Trafikstyrelsen skærper vilkår for vindfølsom godstrafik på Storebælt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trafikstyrelsen skærper vilkår for vindfølsom godstrafik på Storebælt

Illustration: Teknologiens Mediehus / Lasse Gorm Jensen

Trafikstyrelsen indfører nu med øjeblikkelig varsel nye og skrappere krav til, hvornår vindfølsom godstrafik skal sætte farten ned eller helt opgive at køre.

Påbuddet indføres med henvisning til en »bekymring for, at vindforholdene kan have været en medvirkende årsag« til den tragiske togulykke den 2. januar.

De nye krav siger, at ved stiv kuling (15 m/sek) på tværs af broen skal transport af gods med vindfølsomme køretøjer nedsætte hastigheden til 80 km/t.

Læs også: Løsrevet lastbiltrailer ramte ulykkestoget på Storebælt

Tidligere skulle al godstrafik først nedsætte hastigheden til 80 km/timen, hvis det blæste mere end 21 meter pr. sekund – uanset vindretningen.

Hvis det blæser mere end 20 meter i sekundet (stormende kuling) på tværs af broen, forbydes al godstransport med vindfølsomme køretøjer.

Stadig fuld stop ved storm

Ved storm (25 m/sek) forbydes alt godstransport, hvilket ikke markerer en stramning. 25 meter i sekundet har siden maj 2018 markeret grænsen for, hvornår man al togtrafik skal stoppes.

Samtidig med at Banedanmark offentliggør det nye påbud i en sikkerhedsforskrift, har man valgt at offentliggøre de vindmålinger, som selskabet modtog fra Sund & Bælt den skæbnesvangre morgen.

Læs også: Sikkerhedschef: Vi kender ikke baggrunden for vindrestriktioner på Vestbroen

Målinger, som ifølge Banedanmark viser, at de gældende vindgrænser ikke blev overskredet, og der derfor ikke var behov for restriktioner.

Måledata minut for minut

De konkrete målinger, der viser måleværdierne fra kl. 03:00 til 08:00 den 2. januar 2019, er vist nederst under artiklen.

Banedanmark skriver, at hvis middelvinden i ti på hinanden følgende minutter overstiger 21 sekundmeter, så går der en alarm i Banedanmarks fjernstyringscentral, og hastigheden på godstog sættes i et sådant tilfælde ned til 80 km/t.

Læs også: Lokofører: Trykbølge fik muligvis trailer til at rive sig fri

Der kommer også en alarm, når middelvinden inden for et minut overstiger 25 sekundmeter. Herefter lukkes der for al togtrafik på Storebæltsbroen.

I meddelelsen fra Trafikstyrelsen hedder det i øvrigt, at man afventer Havarikommissionens arbejde med at få afdækket årsagen til ulykken den 2. januar 2019, og at man løbende vil vurdere grundlaget for opretholdelse af påbuddet og et eventuelt behov for ændringer.

Kun data fra én måler

Målingerne, som Sund og Bælt har foretaget, og som Banedanmark altså nu offentliggør, vises i et skema med fem kolonner. De viser henholdvis tidspunkt, nummer på vindmåler, laveste vindhastighed inden for et minut, højeste vindhastighed inden for et minut samt middelvind inden for minuttet.

Læs også: Havariundersøger: »Vi undersøger alle dele ... også kongetappen«

Som de opmærksomme læser vil opdage, er der kun data fra én af de to vindmålere, som Sund og Bælt har opsat på broen. Banedanmark arbejder på at finde data fra den anden måler.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dette tragiske tilfælde viser et par problemer.
Det er ikke nok at måle vindhastighed, retningen på den er mindst lige så vigtig. Hvis der havde været tale om østen- eller vestenvind ville der ikke være opstået problemer.
Det der får et trailer"til at blæse af" eller en kassevogn til at vælte er ikke middelvind. Det er vindstød, kombineret med retning . Der er et behov for at få en mere nuanceret beregning af "risikofaktoren". Hvis vi ser på hvor mange gange i løbet af et år der er væltet lette køretøjer, så er det nok på tide at få nogle skrappere regler. Når der er "et fjols" der vælter med en let kassevogn ude på broen så er der noget redningsmanskab der skal løbe en betydelig risiko når der skal rydde op. Det skal undgås.

  • 1
  • 5

Det er ikke nok at måle vindhastighed, retningen på den er mindst lige så vigtig. Hvis der havde været tale om østen- eller vestenvind ville der ikke være opstået problemer.

Det gør de jo allerede og det er netop det de tager stilling til når der udsendes advarsler. De er jo ikke komplet idioter.

Det der får et trailer"til at blæse af" eller en kassevogn til at vælte er ikke middelvind. Det er vindstød, kombineret med retning .

Nu er det jo sådan at målingerne i fortiden skal bruges til at sige noget om situationen de næste x minutter. Der er middelvind nok alligevel en bedre estimator end vindstød og ved en given middelvind er der også en forventning om vindstødenes størrelse.

  • 6
  • 0

Nu er det jo sådan at målingerne i fortiden skal bruges til at sige noget om situationen de næste x minutter. Der er middelvind nok alligevel en bedre estimator end vindstød og ved en given middelvind er der også en forventning om vindstødenes størrelse.

Claus - netop. DMI arbejder med vindstødfaktorer i f.t. middelvind på 1,2 over hav og 1,5 over land.

Ser man mod udlandet, har de højere vindstødfaktorer på 1,7-2,0 over land; men det tolker jeg at det er de fastlandsklimaer, der opfører sig på denne. Google = wind gust factor.

  • 3
  • 0

Vindstød hidrører fra friktionen mellem vind og det underliggende terræn. På åbent hav er der ikke vindstød, hvilket de af os, der har sejlet mere eend en ti-kaffe kan bevidne. Over fladt landskab som i DK er vindstødene mindre markante end over mere kuperet terræn i forhold til middelvinden. Derfor forskellen vindstødsfaktor.

Chr.

  • 6
  • 0

Hidtil har man jo blot "frarådet vindfølsomme køretøjer". Men med den nye definition kommer der forbud mod vindfølsomme køretøjer (hvad er iøvrigt dét) ved 20 sekundmeter på togdelen.

Håber da at Vejdirektoratet eller Sund& Bælt overfører mindst samme regler for vejtrafikken også? Det vil jo virke underligt, at man i teorien må omlaste lastbiltrailere i Nyborg og så køre dem på vejbroen over....

  • 2
  • 0

Tak til Sanne Wittrup for at fremskaffe.

Det kan undrer mig, efter diskussionerne, at disse vindmålinger ikke ligger grydeklar i en rapport til havari-teamet; at en læser, sådan lidt tilfældigt, kan oplyse om en defekt måler på Østbroen (ville være interessant reference), og at data fra måler 2 først lige skal findes.....
Kan det virkelig passe, at retningen ikke logges - eller er det bare en mangel i udtrækket ? (fordi der blot er svaret på spørgsmålet: "har I vindstyrketal?" - måske.).

  • 0
  • 0

Vindstød hidrører fra friktionen mellem vind og det underliggende terræn. På åbent hav er der ikke vindstød,

Det er forkert! Der er 'vindstød' både over vand, åbent terræn og langt op i atmosfæren! Det man kalder 'vindstød' er nemlig en hvirvelbevægelse. Selv 'vind' er yderst set en stor hvirvel omkring et lavtrykscentrum. I denne store hvirvel vil der ske kaotiske bevægelser i mindre og mindre hvirvler. De mindste af disse hvirvler ser vi rigtig nok nederst hvor der er kontakt med jordoverfladen (eller vandoverflader!) 'Vindstød' som fly kan opleve i 10 km højde eller mere kan opleves som én af fire forskellige bevægelser:

  1. flyet stiger fordi det rammer 'modvind' i den aktuelle hvirvel.
  2. flyet rykker til højre fordi det rammes af lokal 'sidevind' i den aktuelle hvirvel.
  3. flyet taber højde fordi det det rammer 'medvind' i den aktuelle hvirvel. ('Lufthul!)
  4. flyet rykker til venstre fordi det rammes af lokal 'sidevind' i den aktuelle hvirvel. (Sker på den nordlige halvkugle nogen tid efter punkt 2, på den sydlige halvkugle omvendt!)

John Larsson

  • 1
  • 2