Trafikkaos truer efter Femern-broen

11. oktober 2007 kl. 14:523
Femern Bælt-forbindelsen kræver nye veje, baner og broer på kryds og tværs af Sjælland for mange milliarder kroner samt en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, vurderer Dansk Byggeri.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vej- og togforbindelsen mellem Tyskland og Danmark risikerer at generere så meget ekstra trafik og så stor forandring i trafikstrømmene, at det vil ende i trafikkaos og store flaskehalse, hvis der ikke investeres massivt i ny infrastruktur.

Det gælder både på Sjælland, mellem Sjælland og Lolland Falster og mellem Danmark og Sverige, vurderer Dansk Byggeri.

»Ti år efter Femern-forbindelsen står færdig, vil presset på Øresund og sporene mellem København og Ringsted være så stort, og trafikken lægge sig så tungt på de i forvejen overbelastede københavnske indfalds- og omfartsveje, at de nuværende veje, jernbaner og broer ikke kan klare presset,« siger specialkonsulent, cand. polit., Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri.

Han forventer, at de mange nye veje, stationer og broer skal bygges i 2020´erne. Til gengæld har danskerne udsigt til at kunne transportere sig på en ny fugleflugtslinje, der går fra en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg over en motorvej- og togkorridor fra Helsingør over Hillerød ned mod Roskilde, videre til Rødby og over bæltet senest i 2030.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årsagen til de massive behov for ekstra infrastruktur er, at Femern-forbindelsen vil flytte rundt på trafikstrømmene.

»Femern-forbindelsens vigtigste konsekvens er, at godstogene kører mod syd i stedet for mod vest. Der er ikke plads til godstogene på Kystbanen, men ved at udbygge Lille Nord til dobbeltspor får man en tværgående korridor, der kan rammme S-toget,« siger trafikforsker Alex Landex, CTT.

»Men også antallet af passagertog mod syd vokser. Derfor er der ingen vej uden om et nyt dobbeltspor mellem København og Ringsted over Køge samt en opgradering af den nuværende Køge-Næstved-bane,« siger han.

Arne Buhl Petersern, Carl Bro's divisionsdirektør for anlæg:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Femern-forbindelsen vil trække gods væk fra Storebælt, men til gengæld hen over Øresund og mellem København og Ringsted. Det skaber dels et behov for at rette banen op ned mod Næstved, dels for større kapacitet over Storstrømmen.«

Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri, siger:

»Presset på Øresunds-forbindelsen bliver så stort, at selv en dyr tunnel mellem Helsingør og Helsingborg kan anlægges. Hvis ikke godsstrømmene skal lægge sig tungt på Helsingørmotorvejen, M3 og Køge Bugt-motorvejen, er det oplagt at anlægge en motorvej over Hillerød mod Roskilde for at aflaste København.«

Det var Fugleflugtslinjen, som den gamle Volvo-direktør og formand for industrilederlobbyen, European Roundtable, Pehr Gyllenhammar, så for sig i 1984.

Det var dengang, han indviede offentligheden i Scandinavian Link, der med alle dens motorveje, broer og jernbaneforbindelser skal sikre, at gods fra den skandinaviske halvø kan komme over Øresund og Femernbælt til kontinentet.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
17. oktober 2007 kl. 14:22

At Fugleflugtslinjen ikke er et nyt fænomen kan med rette siges.

Men man kan róligt gå endnu længere tilbage i tiden. Allerede i 1864 fremsatte den tyske ingeniør Kröhnke hans visioner for en forbindelse mellem Hamburg - Kbh med jernbaneforbindelse og færgeoverfart. Den danske rigsdag var med på ideen som Kröhnke mente han selv kunne løfte finansiering af, ved hjælp af private investeringer. På trods af at han skaffede £20.000 som blev givet til staten som depositum faldt projektet til jorden da han ikke formåede at skaffe kapital nok.

Ser man det i et endnu større perspektiv, kan man sige at betegnelsen Fugleflugtslinjen er brugt som reference til en transport linje som allerede blev benyttet for 1000 år siden.

2
11. oktober 2007 kl. 23:00

Jernbaneforbindelsen fra Helsingør udenom København er ikke just nytænkning. Næste år fejrer loven om anlæg af Midtbanen (Ringsted - Hvalsø - Frederikssund - Hillerød - Helsingør) 100 års fødselsdag. Den første del blev indviet i 1925 og i alt blev strækningen fra Ringsted til Frederikssund fuldført. På grund af den ikke særligt gode nationaløkonomi, nedlagde man midtbanen i 1936, inden den var fuldført. Med det trafikpotentiale den ville have haft i sin helhed, havde den måske overlevet indtil i dag, hvor der virkelig er brug for den. Ærgeligt at politikerne i 30'erne (og vel også dem vi må leve med nu) ikke var lige så fremsynede som dem i starten af 1900-tallet.

1
11. oktober 2007 kl. 18:57

Birgitte nævner en Fugleflugtslinie. Den er ikke opfundet af Per Gyllenhammer.

Den 22. Januar 1941 fremlagde trafikminister Gunnar Larsen forslag til bevilling af 42 millioner kroner til anlæg af "fugleflugtslinien" fra København via Femern bælt til Vesteuropa.

Med loven af 17. april 1941 besluttede den danske regering herefter at etablere en jernbane- og vejforbindelse over Femern bælt.

Arbejdet skulle ske i samarbejde med de tyske myndigheder.

Samme Gunnar Larsen kom galt af sted efter krigen for sit samarbejde med tyskerne og blev trods en frikendelse for samarbejdet med tyskerne nødt til at udvandre til Irland.