Trafikplan: Regioner kræver ekstra milliard for at få passagerer i busserne

Mens regeringen klapper den længe ventede trafikinvesteringsplan på plads, forsøger Danske Regioner nu på falderebet at mobilisere en ekstra milliard kroner til en mobiliseringsplan, der blandt andet skal sørge for, at køreplaner for bus og tog passer sammen, og til at busserne kommer hurtigere gennem byerne. Samtidig skal planen opstille klare mål om, hvor stor en markedsandel, den kollektive trafik skal have, og hvor meget spildtid der kan accepteres på vejene.

Ellers frygter regionerne, at regeringen spilder milliarder på kollektiv trafik. Tidligere milliardinvesteringer i tog, bus og metro har ikke fået flere til at stille bilen.

»Vi har simpelthen ikke råd til at investere i noget, vi ikke får fuld valuta for. Tidstabet i trafikken svarer nu til 40.000 årsværk,« siger Carl Holst, V, der er formand for regionernes udvalg for regional udvikling, til Berlingske.

»Det nytter ikke noget, at staten vil bygge en motorvej her, nogle jernbaneskinner dér og så en rundkørsel. Vi har nu en unik chance for, at staten, regioner og kommuner kan arbejde sammen for at få skabt en sammenhæng mellem transportformerne,« siger Carl Holst.

Transportminister Lars Barfoed (K) opfordrer imidlertid Danske Regioner til at vente og se, hvad der står i trafikinvesteringsplanen, der komme om nogle uger.

De Konservative og Dansk Folkeparti retter derimod kritikken for busselskabernes økonomiske problemer mod trafikselskaberne selv.

»Det er ikke givet, at man skal hente fire elever i en 52 personers bus. Det kunne gøres i en 12 personers bus, som bruger mindre diesel, og som er billigere i drift. Men sådan nogle udspil har vi slet ikke set. Vi har kun set en fremstrakt hånd, der siger "giv os nogle penge",« siger DF's trafikordfører, Kim Christiansen til Ritzau.

Men den kritik er forfejlet, mener Lars Oksbjerre, direktør i Fynbus, og henviser til, at selskaberne i forvejen benytter mange telebusser.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lyder faktisk til at kunne være en ide.

Vi giver jo i forvejen tilskud til taxaer.

og til toge og busser.

Nogle betaler abonnement til Falck som så også leger taxa.

prøv at calkulere på hvad det er af støtte kroner.

Måske vi kunne udstyres med en chip eller et mobil telefonnummer hvorigennem der er i direkte kontakt med et stort trafik info system hvor vi så tilmelder os og bliver fragtet til job, osv. systemet styrer så bussen Taxaen omkring os.

Og ja disse taxaer skulle så have lov at køre frem i feks. nødspor, herved kan de altid garantere en ankomstid.

Har på et tidspunkt lavet et forslag om at lave en ny toglinie der går meget mere centralt i landet, og ikke som idag helt ude langs de kystnære områder, lad da disse Taxaer hente os ved stationerne også, herved er disse myretue Taxaer hele tiden i spil. og ja så ned med prisen på at benytte dette system så at man ikke kan calgulere sig frem til en besparelse ved at tage bilen. og lad os så betale det over skatte biletten, for herved kan også pensionister og unge komme rundt, og vi er fri for at flytte de gamle tættere på byerne når de bliver gamle, ganske enklet ved at de ikke er groet fast i et hul hvor ingen bus passer med noget som helst.

MvH Jan

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten