Trafikkaos: 100 af Københavns 350 lyssignaler er afskåret fra central trafikserver

Lange køer og trafikkaos i store dele af hovedstaden centreret omkring H.C. Andersens Boulevard og Østerbrogade skyldes, at omkring 100 lyssignaler ikke har kontakt til den centrale trafikserver på Politigården.

»Det betyder, at vi ikke får øjeblikkelig elektronisk besked, hvis en pære går ud, eller når der sker andre fejl derude. Det betyder også, at urene i hvert enkelt styreskab ikke bliver synkroniseret på daglig basis,« oplyser områdechef i Center for Trafik under Københavns Kommune Steffen Rasmussen.

Styreskabene er de computere, der bestemmer, om signalet skal være grønt, gult eller rødt. Bliver urene ikke synkroniseret, er den gal:

»I dag er situationen, at omkring 100 signaler ikke har kontakt til vores centrale server. Det har betydning, fordi vores system og dermed urene er over 30 gamle. Så gamle ure forskyder sig let fra hinanden med mange sekunder i løbet af en dag. Derfor er opkoblingen til den centrale server helt afgørende for den daglige synkronisering af urene og dermed samordningen af signalerne. Har synkroniseringen manglet i en uge eller to, kan de lave rød i stedet for grøn bølge,« forklarer Steffen Rasmussen.

Fejlen er opstået, efter at Center for Trafik, som led i modernisering af systemet, installerede en ADSL-forbindelse, der forbinder samordningen fra signalerne ved Rådhuspladsen og H.C. Andersens Boulevard, med den centrale server på Politigården.

I mandags troede Steffen Rasmussen, at problemet var løst:

»Vi havde en gruppe hollandske eksperter til at se på problemerne i weekenden. De lokaliserede et problem, som jeg troede var hovedårsagen, nemlig at det elektroniske interface mellem den datamat, der styrer samordningen og vores server på politigården, viste sig at være defekt. Det blev skiftet ud, og fungerede fint tirsdag, men onsdag brød det sammen igen,« fortæller Steffen Rasmussen.

»Vi kan se på vores log, at selv om de er opkoblede, misser nogle af de signaler, som ligger på strækningen, nogle informationer. De får rundt regnet fire ud af fem af de meddelelser, de skal have fra vores centrale server. Men den ene meddelelse, de ikke får, kan være afgørende for, om ordningen fungerer,« forklarer han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så vidt jeg husker har det stået på ret længe (siden i sommers?) og været behandlet i Østerbro Avis flere gange.

Spændende at der er en forklaring på mysteriet nu

  • 1
  • 0

klip 2 ledninger og København bliver total trafik kaos. Godt via PET, FET politiet forsvaret mv. til at passe på os. Men at få et par ure til at gå rigtigt det er meget svæt i København..man har jo ikke noget ref. klok nogen stedder. Tænker bare en alm autoradio med en FM RDS modtager kan selv finde klokken. En GPS modtager kan også. Det må koste hoveder et eller andet sted! tænkt at man i 2012 har den slags problemer. Så man ikke på den slags i 1999, da alle snakkede om år 2000 ur problemer?

  • 0
  • 0

Var det ikke på tide at få indført trådløs styring af trafiksignalerne? Passende krypteret, naturligvis. Det vil være langt billigere end at forbinde de mange lyskurver med kabler til Politigården.

  • 0
  • 0

Her er tale om mange mandeår der går spildt hver dag pga. dette system Det koster virkeligt mange penge at folk ikke er når på på deres job og er effektive. Formentlig beløb i milionklassen per dag

Det lyder til at vi er nede på et plan hvor en enkelt puls på en lendning kan synke urene op.

Der skal ikke den store "opfinder" til for at distribuere en puls over et GSM/3 modem eller som Bo foreslår en puls fra en GPS modtager eller en DCF77 (frankfurt modtager)

Det kan så godt være at man ikke har noget at bruge modtagerene når denne ADSL forbindelse er kommet til at virke ... men tænk dog på effektiviteten her i landet , den er ikke for høj i forvejen

Men selv om man bygger et fint system på basic af ADSL så har det også tendens til at kunne gå ned f.eks når ledningen bliver gravet over, igen og igen.

Så vil GPS backup'en jo være genial

Jan

  • 0
  • 0

Når bare man har eksperter til at se på "datamaten"... Ikke sikker på det kun er systemet og urene der er forældede ;-)

Anyway; tror det er et komplot for at trængslen skal fremstå værrer end den i virkeligheden er.

  • 1
  • 1

Ofte når man kører en strækning på f.eks. 20 lyskryds. Så er de 18-19 stykker røde og et grønt. Det samme gør sig gældende i modsat retning på samme tidspunkter.

Det er en statistisk umulighed.

Eneste måde at bedre statistikken på og nå de grønne lys på er desværre ved at konsekvens køre ca. 15-22 km/t for hurtigt.

  • 0
  • 0

For de 100kr. får du en antenne. Så mangler du kun dekoderen og interfacet til det eksisterende ur, hvis ikke du vil skifte hele ur-elektronikken ud. Så det bliver nok lidt mere end 100kr.

  • 0
  • 0

Styring foregår ikke centralt, det centrale system er til overvågning. Det duer ikke at krydsene brager ned bare fordi der ikke er hul igennem til centralen, der er lokal styring, hvor der så kan være sync med centralen.

I dag vil der typisk være en gps-modtager til tid, eller måske er controllerne bare sat sammen lokalt og laver synkronisering her, uafhængigt af et centralt system.

Men det er ikke problemet at der ikke er GPS og DCF77 modtagere i, for grunden til at der ikke er det er at der er en masse oldgamle styrebokse. Hvor mange af jer havde et ur med DCF77 modtager eller en telefon med GPS i 1980? Styreboksene er antageligt slet ikke lavet med et interface der kan forstå DCF77 eller GPS. I bedste fald er der noget software der kan opgraderes, men realistisk er det nok lettere at debugge forbindelsen til centralen. Det nyere udstyr har alligevel real time clocks der nok skal holde præcist nok på tiden i måneds/årevis til at de grønne bølger bibeholdes.

Mht trådløs styring, så er det ikke så udbredt endnu, måske ud over hen over GSM/UMTS. Mikrobølgeområdet kan generelt ikke opfylde kravene til den slags installationer, og slet ikke i en tæt bebygget by som københavn.

  • 0
  • 0

Ofte når man kører en strækning på f.eks. 20 lyskryds. Så er de 18-19 stykker røde og et grønt. Det samme gør sig gældende i modsat retning på samme tidspunkter.

Det er en statistisk umulighed.

Eneste måde at bedre statistikken på og nå de grønne lys på er desværre ved at konsekvens køre ca. 15-22 km/t for hurtigt.

Det er netop en statistik umulighed. Jeg er sikker på at hvis du kører rundt og måler på landets strækninger, så er der en mindre procentdel hvor den grønne bølge er sat forkert op, en større procentdel hvor der er fejl i detektorer der gør at signaler der burde have været trafikstyrede ikke er det, og så resten hvor det virker efter hensigten.

Man har for det første større tendens til at huske at det var irriterende at holde for rødt end at man havde grønt, og samtidig er det jo ikke sikkert man er en del af hovedåren. Det er klart at det er umuligt at lave grønt fra alle retninger altid. Derfor er styringer et sæt planer som der skiftes mellem f.eks. på bestemte tidspunkter af dagen. Det er hurtigere at komme ind i byen om morgenen, og omvendt om aftenen pga. prioriteringen i systemet.

  • 0
  • 0

Systemet har virket tidligere med de gamle ure, også dengang - bagefter - byen gik i sort .....

Så eet eller andet må være ændret ?

Måske er systemet udliciteret (outsourcing) til BaneDanmark ?

P.S.: Interessant tanke - som bedste gangsterfilm - at lave kaos ved at slukke dem alle sammen ....

  • 0
  • 0

@Richard Bundgaard Ordvalget "datamaten" slog også mig. Jeg troede udtrykket var skrevet ud af historien. Har vi flere uopdagede dinosaure gående rundt i gaderne? Kan de eventuelt spises?

  • 0
  • 0

Systemet har virket tidligere med de gamle ure, også dengang - bagefter - byen gik i sort .....

Så eet eller andet må være ændret ?

Måske er systemet udliciteret (outsourcing) til BaneDanmark ?

P.S.: Interessant tanke - som bedste gangsterfilm - at lave kaos ved at slukke dem alle sammen ....

Der er mange trafiklys og computere, som vil skulle ændres, for at implementere DCF77, GSM, GPS osv. Og det vil ikke være billigt. Sandsynligvis kræve nogle milliarder kr...

Så, hvis det kan klares, ved at finde den ødelagte ADSL forbindelse - så foretrækker jeg nu det. Af hensyn til kommuneskatten for københavn.

I nogle lande, kan trafiklysene styres, med en omprogrammeret TV fjernbetjening, eller via radiobølger. Det har hackerne for længst fundet ud af. ADSL løsningen lyder genialt. Ikke kun til at synkronisere urene, men også til at give grønne baner, for politi og ambulance. Med en computer i bilen, samt en mobil internet forbindelse, skal politi og ambulancer, naturligvis have lov at styre lysshowet.

  • 0
  • 0

Det kan vel ikke undre. København hader bare biler. Hvor meget er det nu lige magistraten selv bruger på kørsel for skatteydernes regning? København vil nu også omdanne Amagebrogade til chikanevej. S¨findes der slet ikke en gennemgående vej på hele Amager, dvs. Tårnby og Dragør også belastes af Gøgeungen. Hvorfor har man ikke fra starten lavet Øresunds Boulevard til en 6 spors uden chikane og bump og kloakdæksler, der konsekvent er anbragt 5 cm for lavt. Det understrege manglen på planlægning i KK.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke et atomur?:

  1. maj 2011, Her er verdens mindste atomur Et cæsium-baseret atomur er nu blevet krympet så meget, at det kan være på en CMOS-chip. Det giver mulighed for at udvikle nye produkter, som både kræver præcis timing samt lavt plads- og strømforbrug: http://ing.dk/artikel/118960

An unmatched combination of breakthroughs — in reduced size, weight and power consumption — brings the accuracy and stability of atomic clocks to portable applications: http://www.symmetricom.com/products/freque... Citat: "... Breakthrough Leadership The CSAC’s unmatched portability derives from specs that include:

* 115mW power consumption  
* 16cm3 volume  
* 35g weight  
* ±5.0E-11 accuracy at shipment  
* y < 5 x 10-12 at  = 1 hour short-term stability (Allan Deviation)  
* lt 3.0E-10/month aging rate

A New Class of Applications At two orders of magnitude better accuracy than oven-controlled crystal oscillators (OCXOs) — and up to four orders of magnitude better accuracy than temperature-controlled oscillators (TCXOs) — the CSAC’s unmatched portability opens the door to new classes of applications ..."

Pris: $1500 for kommercielle versioner i små antal.

-

Der findes også brugte atomarmbåndsure ;-) :

First Atomic Clock Wristwatch: http://leapsecond.com/pages/atomic-bill/

  • 0
  • 0

If it works - don't fix it!

Styringen af Københavns lyskryds er et af verdens ældste af slagsen - faktisk mener jeg at det var så revolutionerende dengang (i 1960'erne?) da det blev etableret, at politimyndigheder fra nær og fjern rejste til København for at se det. Bare det at serveren står på Politigården og ikke f.eks. Rådhuset siger noget om alderen i systemet. Det går tilbage til at det var politiet der stod for reguleringen og ikke kommunen. Den centrale server er vist skiftet nogle gange, men designet er det oprindelige. Og det har så virket i 50 år. Problemet som jeg ser det er et resultat af laden stå til. Det har været nævnt i P4 at der har været flere kabelfejl på grund af gravearbejde, men på grund af redundans har systemet kunnet køre videre. Reparerer man imidlertid ikke kabelfejlene, ja, så slipper redundansen jo op. Og der er meget mere end bare nogle ure der skal synkroniseres. Der er flere forskellige programmer så bølgerne vender hen over dagen. Om morgenen skal vi have folk ind ad de store veje, om eftermiddagen ud af byen igen, for så at få folk ind igen til restaurant, bio og teater.

  • 0
  • 0

Kobl lyskrydsene til lokale kameraer og lad den lokale lyskrydsstyring styre af biler, cykler og fodgængere på kameraene.

  • ingen biler medfører rødt for alle bilbaner - og grønt for alle fodgængerovergange ;-)
  • ingen biler, cykler og fodgængere medfører rødt for alle. Når en trafikant(gruppe) nærmer sig, skiftes til grønt for dem. Der skal ikke ventes på at krydsende vejbaner og fodgængerfelter er røde, da de allerede var røde.
  • 0
  • 0
  • Kameraene kan "se"/registrere nabolyskrydset og reagere på ændringer og farver her.

Faktisk kunne lyskrydsene (også/alternativt) kommunikere krypteret via infrarødt lys eller radiobølger.

Infrarødt lys burde til en vis grad også virke med tåge. Med de rette skyklapper, burde det være svært at jamme.

Dagens lyskryds' lysdioder er f.eks. perfekte til at sende information trådløst med stor hastighed - og formidle trafikmeldinger og frie parkeringspladser til billister:

10 June 2010, LED lamps could serve as wireless communication nodes: http://www.elektor.com/news/led-lamps-coul...

Boston University: Smart Lighting Engineering Research Center: http://www.bu.edu/smartlighting/ Citat: "... Engineered Smart Lighting Systems will optically sense the environment to provide energy efficient, comfortable illumination when and where it is needed. Beyond illumination, Smart Lighting Systems will simultaneously provide high-speed data access and scan for biological and biochemical hazards. ..."

  • 0
  • 0

Kameraet kan automatisk lave rødt lys sålænge der er biler lige på den anden siden af lyskrydset i retning væk fra lyskrydset. Så burde selve lyskrydset ikke proppe til.

Det burde være let at kende forskel på parkerede og køre parate biler, da parkerede biler (normalt) har slukkede lygter.

Lyskrydskommunikationen kunne også transmittere grøn/rød prognose til køretøjer.

En bil med f.eks. højreblinklyset aktiveret burde kunne dreje med det samme og få det signal med grøn højrepil hvis der ingen "gene" fodgængere og krydsende biler er.

Den grønne højrepil kunne vel være indlejret i den grønne lampe længst til højre?

  • 0
  • 0

Boston University (2008, October 16). Creating Wireless Network Using Visible Light. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2008/... Citat: "... With widespread LED lighting, a vast network of light-based communication is possible, Little noted. A wireless device within sight of an enabled LED could send and receive data though the air – initially at speeds in the 1 to 10 megabit per second range – with each LED serving as an access point to the network. ... The ability to rapidly turn LED lights on and off – so fast the change is imperceptible to the human eye – is key to the technology. Flickering light in patterns enables data transmission without any noticeable change in room lighting. And the technology is not limited to indoor lights; its first real test may very well come outdoors, in the automotive industry.

[b]"This technology has many implications for automobile safety," Little said. "Brake lights already use LEDs, so it's not a stretch to outfit an automobile with a sensor that detects the brake lights of the car in front of it and either alerts an inattentive driver or actively slows the car." [/b] [kunne også reagere på et rødt lyskryds og tage hensyn til retning, hastighed, vejtemperatur, afstand til rødt lyskryds] ..."

  • 0
  • 0

Man kunne starte med at migrere lyskryds til lyskryds med mulig "intelligent" it - og som man får erfaring med det aktivere flere og flere egenskaber/reaktionsmønstre.

Der skal dog være ekstra være hardware-lignende sikringer, som hindrer at f.eks. krydsende vejbaner begge får grønt og andre rimeligt åbenlyse fejlmønstre.

  • 0
  • 0

@Richard Bundgaard Ordvalget "datamaten" slog også mig. Jeg troede udtrykket var skrevet ud af historien. Har vi flere uopdagede dinosaure gående rundt i gaderne? Kan de eventuelt spises?

"Datamat" er gængs tale på DIKU, også blandt de studerende. Jeg tager tit mig selv i at bruge det i "den virkelige verden" uden at tænke over det, hvilket som regel resulterer i sære blikke.

Mon ikke Steffen her bare har været udsat for samme hjernevask.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten