Trafikstyrelsen: Loven kan ikke alene tage hensyn til dronebranchen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trafikstyrelsen: Loven kan ikke alene tage hensyn til dronebranchen

Illustration: Posti

Den danske dronelovgivning skal sikre en lang række interesser og kan ikke nøjes med at tilgodese dronebranchen. Sådan lyder meldingen fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, efter, at Teknologisk Institut i dag har publiceret en rapport, hvori en række dronevirksomheder kritiserer den danske dronelovgivning, som trådte i kraft i efteråret 2016.

Læs også: Droneregler spænder ben for danske virksomheder

Rapporten viser, at 59 procent af virksomhederne betragter den danske dronelovgivning som en vækstbarriere.

Vil flyve uden for synsrækkevidde

Ikke mindst reglen om flyvning uden for pilotens synsrækkevidde (Beyond Visual Line of Sight) bliver fremhævet som et problem.

Derudover oplever virksomhederne lovens bestemmelse om sikring af privatlivets fred som en barriere, eftersom overflyvning af privat grund kræver ejerens tilladelse, hvilket vanskeliggør flyvning i tæt bebyggelse. Også den maksimale flyvehøjde på 120 meter stikker en kæp i hjulet på mange af virksomhederne, som blandt andet argumenterer for at sætte makshøjden for droner til 150 meter, hvilket svarer til minimumsflyvehøjden for flyvemaskiner.

Men, påpeger kontorchef Michael Dela fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen:

»De danske droneregler er er resultat af, at loven skal tage hensyn til en række aspekter – og derfor ikke alene kan tage hensyn til droneerhvervet. Blandt de øvrige hensyn, som loven også skal tage hensyn til, kan nævnes privatlivets fred, privates flyvning med droner, sikkerhed i forhold til den øvrige luftfart, sikkerhed i forhold til særlige sikringsmæssige områder osv. Den aktuelle dronelovgivning repræsenterer en afvejning af disse forskellige hensyn«.

Revideringer i gang

Hvad angår kritikpunktet om flyvning uden for synsrækkevidde af piloten, fortæller Michael Dela, at man netop nu er ved at færdiggøre et Beyond Visual Line of Sight-projekt sammen med Syddansk Universitet (SDU) og Aalborg Universitet. Her undersøges blandt andet muligheden for at udvide tilladelserne til at flyve uden for synsrækkevidde.

Også bestemmelsen om hensynet til privatlivets fred bliver i øjeblikket revideret.

»Overflyvning af privat område kræver tilladelse fra ejeren. Dette hensyn er en del af lovgivningen for at sikre borgernes privatliv, som er et område, Folketingets partier var meget opmærksomme på under behandlingen af lovforslaget. Folketinget lagde desuden vægt på at belyse dette aspekt nærmere inden en eventuel lempelse af reglerne. Derfor har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen taget initiativ til at analysere dette område yderligere,« siger Michael Dela.

Undersøgelsen foregår som nævnt i samarbejde med SDU og Aalborg Universitet, og de første resultater er netop offentliggjort på SDU’s hjemmeside. Undersøgelser med fokusgrupper i Aalborg, København og Odense har blandt andet vist en udbredt bekymring for, at droneflyvning kolliderer med borgeres privatsfære.

Læs også: EU på vej med dronelovgivning

Endelig peger virksomhederne på administrative byrder som følge af loven. Særligt den såkaldte annonceringspligt udgør en barriere for virksomheder, der skal reagere på akutte behov, som termografifotografering af brud på varme- og spildevandsrør eller anlægsinspektion efter skade.

Her rammer virksomhedernes kritik imidlertid ved siden af, mener Michael Dela:

»Lovgivningen fra 2016 medførte reelt en lempelse af orienteringspligten i forhold til politiet. Før 2016 var der krav om at orientere politiet 72 timer inden flyvningen. Dette krav blev fra og med 2016 nedsat til 24 timer og gælder i øvrigt alene for droneflyvninger inden for bymæssig bebyggelse,« siger han.

Styrelsen er på vej med et særligt regelsæt for flyvning uden for byområder, og udkastet er i høring indtil 1. juli.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der nogen der kan uddybe det med hensynet til privatlivet?
Jeg forestiller mig, at man tænker på noget droner der er udstyret med kamera og sensorer og filmer mig igennem vinduet mens jeg jeg er på toilettet i min 4. sals lejlighed? Det er sikkert noget de fleste ønsker at undgå - det virker også rimeligt - men er det, for det første, realistisk? Og for det andet: vil man evt kunne se bort fra privatlivskrænkelser i forbindelse med pakke-/ logistikdroner hvis man krævede, at de ikke blev udstyret med kameraer?

  • 3
  • 2

Støj er også en del af privat livet.

Men vi kunne jo sætte 42 droner i permanet flyvning over bopælen af de ejere der ønsker friere regler for droner.

Så må vi se om det virkeligt er frie regler de ønsker?
Eller om de bare vil genere andre mennesker for at skabe sig selv profit?
(eller lov til at lege uden omtanke for at det kunne genere andre?)

Jeg kunne da godt tænke mig lov at dumpe mit husdyrsgødning på trappen hos drone ejere.
Det må være et fint bytte!
Jeg lever med støjen og de lever med stanken.....

Eller gælder det med at tage hensyn til andre kun når der skal tages hensyn til:

MIG & MIT ,,,,,,,,,,MIG MIG MIG....

  • 4
  • 4

En ting er et eventuelt kamera, en anden er støjgener som kan være mindst lige så generende.
Den med vinduerne. Ja. Så må man jo skyde den ned. Sikke en masse spændende elektronik der så kommer, og med GPS sporing kommer ejeren lidt efter rendende efter stumperne.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten