Kære Jakob! - Jeg takkede højere oppe for de tal, du kom med om CO2 og metan fra træ, der rådner. Det lyder rigtigt, men kan du afsløre din kilde til disse tal?</p>
<p>Du skriver: "Det er forlængst påvist, at....." Jeg er blevet spurgt om det, men kan jo ikke dokumentere det. HS.

@ Holger

ja, mange forskere har lavet regnestykket. I Danmark er det Københavns Universitet og professor Claus Felby der har været mest citeret f.eks.https://www.biopress.dk/PDF/metan-fra-skovene-2013-mere-mellem-himmel-og-jord/at_download/file

men ellers er referencelisten her: Bruhn, D., I. M. Moller, T. N. Mikkelsen and P. Ambus (2012). "Terrestrial plant methane production and emission." Physiologia Plantarum 144(3): 201-209. Christiansen, J. R., P. Gundersen, P. Frederiksen and L. Vesterdal (2012). "Influence of hydromorphic soil conditions on greenhouse gas emissions and soil carbon stocks in a Danish temperate forest." Forest Ecology and Management 284: 185-195. Covey, K. R., C. P. B. de Mesquita, B. Oberle, D. S. Maynard, C. Bettigole, T. W. Crowther, M. C. Duguid, B. Steven, A. E. Zanne, M. Lapin, M. S. Ashton, C. D. Oliver, X. Lee and M. A. Bradford (2016). "Greenhouse trace gases in deadwood." Biogeochemistry 130(3): 215-226. Covey, K. R., S. A. Wood, R. J. Warren, X. Lee and M. A. Bradford (2012). "Elevated methane concentrations in trees of an upland forest." Geophysical Research Letters 39. Ferrero, F., M. Malow and M. Noll (2011). "Temperature and gas evolution during large scale outside storage of wood chips." European Journal of Wood and Wood Products 69(4): 587-595. Gauci, V., D. J. G. Gowing, E. R. C. Hornibrook, J. M. Davis and N. B. Dise (2010). "Woody stem methane emission in mature wetland alder trees." Atmospheric Environment 44(17): 2157-2160. Graudal, L., U. B. Nielsen, E. Schou, B. J. Thorsen, J. K. Hansen, N. S. Bentsen and V. K. Johannsen (2014). Dansk skovbrugs mulige bidrag til øget træproduktion og imødegåelse af klimaforandringer 2010- 2100: Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod en biobaseret økonomi, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Jamsen, M., D. Agar, E. Alakoski, E. Tampio and M. Wihersaari (2015). "Measurement methodology for greenhouse gas emissions from storage of forest chips-A review." Renewable & Sustainable Energy Reviews 51: 1617-1623. Keppler, F., J. T. G. Hamilton, M. Braß and T. Rockmann (2006). "Methane emissions from terrestrial plants under aerobic conditions." Nature 439(7073): 187-191. Lenhart, K., B. Weber, W. Elbert, J. Steinkamp, T. Clough, P. Crutzen, U. Poschl and F. Keppler (2015). "Nitrous oxide and methane emissions from cryptogamic covers." Global Change Biology 21(10): 3889- 3900. Mukhin, V. A. and P. Y. Voronin (2009). "Methanogenic activity of woody debris." Russian Journal of Ecology 40(3): 149-153. Pitz, S. and J. P. Megonigal (2017). "Temperate forest methane sink diminished by tree emissions." New Phytologist 214(4): 1432-1439. Skøtt, T. (2017). Døde træer i skoven udleder både CO2 og metangas. FiB. Århus, BioPress. 62. Skov, S., K. Andersen and K. Suadicani (2017). Lagring af flis - et litteraturstudie Frederiksberg. Sundqvist, E., P. Vestin, P. Crill, T. Persson and A. Lindroth (2014). "Short-term effects of thinning, clear- cutting and stump harvesting on methane exchange in a boreal forest." Biogeosciences 11(21): 6095- 6105. Warner, D. L., S. Villarreal, K. McWilliams, S. Inamdar and R. Vargas (2017). "Carbon Dioxide and Methane Fluxes From Tree Stems, Coarse Woody Debris, and Soils in an Upland Temperate Forest." Ecosystems 20(6): 1205-1216. Whittaker, C., N. E. Yates, S. J. Powers, T. Misselbrook and I. Shield (2016). "Dry Matter Losses and Greenhouse Gas Emissions From Outside Storage of Short Rotation Coppice Willow Chip." BioEnergy Research 9(1): 288-302.

Kære Jakob! - Jeg takkede højere oppe for de tal, du kom med om CO2 og metan fra træ, der rådner. Det lyder rigtigt, men kan du afsløre din kilde til disse tal?

• Du skriver: "Det er forlængst påvist, at....." Jeg er blevet spurgt om det, men kan jo ikke dokumentere det. HS.

Du refererer til Californien , jeg referererer til USAs skovbrande, som helt sikkert opstod på gr.a.manglende skovpleje - gennemtrumfet af "grønne organisationer".

Det er nok for sent at skrive det, men der er ingen grund til ligefrem at reklamere med at du ikke ved noget om natur og miljø. Ovenstående er godtnok nogte af det værste vrøvl jeg længe har læst.</p>
<p>Hvis det var rigtigt så burde store dele af planeten jo have stået i brand med jævne mellemrum med død og elendighed til følge inden vi mennesker kom naturen til undsætning.</p>
<p>De voldsomme brand i Californien skyldes en kombination af klimaforandringer og - ironisk nok - efter alt at dømme skovpleje, hvor man systematisk har forhindret små begrænsede og mindre ødelæggende brande som netop "ryder op" i skovbunden. Der sker derfor generelt en ophobning af brændbart materiale, over meget store områder, som - særligt i kombination med klimaforandringer - så på et eller andet tidspunkt resultere i de meget store, omfattende og ødelæggende skovbrande man ser i dag.

Du refererer til Californien , jeg referererer til USAs skovbrande, som helt sikkert opstod på gr.a.manglende skovpleje - gennemtrumfet af "grønne organisationer".

Du aner jo intet om det her kan jeg se.

Det har intet med klimaforandringer at gøre.

Det skal mode-biologerne vel ikke bestemme. For det første ser jeg ikke evidensen for påstanden. For det andet skal man vist være religiøs for at mene, at biller og svampe vægter tungere end mennesker.

Mig bekendt er biologernes bedste bud at ca. 1/3 af planetens areal skal være vild natur med begrænset menneskelig påvirkning (med andre ord skal det langt overvejende være natur - ikke rekreative områder for mennesker), for at undgå at dyr og planter stille og roligt uddør

Aktiv skovdrift med monokulturer vil naturligvis begrænse biodiversiteten. Dels fordi hver træart har sit insekt- og svampeliv og dermed også påvirker såvel fugle som pattedyr via manglende variation. Men selve driften, hvor man ca. hvert tiende år udtynder bevoksningen, kan ikke være et reelt problem - resten af tiden er der jo ingen forstyrrelser. Så den letteste måde at sikre større biodiversitet i skovene, er ved at blande træarterne i langt højere grad end det sker i dag - og så ved at sikre åbne arealer med vilde vækster, som IKKE er træer, så der sikres lys og sol også i bunden. I statsskovene er man godt igang med at genskabe en lang række vådområder, som tidligere var afvandet via grøfter. Det øger biodiversiteten drastisk - mange flere insekter giver flere fugle, flere padder giver flere snoge osv. Masser af dødt træ i og over vandet giver svampevækster, gemmesteder og flere insekter. Disse arealer udgår af den rationelle drift, men burde så kræve yderligere plantning, hvis skovens effekt i forhold til opsamlign af CO2 skal bibeholdes. Det er jo kun skov i almindelig skovdrift, som opsamler CO2 - i Danmark gennemsnitligt 6 - 8 tons pr. ha. årligt.

Når tropisk regnskov hvert år udleder mere CO2 end den opsamler, skyldes det , at arealet hele tiden bliver mindre - og at de ryddede arealer brændes af så resterne fra afskovningen og en hel del af humuslaget bliver til aske, som udnyttes som gødning i de første år, hvor arealet overgår til landbrugsdrift - på helt samme måde, som svedjebruget fandt sted i Danmark for flere tusind år siden. Var det skovdækkede areal uændret fra år til år, ville der være balance i regnskabet, men en sådan situation vil næppe opstå igen de første mange år - desværre.

Hovedproblemet er, at vi mennesker fylder for meget, har et alt for stort forbrug og stadig vil have mere. Det gælder jo endda også i Danmark, hvor vi reelt er meget få, som ikke vil kunne begrænse os - hvis vi vil! Hovedparten af jordens befolkning drømmer om / stræber mod at få det, som vi har det - og det kan de kun få ved at øge deres klimabelastning væsentligt.

Vi skal huske, at mere end halvdelen af de nye energianlæg, som i dag etableres, er baseret på fossil energi, så det er vigtigt, at vi går foran og viser, hvordan man kan begrænse sig i forhold til dette forbrug.

Derfor er det også mærkeligt, at vi vil lukke velfungerende affaldsforbrændingsanlæg, som producerer energi ud fra reelt CO2 neutrale brændsler - organisk affald som ikke energiudnyttes bliver jo som oftest deponeret, hvorefter energiindholdet reelt er tabt. Og der deponeres alene i EU flere hundrede mio. tons hvert år, så der er meget energi at hente her. Kun tåbelige regler om opgørelse af behandlingsmetoderne medfører, at man på nationalt plan kan få den tanke, at sådan en energiproduktion er negativ.

Hvorfor er biomasse blevet en hellig ko for så mange?

Og for nu at undgå misforståelser, så argumentere jeg ikke for at vi nu skal fokusere massivt på biodiversitet i stedet - biodiversitet er blot et eksempel på en anden relevant miljøparameter som er vigtig at forholde sig til i relation til den aktuelle diskussionen om udnyttelse af biomasse. Min pointe er at der er mange forskellige typer miljøproblemer der kan optræde i forskellige sammenhænge ud over klimaforandringer og biodiversitet. Og man er nødt til i muligt omfang forholde sig til dem alle i det omfang de er relvante i en given sammenhæng.

Og dermed støtter du jo indlysende den fossile afbrænding.

Mht. resten af dit indlæg er jeg helt enig.

Jakob: Men så er vi 100 % enige! - Og det skriver jeg også i den nævnte redegørelse. Men det kan vel dække 10 - 12 % af energiforbruget, og det betragter jeg som et væsentligt bidrag.

Jakob: Vi er næsten enige, men jeg forstår ikke, hvorfor du (og Klimaministeren!!!) mener, at vi kun skal benytte træ og flis i en overgangsperiode

@ Holger

Jeg er mere enig med Energistyrelsens "vindscenarie" hvor indenlansk bæredygtig biomasse anvendes til back-up/reserve- og spidslast.

Hvorfor er biomasse blevet en hellig ko for så mange? - Det er slet ikke indviklet at afgøre, om det er klimavenligt eller ej. Jakob: Vi er næsten enige, men jeg forstår ikke, hvorfor du (og Klimaministeren!!!) mener, at vi kun skal benytte træ og flis i en overgangsperiode? Når træ og flis fra danske skove er omtrent (ca. 95 %) CO2-neutralt, så skal det udnyttes lige så længe, vi dyrker og regulerer skovene i Danmark. - At klimaministeren ikke forstår begrebet CO2-neutralitet, er blot karakteristisk for hele hans energi- og klimapolitik. Men her i debatten er vi ikke politikere, så vi bør have en teknisk/fysisk tilgang til alle fysiske begreber.

Jeg gentager, at træ, flis og CO2 er forklaret kort og ret simpelt på reo.dk/?p=304

Endnu har ingen tilbagevist denne redegørelse.

Ikke? Vi planlægger - i store træk - at udbygge med VE således at der i en stor del at tiden vil være betydeligt overskud af el. I de perioder hvor der er overskud dækkes hele landets elforbrug af VE, og overskudet anvendes til P2X, fx brint, ammoniak mv. som lagres - er der stadig overskud, så eksporteres det i muligt omfang til nabolande. Biogas anvendes i produktioner som fx cementproduktion hvor el ikke kan anvendes. P2X reguleres op og ned i takt med overskudet, og er der decideret underskud, så stoppes P2X helt, og der suppleres i muligt omfang med biogas og importeret el fra nabolande. Er der stadig underskud dækkes resten af el produceret ved brug af lagret brint, ammoniak mv. Det eneste biomasse der er behov for i det scenarie er til fremstilling af biogas, og der indgår mig bekendt ikke de store mængder træ, så hvor ser du behovet for træ?

@ Ebbe Det er ikke korrekt. I "vindscenariet" indgår stadig 250 PJ indenlandsk biomasse.https://ens.dk/sites/ens.dk/files/EnergiKlimapolitik/energiscenarier_-_analyse_2014_web.pdf

Der er naturligvis mere i det end skitseret ovenfor, fx affaldsforbrænding så længe der er brandbare fraktioner der ikke kan genbruges/genanvendes, udnyttelse af brændbart "affald" fra industrien (herunder naturligvis savsmuld, bark mv. fra træforbejdende industri), bedre udnyttelse af industriel spidvarme, et intelligent elnet der tillader at man forskyder elforbrug kortvarigt (nogle timer), udnyttelse af batterier (elbiler, husstandsbatterier mv.), industrie som kan lukke ned for dele af produktionen eller skifte til alternative energikilder når der mangler strøm), skift til mere energieffektive apparater etc.

Det ser ikke ud som der indgår en simpel beregning af energibalance i dit indlæg. Hidtil er der ikke vist en model, der viser at kunne dække det faktiske behov.https://energinet.dk/Om-publikationer/Publikationer/RS-Analyse-Marts-2018-Systemperspektiv-2035

Jeg kan i øvrigt tilføje at vores klimaminister heller ikke syntes at se biomasse som en væsentlig del af fremtidens energisystem: <a href="https://www.information.dk/indland/2021/02..">https://www.information.d…;.

Jeg kan tilføje at Klimaaftalen er mindre end 3/4 år gammel.https://fm.dk/media/18085/klimaaftale-for-energi-og-industri-mv-2020.pdf

Hvis du sigter til mit eget energiforbrug, så dækkes det i vores husstand af el, både til varmt vand, opvarmning (varmepumpe) og transport (elbil), og vi har ikke fløjet privat de sidste 20 år

Ja det er netop dit energiforbrug (og alle andres, inkl. mit eget) jeg hentyder til.

I dk 2019 blev der produceret 6,0 TWh kulstrøm og 4,6 TWh el fra biobrændsler.

Artiklen handler om at reducerer træproduktionen til fordel for urørt skov. Jeg tænker det er rimeligt af mig at antage dine mange indlæg er et udtryk for at du netop ønsker at reducerer træproduktionen for at få mere urørt skov. Og dermed støtter du jo indlysende den fossile afbrænding.

Hvis vi skal kikke på arealanvendelse vil jeg forslå at du retter dit skyts mod landbruget frem for skovdriften. Landbrug optager over 60% af vores areal og bidrager væsentlig til både klimaproblemet og biodiversitetskrisen. Skovdriften optager vel omkring 12% og bidrager i det mindste positivt til at løse klimaproblemet.

Du skal i øvrigt havde tak for din store klimaindsats. Det er flot og absolut et eksempel til efterlevelse.

Artiklen er meget saglig, og baseret på reelle målinger. Ikke meninger eller religiøs overbevisning, som debatten ellers kan have karakter af.

Netop regnskov blive jævnlig draget frem i debatten om afbrænding af biomasse i Danmark, og det har INTET med sagen at gøre.

“Now we have more than five years of data, and we see that the tropics are always a source (of carbon dioxide), in every season. In fact, the only time we see significant absorption of carbon dioxide in the tropics is in Africa during June, July and August. So that’s half the story."

og

"“The other half is also quite interesting,” he added. “We’re seeing northern mid- and high-latitude rainforests becoming better and better absorbers for carbon dioxide over time."

Ikke meninger eller religiøs overbevisning

Det er jo en holdning at have, men det har ikke noget med den faktuelle situation at gøre

Der er naturligvis mere i det end skitseret ovenfor, fx affaldsforbrænding så længe der er brandbare fraktioner der ikke kan genbruges/genanvendes, udnyttelse af brændbart "affald" fra industrien (herunder naturligvis savsmuld, bark mv. fra træforbejdende industri), bedre udnyttelse af industriel spidvarme, et intelligent elnet der tillader at man forskyder elforbrug kortvarigt (nogle timer), udnyttelse af batterier (elbiler, husstandsbatterier mv.), industrie som kan lukke ned for dele af produktionen eller skifte til alternative energikilder når der mangler strøm), skift til mere energieffektive apparater etc.

Jeg kan i øvrigt tilføje at vores klimaminister heller ikke syntes at se biomasse som en væsentlig del af fremtidens energisystem: https://www.information.dk/indland/2021/02/dan-joergensen-biomasse-maa-kun-bruges-overgang

@Jakob Har du selv læst den artikel du henviser til? Af den fremgår at tropiske regnskove siden ca. 2009 tilsyneladende har udsendt mere C02 end de optager, mens det modsatte er observeret for "northern mid- and high-latitude rainforests".

@ Ebbe

Artiklen er meget saglig, og baseret på reelle målinger. Ikke meninger eller religiøs overbevisning, som debatten ellers kan have karakter af. Netop regnskov blive jævnlig draget frem i debatten om afbrænding af biomasse i Danmark, og det har INTET med sagen at gøre. I Danmark og de lande der primært modtages biomasse fra er skovene i hastig vækst.

Derudover er min holdning - meget kort - at den nuværende plan med VE og P2X inden for 10-20 år vil kunne gøre os helt fri af fossile brændsler (og behovet for at afbrænde træ). Og selv hvis vi i en periode indtil da skulle have behov for at afbrænde træ, kan jeg ikke se hvorfor det skal være fra urørt skov.

Det er jo en holdning at have, men det har ikke noget med den faktuelle situation at gøre, eller de scenarier der hidtil er blevet fremlagt.

Der indgår i samtlige scenarier biogas, biomasse og import fra udlandsforbindelser.

I næsten hele den periode du henviser til har homo sapien ikke brændt fossiler af. Så længe du og andre insistere på at fortsætte den nuværende adfær som alternativ til at afbrænde resttræ fra dyrkede skove er det indlysende at urørt skov netop er klimaskadeligt.

Hvis du sigter til mit eget energiforbrug, så dækkes det i vores husstand af el, både til varmt vand, opvarmning (varmepumpe) og transport (elbil), og vi har ikke fløjet privat de sidste 20 år, så jeg mener at jeg har gjort hvad jeg kan, og at jeg netop ikke insisterer på at "fortsætte den nuværende adfærd" - tværtimod.

Derudover er min holdning - meget kort - at den nuværende plan med VE og P2X inden for 10-20 år vil kunne gøre os helt fri af fossile brændsler (og behovet for at afbrænde træ). Og selv hvis vi i en periode indtil da skulle have behov for at afbrænde træ, kan jeg ikke se hvorfor det skal være fra urørt skov.

Det er ufatteligt, så kort din horisont er mht. klimaet. Prøv at læs faktiske målinger og en beskrivelse fra NASA og UCLA. <a href="https://climate.nasa.gov/news/2915/the-atm..">https://climate.nasa.gov/…;.

Jeg antager at vi kan blive enige om at træer uanset hvilken type skov de gror i optager CO2 fra atmosfæren når de gror og at CO2'en så senere frigives til atmosfæren igen når træerene dør og nedbrydes. Dermed er den eneste måde som tropisk regnskov kan frigive mere CO2 end den optager, at tilvæksten siden ca. 2009 har været mindre en nedbrydningen. Så enten må tilvæksten være faldet eller også er nedbrydningen steget. Uanset hvad der måtte være tilfælde er det et midlertidigt fænomen. Nedbrydningen kan indlysende ikke permanent være større end tilvæksten, så enten indstiller der sig en ny balance igen, eller også så stopper det når der ikke er mere tropisk regnskov tilbage.

Artiklen siger ikke at skov generelt netto frigiver CO2 - men derimod at nogle typer skov pt. afgiver CO2 mens andre optager CO2. Hvorvidt det samlede bidrag fra alle skovtyper er positivt eller negativt siger artiklen ikke noget om, og dermed heller ikke om det bidrager til klimaforandringerne eller ej,og heller ikke om der i givet fald er tale om et væsentligt bidrag.

Så grundlæggende siger artiklen at det vi ser sandsynligvis er en konsekvens af de menneskabte klimaforandringer. Så problemet er de menneskabte klimaforandringer, og det løses ikke ved at fælde skov. Men selv hvis det gjorde, så fældes tropisk regnskov jo allerede i et voldsomt tempo, så er det svært at se hvorledes artiklen på nogen måde skulle understøtte en konklussion om at det er en god ide at fælde (endnu mere) urørt skov.

Ebbe: Du har ikke læst den ret korte og præcise redegørelse på reo.dk/?p=304

Det kræver argumenter - ikke påstande, at tilbagevise en logisk og nutidig forklaring!

Det er ufatteligt at det vrøvl bliver ved med at dukke op i debatterne.

@ Ebbe

Det er ufatteligt, så kort din horisont er mht. klimaet. Prøv at læs faktiske målinger og en beskrivelse fra NASA og UCLA.https://climate.nasa.gov/news/2915/the-atmosphere-getting-a-handle-on-carbon-dioxide/?fbclid=IwAR0jMEFtH5nCcLiyyxQ0ZUx_6fQOlf-GnYVfEQLikTtYeUldAOfIe37E544

Urørt skov er IKKE klimaskadeligt. Store del af planeten har gennem en betydelig del af planetens historie været dækket af skov. Og i hele den periode er dødt ved i skovene naturligvis rådnet og har givet anledning til emissioner af CO2 og metan.

I næsten hele den periode du henviser til har homo sapien ikke brændt fossiler af. Så længe du og andre insistere på at fortsætte den nuværende adfær som alternativ til at afbrænde resttræ fra dyrkede skove er det indlysende at urørt skov netop er klimaskadeligt.

Den dag fossilerne og den animalske fødevareproduktion er udfaset kan du få alt det urørte skov du måtte ønske. Indtil da er aktiv skovdrift en del af løsningen - ikke en del af problemet.

Og der er det 100 % sikkert, at "urørt skov" er klimaskadeligt.

H H Brun: Jeg beklager. Du hører til dem, der (måske ubevidst?) misforstår! Jeg taler om danske skoves bidragt til energiproduktionen. Og det har jeg skrevet mindst 25 gange på ing.dk - og i andre fora plus i flere dagblade. Sidst i Information. Og jeg henviste ovenfor til forklaringen på reo.dk/?p=304

Der står præcis forudsætningerne og konklusionerne. Og det må du meget gerne kommentere. Tak til Jakob Rasmussen for mere præcise tal for urørt skov. De tal har jeg ikke set før.

Uberørt skov fører ikke nødvendigvis til højere biodiversitet. Se blot Vorsø hvor man de seneste mange år har ladet naturen passe sig selv. Det har betydet at størstedelen af den lave del af øen er groet til i tæt ahornskov med en lav biodiversitet. Den bakkede del har udviklet sig helt anderledes.

Og hugst af træer kan sagtens gennemføres uden at det på nogen måde går ud over biodiversiteten. Men man skal ikke fælde alle træer. Mange insekter, svampe fugle osv er afhængige af dødt ved. Men det vil der også være rigeligt af selv om man hen ad vejen fælder måske 80% af træerne. Dem som giver mest udbytte i form af godt tømmer. Og så lader de skæve, svært tilgængelige og vindfælderne stå til naturen. Og når noget er fældet nyplanter både med hensyn til natur, fugleliv og produktion, og ikke ensidigt til nogen af delene.

Og er de lokale forhold gunstige for særligt truede arter kan man også tilføre dem og give dem nye levesteder for bedre at sikre deres overlevelse. På den måde kan vi hjælpe arter som ikke selv har nogen chance for at sprede sig til området.

Så hvis man dropper den fundamentalistiske tankegang om at skoven skal drives på en helt bestemt måde kan vi både sikre høj biodiversitet, god værdi som rekreativt område og udbytte i form af tømmer, som er en stor gevindst i CO2 mæssig henseende.

@Holger Skjerning - Udsagnet "urørt skov er klimaskadeligt", som du gentaget ofte, giver ingen som helst fornuftig mening. Det indebærer at naturlige økosystemer kan forurene og skade jordens klima. Som konsekvens må din anbefaling til verdens ledere være at få ryddet alle urørte skove i Amazonas, Congobækkenet og på Borneo. Hvorfor mon IPCC og IPBES anbefaler det modsatte? Man må også forstå at 200 års moderne skovdyrkning har reddet jordens klima fra disse disse skove, der har ødelagt kliamet gennem mange millioner af år

@ Hans Henrik

Det er forlængst påvist, at træ i gennemsnit udsender 86% CO2 og 14% metan (CH4), når det rådner. De 14% CH4 er ca. 10 gange værre drivhusgas end CO2. ( på vægtbasis ca 25 gange, på molekylbasis ca 10 gange). Rådnegassen fra træet giver altså en drivhuseffekt på 86% fra CO2 og 140% fra CH4, eller i alt 226% CO2-ækvivalenter. Men skal vi så fælde alle skove? Nej, selvfølgelig ikke. Vi skal bare gøre os det klart, at hver gang vi indsamler noget træ fra skoven og bruger det til energiformål i stedet for fossilt brændsel, og i stedet for at det rådner, så sparer vi klimaet for over 200% drivhusgas. Det er kun forskellen mellem det at indsamle træet og det ikke at indsamle træet, som betyder noget i denne sammenhæng. Det er derfor helt rigtigt, at vi skal plante ny skov for at hjælpe klimaet, men det skal være DYRKET skov til energiformål og IKKE urørt skov, hvor al træet jo i sidste ende rådner op, når de gamle træer falder. Hvordan i alverden er vi nået dertil, at nogen tror, at urørt skov er bedre end dyrket skov? Som tror, at det er bedre at lade skoven uddunste al den CO2 den optog (plus noget metan) i stedet for at indfange denne CO2 ved at anvende træet til energiformål til erstatning for fossilt brændsel? Der er nogle dygtige og kyniske lobbyister (måske fra den ”fossile” verden?), som har vendt alting på hovedet. Vi skal bruge skovene ved at udnytte deres evne til at binde drivhusgasser og derefter minimere den mængde, de udsender igen. Det kan vi gøre med dyrket skov, når den dyrkes hensigtsmæssigt.

@Holger Skjerning - Udsagnet "urørt skov er klimaskadeligt", som du gentaget ofte, giver ingen som helst fornuftig mening. Det indebærer at naturlige økosystemer kan forurene og skade jordens klima. Som konsekvens må din anbefaling til verdens ledere være at få ryddet alle urørte skove i Amazonas, Congobækkenet og på Borneo. Hvorfor mon IPCC og IPBES anbefaler det modsatte? Man må også forstå at 200 års moderne skovdyrkning har reddet jordens klima fra disse disse skove, der har ødelagt kliamet gennem mange millioner af år.

Med biologerne som de store ypperstepræster...

Jeg blander mig normalt ikke i kampen for øget biodiversitet, men i høj grad i klimapåvirkningen. Og der er det 100 % sikkert, at "urørt skov" er klimaskadeligt. Hvis vi stopper med at hente træ og flis til energiproduktion, skal energien hentes på andre måder, der ikke altid er CO2-netral. Men det især dumt, fordi urørt træ ligger og rådner, og så udsender det lige så meget CO2, som når vi udnytter det. Og endnu værre: en del ligge fugtigt og udvikler også metan, der er 25-30 gange værre end CO2. Så når især Naturfredningsforeningen vedvarende kæmper FOR mere urørt skov, så skader de klima-bestræbelserne, som de selv betragter som et af verdens største problemer. PS. Vigtigt: Træ og flis fra danske skover er stort set CO2-neutralt. Det er forklaret simpelt på; reo.dk/?p=304

En række temmelig ekstreme synspunkter springer i disse år fra medie til medie og som regel med Rasmus Ejrnæs som ophavsmand. Det overrasker og skuffer mig, at også Ingeniøren nu hopper på limpinden. Biller og svampe er vigtigere end mennesker. Ulve må gerne mishandle fårene i Vestjylland. Råddent træ er bedre end nyttigt træ. Vi kender melodien. Man kan være mere eller mindre enig i ét eller flere af synspunkterne. Men ingeniører må kunne se, at med ugens tema bliver fagbladet spændt for en vogn.

Det syntes mere at være visse debatører som skyder andre ekstreme sysnpunkter i skoene. Det der konstateres i artiklen er at argumentet for træproduktion i de statslige skove er "naturpleje" og at det argument ganske simpelt ikke holder - tværtimod, samt at man i øvrigt ikke lever op til EU regler mv. Hverken mere eller mindre.

Insekter og svampe er helt afgørende for en sund og velfungerende natur, og i skovene udgør "rådent" træ i vidt omfang både levested og føde for disse. I den modsatte ende finder vi rovdyr herunder også ulve, som ligeledes spiller afgørende rolle for en sund natur - prøv fx at tage et kig på hvilke konsekvenser genudsætning af ulve i Yellowstone national park havde https://www.yellowstonepark.com/things-to-do/wolf-reintroduction-changes-ecosystem.

Det korte af det lange er at vi kun er én af bogstaveligt talt millioner af arter på denne planet, og med mindre man er religiøs og mener at gud skabte hele planeten udelukkende til os, så er det svært at komme uden om at der må og skal være plads til de øvrige arter også, og det kræver først og fremmest FYSISK PLADS. Mig bekendt er biologernes bedste bud at ca. 1/3 af planetens areal skal være vild natur med begrænset menneskelig påvirkning (med andre ord skal det langt overvejende være natur - ikke rekreative områder for mennesker), for at undgå at dyr og planter stille og roligt uddør først på grund af indavl, stres, mangel på levesteder, føde og rent vand, og siden hen pga. kollapsende fødekæder - noget der i øvrigt i sidste ende næppe kan undgå at have massiv indflydelse på os også.

Netop, og med Morten DD spændt for som medie darling, så budskabet glider lettere ned

Hvis biodiversiteten er det ultimativt foretrukne må vi være konsekvente: Ingen skovbrug, ingen landbrug, intet erhvervsgartneri, men alene høst af naturens egen produktion af spiselige ting. Dertil kommer vel, at jagt skal være forbudt

Det er noget af et ekstremistisk spring fra ønsket om højere biodiversitet i nogle af landets skove. Der er vel ikke noget galt i at udlægge noget af skovarealet til vildskov, og så lade der drives skovbrug i resten. Vi har jo også valgt f.eks. at lade Skjern Å følge sit naturlige løb, istedet for det linealtegnede som landmændende i området havde lavet i sin tid.

En række temmelig ekstreme synspunkter springer i disse år fra medie til medie og som regel med Rasmus Ejrnæs som ophavsmand. Det overrasker og skuffer mig, at også Ingeniøren nu hopper på limpinden. Biller og svampe er vigtigere end mennesker. Ulve må gerne mishandle fårene i Vestjylland. Råddent træ er bedre end nyttigt træ. Vi kender melodien. Man kan være mere eller mindre enig i ét eller flere af synspunkterne. Men ingeniører må kunne se, at med ugens tema bliver fagbladet spændt for en vogn.

Det her er jo en religionskrig

@ Jes

Det er desværre også sådan jeg opfatter det. Og når religionen går ind går fakta og forstand den anden vej.

Kunne det tænkes at det har noget at gøre med at han udtaler sig om "EU’s miljøbeskyttende habitatdirektiv" - noget som han må formodes rent faktisk at vide noget om?

@ Ebbe

Faktisk nej - og det viser Naturstyrelsens kommentar i artiklen også. Det er en klar uoverensstemmelse i opfattelsen af hviken lovgivning der går forud for anden.

Hvis biodiversiteten er det ultimativt foretrukne må vi være konsekvente: Ingen skovbrug, ingen landbrug, intet erhvervsgartneri, men alene høst af naturens egen produktion af spiselige ting. Dertil kommer vel, at jagt skal være forbudt. Konsekvensen vil være, at det danske landområde formentlig vil kunne føde nogle få 100.000 mennesker - resten må vi så omsætte naturligt!</p>
<p>

Nemlig, at tale for uberørte skove er det samme som at lukke helt ned for al erhvervsmæssig brug af areal i Danmark.

Kunne vi ikke bare, i tillæg til produktionsskove, have nogle uberørte skove på naturens egne præmisser, hvor biodiversiteten kan få lov at være "i fred"?

Hvis man skal tage hensyn til CO2 er det vel bedre at plante grantræerne et sted hvor der ikke er skov i forvejen. Lad skoven stå og brug noget landbrugsjord.

Det her er jo en religionskrig

Normansgran og Nobilis er nu fuldkomment uegenede som skovtræer. De kan hverken skoves til bygningstømmer eller til møbel produktion. Så hellere mere løvtræer i skovene.

Der er rigtig mange der har ambitioner for hvad skovene skal bruges til. Lige nu drejer alting som om den 15 kommende naturnationalparker og Danmarks forpligtelse til at yde streng beskyttelse af 10% af vores areal. Det udelukker i sig selv skovhugst, jagt og fiskeri (og minedrift) Omvendt, så er der ikke noget der binder så meget CO2 som en fortslig drevet skov, der genplantes, tyndes, plejes og hugges. Den del af træet der ender i bygnings- og møbelindustri, er ren netto CO2 binding. Så pyt med at noget af udtyndingstræet finder vej til en brændeovn. Men det er svært at få både biodiverditet og CO2 binding ud af den samme skov. Det er som Niels Hausgaard synger: "For så skal vi spare og så skal vi bruge, parolen den skifter tre gange på en uge"

Det er da det mest fornuftige der længe er blevet skrevet om dette emne. Underligt nok har de danske statskove den højeste koncentration af biodiversitet i de danske skove. Man burde i stedet hjælpe de steder hvor diversiteten mangler.

Grantræer vil i de første 8 - 15 år ligne og måske endda være juletræer. Så når skov høstes og ny skov plantes, vil det i starten ikke ligne skov, men juletræer, ukrudt eller krat. Først efter 20 - 30 år vil man opfatte beplantningen som skov. Og så er de nok ikke HELE Hareskoven, der er blevet nyplantet, men formentlig blot en lille del. Men mon ikke også, at familien Danmark skal bruge juletræer i de kommende mange år?

Hvis biodiversiteten er det ultimativt foretrukne må vi være konsekvente: Ingen skovbrug, ingen landbrug, intet erhvervsgartneri, men alene høst af naturens egen produktion af spiselige ting. Dertil kommer vel, at jagt skal være forbudt. Konsekvensen vil være, at det danske landområde formentlig vil kunne føde nogle få 100.000 mennesker - resten må vi så omsætte naturligt!

Nej skovdrift er ikke en betingelse for natur, men skovdrift er som al anden erhvervsudnyttelse af jord en betingelse for, at vi mennesker kan have en tilværelse, som vi ønsker os i dagens Danmark.

Man kan fint kombinere skovdrift med natur, men man skal huske, at man ikke bare omlægger den nuværende drift til noget andet. Skovdrift er langtidsplanlægning. Fra etablering af en kultur til den endelige høst går mellem 60 og 120 år.

Vil man have mere biodiversitet, kan det godt kombineres med skovdrift. Det kan ske ved at blande træsorterne i langt større omfang og ved at friholde arealer til vilde urter. Men skal det have et formål, skal såvel beplantninger som åbne arealer passes. De bibeholder ikke af sig selv den optimale tilstand - hverken i forhold til at producere træmasse eller at give større biodiversitet.

Og det er reelt problemet. Fordi pasning af de danske skovarealer koster penge. Derfor vælger man den billige løsning: At udlægge arealer til urørt skov, hvilket i længden ikke alene er dumt, men ikke på nogen måde er garanti for større biodiversitet. Er det formålet, vil flere penge til området i kombination med aktiv, formålsbestemt pleje være langt at foretrække.

Hareskoven bliver lavet om til en juletræsplantage. Hvordan fanden kan nogle give lov til det?

nu man er i gang med den slags besynderlige artikler om "troseemner" i det tekniske fagblad

Og ja: Jeg er 100% enig i artiklens præmis. "Vores" skov (Hellebæk Skov/Teglstrup Hegn) er netop gået fra nytte - til urørt skov, og det er en stadig fornøjelse at følge den udvikling der er fra orden (ens træer på lige rækker) til det totale kaos med kæmpe væltede træer, der få lov til at forgå naturligt med alle de gemme- og levesteder det kreerer for alverden kryb og småfugle/dyr. Nu håber vi blot, at de køer, der nu bruges til forhindre hele området i at springe i skov på sigt erstattes med elge og/eller bisoner.

Lad os gøre som japanerne: Fred dine egne træer og gå så på hugst i de omliggende lande, fx Østeuropa og Baltikum

Hvorfor en udtalelse fra en professor i miljøret ved Københavns Universitet ? Det er institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universtitet, som må antages at have kompetencen på området.

Kunne det tænkes at det har noget at gøre med at han udtaler sig om "EU’s miljøbeskyttende habitatdirektiv" - noget som han må formodes rent faktisk at vide noget om?

Lad os gøre som japanerne: Fred dine egne træer og gå så på hugst i de omliggende lande, fx Østeuropa og Baltikum. Deres skove er faktisk mere bevaringsværdige end de danske plantager, som kom til verden efter Englandskrigene i starten af 1800-tallet. Danske skove skal oversvømmes ved at stoppe drænkanaler, så skal vi have flere bævere, som ellers forsvandt for 10.000 år siden, skovene skal spærres af for offentligheden, så bisonokser og elsdyr kan få plads i stedet og landbugets fritgående får og køer skal spærres inde bag ulvehegn. Hurra!! Nogle gange bliver den danske miljøindsats kun Grenwashing - uden eller med skadelig effekt på det regionale / globale miljø.

Naturpleje er da godt for habitaterne. Det er helt enkelt at manglende pleje af skove vil give grobund for f. eks. brande som jo udrydder habitater. Jævnfør katastroferne i USA og andre lande hvor skovene har fået lov at passe sig selv.

Hvis det var rigtigt så burde store dele af planeten jo have stået i brand med jævne mellemrum med død og elendighed til følge inden vi mennesker kom naturen til undsætning.

De voldsomme brand i Californien skyldes en kombination af klimaforandringer og - ironisk nok - efter alt at dømme skovpleje, hvor man systematisk har forhindret små begrænsede og mindre ødelæggende brande som netop "ryder op" i skovbunden. Der sker derfor generelt en ophobning af brændbart materiale, over meget store områder, som - særligt i kombination med klimaforandringer - så på et eller andet tidspunkt resultere i de meget store, omfattende og ødelæggende skovbrande man ser i dag.

Et andet hint om at det nok ikke er manglende skovpleje der er årsagen til skovbrande er at der næppe nogensinde har fundet mere "skovpleje" sted end i dag, og alligevel oplever vi mere og mere voldsomme skovbrande. Og det gælder i øvrigt også skovområder hvor der ikke finder skovpleje sted, og heller aldrig tidligere har gjort det. Under de voldsomme brande i Australien sidste år brændte endog skovområder der ikke tidligere har brændt, fordi de normalt der for våde til at brænde. Så hvis noget så peger pilen rimeligt klart mod klimaforandringer som hovedforklaringen.

"Jainism is radically different. Jains attend to the safety and comfort of non-human beings on a routine basis, and they specifically cultivate attention to life forms that are not cute or attractive or pleasing to humans. On the contrary, Jains spend a lot of time and energy attending to insects, as well as to life forms they are not even able to see (the micro- organisms they classify as trasjivs and nigodas).

One Jain I met explained that cultivating awareness, compassion and care toward insects is basically a shortcut to developing a much broader moral capacity. If you only cultivate compassion for other humans, you can only develop moral responsibility toward beings that are fundamentally similar to yourself—whereas if you can cultivate compassion for ants, worms, spiders, and the non-visible beings in a puddle, then you will have developed the ability to care about all scales and complexities of beings. You will be able to live into a responsible relationship with anything alive, whether or not you have anything in common."

Vil gerne informeres om hvordan de der udtaler sig om habitater og den slemme praksis med at pleje skovene inklusive skovhugst, har det med deres "daglige naturlige paraksis". Måske er det en slags naturreligion man advokerer i virkeligheden i de fordømmende udtalelser man ser i Ingeniørens artikel? Gad vide hvad den "naturlige danske religion" har at sige om den slags - kunne man ikke udvide perspektivet og få udtalelser fra præster, rabbinere og imamer nu man er i gang med den slags besynderlige artikler om "troseemner" i det tekniske fagblad?

Er der ved at ske en glidning, så et Natura 2000 område bliver sidestillet med en fredning? Er enhver form for træhugst virkelig "naturskadelig"? Det lyder plausibelt, at der ikke findes » en eneste art, som er afhængig af skovdrift«, men det er da at stille tingene på spidsen, når kriteriet velsagtens er, om arterne tager skade.

1. Naturpleje er da godt for habitaterne. Det er helt enkelt at manglende pleje af skove vil give grobund for f. eks. brande som jo udrydder habitater. Jævnfør katastroferne i USA og andre lande hvor skovene har fået lov at passe sig selv. Men det er måske ok når det er "naturen selv" som står for udryddelsen? Dvs. habitatødelæggelse er godt når det skyldes "naturen" , men nænsom menneskelig pleje af skove som forhindrer katastrofer af den art og fremmer habitaterne i det store hele er skadelig? Man kan jo fremme de habitater man vil med pleje. Iøvrigt er det jo spørgsmålet hvad man vil med naturen, som slet ikke er så "naturlig" som man vil gøre det til. F. eks. hedeområder er jo afhængige af regelmæssige afbrændinger for at forhindre skov i at brede sig. Det gør man så kontrolleret med menneskelig indgriben for at undgå katastrofer. Det synes man måske heller ikke er en god "ren" måde at pleje naturen på? Hvorfor skulle man ikke bevare hedeområder med alle de habitater som er karakteristiske for disse? Og naturskov er jo helt oplagt ikke noget vi vil have. Se bare de vildnisser som opstår . f. eks ved Tystrup- Bavelse, hvor man har ladet skoven gro som den vil. Kort sagt jeg vil have min skov og min hede, som jeg kender dem - og ikke et ideologisk monster hvor naturen regerer med sine destruktive "naturlige" vaner.

2. Gad vide om "eksperterne" og ideologerne (Naturforeningen mm.) selv fejer foran sig når de går i naturen eller på gaden? De ødelægger jo insekternes habitater, hvis de ikke gør det. Måske kunne man anbefale at de tilslutter sig de buddhistiske munkeordener, hvor man jo har den slags ekstrem habitatpleje som praksis . Men det er jo ligesom ikke "naturligt" her i landet...

Hvorfor en udtalelse fra en professor i miljøret ved Københavns Universitet ? Det er institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universtitet, som må antages at have kompetencen på området.