Trafikeksperter: København får for lidt ud af nye jernbaner

Trafikeksperter: København får for lidt ud af nye jernbaner

Hvordan kan der blive bygget to nye baneprojekter i København, en ny bane til Ringsted og en letringbane, uden at man kan skifte fra den ene til den anden, spørger Ingeniørens Visionarium.

København får flere nye skinner i disse år, end der har været anlagt i hovedstaden i årtier, men hovedstaden får for lidt ud af investeringerne, mener Ingeniørens Visionarium.

Den største investering foregår under jorden i Metrocityringen og Nordhavnsmetroen, og den sætter ekspertpanelet ikke spørgsmålstegn ved.

Der er også opbakning til at bygge en ny jernbane mellem Københavns Hovedbanegård og Ringsted, et projekt, der først og fremmest gavner intercity- og regionaltogene ud af hovedstaden.

Til gengæld er det uforståeligt, at den nye bane til Ringsted ikke får en station, hvor passagererne kan skifte til det sidste af de jernbaneprojekter, der er vedtaget i København, letbanen langs Ring 3 mellem Ishøj og Lyngby. De to krydser hinanden i Brøndby.

Dermed kan passagererne ikke komme hurtigt på tværs af fingrene, når de skal ind og ud af byen med offentlig transport, påpeger Otto Anker Nielsen, der leder Transport DTU.

Kun én station – uden for Køge – kommer der på den nye Ringsted-bane.

Lille potentiale for Ring 3-banen

Samtidig har letbanen langs Ring 3 ikke noget kæmpe passagerpotentiale, fordi der ikke er så tæt bebygget langs den. Det er dog bedre, at byen fortættes ved at bygge langs den nye bane, end at der bygges langt fra togskinner, påpeger Otto Anker Nielsen.

Samtidig fastslår Visionariet, at potentialet for skinnebåren trafik i hovedstaden samlet er stort.

Eksperterne er ikke bange for, at teknologien bliver overhalet af selvkørende biler. De vil, påpeger Otto Anker Nielsen, stort set ikke reducere trængslen. Der kan måske skabes plads til lidt flere biler på vejene. Til gengæld vil flere, bl.a. ældre og handicappede, få mulighed for at køre bil. Samtidig er der risiko for, at bilerne kører tomme, mens de venter på at samle næste passager op.

Skinner er uovertrufne

Hvis der skal være plads til stadig flere københavnere, som bor stadig tættere, der skinner fortsat uovertrufne, fordi de transporterer flest passagerer per kvadratmeter.

Otto Anker Nielsen har i årenes løb foreslået en udbygning af S-togene, bl.a. med en ny tunnel gennem fra Københavns Hovedbanegård til Svanemøllen. Derudover har letbanerne meget større potentiale, hvis der bliver tale om et sammenhængene net, hvor der er mange mennesker. Det gælder naturligvis på brogaderne, først og fremmest Nørrebrogade/Frederikssundsvej og evt Amagerbrogade. Men der er også mulighed for at bygge en letbane på Tagensvej og ikke mindst på, hvad Otto Anker Nielsen kalder 'ring 2,5'. Den ringforbindelse omfatter bl.a. Tårnvej i Rødovre.

»Dermed vil vi få en palet af skinnebåren transport til københavnerne,« siger trafikprofessoren.

Kommentarer (9)

"Eksperterne er ikke bange for, at teknologien bliver overhalet af selvkørende biler"

Det er vi såvidt enige om - men selvkørende eBRT busser vil være letbanerne overlegne. Teknologiudviklingen går rasende stærkt og den første selvkørende BRT rute er i Holland.

http://www.tv2fyn.dk/artikel/selvkoerende-...
https://ing.dk/artikel/her-selvkoerende-bu...

Disse busser er ikke elektriske - men de elektriske busser er også tæt på at være i mål. Indtil da er det gas/hybrid busser på endda mere end 25 meters længde.

Længden er nu ikke så afgørende, for "kolonne kørsel" er også på plads og fremtidens letbanebustog hægter elektronisk selv det antal enheder på, som trafiksituationen byder. Et "letbanebustog" på 48 meter er ikke et problem.

http://www.tv2lorry.dk/artikel/selvkoerend...

Vi er i en super "disruptive" periode indenfor trafikken. At satse videre på letbaner er et selvmål af uanede dimensioner. Istedet kan vi få løsninger, som virkelig vil være værd at vise frem - selvom vi er bagefter endnu - bl.a med henvisning til Holland - men jeg kan fremdrage mange andre. Løsninger - som kan implementeres imorgen istedet for at vente til 2023/24 med en letbane, som der tilmed ikke er behov for!

"Samtidig har letbanen langs Ring 3 ikke noget kæmpe passagerpotentiale, fordi der ikke er så tæt bebygget langs den. "

  • 1
  • 3

Et letbane net er meget dyrt og langsomt.
Hvis det skal batte noget, skal man løfte sig fri af vejnettet, sådan som RUF gør det.
En EU finansieret analyse har vist at et RUF netværk, der dækker hele Hovedstadsområdet vil have en IRR(30) på ikke mindre end 29% (www.ruf.dk/rufcba.xls og www.ruf.dk/rufcba.doc)
Det virker ikke som om "visionariet" har hørt om RUF
Jeg har afleveret den omtalte cost benefit analyse til både DTU Transport og Transportministeriet uden at de har reageret.

  • 2
  • 4

Den nye Ringstedbane er præget af manglende sammenhæng og visioner, og hvor der ikke er tilstræbt koordination og udnyttelse af de muligheder, der er langs banen. Dels er r den manglende opkobling til letbanen, som her påpeget. Andre forsømmelser er:

  1. Nok anlægges en niveaufri skæring i Ny Ellebjerg, men der er brug for to, nemlig ved den nordlige udfletning således at tog til/fra Roskilde ikke bremser tog til/fra Ringsted.

  2. Ingen re-station vis-a-vis Hvidovre Hospital - her er der et passagerunderlag på ca. 15.000 (beboere, ansatte, studerende, besøgende, ambulante patienter). Hospitalet har hele Sjælland som optageområde, og en station her, vil være til stor nytte for de mange, der kommer langvejs fra.

  3. Ingen re-station i Greve/Hundige-området - én af landets største udpendlingsområder, der kunne have brug for endnu en station til de mange lokale, der pendler ind til hovedstaden. De må fortsat klare sig med overfyldte S-tog på Køge Bugt-linien. S-toget aflastes ikke nævneværdigt med den nye Ringstedbane - det har flertallet bag banen sørget for.
    En station i Greve/Hundige-området, der betjenes af IC-tog, ville desuden give rejsende herfra kortere rejsetid til fynske og jyske stationer.

  4. Roskilde-Køge-banen fletter sammen med Ringstedbanen syd for Køge Nord st. Derved kan der ikke ske omstigning her. Det havde ellers været oplagt, at designe Køge Nord så den betjente såvel RE-tog til/fra Roskilde, S-tog samt tog til/fra Ringsted. Det kaldes systemfordele, men er ikke noget, der har været drøftet af det flertal, der vedtog banen dvs. alle partier minus EL og ALT.

  5. Stevns-banen vil fortsat få endestation på den nuv. Køge st. Dvs. at rejsende, der skal til København, skal skifte til S-tog på Køge st., og så igen skifte på Køge Nord, hvis de gerne vil hurtigt til København. Det havde været oplagt, at forlænge Stevns-banen til Køge Nord, og lade den være endestation, men sådan ville folketingsflertallet det ikke.

  6. Mellem Køge og Ringsted anlægges ikke én eneste station, og det til trods for, at der er et par byer undervejs, der godt kunne trænge til et alternativ til den daglige pendlertur ind til hovedstaden: Ejby og Bjæverskov.

  7. I Ringsted anlægges en større udfletning vest for byen - klods op ad et boligområde, der vil blive forvandlet til et støjhelvede. En placering her gør det vanskeligt, at betjene godsterminalen i Ringsted med tog til/fra Korsør. Alternativet er en placering øst for byen på den bare mark - uden gene for naboer, og med gode muligheder for at designe udfletningen så både passager- og godstogene får maksimalt nytte af det.

De er flere andre forsømmelser i projektet, der slet ikke bliver hvad det kunne været blevet til. Årsag: Der blev fra starten af afsat 10 mia kr. og ikke én krone mere - af finansminister Hjorth, der intet aner om togdrift. Siden er beløbet steget til ca. 11,5 mia kr., hvilket er langt under Bane-styrelsens forslag fra sidst i 90'erne, hvor det samlede projekt blev prissat til ca. 15 mia kr.

Der er mange løse ender ved projektet. I hvilket omfang skal der køre godstog på banen?
Skal den kun være til IC-tog, eller må der også køre RE-tog til/fra Sydsjælland og Lolland-Falster?
Køreplanudkast indikerer, at der sker forringelser af IC-trafikken, således vil Roskilde miste IC-tog til dele af Jylland. Andre udkast indikerer, at Køge Nord kun betjenes i ringe omfang, og slet ikke bliver det trafikale knudepunkt, det kunne blive til.

Alt i alt bliver det en discountbane, præget af elendig og usammenhængende planlægning. Hvis Folketinget fremover vil beskæftige sig med trafikplanlægning, så skal de først tilegne sig de fornødne færdigheder, så de ved hvad de har med at gøre, og således, at embedsværket ikke kører rundt med MF'erne, sådan som det er sket her.
Ringsted-banen er en skamstøtte over forspildte muligheder.

.

  • 3
  • 2