Træpindens varme vej til isen

35 milliarder ispinde om året. Så stort anslås det samlede verdensmarked at være, og det marked har virksomheden Stormax A/S i Vassingerød i Nordsjælland godt fat i.
Stormax A/S producerer og sælger et rigt udvalg af de maskiner, der bruges til fremstilling af konsumis, og dem der indgår i produktionen af træpinde til isene.
Adskillige af maskinerne er patenterede, og det er den ene af virksomhedens grundlæggere, den nuværende direktør, Gert Schulz, der har stået for det meste af nytænkningen siden 1968, hvor han som nyuddannet ingeniør startede virksomheden sammen med en
medstuderende.

  • Vores første ordre lød på en maskine, der talte pindene op, og bundtede dem. Noget som ellers dengang foregik manuelt og mest som hjemmearbejde hos forskellige familier, mindes Gert Schulz.
    Dengang lå pindefabrikkerne tæt. Det var simpelthen ikke rentabelt at distribuere og senere indsamle de bundtede pinde fra hjemmearbejdspladserne, hvis de lå for langt væk. Så de første Stormax-maskiner gav stødet til væsentlige struktur ændringer i
    isbranchen.

Produktion i udlandet
I dag er tilstedeværelsen af træ og billig arbejdskraft en forudsætning for en rentabel produktion af pind ene, så Danmark er ikke længere blandt de lande, hvor en produk tion er lønsom.
Det er gennem produktionen af specialmaskinerne og eksporten til alverdens isspisende befolkninger, at Stormax har fundet sin niche. Omsætningen ligger på cirka 35 millioner kroner om året. Der er 30 ansatte - heriblandt også tre inge- niører, der
sammen med Gert Schulz står for udviklingsarbejdet.

Birk og bøg er bedst
Træ er uforligneligt til pinde, mens plast derimod er uegnet, da varmeledningstallet er for højt. Birk og bøg er de bedst egnede træsorter. Splinter i munden under isspisning er ikke en rar oplevelse, så der findes næppe andre
områder i træindustrien med så ekstremt høje krav til finerkvalitet. Kravene medfører en betydelig spildprocent i alle processer, og kun cirka 40 procent af den totale træmængde kan udnyttes til pinde.
En af de mest hyppige fejl er krumhed, enten i det vandrette eller lodrette plan. Krumme pinde er en pestilens for enhver isproducent, da de gør det svært eller direkte umuligt at stikke pindene ind i den halvfrosne is.
På trods af den højteknologiske produktion og håndtering og sortering af pindene i de mange specialmaskiner er det tankevækkende, at en almindelig lige ispind kan produceres og sælges for blot to øre. De såkaldte padle-pinde (som bruges til Magnum-is)
ligger på omkring det dobbelte. Så det er altså ikke denne vigtige del af den færdige is, som er med til at fordyre sommer tidens svalende lækkerbidsken.

Afbarkning og opskæring af træet:
På vores breddegrader fremstilles pindene fortrinsvis af bøge- eller birketræ. Processen begynder med afbarkning af træstammerne, hvorefter de skæres op i stykker på 90 cm.

Afstressning:
Træstykkerne sorteres efter diameter og tilbringer så en tid i en damp-fyldt container. Dampen blødgør træet, og forbereder det herved til finermaskinens skarpe kniv.

Knivskæring:
Træet gennembores på langs og anbringes på finermaskinens aksel.
Fineren skæres ud i to baner a 42 cm bredde og rulles op . Her-efter presses træet ned mellem skærekniven og back-kniven, hvis indbyrdes afstand er lidt mindre end den færdige finertykkelse på to mm.

Udstansning:
Afhængig af pindetypen sidder 3-5 stansejern i forlængelse af hinanden på tværs af finerbanen. Med 800 hug i minuttet perforerer jernene tre lag finer ad gangen. En af maskinerne har planet-gear og arbejder særdeles præcist. Den kan (teoretisk)
producere op til 576.000 lige pinde i timen uden spild i længderetningen.
En anden type har en kobling, som gør den justerbar i længderetningen.
Den anvendes til padle- og skepinde i forskellige størrelser.

Tørring og slibning:
De udstansede pinde har en relativ fugtighed på 110 pct. og sendes derfor til tørring i en roterende tromle. Det får dem til at skrumpe 6-7 pct., og bringer fugtighedsprocenten ned på cirka otte. Når pindene hvirvles rundt i tromlen, sliber de
hinanden, så småsplinter og skarpe kanter elimineres.

Grovsortering:
Skæve pinde skydes væk fra båndet af en propel, som kun helt plane pinde kan passere.

Længdesortering:
Pindene ensrettes via et par magasiner. De føres på en kædemedbringer gennem et apparat, hvor de kun hviler på de aller yderste ender.
For korte pinde falder igennem og kasseres.

Vision control og produktionsovervågning:
Vision control er en computerstyret kontrol med tre kameraer, hvor pindene skal overholde målene inden for snævre tolerancer.
Systemet registrerer farveskift ved knaster og revner samt skævheder i alle planer. Hvert sekund vurderes 30 pinde, så softwaren skal behandle 90 billeder i sekunder. Kasserede pinde pustes væk fra båndet af en luftdyse. Produktionen følges på
computeren, som løbende har styr på fordelingen af pinde til 1.- og 2. sortering og kassationsprocenten.

Kantfræsning:
Visse producenter ønsker kantfræsede pinde. Det nedsætter produktionshastigheden meget, da pindene så skal ligge på langs af båndet.

Mærkning og pakning:
Nogle pinde forsynes med producentens eller isens navn. Det foregår enten med brændemærkning med et jern, opvarmet til 400 grader eller med en farve, som stemples ind i pindene. Pindene er så klar til at blive omsluttet af forfriskende is. Til
fuldautomatiske is-isættere pakkes pindene ma skinelt i pakker med 10.000 pinde.
Til ældre semi-automatiske isættere leveres bundter a 50 pinde.