Leder: Trafikmafiaen spøger stadig

Illustration: MI Grafik

Hvis ikke man vidste bedre skulle man tro, at vi befandt os i et afsnit af The Julekalender med De Nattergale fra starten af 90’erne. Her ser vi den piberygende griseavler Oluf Sand, som i radioen hører, at der bygges broer, ikke bare over Storebælt, men sågar en hængebro fra Grenå til Anholt og en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Christiansø. De lokale bykonger vil nemlig også have en bro, når nu andre tilsyneladende kan få en.

Det var naturligvis den jyske trafikmafia, der blev gjort grin med – gruppen af de daværende transportordførere fra V, K, S og CD, som kun ville støtte Storebæltsforbindelsen, hvis der kunne gennemføres diverse motorvejsprojekter i Jylland.

30 år efter at julekalenderen løb over skærmen, kan man stadig få kaffen galt i halsen, når man hører om virkelighedens trafikale studehandler. Denne ‘noget for noget’-tilgang og accept af samfundsøkonomisk tvivlsomme projekter lever nemlig i bedste velgående. I nærværende forhandlinger om de næste ti års transportinvesteringer lægger regeringen således op til at støtte diverse tunnelprojekter i Aarhus og Aalborg – uagtet at det samfundsøkonomisk ikke ligner særlig gode ideer.

Tunnelprojektet i Aarhus under Marselis Boulevard til 2,7 milliarder kroner baserer sig lige nu på meget usikre trafiktal, og der er således lagt op til et projekt med tvivlsom samfundsøkonomi. En nærmere undersøgelse af projektet udestår. I Aalborg vil en tredje limfjordsforbindelse til svimlende 7 milliarder kroner kun have en minimal trafikal effekt, og heller ikke her er der ifølge eksperter tungtvejende samfundsøkonomiske argumenter for at sætte gang i anlægsmaskinerne. Til gengæld er projekterne et stort ønske fra de socialdemokratiske borgmestre.

Det er hovedrystende, at politikerne på Christiansborg ikke er mere optaget af at prio­ritere de projekter, der samlet set giver bedst mening og fremmer mobilitet og klima til størst mulig gavn for samfundet. Særligt når vores transportminister helt bevidst har døbt den kommende plan Mobilitetsplanen.

På transportpolitikernes byttebørs skæves tilsyneladende heller ikke til, hvad det er for et transportsystem, man ønsker på den anden side af 2035, hvor snorene efter planen kan være klippet til de mange nye infrastrukturprojekter. Den nødvendige klimapolitiske tilgang til transporten er reduceret til at gøre de mange nye veje grønne. Ikke ved at så græs på dem. Nej, vejene bliver såmænd grønne helt af sig selv, fordi danskerne i de kommende år køber elbiler, siger politikerne. Derfor kan vi med god ro i maven bygge flere veje.

Professor i retorik Christian Kock kalder det omvendt lommetyveri, når politikere bare ved at bruge et bestemt ord kan lægge deres holdninger til en sag ned i lommerne på modtagerne, uden at de opdager det. Det omvendte lommetyveri fortsætter i transportpolitikken, hvor regeringen har lovet en grøn mobilitetsplan, men selvom flasken måske ser grøn ud, er vinen stadig gammel. Planen er klimaneutral, hedder det, men først i 2035, og der er ingen særlig lyst til faktisk at forsøge at reducere emissionerne fra vejtransporten – og da slet ikke fra byggeriet af nye anlæg indtil da.

Elefanten i rummet er, at vi ikke bare kan bygge os ud af problemerne. Det gælder såvel på veje som på togskinner. Vi bliver også nødt til at spørge os selv, hvad det egentlig er for et transportsystem, vi ønsker. Er det at leve vores liv i en bil, eller kan vi udnytte vores gode erfaringer med cykelkultur til at flytte folk ud af bilerne og op på cyklen eller elcyklen dér, hvor det giver mening? Et sted at begynde vil være at sætte grænser for bilerne. Den såkaldte Eldrup-kommission foreslog en trængselsafgift i København - en trædesten til egentlig roadpricing, og så er der god samfundsøkonomi i det.

Pisken skal svinges, samtidig med at der deles gulerødder ud, hvis vi vil ændre danskernes usunde transportvaner. Og det kræver også, at vi gør det mere besværligt og dyrere at være bilist. Skal det være lovligt at køre alene i en bil med fire sæder, når vi befinder os midt i en klimakrise? Selv en elbil larmer, når den kommer op i fart, og den fylder uhensigtsmæssigt meget i byrummet, udstødningsrør eller ej. Var det ikke værd at gøre noget ved?

Regeringen lægger op til at kun 1,25 procent af de samlede investeringer skal bruges på cyklisme. Det rækker ikke langt, hvis vi skal opbygge et attraktivt cykelsti-netværk, der kan overbevise pendlerne i hele landet om at lade bilen stå på de kortere distancer, og i stedet tage supercykelstien på tværs af kommunegrænserne. Med el- (og lad-)cykler, delebiler og gode betingelser for hjemmearbejde kan det blive mere overskueligt for mange at leve uden bil i en presset hverdag.

Men regeringen har ikke store ambitioner på det område, og for borgmestre og transportpolitikere er bedre cykelstier og offentlig transport tilsyneladende ikke attraktive bytte­objekter. Man vil heller ikke lade byerne selv regulere den biltrafik, der gør livet surt for de bæredygtige transportformer i byerne.

Nu må vi se, hvordan det ender. Forhandlin­gerne går ind i den afgørende fase i den kommende uge. Men indtil videre ligner det en falliterklæring fra en regering, som kalder sig grøn. Og når vi nu ved, at det ikke er en voksen-julekalender, er det langtfra noget at grine ad.

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Trafikpolitik handler desværre slet ikke om trafik. Trafik er et helt underordnet biprodukt. Investringerne handler om arbejdspladser og økonomisk aktivitet i lokalområder og lige nu i de enkelte kommuner, for det får betydning for kommunalvalget til november. Har et parti skaffet store trafikprojekter til kommunen, drysser der stemmer af på de lokale partikammerater - sådan er det. Og i disse år skal der tænkes helt nyt - hvis vi skal forudsige trafikken om 10 år - for vi får nogle helt nye muligheder og andre vaner. Elcykler og førerløse biler, busser og tog vil gøre, at langt mere trafik og transport vil ske i små enheder med plads til mellem 1 og 15/20 personer. Busser vil blive til småbusser - og tog vil kun blive anvendt, hvor der enten rejser rigtig mange mennesker over hele døgnet eller hvor man kører mange mennesker over længere afstande - altså omkring 500 km og derover. Når jeg lytter på vandrørene, lyder den kommende investeringsplan til at blive verdensmester i fejlinvesteringer - desværre. Men det er bestemt ikke noget nyt, som I så rigtigt påpeger. Torben

  • 8
  • 8

Kære redaktører. Det er da vist første gang, en samlet gruppe af redaktører på Ingeniøren taler imod ingeniørernes interesser. Jeres holdning svarer jo til, at I faktisk vil skrotte en hel landsdel (Vendsyssel, hvis I ellers ved, hvor det er). Det er sgu' uhyggeligt du. Men dejligt, at det bliver sagt offentligt nu, så virksomheder og borgere kan tage bestik af situationen, så de ikke lokkes til at etablere sig i pågældende landsdel under forudsætning af at kunne have en fremtid der. Det var det lokale/specifikke. Landspolitisk forstår jeg slet ikke, at I kan nøjes med at kigge på trafikpolitik, når det i virkeligheden drejer sig om at ændre samfundet radikalt. Igen skal man tage stilling til, om man vil have folk samlet i eet punkt, eller om der skal være en distribueret fordeling af folk. HVIS man godt vil have folk spredt folk, så skal man vel gøre det attraktivt at opholde sig i nærheden af ens arbejde. D.v.s. at man skal fjerne stavnsbinding i form af diverse tiltag og afgifter ved skifte af bopæl. Jeg kan fint se, at også kørselsafgifter kan bidrage til en spredning af bosættelser og reduktion af trafik. Men en kørselsafgift skal gælde ALLE trafikanter - være proportional med slidtage på vejene. Derved vil en cyklist skulle betale forsvindende, en motorcyklist lidt, en minibil næsten som en motorcykel, en stor personbil noget mere, men specielt vil varetransporten skulle betale væsentligt mere, end i dag. Og specielt de store tunge busser, der snart skal køre på tunge batterier - ofte med få passagerer. Kørselsafgift på lastbiltransporten kan måske endda danne basis for genudflagning af f.eks. mejerier og slagterier - det sidste måske endda til gode for dyrene. Koncentrationen af landbrugsdrift ville nok inspirere til, at farmene ville komme til at kunne levere færdige fødevarer, frisk fra gård. Igen en distribueret bosættelse. Jeg har ikke nogen færdig plan. Men hvis man vil reducere trafikken, så må man reducere behovet for trafik. Så langt er jeg enig med redaktørgruppen. Men jeg tror, at man skal langt længere omkring, herunder inddrage en revolution af sattepolitik, bosættelsespolitik, beskæftigelsespolitik m.v.

  • 14
  • 8

Rigtig god leder. Det værste vi kan gøre er at fortsætte den hovedløse udbyging af motorvejsnettet, med introduktion af (selvkørende ?) BEV'er som økologisk figenblad. Individuel persontransport i tunge biler er og bliver en blindgyde. Der skal andre boller på suppen.

Apropos traffikmafia: Set ude fra ser det ud som om der huserer en brobygningmafia i DK, der sørger for at der hele tiden er et frisk projekt at kaste sig over. Er det bare noget jeg bilder mig ind, eller er der en bestyrelsesmæssig/organisatorisk juggernaut der kører i baggrunden? Det kunne være fint med en artikel der kiggede dybere ind i den mekanik der ligger bagved beslutningerne - og hvor man skal frygte næste bro.

  • 14
  • 9

som tidligere nævnt er det snart kommunalvalg ligesom uddannelelse ikke handler om at skabe de bedste rammer så gælder det her om at dele gaver ud til alle vores venner. som tidligere nævnt er logisk tænkning ikke ord i christiansborgs ordbogDet findes tilgengæld hos sherlock holmes,som korrekt siger der findes en logisk forklaring på alt i dette tilfælde skyldes det måske at politiker er fundet blandt de mest uentilligent, de kloge har valgt job , et sted hvor de ikke skal udstille sig selv. lige nu har vi kedlig nok en mærklig tilgang at djævle øen med de frygtelige københavner må se i vejviseren efter fornuftige trafik løsninger, set med logiske øjne må trafik invisteringer laves hvor der bor flest mennesker,så det virklig batter noget. Der er flere stemmer i broer end i statuer. politikerne mener jo nok at nu har københavn fået en metro og odense århus ,storkøbenhavn en letbane ålborg fik ikke en letbane fornuftigt nok, så nu er det deres tur københavn for måske en ny ø, er vi ikke flinke og gode til at gi gaver til alle vore borgmestervenner.

  • 1
  • 1

Lederen har fat i den lange ende og tonen er fin.

Projekterne er dyre og bygger slet ikke op om den profil, som de ansvarlige solgte sig og blev valgt på i det, der blev døbt klimavalget.

De folkevalgte har lige vedtaget en Lynetteholm, der sandsynligvis underkendes af EU, lige som the baltic pipeline er sat i værk uden de nødvendige godkendelser og derfor stoppet midt under byggearbejdet. Det vidner jo om panik og hast.

Den nyligt fremlagte trafikplan til over 100 milliarder er ikke engang klimaneutral og planen for, hvordan landbruget skal blive mere klimavenligt baserer sig på teknologiske løsninger, som end ikke er dokumenteret mulige og som bl.a. også afhænger af den type gasnet, som skulle gå igennem landet fra Norge til Polen.

Er det ikke lige som om det hele begynder at snerpe noget så forfærdeligt sammen om den selvbeskrivelse, som S-regering med støttepartier kom med i 70/30 forståelsesparpiret. Støttepartierne og S har ikke noget på, de er klædt af! Planerne er klart nok lavet i kulissen, de hænger sammen og mosles igennem på trods af alle officielle erklæringer om at ville noget helt andet, afslørende for det grundforhold, at klima bare er snik snak.

Vi ved, at elektrificeringen af privatbilismen ikke giver noget særligt inden 2030. Gevindsten kommer meget senere og den er usikker.

Hvad er der overhovedet tilbage? Potentialet for sol udnyttes ikke, og man appelerer til folket om at protestere mod udbygningen! Energiøerne med grøn brændsel og landbrugets biogas kan ikke betale sig, men skal for alt i verden have sit netværk, der også koster kassen. Men Solen kan ikke engang komme på elnettet, selv om den er konkurrencedygtig på markedsvilkår.

Fuld fart på den animalske produktion i landbruget (der er en katastrofe for klima og økonomisk på overførsel), privatbilismen og gigauøkonomiske projekter uden hensyn overhovedet til klima og i direkte konflikt med gældende miljøregler!

Man afslører demonstrativt i et og alt, at man er bedøvende over for klima og miljø. Der er ikke engang økonomi i de projekter, som sættes i søen i hvert fald ikke overordnet samfundsmæssigt.

Lederen skriver det pænt og i en fin tone, selv om det faktuelt handler om, at en magtelite kører nogle snævre interesser igennem på bekostning af klima og samfundsøkonomi på meget lidt pæn måde.

Jeg har svært ved at holde tonen. Engang havde jeg en teori om, at kravet om at tale pænt om det grimme i sig selv er en form for censur. Jeg er usikker på, om det er rigtigt og på hvordan man skal agere over for det skrigende misforhold, der er mellem det, de folkevalgte gerne vil stå for i en valgkamp og det de gør med magten. S-regeringen med støttepartier har forrådt befolkningen og klimasagen af hensyn til noget grimt, særinteresser der styrer i kulissen af det hele. Det er utilgiveligt.

  • 11
  • 9

Enhedslisten er ikke interesseret i, at et fagblad som dette afslører S-regeringens falske klimaprofil.

Vælgersegmentets kerneområde er velfærdsstaten, dvs. overførsler og offentlige institutioner. ELs vælgere er i stor stil på overførsel og ansat i de sektorer, der administrerer og fordeler velfærsstatens overførsler. Og disse vælgere er kun i anden række interesseret i klima og miljø. Derfor er det ikke i partiets interesse, at S-regeringens klimaprofil afsløres, sådan som det sker her. Det samme gælder for SF, af samme grund. Hvis S forhøjer bistandshjælpen lidt, så kan regeringen for ELs og SFs skyld fortsætte med den sorteste klimapolitik, over hovedet. Begejstringen for at være regeringens parlamentariske grundlag vejer i sig selv, og med lidt fryns til baglandet kører det for regering og bagland.

R lægger mere vægt på værdipolitikken, end klimaet. S har åbnet for, at en håndfuld mødre med børn kan komme hjem fra de syriske fangelejre. Derfor er der fri bane i forhold til den kul sorte klimapolitik.

Regering med støttepartier er ikke på nogen måde interesseret i at blive klædt af, sådan som man er. Derfor er ing.dks leder ikke i hverken regerings eller støttepartiers interesse.

Jeg kan derimod godt forstå, at københavnerne generelt burde være for budskabet i lederen. Personligt ville jeg aldrig bo i en by, der er så forpestet af bilismen.

  • 3
  • 7

Jeg bor i Aalborg, og har arbejdet både nord og syd for fjorden, og sågar i Valby. Jeg har ikke oplevet at de trafikale problemer ved at krydse fjorden kommer i nærheden af proppen ved Folehaven eller på Jagtvejen. I en periode, hvor Fruen arbejdede nord for Aalborg, og jeg selv arbejdede syd for Viborg, oplevede jeg større forsinkelser ved Viborg end gennem Limfjordstunnellen. Det var ganske vist før der blev etableret shunts ved rundkørslerne i Viborg, men alligevel.... Senere har Banestyrelsen og DSB nudget mig over på E45, da IC toget syd ud af Aalborg fik lagt 15 - 20 minutter til rejsetiden, mod en markant prisforhøjelse. Så hvis der skal hældes penge i trafikinvesteringer vest for Valby, så se at få elektrificeret jernbanestrækningen helt til Hjørring/Frederikshavn, og fortsæt med en forbedret cykelinfrastruktur i vores mellemstore byer. Og hvis Banedanmark i samme omgang kunne få penge til at sikre signalkablerne på strækningen Århus - Aalborg, så de ikke længere bare er smidt på jorden ved siden af skinnerne, kunne dette sikkert og forbedre regulariteten af togdriften nord for Aarhus....

  • 10
  • 2

Mon regeringen har lyst til endnu en betalingsringsfiasko. Eller vejanprisningskatastrofe? Jeg tror det ikke. Og så blander artiklen miljø-og trafikpolitik sammen og skriver at pisken skal svinges (over rygstykkerne på de danske bilister, forstås!). Man kan ikke piske sig til resultater i dansk politik. I hvertfald ikke hvis man vil have vælgerne og vestegnsborgmestrerne med sig.

  • 5
  • 7

så blandes miljø-og trafikpolitik sammen

Ja gud fri mig vel, for de to ting har da intet med hinanden at gøre. Bilerne hverken larmer, smadrer klima eller nærmiljø. Alt, hvad der bare tilnærmeligt blander den hellige gral sammen med den slags uvedkommende miljøproblemer, unødig selvpineri.

Jeg ved godt, at der findes noget over 2 millioner fossilædende klimadræbere her i det lille nordeuropæiske kristne monarki. Man kan ikke tale om dem som et miljømæssigt problem. Det er kætteri.

  • 7
  • 5

Jeg ved godt, at der findes noget over 2 millioner fossilædende klimadræbere her i det lille nordeuropæiske kristne monarki. Man kan ikke tale om dem som et miljømæssigt problem.

Hmm - måske er Lynetteholmen alligevel en god ide. Vi skal bare bruge den til bosættelse af de danskere som forsager al bilisme og hvad den bibringer samfundet. Så kan de 2 millioner biler og deres ejere beholde det Danmark som nu består, og nøjes med den støj, som bilerne selv frembringer!

  • 4
  • 4

Kære redaktører. Det er da vist første gang, en samlet gruppe af redaktører på Ingeniøren taler imod ingeniørernes interesser. Jeres holdning svarer jo til, at I faktisk vil skrotte en hel landsdel (Vendsyssel, hvis I ellers ved, hvor det er).

Jeg er ret så enig, men det var samme diskussion, da Holstebro motorvejen blev besluttet.

Prøv bare at søge efter "Holstebro motorvej" på Ing.dk og se de mange artikler.

Henning Kamp skrev f.eks.: "En motorvej fra Herning til Holstebro, løsligt anslået til 2-3 mia kroner, er det største stykke valgflæsk vi nogensinde har set i Danmark." https://ing.dk/blog/1-stk-vestjysk-moral-3...

Og regeringens trafikeksperter kaldte motorvejen er en politisk studehandel: https://ing.dk/artikel/regeringens-trafike...

Harry Lahrmann sagde ligefrem "trafikpolitisk er det en fejldisponering af dimensioner. Der er nemlig ingen trængselsproblemer overhovedet på den strækning." og Oli B. G. Madsen, medlem af Infrastrukturkommissionen og professor ved DTU Transport, mere end antydede at "Trafikmafiaen" en sen aftentime fik en motorvej igennem: https://ing.dk/artikel/trafikforsker-jysk-...

Fakta er, at motorvejens trafik i dag har overgået selv de mest optimistisk trafikprognoser og at Nordvestjylland pga. motorvejen er blev koblet til resten af landet, fordi man i dag kan bo i Nordvestjylland og stadigvæk pendle til de store arbejdspladser i Herning, Brande, Silkeborg, Billund, Aarhus m.fl. Det giver mulighed for øget bosætning, hvilket kan ses på de mange boligområder, der bliver bebygget i Holstebro.

  • 5
  • 3

Så hvis der skal hældes penge i trafikinvesteringer vest for Valby, så se at få elektrificeret jernbanestrækningen helt til Hjørring/Frederikshavn, og fortsæt med en forbedret cykelinfrastruktur i vores mellemstore byer.

@ Ole Henriksen: Hvad pokker fabler du om? Har du tænkt dig, at en cykelsti mellem Viborg og Aarhus skulle få Viborgenserne til pludselig at cykle på arbejde?

Jeg har det perfekte eksempel på galskaben. Der findes en fin cykelsti hele vejen mellem Holstebro og Struer. Det er en strækning på små 10 km. Selv med cykelsti på begge sider af vejen, så er antallet af cykelpendlere på strækningen så godt som ikke eksisterende. Folk tager bilen eller toget i stedet for.

Der er ingen grund til at lave cykelstier mellem de større byer, med mindre det løser lokale trafikudfordringer som f.eks. skolebørn, der skal kunne cykle i skole.

Mht. elektrificeringen af jernbanenettet, så er det lige så tosset. Hvorfor bruge milliarder på det, når batteritogene kan klare den samme opgave?

  • 4
  • 4

... når folk som både bor og arbejder i København udtaler sig om hvordan man skal svinge pisken over de som bor i provinsen og arbejder i byen så de kan slippe deres onde vaner med at køre bil og i stedet benytte kollektiv transport.

Start nu med at gøre det realistisk at benytte offentlig transport og pisk så bagefter.

Hvis jeg skal skifte de to timer i bil om dagen ud med tog og bus øges min transporttid til 3,75 timer, prisen øges til det tredobbelte og min egenproducerede strøm fra solceller på taget til min bil udskiftes med dieselelktriske tog og bussers svineri. Og metro og flere busser med varierende kilder til el. Og så er der lige det med at jeg skal tage hjem en halv time før jeg har fri for at kunne nå den sidste bus hjem...

  • 10
  • 2

Det er lidt anstrengende... ... når folk som både bor og arbejder i København udtaler sig om hvordan man skal svinge pisken over de som bor i provinsen og arbejder i byen så de kan slippe deres onde vaner med at køre bil og i stedet benytte kollektiv transport.

Præcis, - men når man så foreslår at flytte mange af deres arbejdspladser ud i periferien, så pendlerne ikke kommer og belaster byen med trafik og udstødningsgas, så er der ingen opbakning.

Da byens egne beboere 'selvfølgelig' selv kører på cykel eller offentlig transport, så betyder en lille tur til periferien vel ikke noget (da det jo ikke betyder noget for pendlerne 🙄). Så hvor bliver opbakningen af?

  • 3
  • 6
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten