Trafikstyrelsen: Loven kan ikke alene tage hensyn til dronebranchen

Den danske dronelovgivning skal sikre en lang række interesser og kan ikke nøjes med at tilgodese dronebranchen. Sådan lyder meldingen fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, efter, at Teknologisk Institut i dag har publiceret en rapport, hvori en række dronevirksomheder kritiserer den danske dronelovgivning, som trådte i kraft i efteråret 2016.

Rapporten viser, at 59 procent af virksomhederne betragter den danske dronelovgivning som en vækstbarriere.

Vil flyve uden for synsrækkevidde

Ikke mindst reglen om flyvning uden for pilotens synsrækkevidde (Beyond Visual Line of Sight) bliver fremhævet som et problem.

Derudover oplever virksomhederne lovens bestemmelse om sikring af privatlivets fred som en barriere, eftersom overflyvning af privat grund kræver ejerens tilladelse, hvilket vanskeliggør flyvning i tæt bebyggelse. Også den maksimale flyvehøjde på 120 meter stikker en kæp i hjulet på mange af virksomhederne, som blandt andet argumenterer for at sætte makshøjden for droner til 150 meter, hvilket svarer til minimumsflyvehøjden for flyvemaskiner.

Men, påpeger kontorchef Michael Dela fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen:

»De danske droneregler er er resultat af, at loven skal tage hensyn til en række aspekter – og derfor ikke alene kan tage hensyn til droneerhvervet. Blandt de øvrige hensyn, som loven også skal tage hensyn til, kan nævnes privatlivets fred, privates flyvning med droner, sikkerhed i forhold til den øvrige luftfart, sikkerhed i forhold til særlige sikringsmæssige områder osv. Den aktuelle dronelovgivning repræsenterer en afvejning af disse forskellige hensyn«.

Revideringer i gang

Hvad angår kritikpunktet om flyvning uden for synsrækkevidde af piloten, fortæller Michael Dela, at man netop nu er ved at færdiggøre et Beyond Visual Line of Sight-projekt sammen med Syddansk Universitet (SDU) og Aalborg Universitet. Her undersøges blandt andet muligheden for at udvide tilladelserne til at flyve uden for synsrækkevidde.

Også bestemmelsen om hensynet til privatlivets fred bliver i øjeblikket revideret.

»Overflyvning af privat område kræver tilladelse fra ejeren. Dette hensyn er en del af lovgivningen for at sikre borgernes privatliv, som er et område, Folketingets partier var meget opmærksomme på under behandlingen af lovforslaget. Folketinget lagde desuden vægt på at belyse dette aspekt nærmere inden en eventuel lempelse af reglerne. Derfor har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen taget initiativ til at analysere dette område yderligere,« siger Michael Dela.

Undersøgelsen foregår som nævnt i samarbejde med SDU og Aalborg Universitet, og de første resultater er netop offentliggjort på SDU’s hjemmeside. Undersøgelser med fokusgrupper i Aalborg, København og Odense har blandt andet vist en udbredt bekymring for, at droneflyvning kolliderer med borgeres privatsfære.

Endelig peger virksomhederne på administrative byrder som følge af loven. Særligt den såkaldte annonceringspligt udgør en barriere for virksomheder, der skal reagere på akutte behov, som termografifotografering af brud på varme- og spildevandsrør eller anlægsinspektion efter skade.

Her rammer virksomhedernes kritik imidlertid ved siden af, mener Michael Dela:

»Lovgivningen fra 2016 medførte reelt en lempelse af orienteringspligten i forhold til politiet. Før 2016 var der krav om at orientere politiet 72 timer inden flyvningen. Dette krav blev fra og med 2016 nedsat til 24 timer og gælder i øvrigt alene for droneflyvninger inden for bymæssig bebyggelse,« siger han.

Styrelsen er på vej med et særligt regelsæt for flyvning uden for byområder, og udkastet er i høring indtil 1. juli.