Trafikforsker: Regeringen brænder chancen for en trafikal masterplan
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trafikforsker: Regeringen brænder chancen for en trafikal masterplan

Illustration: Banedanmark/Visual Storm

Med den såkaldte helhedsplan frem til 2025 havde Venstre-regeringen en oplagt mulighed for at præsentere en samlet strategi for det kommende årtis transportpolitiske tiltag. I stedet har regeringen satset på lappeløsninger, siger trafikforsker Per Homann Jespersen fra RUC.

Regeringens transportpolitiske udspil fylder lige over to linjer i 2025-planen, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde i går. Regeringen foreslår at øge den overordnede ramme til offentlige investeringer med én milliard kroner i 2018 stigende til fem milliarder kroner fra 2023 til 2025.

Pengene skal – blandt meget andet – gå til investeringer på transportområdet, 'som fx. en ny motorvej i Midtjylland, en havnetunnel i København og en motorvej til Kalundborg'. Ambitionen om en motorvej hele vejen til Kalundborg og en udvidelse af E45 mellem Aarhus og Skanderborg er efterfølgende konkretiseret i regeringens finanslovsforslag, som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremlagde samme dag.

»Regeringens udspil må siges at være lappeløsninger på motorvejsnettet. Strækningen fra Skanderborg til Aarhus er et meget hårdt belastet stykke motorvej, hvor en udbygning utvivlsomt vil hjælpe på trængselsproblemet, ligesom der også er fin mening i en ny strækning til Kalundborg. Men det er ikke noget, der ændrer på den trafikale infrastruktur eller i sig selv betyder store ændringer i hverken biltrafikken eller den kollektive trafik,« siger Per Homann Jespersen.

Han er en af landets mest fremtrædende forskere inden for trafikplanlægning og trafikpolitik med fokus på realiseringen af transportpolitiske målsætninger, og han var blandt andet medlem af Trængselskommissionen.

Efterlyser samlet strategi

Han efterlyser en samlet strategi for modernisering af transportsystemet på landsplan og peger som eksempel på den brede politiske aftale om grøn transportpolitik fra 2009, som optegnede de overordnede grønne principper for transportpolitikken frem til 2020 samt konkrete jernbane- og vejprojekter for 87 milliarder kroner. Bag aftalen stod Socialdemokraterne, Radikale, SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.

»Den bedste samlede analyse af vores trafikale problemer indtil videre indgår i den plan om et bæredygtigt transportsystem, som Lars Løkke Rasmussen selv var med til at lave i 2009. Mange af de seneste års trafikale investeringer er direkte udsprunget af den aftale,« siger Per Homann Jespersen.

Læs også: OVERBLIK: Her er regeringens transportudspil frem til 2025

Aftalen om grøn transportpolitik fra 2009 indebar også en kortlægning af fremtidens trafikale udfordringer gennem to nye kommissorier, som skulle belyse udbygningsmulighederne i Østjylland og i hovedstadsområdet.

»Det er den slags tiltag, der kan være med til at fremtidssikre mobiliteten i Danmark, så vi både har et velfungerende kollektivt trafiksystem og samtidig erkender, at biltrafikken vil vedblive med at være betydningsfuld. Og ser på, hvordan vi kan håndtere fremtidens trafik uden store trængselsproblemer og med et lavere niveau af CO2-emissioner,« siger Per Homann Jespersen.

Venstre: Akut trængsel er første skridt

Nogenlunde samme efterlysning lyder fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), som efter fremlæggelsen af regeringens finanslovsforslag i går efterlyste mere langsigtede rammer for den danske infrastruktur, blandt andet med henvisning til den fortsatte politiske usikkerhed om infrastrukturprojekter som Togfonden og letbanen ved Ring 3.

»Denne usikkerhed om infrastrukturprojekter er dyr for virksomheder og samfundet. Derfor vil vi gerne opfordre regeringen til at lave en masterplan med en klar prioritering af Danmarks infrastruktur. En masterplan, som skal revideres hvert andet eller tredje år. Ideen med planen er at sikre, at fremtidige infrastrukturinvesteringer er koordineret på tværs af projekter, transportformer og samfundsøkonomi,« udtaler direktør i FRI Henrik Garver i en pressemeddelelse fra foreningen.

Hos Venstre peger transportordfører Kristian Pihl Lorentzen på, at de foreslåede opgraderinger af motorvejsnettet løser et akut trængselsproblem, men at regeringen samlet vil øge rammen for offentlige investeringer med 27 milliarder kroner frem til 2025; herunder til bedre infrastruktur. Målet er på længere sigt en helhedsorienteret planlægning, siger han.

Læs også: S: Totalt uambitiøs transportpolitik i 2025-plan

»Lige nu er det vigtigst at få opgraderet vejnettet. Bedre mobilitet på vejnettet er nødvendigt for at genskabe væksten. Og så foreslår vi at sætte et stort beløb af til infrastruktur over de kommende år, så vi får en helhedsorienteret planlægning, og vi får mest mulig fremdrift og vækst for pengene. Vi har investeret rigtig meget i jernbanen siden 2009, hvilket vi også har været med til. Men nu er det vejenes tur, og det har vi markeret med både 2025-planen og med finansloven,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg mener også, at det er vigtigt at løse trængselsproblemer, men der er lige kommet et udspil fra EU, som vil indebære et krav om CO2-reduktion på (bl.a.) transportområdet på hele 39% inden 2030 (regnet fra 2005). Det vil kræve noget nær en revolution på transportområdet og alligevel ses der intet i den aktuelle næsten ligeså langsigtede plan, der væsentligt kan bidrage til opfyldelsen af et sådant krav. - For mon ikke, at man kan regne med, at CO2-reduktionen som følge af mindre kø-kørsel omtrent går lige op med øget CO2 fra øget og hurtigere trafik på bedre veje?

Jeg mener, at - bortset fra reduceret vejtransport (inkl. øget offentlig og fortrinsvis el-baseret transport, samkørsel, flytning af arbejdspladser efter boliger og omvendt, hjemmearbejde, videomøder, ..) - så er øget el-baseret transport det eneste, der virkelig kan "rykke" på vejtransportens CO2 regnskab. Men der vil nu skulle meget mere til end blot at reservere parkeringsbåse med lade-mulighed, som især kortsigtet desværre øger trængselsproblemerne i byerne på grund af brændstof-biler, der leder efter færre parkeringspladser. Så hvad med at sætte nogle penge af til ikke blot en forceret elektrificering af jernbanenettet, men f.eks. også mange godt fordelte parkeringshuse med rigelig plads og lademulighed, el-bybussystemer, reduceret afgift/moms på især de billigste el-køretøjer (til de mange og foreløbigt som "nr..2" -bil til de færre" og så el-bilproducenterne i højere grad prioriterer det prismæssigt fornuftige), ...

(jeg har luftet ca. det samme i et par andre nylige Ing.dk-debat-tråde)

For resten må det snart være tid til endnu et dansk bud på en dansk el-bybil, hvilket kunne motiveres med flere udviklingsmidler. Helst, kompakt, let, simpel, billig og alligevel bekvem, rummelig og sikker, hvilket desværre ikke på alle punkter harmonerer så godt med RUF-bilens ekstra hjulsæt under bunden (Palle).

  • 0
  • 0

(jeg har luftet ca. det samme i et par andre nylige Ing.dk-debat-tråde)

At gentage samme indlæg i flere debatter er generelt en dårlig ide, så jeg vil ikke gentage mine argumenter omkring elbiler og køkørsel her, men pege på indlægget:
https://ing.dk/artikel/s-totalt-uambitioes...

For resten må det snart være tid til endnu et dansk bud på en dansk el-bybil, hvilket kunne motiveres med flere udviklingsmidler. Helst, kompakt, let, simpel, billig og alligevel bekvem, rummelig og sikker

Meget enig - i virkeligheden en moderne krydsning af en Ellert, en Smart og en Loremo, uden en masse fancy dikkedarer, men bygget efter moderne principper med en relativt lille motor i hvert hjul.
Der mangler noget radikal nytænkning på området.

Og lige præcis RUF funktionaliteten kunne jo implementeres ved at bilerne bliver selvkørende - jeg tror stadig at der er langt til 100% autonomi, men en reserveret vejbane hvor bilerne kører i stang er absolut en mulighed, og vil stort set fungere som en RUF uden skinne.

  • 2
  • 1

Nu er RUF jo i første fase bedre kollektiv trafik (maxi-ruf). Den vil kunne konkurrere med bilen til mange pendler ture og derfor løse en stor del af problemet i byerne.
Den første kollektive RUF bane vil formentlig starte i Køge :-)
Senere kommer RUF bilerne til. De er meget sikre selvkørende biler med små batterier.
De vil kunne rumme det samme som almindelige biler og der vil komme forskellige RUF bilmærker at vælge imellem.

Vigtigst: De vil give forbedret mobilitet og kunne køre 100% på vedvarende energi.

En Kattegat forbindelse baseret på RUF teknologi vil kunne etableres for en brøkdel af hvad en kombineret motorvejs og jernbane forbindelse koster.

  • 4
  • 0

Tak Palle, så får du også en tumbs up fra mig, for jeg vil ikke nedgøre dine nævnte øvrige ideer uden at have sat mig ordentlig ind i sagerne. Jeg er blot ret sikker på, at jeg -som køber - vil fravælge en el-bil med det ekstra hjulsæt.

  • 0
  • 0

@Christian Nobel

Jeg synes, at artiklen lagde kraftigt op til min (uvigtige?) gentagelse, som for øvrigt ikke på alle punkter var en gentagelse. Hvis det primært er dit følgende svar:

""
Det vil nok være realistisk at omkring 2030, så vil en stor det af bilparken være elektrisk dreven, hvorfor trafikpropper nok vil være irriterende og uproduktive, men ikke bidrage til større udledning, da en elbil der holder stille ikke har nogen udledning i modsætning til en fossilbil.

I det hele taget er en elbil meget mere velegnet til kø-kørsel, da det er noget den kan klare selv.
"""

  • i den forudgående debat, som du med dit link henviser til, må jeg opfatte, at du regner med, at den nødvendige næsten fuldstændige omstilling til el-biler kommer stort set af sig selv, dvs. uden velvalgte markante offentlige investeringer og på kun 14 år. (Hvis der er behov for først at gennemføre et stort overordnet planlægningsarbejde, vil der måske kun være 11-12 år tilbage, når den bedste kurs (måske) er afstukket.) Helt så optimistisk, er jeg altså ikke, og især ikke hvad angår den store del af trafikanterne, der bor i byernes etageejendomme.

Selvom efterspørgslen måtte komme hurtigt op, skal bilfabrikkerne jo også lige ud i en kæmpe omlægning, og samlebåndene snurre nogle omgange, med batteriproduktion som yderligere sandsynlig(/sikker?) flaskehals. Både det sidste og de fleste køberes begrænsede betalingsevne/-vilje gør, at jeg - især indledende - tror mest på en kombination af små el-køretøjer med små batterier og velfungerende, ligeledes el-baseret kollektiv transport. (Meget a la de gode hensigter med RUF).

  • Selvom jeg selvfølgelig meget hellere vil have den nye Tesla P100DL :-)
  • 0
  • 0

Folketingsflertallet bag Togfonden dikterer de næste mange års trafikprioriteringer, så længe de holder sammen. I det lys går regeringen stille med dørene, det er nok meget klogt.

Der er et flertal for Togfonden. Den koster 27,5 mia. kr. men er kun finansieret med de 12 mia. kr. Altså er den stærkt underfinansieret.

Det gør det fysisk umuligt for regeringen at præsentere nye tiltag for den kollektive trafik. Folketingsflertallet for Togfonden skal jo respekteres, så budgettet siger minus 15,5 mia. kr. allerede inden man går i gang med Finanslovsforhandlingerne.

At præsentere nye investeringer i kollektiv trafik i det lys, er jo useriøst. Dermed bliver masterplanen for kollektiv trafik dikteret af Togfonden de næste mange år, og der bliver ikke plads til yderligere investeringer, da hullet på 15,5 mia. kr. også skal lappes.


Regeringen prøver så at prioritere sin egen politik i det lys. Det er svært, men man vil så prøve at finde 500 mio. kr. over 4 år på finanslovene (125 mio. kroner om året) til en asfaltering af midterrabatten på motorvej E45 syd for Aarhus og en VVM-undersøgelse af en fremtidig udvidelse af Hillerødmotorvejen.

  • 1
  • 1

"Han efterlyser en samlet strategi for modernisering af transportsystemet på landsplan og peger som eksempel på den brede politiske aftale om grøn transportpolitik fra 2009, som optegnede de overordnede grønne principper for transportpolitikken frem til 2020 samt konkrete jernbane- og vejprojekter for 87 milliarder kroner"

Jeg elsker politisk humor. Men kalder en aftale indeholdende forhøjede bevillingsrammer for 12 motorvej/motortrafikvejs projekter for en Grøn aftale, det er da humor :-)

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten