Trafikstyrelsen: Rejsekort-priserne vil stige

3. juli 2012 kl. 06:3722
De fleste bus- og togselskaber lokker med lave transportpriser med rejsekortet. Konsekvensen er, at priserne vil stige, når papirbilletterne forsvinder, og det er urimeligt, mener Forbrugerrådet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Du har sikkert set et eller flere mobilselskaber reklamere med introduktionsrabat. Hop med på vognen nu og få de første to måneder med rabat. Derefter stiger prisen.

Samme princip benytter de danske bus- og togselskaber bag det elektroniske rejsekort, som skal erstatte papirbilletter og klippekort. De har introduceret rejsekortet med priser, som er dømt til at stige.

Læs også: Pendlere bliver tvunget til to rejsekort

Det fremgår af Trafikstyrelsens såkaldte 'Rapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor'. Heri gennemgår styrelsen prisudviklingen i hvert enkelt bus- og togselskab. De fastsætter alle deres egne priser og har ikke samme prisudvikling for alle passagerer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gælder også for taksterne med rejsekortet, som netop nu er ved at blive rullet ud i det meste af landet. Men Trafikstyrelsen har bemærket tendensen:

'Generelt ses, at rejsekortet er ved at blive indført i flere trafikselskaber. Dette gøres efter forskellige metoder og prissætninger, men generelt indføres rejsekortet til en lavere takst, end det er tanken for rejsekortet på længere sigt,' skriver styrelsen.

Læs også: Rejsekort: Ingen chance for at gennemskue prisen på billetten

Forbrugerrådet er ikke begejstret for udsigten til, at passagerer, der allerede har anskaffet sig et rejsekort, får stigende priser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er ikke rimeligt,« siger seniorrådgiver Lise Bjørg Pedersen.

»Vi er med på, at rejsekortet medfører justeringer og ændringer, og at nogle passagerer vil opleve mindre prisstigninger, mens andre får prisfald. Men passagerernes samlede betaling skal ikke stige,« tilføjer hun.

»Tværtimod har vi haft en klar forventning om, at rejsekortet på sigt ville give passagerne billigere billetter, fordi det medfører en administrativ lettelse for trafikselskaberne,« siger Lise Bjørg Pedersen.

Hun frygter dog, at den forventning ikke bliver indfriet, efter at Ingeniøren med baggrund i notater fra bus- og togselskaberne selv flere gange har dokumenteret, at rejsekortet er langt dyrere for dem at indføre, administrere og afskrive end klippekortene.

Læs også: Rejsekortet er tre gange dyrere for trafikselskaberne end klippekort

Senest viste et notat udarbejdet for Ingeniøren, at Movias egne udgifter til rejsekortet er tre gange så store som til klippekort. Hvis det opskrives til alle trafikselskaber og en periode på 15 år, så svarer det til samlede merudgifter på 2,7 milliarder kroner.

Dokumentation

Trafikstyrelsen: Rapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor

22 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
22
5. juli 2012 kl. 10:13

At der er en skaerm paa betalingsapparatet paa vaeggen nytter jo ikke noget. Det er ikke det man checker ind og ud paa.

Jeg vil anbefale et synscheck. Det er dette billede jeg henviser til.https://ing.dk/modules/xphoto/cache/44/55744_132_800_0_0_0_0.jpgDet er et billede af en ud-checkningslæser - en af de blå, og ikke en rejsekortautomat. Der står med gult 'Ud' på overkant, og OK for gennemført check-ud, pris for rejsen og saldo på kort. Du kan jo også læse her:https://www.rejsekort.dk/brug-rejsekort/saadan-bruger-du-rejsekort/rejsekort-udstyr.aspx

21
5. juli 2012 kl. 03:59

[quote] Ligesom med rejsekortet stempler man ind og ud,men ved udstigningen faar man paa en lille skaerm samtidigt at vide hvad turen kostede og hvad der er af $ tilbage paa kortet. Det burde rejsekortet ogsaa kunne goere.

Det er lige præsis det man også gør med rejsekortet!

Det hjælper, hvis man undersøger tingene [b]inden[/b] man kritiserer det. [/quote] Den skaerm jeg skriver om findes vist ikke paa de blaa standere. Ellers havde de episoder, hvor folk ikke var klar over at deres indcheckning ikke var registreret, ikke mulige. At der er en skaerm paa betalingsapparatet paa vaeggen nytter jo ikke noget. Det er ikke det man checker ind og ud paa.

20
4. juli 2012 kl. 17:51

Noget andet som man heller ikke har tænk på er en lille klump mennesker som kommer i samlet flok. På S-togsstationen kom en flok på 10 mennesker. De sidste to nåede ikke med toget, da det det tog for lang tid med de første 8. Nej hvor var de rasende de sidste to. Jeg kan godt forstå dem. Sikke noget bras.

Det er faktiskt hurtigere at checke ind end at klippe papkort.

19
4. juli 2012 kl. 14:50

Ad: Der er med andre ord 21 kroner at spare, hvis man står ud af toget i Vejen, logger ud, logger ind og går ombord i toget igen (hvis man da når det).

Nope, Buddy. Du bliver nødt til at gå dig en lang tur inden du stiger på igen. Ophold under 30 minutter takseres som fortsat rejse..

mvh

Chris

18
4. juli 2012 kl. 13:40

Jeg er meget ked af at høre at månedskortet også ryger sig en tur. Selvom det er for dyrt, så er det meget nemt. Jeg viser det kun i bussen, og et par enkelte gange når der er kontrol i toget. Mit Allezonerskort, burde dog kun koste halvdelen af det det gør. Så ville det være OK.

Noget andet som man heller ikke har tænk på er en lille klump mennesker som kommer i samlet flok. På S-togsstationen kom en flok på 10 mennesker. De sidste to nåede ikke med toget, da det det tog for lang tid med de første 8. Nej hvor var de rasende de sidste to. Jeg kan godt forstå dem. Sikke noget bras. mvh, Erik.

17
4. juli 2012 kl. 12:37

Ligesom med rejsekortet stempler man ind og ud,men ved udstigningen faar man paa en lille skaerm samtidigt at vide hvad turen kostede og hvad der er af $ tilbage paa kortet. Det burde rejsekortet ogsaa kunne goere.

-- ellers kan du jo bare se på dette billede fra ing.dk's forside.https://ing.dk/modules/xphoto/cache/44/55744_132_800_0_0_0_0.jpg

16
4. juli 2012 kl. 11:34

Ligesom med rejsekortet stempler man ind og ud,men ved udstigningen faar man paa en lille skaerm samtidigt at vide hvad turen kostede og hvad der er af $ tilbage paa kortet. Det burde rejsekortet ogsaa kunne goere.

Det er lige præsis det man også gør med rejsekortet!

Det hjælper, hvis man undersøger tingene [b]inden[/b] man kritiserer det.

15
4. juli 2012 kl. 06:48

Jeg er pt. i Brisbane i Queensland, Australien. Her har man et "Go card" man kan bruge i busser, tog og skibe. Kortet,som ogsaa kan bruges af turister, koster i sig selv 5$ i depositum og man kan tanke det op med $ masser af steder bl.a. paa busstationer. Ligesom med rejsekortet stempler man ind og ud,men ved udstigningen faar man paa en lille skaerm samtidigt at vide hvad turen kostede og hvad der er af $ tilbage paa kortet. Det burde rejsekortet ogsaa kunne goere. En anden ting vi kunne laere herfra er deres avancerede bus system med isolerede over og underjordiske busbaner,som goer at en tur som i myldretiden i Koebenhavn tager 3 kvarter tager 10 minutter i Brisbane. Det betyder at der spares paa busser,selvom disse koere meget ofte. Busserne er endda ikke elektriske, saa vore nuvaerende busser kan bruges. Dvs. vi burde bygge busbanner under Vesterbrogade, Oesterbrogade osv. Det er billigere og mere fleksibelt end Metro.

13
4. juli 2012 kl. 00:26

Det er jo for langt ude. Hvor mange penge skal staten og deres selskaber gamble væk??? Køb dog hyldevarer eller helt lad være. Der er for mange af de der projekter der ender med en kæmpe regning til os alle sammen, fordi nogle skrankepaver i København mener de ved hvordan tingene skal ordnes.

12
3. juli 2012 kl. 20:32

DSB derimod har valgt at benytte priserne som de ordinære billetter koster. Så snart man køre fra et takstområde til et andet (Sydtrafik Vest til Sydtrafik Øst) så vælges DSB's pris - som er dyrere.

Nej. DSB's pris for en enkeltbillet er 82 kr. Prisen med rejsekort er 90 kr.

11
3. juli 2012 kl. 20:16

Sydtrafik har heldigvis forstået at gøre Rejsekortet til et alternativ til klippekortet, ved at takserer en rejse med et beløb tilsvarende et klippekort.

Rejsekortet [b]er[/b] klippekortets afløser og det afspejles i at priserne stort set er sammenfaldende (inden for hvert takstområde), rejser mellem takstområder har særlige (højere) priser, som tidligere krævede særlige klippekort for grænsezoner og ellers flere kort. DSB har stadig (ændres måske snart) deres egne takstzoner og priser som, når de sammenlignes med priser med Rejsekortet ofte er (markant) anderledes.

10
3. juli 2012 kl. 19:15

Endnu en af rejsekortets finurligheder...

Sydtrafik har heldigvis forstået at gøre Rejsekortet til et alternativ til klippekortet, ved at takserer en rejse med et beløb tilsvarende et klippekort.

DSB derimod har valgt at benytte priserne som de ordinære billetter koster. Så snart man køre fra et takstområde til et andet (Sydtrafik Vest til Sydtrafik Øst) så vælges DSB's pris - som er dyrere.

Hvorfor man ikke har valgt at gøre Sydtrafik til et takstområde må guderne vide, priserne er ens - men DSB tjener selvfølgelig lidt mere ved denne fremgangsmåde.

9
3. juli 2012 kl. 18:57

Gad vide,om det er denne startrabat, der er skyld i følgende mærkværdige priser med rejsekortet:

Esbjerg-Lunderskov: 90 kr. (lidt dyrere end papirbillet)

Esbjerg-Vejen: 39 kr (meget billigere end papirbillet - faktisk samme pris som klippekort). Vejen-Lunderskov: 30 kr. Totalt: 69 kr.

Der er med andre ord 21 kroner at spare, hvis man står ud af toget i Vejen, logger ud, logger ind og går ombord i toget igen (hvis man da når det).

8
3. juli 2012 kl. 16:35

@Bjarne Aakesen Hvis du nu havde sat dig ind i den rette sammenhæng, ville du vide, at den tekniske del af rejsekortet [b]er[/b] hyldevare, men at det bagved liggende system (backoffice) er udviklet efter danske krav og af en leverandør, som groft undervurderede systemets kompleksitet (ukendt område for dem). Dertil kommer det politisk bestemte 'kludetæppe' af takstområder og tariffer. Derfor findes der ikke " færdige hyllevarer der virker ! "

7
3. juli 2012 kl. 14:25

Har man slet ikke forhørt sig i andre lande om sådant et system ? Det virker nogle gange, som om Danmark selv vil 'opfinde' hjulet hver gang ! Brug nu de " færdige hyllevarer der virker ! " suk !

Bjarne Aakesen

6
3. juli 2012 kl. 10:47

laaaangt billigere.

5
3. juli 2012 kl. 10:46

Bare ikke til den dag jeg får brug for at bruge den offentlige trafik. Jeg vil gøre alt for ikke at skulle sætte mig ind i endnu et computeriseret system, som jeg kommer til at bruge sjældent. Og desuden skal doppelttjecke bag efter for at sikre mig at jeg ikke blir snydt. Efter indkøb af en el-cykel + min type 44 skulle det faktisk være muligt at undgå det.

4
3. juli 2012 kl. 09:42

Til trods for hvad alle kritikere mener om Rejsekortet er der klart tale om en massiv administrativ lettelse!

Før i tiden skulle der trykkes nye billetter og alle mekaniske automater indstilles manuelt før priserne kunne stige. Nu kan det gøres centralt og uden varsel. Man behøver ikke engang at fortælle kunderne i forvejen at priserne stiger. For de kan jo ikke gøre noget alligevel!

Til gengæld kan man jo glæde sig over at pålideligheden for registreringen af check-in/ud ikke er 100%. Hvilket sikkert er til stor glæde for de nidkære grupper af billetkontrollører som nogle transportudbydere desværre er berygtede for.

Omtalte tvivlsomhedder kan ligeledes på vanlig charmerende vis påminde de retsløse kunder med at det altså ikke er særligt svært at anvende sådan en bip-stander så det må de da kunne finde ud af!

Rigtigt spændende bliver det dog først når omtalte tvivlsomhedder optræder i civil. For så kan det være rigtigt svært at skelne dem fra ægte tvivlsomheder der arbejder freelance.

3
3. juli 2012 kl. 09:37

Det var meningen at det skulle give besparelse, men er endt som et overdyrt overvågningssystem til Big Brother. Klamt, klamt, meget klamt!

Regningen bør sendes videre til Venstres sponsorer eller betales af dem der kører rundt i gigantiske afgiftsunddragende SUV'er.

Mon det var en ide at udskifte ledelsen i "KræveTanken" Movia?

2
3. juli 2012 kl. 08:56

Jeg må tilstå jeg er umådelig skuffet over Forbrugerrådet i hele denne Rejsekortskandale. Det virker som om at Forbrugerrådet har valgt et lukke øjnene og blot 'håbe' at det nok skal gå alt sammen.

Man har accepteret en prisudregning som man skal være matematiker for at kunne gennemskue.

Man har accepteret at kunden er 'retsløs' hvis Rejsekortes check-in/ud standere ikke virker.

Man har accepteret at regningen for den administrative 'lettelse' sendes videre til kunden.

Hvis dette fremover er standarden for hvad Forbrugerrådet fremover kan accepterer, så tegner fremtiden lys - dog ikke for forbrugeren...

1
3. juli 2012 kl. 08:11

Var det ikke noget med 150 mio dyrere per år end papirbilleter ?

Hvis ikke forbrugerrådet kan regne ud hvor de penge skal komme fra...