Trafikstyrelsen: Sorte bokse er ikke på vej til danske biler

I 2005 lavede Færdselsstyrelsen et forsøg med eftermonterede sorte bokse i busser for at se, om sorte bokse kunne bruges til at understøtte trafiksikkerhedsarbejdet i en professionel transportvirksomhed.

Formålet med forsøget var dels at demonstrere teknologien for ejere af professionelle bilflåder, dels at undersøge betingelserne for at gennemføre et storskalaprojekt, der kan vise de færdselssikkerhedsmæssige effekter af den sorte boks. Men med 50 busser var forsøget i sig selv for lille til at kunne sige noget om, hvordan sorte bokse kunne påvirke sikkerheden.

»Der er ikke en masse firmaer, der har indført sorte bokse i deres busser eller biler på grund af vores forsøg. Og vi har ikke arbejdet videre med sorte bokse,« fortæller Martin Hellung-Larsen, der er civilingeniør i Center for biler og grøn transport i Trafikstyrelsen.

Han fortæller, at der ikke har været foretaget forsøg med sorte bokse siden, og at der ham bekendt ikke er lovgivning på vej svarende til en kommende amerikanske lov, der kræver, at nye biler fra 2015 får installeret en sort boks, hvis loven bliver endeligt vedtaget.

»Vi kan ikke lave nationale særregler på det her område, så det vil være hele EU, der skal beslutte sig for det,« forklarer han.

Sort boks 2.0

På dansk grund er det kun forsikringsselskabet Alka, der har indført en sort boks til at forbedre trafiksikkerheden.

Ved at tilbyde kunderne en billigere forsikring, hvis de kører pænt, har selskabet fået monteret knap 5.000 sorte bokse i kundernes biler. Det har dog været for dyr en løsning, som danske Staus Systems havde leveret, så nu arbejder Alka på en ny løsning - Alkaboks 2.0 - som lanceres i slutningen af maj og bygger på en boks fra italienske Octo Telematics.

»Hvis kunden overholder hastighedsgrænserne, er der ikke nogen konsekvens. Hvis kunden kører mere end fem kilometer for stærkt, når en hændelse sker, og kunden er skyld i uheldet, så er der en ekstra selvrisiko på 1.000 kroner for hver kilometer i timen, du har kørt for stærkt over de fem kilometer,« fortæller ansvarlig for bilporteføljen i Alka Jørgen Knudsen, som har udviklet konceptet.

Alka har i forbindelse med version 2.0 lavet en aftale med Falck om, at de får en underretning, hvis bilen har været ude for en større G-påvirkning. Hvis der har været en G-påvirkning på 5, som kan give personskade, går der en alarm til Falck, som ved hjælp af GPS-teknologi i den sorte boks konstaterer, om bilen holder stille eller kører igen.

Hvis den holder stille, ringer Falck til kundens mobil. Hvis vedkommende ikke tager telefonen, sender Falck en ambulance til stedet - hvis ikke andre har sendt bud efter den.

Den amerikanske lov, kaldet MAP21, forventes at blive vedtaget i Repræsentanternes Hus inden længe og betyder, at alle nye biler i USA fra 2015 skal have installeret en sort boks, der kan sladre om for eksempel acceleration, fart, nedbremsning, airbag-udløsning, rotation og meget andet. Oplysningerne skal bruges til at finde ud af, hvem der har skylden i forbindelse med trafikuheld.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er tale om helt forskellige ting her. Den amerikanske lov MAP-21 foreskriver at alle nye biler skal have en EDR, "event data recorder" som opbevarer 15 sæt data fra de sidste sekunder før et crash, f.eks. hastigheden, om bremsen er aktiveret, motoromdrejninger, acceleration i alle retninger osv. Data bliver samlet fra bilens forskellige styrebokse.

Forsikringsselskabernes "black box" er en helt anden historie med konstant overvågning af kørestil mm.

EDR bruges ofte i EU, hvor man (normalt efter en dommerkendelse) kan få udlæst informationerne efter et uheld.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0

For ca. en måned siden er jeg på Hillerødvej 132 i nordsjælland ved 19 tiden blevet hastighedsfotograferet, jeg troede jeg var kommet ud af landsbyen der og havde vel i ca. 1 sec. begyndt, at accelere op til landevejshastighed, da jeg blev fotograferet med infrarødt blits. Med ca. 1/10 sec. forsinkelse slap jeg speederen samtidig med jeg så, at spedometeret viste præcis 70 km/t hvilket svarer til 60 - 61 km/t. Stor var derfor min overraskelse da jeg modtog fotografi med en hastighedsangivelse på 70 km/t. Kunne en sort boks som dem der er tale om ikke bruges mod sådanne helt forkerte hastighedsmålinger. En anden broder har været ude for noget lignende, han fik et chok da politiets måling angav, han kun skulle være 2 km/t fra en orienterende køreprøve, så han kontaktede FDM og spurgte om de ikke kunne sende en instrumenteret bil gennem politiets hastighedsfælde for, at afsløre deres fejlmålinger, men det ville de ikke for det ville jo være en lovovertrædelse.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten