigte, så er det givetvis sket mange gange tidligere, men uden at det har haft nogen fatal konsekvens. Hvorfor er det så sket denne gang, med andre ord, hvad er anderledes denne gang?

Traileren har trykluftbremser, og derfor er den bremset af, når den er koblet fra trækkeren. Derfor skal der en del kraft til for at få den til at flytte sig på lommevognen. Trailerne står i læ af hinanden hele vejen ned gennem toget, undtagen den forreste, som rager op over lokomotivet. Det vil sige, at det overvejdende vil være svigtende låsning af den forreste trailer, der resulterer i, at en trailer flytter sig
Det er den forreste trailer, der er impliceret i uheldet.
Når togen kører ind i tunellen opstår det en trykbølge på fortanten af toget, og altså væstenligst på den forreste trailer.

Under normale vindforhold mm vil forreste trailer med svigtet låsning ikke flytte sig nævneværdigt sideværts under transporten, da der ikke er store sideværtskræfter i spil. Det var der den 2. januar på Storebælt, i og med, at der var 21 m/s vind, endda kold luft (højere density).

Hvad der er sket derfter, hvor meget traileren kan flytte sig sideværts mm oppe på lommevognen, det skal jeg ikke gisne om, Blot at den forreste vogn er mest udsat, at kørsel ind i en tunnel kan øge kræfterne på den forreste vogn, og at sidevinden dermed kan blive den sidste faktor i af traileren krænger over eller på anden vis kommer ud over lokkevognen

Chr.

  • 3
  • 0

Jan - i jagten på en anden video, har jeg set i et par videoer, at amerikanerne uden problemer bare stiller traileren ovenpå en flat-bed wagon alene med støtteben og bagerste hjulpar.

Ingen anden sikring ..

Blæser det aldrig i USA?

Det har jeg også set, i øvrigt også andre steder end i USA...
Jeg tror det kun er på dedikerede godsbaner i USA (dem er der rigtigt mange af).

  • 1
  • 0

Det bliver nu helt forbudt at køre med den type vogne på det danske jernbanenet.

Fra: http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Presse/Ny...

Dette forbud gælder indtil de jernbanevirksomheder, der fragter gods på jernbanenettet har opfyldt en række betingelser.

Og fra den vedhæftede PDF:

Forbuddet gælder indtil [jernbanevirksomhed] har dokumenteret ne-
denstående, dog højst 14 dage fra dags dato , jf. § 75, stk. 2 i jernba-
neloven . Herefter vil styrelsen vurdere om forbuddet skal opretholdes.

Aviserne kører selvfølgelig på med fuld skrue, men reelt gælder forbuddet kun midlertidigt.

  • 2
  • 1

Det kunne være at bagenden der er blæst af, så det kun er kongetappen der har fast holdt vognen på traileren. Som så er blevet slæbt med røven ud over siden, og har skabt de gnister som togføren så før den snittede siden op på hans tog?

  • 0
  • 4

Kan være rigtig nok,, hvis de har bolten og den ingen skader har, så må man jo nok konkludere at den ikke har været låst..!
Men mon ike de får stykket sig sammen til et rimelig klart billede af forløbet når stumperne er samlet og undersøgt.

  • 0
  • 0

Jacob - det har du ret i; men måske rækker Styrelsens fuldmagt kun til at udstede 14 dages forbud/ påbud ad gangen

Det lyder ikke usandsynligt, men der er ingen af de artikler jeg har set, der overhovedet nævner at forbuddet er midlertidigt, og at virksomhederne kan dokumentere sig ud af det. Når aviserne gladeligt udelader det, er det jo nok fordi den slags detaljer ikke trækker læsere til...
Jeg havde dog håbet at lige Ing.dk ville have den detalje med, men næh... :(

  • 2
  • 1

Så vidt jeg kan se har traileren stået med forenden, kongetappen, forefter, og stadig så vidt jeg kan se, så¨er det enden med kongetappen, der har pløjet sig ind i IC4 toget, mens bagenden med hjulene stritter ud fra siden af passagertoget. Det kan godt, på ølkasserne i de efterfølgende vogne, se ud til at det er hjulene og måske støtteben, der har flænset kasser og pressenning.
Jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at traileren har vendt sig rundt for-agter i forhold til, hvordan den blev lastet. I da fald var den, efter min vurdering, faldet af lommevognen.

Chr,

  • 1
  • 0

@Jacob Rasmussen:
Jernbanelovens §75 Stk. 2.:

Forbud efter stk. 1 kan meddeles mundtligt eller skriftligt og har virkning fra modtagelsen. Et mundtligt meddelt forbud gælder i 3 dage. Et skriftligt forbud gælder i 14 dage. Forbud kan forlænges skriftligt.

Så, mon ikke styrelsen forlænger forbuddet hver 14. dag indtil der foreligger den fornødne dokumentation?

  • 2
  • 0

Blot ud fra alt det pt. oplyste (inkl. i bl.a. denne debat), - så vidt jeg husker og har forstået det hele, – er jeg nået frem til de to følgende hypoteser:

1: Efter slid på kongebolten, hullet, og/eller låsestangen/-føringen er kongebolten ikke længere effektivt fastholdt af låsestangen. – Kombineret med for sjælden/mangelfuld syn/egeninspektion i forhold til, hvor hurtigt sådan kritisk slid - worst case - kan opstå. Og måske yderligere kombineret med, at ikke alle kongebolte/huller/låsemekanismer er fremstillet i helt samme mål, og/eller for vide tolerancer burde strammes?

2: Traileren hviler ikke korrekt af på sadlen, - f.eks. på grund af sejt fedt/sand/skidt på sadlen eller i bunden af kongeboltens hul, eller sadlen kan ikke vinkle frit/tilstrækkeligt, eller for lange støtteben (der står på lommevognens bund), eller trailerfronten hviler af på lommevognen et andet sted. Enden af kongebolten kommer derfor ikke i bund i sit hul, men kun så dybt, at enden står i et niveau, der er en smule over låsestangen. Trods den ufuldstændige isætning af kongebolten frigives låsemekanismen og vognens bremsesystem som følge af påvirkning via en klat fedt (/sej fedt-skidt-blanding?) i bunden af hullet. Måske medfører rigelig fedt og/eller manglende systematisk kontrol, at det ikke opdages, at traileren ikke ligger rigtigt an på skamlen?

I begge tilfælde kan låsestangen føles sædvanlig fritgående og togets bremser frigives.

På Storebælt medfører den kraftige vind, at den lette og ikke fastlåste trailer løftes/vippes af lommevognen kort før mødet med IC4-toget.

Måske er der noget, der kan udelukkes eller tilføjes af trådens mere indsigtsfulde debattører? - Gerne noget, der i højere grad forklarer, hvorfor uheld er så ekstremt sjældne (Måske er anvendelsen af helt præcis den givne fabrikat lommevogn med helt præcis den givne fabrikat trailer sjælden, eller der smørres usædvanligt rigeligt med noget usædvanligt sejt fedt, eller....??).

  • 4
  • 0

Måske er der noget, der kan udelukkes eller tilføjes af trådens mere indsigtsfulde debattører?

Peder - starter lige et andet sted - når jeg ser at containere og skiftelade (der ikke vejer meget) bare anbringes ovenpå 4 tappe uden yderligere fastspændinger.
Det samme ses i Amerika, hvor trailere bare anbringes ovenpå en flat bed car (jernbanevogn) og kongetappen bare ned i et usikret hul - så spørgsmålet, om der virkelig sker så meget ved at trailerens kongetap "bare var nede i hullet" uden fastspænding. Sluttelig viser Havarikommisionens test af kongetappe/ skamler med stor fejlmargin, at der kører/ har kørt millioner defekte lommevogne rundt de sidste 20 til 50 år ulykker af betydning.

Jeg tror mere på, at kongetappen har været fejlanbragt bag skamlen, og det har været skammel mod skammel - så intet forhindrer, at sidevinden presser den til siden.

  • 2
  • 0

@ Karsten

""" Jeg tror mere på, at kongetappen har været fejlanbragt bag skamlen, og det har været skammel mod skammel - så intet forhindrer, at sidevinden presser den til siden."""

Er det ikke et problem for din ovenstående hypotese, at så ville kontrolsangen ikke være frigjort, og togets bremser ikke være blevet givet fri? Og ville ham, der (altid?) står og dirigerer truck-/kranføreren overse en så betydelig fejlplacering?

Jeg må medgive dig, at det er problematisk, kun at fokusere på kongeboltens fastholdelse, men mon ikke, at det alligevel - i det mindste - er en væsentlig (sandsynlighedspåvirkende) faktor?

Det fremgår her: https://finans.dk/erhverv/ECE11111810/traf... at: ”Bl.a. havarikommissionen og Trafikstyrelsen deltog i mandagens test, som blev udført af og hos DB Cargo, der ejer det godstog, som var impliceret i ulykken.

Så foreløbigt, kan det vist stadig tænkes, at den manglende fastlåsning kun sjældent forekommer andre steder. - F.eks. hvis det i høj grad er de samme atypiske men af én eller anden grund uheldige kombinationer af lommevogne og trailere, der kører ”øl-turene”, og/eller hvis disse upåagtet udsættes for noget atypsik (korroderende stoffer/fygesand/glasskår/elefantøl/ …?) eller serviceres på en uheldig måde in-house eller på samme sted (hvor man har den store tønde med den særligt seje smørrefedt/eller..…?).

Eller er der allerede nu også udført gentagne fejlvisende tests andre steder?

I modsat fald, synes jeg ikke, at det kan passe, at der er foretaget millioner af trailerpåsætninger på lommevogne, uden at der - tusinder af gange – mere eller mindre tilsigtet - er blevet løftet lidt i traileren, og uden at man har reageret på, at kongebolten da ofte viste sig ikke at sidde fast, og heller ikke selvom frigørelses-og kontrolstangen var blevet frigjort af sit ”hak” og bremserne givet fri. Og skulle man ikke også tro, at der findes særligt forsigtige operatører eller sjælefredssøgende kran-/truckførere, der - i det mindste i en periode - har pålagt sig selv et lille afsluttende kontrolløft?

I forhold til de anderledes typer løst pålagte lad/containere, du nævner, kan det gøre en forskel, at trailerne her kun står på tre ”ben”, hvoraf de to er (2x3 stk) luftgummihjul, der ikke udgør helt stive understøtninger og er alene om at forhindre traileren i at rulle omkring sin længdeakse, og hvor der er betydeligt udhæng over det 3. ben (dvs. skamlen) fortil, ligesom vinden kan tænkes at sætte den heller ikke særligt vridningsstive trailer i bevægelser, der måske falder uheldigt sammen med et egensvingningstal og/eller forstærkes af noget a la Karmansk afløsning, ligesom traileren jo også vindpåvirkes på undersiden. + Vindpåvirkningen peaker måske lige på det værst tænkelige tidspunkt i forhold til sådanne allerede igangsatte gentagne bevægelser? - og forstærkes af vind, der presses udenom det forholdsvis vindglatte lokomotiv?.

  • 1
  • 0

Er det ikke et problem for din ovenstående hypotese, at så ville kontrolsangen ikke være frigjort, og togets bremser ikke være blevet givet fri? Og ville ham, der (altid?) står og dirigerer truck-/kranføreren overse en så betydelig fejlplacering?

Peder - det er jeg enig med dig i! Og igen de er mennesker! En kollega er ikke kommet sig ovenpå Nytåret, og man står alene med alle inspektioner

Togets bremser har intet med kontrolstangen at gøre. Allerhøjest er der en rangeruhelds detektering - men når den først er resat, er der ingen yderligere detektering under transporten.

  • 1
  • 0

Der kan være flere episoder vi ikke har fået kendskab til

Jan - uanset hvordan jeg Googler på Hectorrail/ Hector rail+hamborg/ hamburg, ulykke/olycka/ unfall+2014, kommer der ikke noget brugbart

Det er som om at uheldet har fyldt meget lidt i de tyske medier og befolkning
Nu ved jeg ikke hvordan formidlingen foregår på ERA.EU - måske har man kun forpligtigelse til at meddele et uheld, og det er de enkelte stater der efterfølgende skal holde sig orienteret?

  • 0
  • 0

Togets bremser har intet med kontrolstangen at gøre. Allerhøjest er der en rangeruhelds detektering - men når den først er resat, er der ingen yderligere detektering under transporten.

Tak Karsten – men ovennævnte antager og skriver jeg heller ikke. Jeg antager, at en påvirkning af en stang/føler i bunden af kongeboltens hul fører til frigivelse af dels kontrolstangen (så låsen trækkes ind) og en frigivelse af bremserne (eller muliggørelse deraf, er det jo nok ”højest”). Det sidste er noget, jeg mener at have læst et sted, som jeg desværre ikke lige kan genfinde, så se gerne bort fra dette, hvis du er sikker på, at det "er en and".

Til den sidste af mine to hypoteser, vil jeg her tilføje, at de laveste temperaturer på Sjælland var under 0 grader natten op til ulykken, hvilket kan betyde, at der måske også kan have stået noget is i det evt. (f.eks. med rigeligt fedt) tætnede kongebolts-hul, da kongebolten (som også blot gættet!) kun delvist isættes.

Vi kan for min skyld godt stoppe gætterierne, for havarikommissionen må vist allerede være nået frem ved en forståelse, nu hvor jeg lige hører, at kørselsforbuddet er blevet ophævet.

  • 1
  • 0

Er dette 'rail worthiness directive' sendt ud til Europæiske operatører af vognene, som ikke lige kører på Storebælt, eller andre dele af Bane Danmarks infrastruktur?

Ifølge TV2 er henvendelsen omkring Hector Rails ulykke i Tyskland, ikke blivet videreinformeret til danske myndigheder eller togselskaber.

Det virker underligt, at noget som inden for luftfart er en selvfølge, ikke fungerer efter hensigten inden for jernbaner...

  • 3
  • 0

Nu ved jeg ikke hvordan formidlingen foregår på ERA.EU - måske har man kun forpligtigelse til at meddele et uheld, og det er de enkelte stater der efterfølgende skal holde sig orienteret?


Nu er godkendelsen af disse lommevogne på EU plan, så var det måske forventet at de der godkender vognene i det mindste er informeret. Men videreinformering skal så ske til medlemsstaternes trafikministerier. Bliver der ikke indsamlet data, går der ekstra lang tid før problemet erkendes så det kan løses.

Som det nævnes med fly, er der et problem gribes der ind over for problemets udbredelse. Er der problemer med biler, tilbagekaldes de så problemet løses.
Er der manglende regulering med tog og vogne, bare fordi de kører på skinner?

  • 0
  • 0

Togets bremser har intet med kontrolstangen at gøre. Allerhøjest er der en rangeruhelds detektering - men når den først er resat, er der ingen yderligere detektering under transporten.


Lokoføreren af godstoget udtaler sig her:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/togulykk...

Det var først, da lyntoget var passeret, og ulykken var sket, at godstogs-lokoføreren opdagede, at noget var galt. Han hørte ikke braget. Han mærkede ikke rystelserne.

  • Først længere fremme opdager han, at han mangler strøm og luft på toget. Det er der, han opdager, at der er noget galt med hans tog. Der går over en kilometer, før toget holder stille, siger Preben Steenholdt Pedersen til P1 Morgen.

Så holder han der og kalder fjernstyringsanlægget og spørger, om han må gå ud. Han skal sikre sig, at der ikke er strøm fra en køreledning, der er faldet ned.

  • 1
  • 1

Enig, synes bare det er noget fnidder med uvæsentlige, enkelte nedtomler, som
ikke oplyser om afsenderens egentlige mening.
Håber ing.dk snart indfører ID til kommentarerne, som mange andre medier.

  • 1
  • 0