Træpiller giver et større CO2-udslip end kul frem til 2030

Det er ikke mere end 3 måneder siden at forskning fra Københavns Universitet, Institut for geovidenskab og naturforvaltning, udgav en rapport som klart sagde at det er muligt at øge produktionen og optimere udnyttelsen af de danske træressourcer på en klimavenlig måde.

Det er jo faktuelt at skovarealerne og vedmassen i de danske, europæiske og nordamerikanske skove er vokset betragteligt de sidste 20 år. Tæller det ikke i regnestykket ? Det er ligeså faktuelt at skovene lagrer CO2 !

I rapporten fra Købendhavns Universitet angives der at hugsten af træ vil frem mod 2050 kunne øges med mere end 30% samtidig med, at lagret af kulstof i skovene øges tilsvarende. Specielt vil andelen af træ til energi fra de danske skove kunne øges fra at udgøre omkring 5 % af vort energiforbrug til at stå for op imod 10 % allerede i 2020, mere end 15 % i 2050 og i nærheden af 30 % i 2100.

DCA og Københavns Universitet kunne vel passende snakke sammen, så vi ikke skal bruge skattekroner 2 gange.

Indledningsvis skal jeg da lige slå fast at jeg ikke er ubetinget tilhænger af at anvende så store mængder træpiller til erstatning for kul. For mig minder det lidt om at vi kan fortsætte med kul, hvis vi lige fik løst udfordringen med at lagre co2 I undergrunden.

For mig viser det helt tydeligt to ting: 1. Vi er sent på den med at omstille til en ikke-fossil forsyning. Var omstilling til bipomasse foretaget for 20 år, siden havde vi passeret nul-punktet på ved nedad I samlet udledning. 2.Der skal stilles krav om KUN at anvende affaldstræ.

Her slår artiklen netop fast:

»Affaldstræ er klart at foretrække, fordi CO2-tilbagebetalingstiden er forholdsvis kort. Men der er brug for krav, som sikrer, at man undgår fældning af store skovarealer alene til træpiller, og at der ligger en strategi for, hvordan man sikrer, at den udledte CO2 bliver bundet i ny skov i fremtiden,« siger Uffe Jørgensen

Når man lader politikere tage tekniker-beslutninger. Det her er typisk politisk platugleri. I stedet for at tage en nøgtern tilgang til dette og rent faktisk lade eksperterne gøre deres arbejde, så baserer beslutningstagerne (Der ingen teknisk indsigt har) deres beslutninger på halve sandheder og ugennemtænkte ideer.

Jeg forestiller mig at beslutningen er blevet taget nogenlunde på denne baggrund: Til et møde i folketingets klimaudvalg er der en af udvalgsmedlemmerne der beretter at han (eller idag er det nærmere hun når der står klima på det) har været over og se naboens nye træpillefyr og at han/hun har fået at vide at "DET ER HELT CO2-NEUTRALT" fordi det jo kommer fra træ! Så på denne baggrund vedtager et enstemmigt klimaudvalg at kraftværkerne skal presses til at omlægge deres brændsel til træpiller og ikke må skele til andet biomasse eller hvad total carbon footprint er for træpiller.

Hvis man anvender samme logik for kul som er blevet lagt til grund for beslutningsprocessen her, så kan kul også lynhurtigt gøres CO2-neutralt, hvis man forpligter kraftværkerne til at støtte beplantningsprojekter med samme CO2-absorption som den kul man forbruger. Og samtidig vil dette betyde en mindre samlet udledning, da man ikke tager højde for transport, bearbejdelse og forberedelse af træpillerne (eller kul) når man råber "CO2-neutral!

Der er ingen tvivl om at vi skal bevæge os væk fra fossilt brændsel i så vid omfang det er muligt. Men det skal ske på det rigtige grundlag og fordi det ikke kun skaber marketing-værdi for politikere, men også giver mening økonomisk og miljømæssigt.

Er meget enig med hvad du skriver. Derfor burde man heller ikke kunne klandre Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), da han jo får sine oplysninger fra embedsmænd, der som du siger kan være informeret på et meget lille grundlag.

Netop af denne årsag burde man afskaffe alt hvad der hedder embedsmænd og lade universiteter og højere instanser, at rapportere til ministeren. Det er jo derfor vi betaler så mange penge til universiteterne og tænketanke for at få den bedste information. At give så meget magt til embedsfolk, som de har i dag er en svækkelse af demokratiet.

Så mange "klog"ningers navne nævnt på denne rapport.

-- Og så farer de vild i skoven !

SUK !

De snakker en canadisk undersøgelse efter munden og kigger kun på store træer i store skove og konkluderer derfor at træpiller Co2 cyklus er på 16-30 år.

Nu skriver pressen så artikler om at vi skal lade være at benytte noget der har en 16-30 års cyklus.

--Overskriften forligges diverse energi kommision deltager og nogle politikkere, af en sensationsjounalist: Så siger disse -- Uha vi har ladet os føre bag lyst / vi har ladet os forblænde bla bla bla

-- Energi pil har en høst cyklus på 3 år !

Måske disse "klog"ninger skulle parkere deres fine gamle støvede udannelser. Og så benytte 30 minutter med google og læse lidt op hvad man kan i nutiden.

Hvis jeg ellers hørte ordentlig efter i biologi, så sker der det, at når et træ vælter, så går det i forrådnelse og frigiver sin CO2. Dette er samme mængde CO2 som ved afbrænding.

Skal det forståes sådan at denne process tager 16 år for affaldstræ, hvis vi forstillede os den helt absurde situation, at vi tog affaldstræet tilbage til skoven og spredte det ud over dens bund?

Min pointe er, at for mig giver det ingen mening, at lave denne kalkule på affaldstræ. Men der er måske nogen der kan forklarer mig det bedre?

...egentlig ville jeg "brænde" en satirisk svada af...men vælger at lade være fordi.... jeg kender ikke udledningen af CO2 for sådan en "afbrænding" og svovl er da også noget skidt at lukke ud.. aarrrrr......................... :)

Min pointe er, at for mig giver det ingen mening, at lave denne kalkule på affaldstræ. Men der er måske nogen der kan forklarer mig det bedre?

Konklusionerne er sværre at forstå. Affaldstræ, der er vokset i danske skove har optaget kulstof over gennemsnitlig 7 år, skulle være 16 år om at optage samme kulstof i skoven. Har vi et kulstofkredsløb, eller ej?

Men ok Kul er at foretrække, det holder prisen på CO2-kvoter oppe. CO2 kvoter er IKKE adfærdsregulering, men en pengemaskine. Derfor modstanden mod kernekraft.

Afbrænding af træ udleder CO2 i atmosfæren på samme måde som afbrænding af fossile kulstofkilder. For enden af skorstenen er det CO2, der kommer op, uanset hvad vi putter i ovnen! En pæn del af den nuværende atmosfæriske CO2-forøgelse stammer fra skovrydning i den moderne civilisations tid. Men planter optager og lagrer CO2 i vedmasse og jord. Hvis vedmasse-lageret globalt set er stabilt eller voksende, vil afbrænding af træ modsvares af optag i planter og jord. I den situation kan man tale om, at bioenergi er CO2 neutralt. Lagernedgang i jordens plantebiomasse (træ) på kort sigt vil øge atmosfærens CO2 indhold, men kan på længere sigt modsvares af fornyet optag i vedmasse, når blot skoven vokser og er sund. Hvis vi er i stand til at forøge den globale planteproduktion og cirkulere denne hurtigere gennem energisystemet, kan det give en forøgelse af mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Det skyldes det til enhver tid forøgede flow i stofkredsløbene. Det kan muligvis forsvares, men produktionen af bioenergi skal balanceres mod andre livsnødvendigheder. Derfor giver det også god mening at satse på energiformer som sol og vind, som er langt mindre arealintensive. Fortsat afbrænding af fossilt brændsel vil derimod altid skulle modsvares af kulstof-negative teknologier. Det kunne illustreres ved, at vi genplanter tabt skov, producerer trækoks og kører det ned i de tomme kulminegange. Klimaforandringerne kan gå hen og skabe et voldsomt forandringspres på verdens skove. Tilpasningen til et forandret klima er en enorm opgave, som naturen heldigvis klarer selv. Bestående vegetation svækkes og ny vokser op, forudsat frøkilder, frugtbar jord, vand og næring fortsat er til stede. Det vil langt fra være tilfældet alle steder, men nye områder kan vise sig at blive gunstige for plantevækst. Det er en tidskævende proces, vi skal prøve at påvirke. Derfor skal skovsektoren globalt set udvikles og plejes gennem investeringer i lokal know-how og kapacitet, så alle er rustede til opgaven. Vi skal undgå, at verdens biomasselagre ender som atmosfærisk CO2 gennem naturbrande, der yderligere forøger den globale opvarmning. Det er afgørende, at vi arbejder for, at verdens skove forbliver sunde og vedproducerende, dvs. at lageret af træ holdes stabilt og voksende. Det kommer til at kræve aktiv skovdyrkning i større omfang, end vi kender det i dag. Bioenergi fra træ er i den forbindelse et rationelt valg, selvom der kommer CO2 op af skorstenen. Men træet skal komme fra bæredygtigt forvaltede skove. Hvis det er tilfældet, kan vi stoppe den ufrugtbare diskussion om, hvorvidt bioenergi er CO2 neutralt.

Forskere har det med at se en smule enøjet på problemerne. At afbrænding af træ er næsten CO2-neutralt - altså bortset fra den energi der medgår til behandling og transport - er ret indlysende. Det giver samme CO2-regnskab om man fyrer træmassen af i et kraftværk eller man lader naturen omsætte det organiske materiale til CO2 og H2O. Ved at bruge træmassen i kraftværker vil man imidlertid erstatte en del kul. Det er korrekt at udnyttelsen er mindre med træmasse som brændstof, men til gengæld får man mindre forurening af miljøfarligt udslip i form af tungmetaller m.v. Brug af affaldstræ og væltede træer som brændsel er fornuftig, derimod er dyrkning af træer med det formål at brænde dem af senere i et kraftværk derimod det rene galimatias. Det gælder også for dyrkning af såkaldt energipil. Jeg kender nogle stykker, der efter mange år endnu ikke har fået pilen høstet!

I Danmark producerer skov ca. 10 kubikmeter vedmasse/hektar/år jf. Skove og Plantager 2012 Hvis vi fraregner procesenergi til oparbejdning, får vi så ikke et mål for, hvad vi kan udtage af vore skove af CO2? Altså produktionsevne - procesenergi = CO2-gevinst

Så mangler vi vel bare at indføre den bæredygtighedstanke i vores indkøb af træpiller, eller har jeg misforstået noget?

Afbrænding har aldrig været CO2-neutral, det var noget man bestemte politisk og det har mange så valgt at tage til sig. Det er en skam at man arbejde ud fra de forkerte forudsætninger, hvis intentionen er at få CO2 koncentrationen bragt ned fx ved lagring i biomasse og i jorden. Blackcarbon (http://www.blackcarbon.dk/Biochar.aspx) er i min optik løsningen, som der skal satses på at udvikle.

Samtidig skal vi sikre øget vækst af skovene, således at brugen af dem optimeres i forhold til at holde så meget CO2 nede i biomassen, men også skove der giver plads til et mangfoldigt dyre- og planteliv.

Nåja, så der jo også atomkraft baseret på Thorium, det skulle vi også satse på. Enest ulempe så vidt jeg kan forstå. er at man ikke kan bruge Thorium som et våben, men det er vel egentlig ikke så dårlig.

Træ brændt af idag kan "CO2-nulstilles" igen ved konvertere træforbruget til vindmøller, fusionskraft eller lignende. Stopper vi om 10 år med at fyre med træ vil CO2'en være fjernet igen om 30 år, fordi træerne er vokset op og har absorberet CO2'en. Brænder vi kul/olie/gas af idag skal vi vente en million år før CO2'en forsvinder igen.

Det er en teoretisk debat, med afsæt i et arbitrært CO2 mål. Træ bedre end kul/olie/gas, for træforbrug kan nulstilles - det kan kul/olie/gas ikke.

Så kære forskere og økonomier - kom nu ned fra elfensbenstårnet og vær realistiske. Selvfølgelig når vi ikke CO2 målene for 2030. Vi er nødt til at fokusere på en bæredygtig energibalance over århundrederne. Og her er træ bedre end kul/olie/gas fordi det kan nulstilles igen.

Vi læser med bekymring denne artikel, og mener at information og debat omkring emnet er ved at køre af sporet.

Det er således ikke korrekt, at rapporten fra DCA konkluderer, at omlægning til brug af træpiller kan være værre end fortsat kulfyring. Rapporten konkluderer nemlig ikke noget som helst omkring træpiller. DCA analyserne er kun gennemført på landbrugssystemer. For at give overblik over den samlede diskussion om bæredygtighed ved biomasseudnyttelsen er der i rapporten skitseret de væsentlige problemstillinger man skal være opmærksom på omkring udnyttelse af skovtræ, herunder tidsperspektivet ved udnyttelse af akkumuleret træmasse og vigtigheden af opretholdelse af maksimal produktivitet i skoven. I DCA rapporten er der som eksempel på uheldig udnyttelse vist resultater fra en artikel om en canadiske analysemetode, som specielt viser, at skovning af heltræ til energiudnyttelse i en ellers produktiv skov er uheldig. Men i samme artikel står der også tydeligt, at det blot er EN metode anvendt på EN specifik bevoksning og, at resultaterne absolut ikke må generaliseres. Tyndingshøst i samme skov giver et resultat med en langt kortere kulstofcyklus. Og DCA rapporten peger på, at tyndingshøst fra skove, der har nået deres maksimale akkumulering af vedmasse kan være en klimamæssig god ide i forhold til at anvende træ til f.eks træpiller. Samme anbefaling kommer også fra det europæiske Joint Research Centre.

I forhold til brugen af træ til træpiller er det også vigtigt at se på de eksisterende skoves tilstand. I både Europa og det sydøstlige USA er der meget store mængder af træ i dyrkede skove og plantager som har nået det punkt hvor de kun optager lidt kulstof. En del af disse skove kan endda skifte til at være nettoudledere af kulstof. Det er en helt naturlig cyklus, men vi kan vælge at bruge træet til at erstatte kul og dermed reducere udledningen af fossilt kulstof i stedet for at blot at lade det rådne op og frigive CO2. Men ligegyldigt hvad man vælger vil langt størstedelen af biomassens kulstof altid blive omsat og frigivet på langt sigt. Man skal altid være opmærksom på den fulde kulstofcyklus af økosystemerne. Analyser af økosystemer på kortere tidshorisonter skal tolkes med varsomhed i forhold til klimaeffekter.

Det er fremhævet af både IEA og IPCC, at biomasse anvendt til energi er nødvendigt ifald vi skal have en chance for at undgå katastrofale klimaforandringer. Men det er selvfølgelig vigtigt, at det sker på en bæredygtig og effektiv måde. Dette er muligt både for træpiller, halm, energiskov og affald. Vi vil derfor tage afstand fra den fremstilling af anvendelsen af skovbiomasse og træpiller, som beskriver anvendelsen som entydigt negativt i forhold til CO2-udledninger. Det er et langt mere varieret billede der tegner sig, også for muligheder for bæredygtig produktion af skovbiomasse og træpiller.

Ingeniøren har på det seneste tegnet et alt for ensidigt billede af situationen, der ikke korrekt fremstiller den samlede viden og fakta for området. Vi vil også gøre opmærksom på, at der ikke er uenighed mellem Aarhus Universitet, Institut Agroøkologi og Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturresourceforvaltning i vores analyser og konklusioner omkring anvendelsen af biomasse til energi.

Uffe Jørgensen, Aarhus Universitet og Claus Felby, Københavns Universitet

@Claus Felby

I min barndom var det sådan at når en landmand holdt op med at ha' dyrehold så faldt kornudbyttet ret markant, når altså gødningen udeblev(gylle/møg).

Hvis man gentagende gange tager vedtilvæksten ud af en skov, så er det kulstof i træet bundet i vedmassen via fotosyntese fra luftens co2. Men hvad med alle de andre ting som træet har optaget i skovbunden. Det eneste som tilføres skoven er døde dyr og lidt indsekter som dør..

Der må da blive et voldsomt underskud af mineraler mm som træet skal bruge når det vokser, ved gentagende at udtage træmasse. Et underskud som hæmmer det fremtidige vedtilvækst.

Niels

Skoven er et meget robust system i forhold til f.eks landbrug. Dette skyldes blandt andet, at træerne kan optage mineralerne næsten hele året. En stor del af mineraler og næringsstoffer tilbageføres via blade, nåle og rødder. Man kan tilbageføre aske og dermed kalium og phosphor, men i mange skove er den naturlige forsyning af både kalium og phosphor tilstrækkelig.

Jeg tror ikke på, at der er energi nok i træ til klare jordens energi behov.

Nu er det ikke engang en løsning for Danmarks energibehov. Der mangler en langsigtet energipolitik, renset for klima. Vi er blevet "tilskuds-narkomaner" fremfor energieffektive.

Der er ingen (heller ikke de 'kloge' københavnere (hvortil jeg vist nok regnes)), der forestiller sig, at træ skal dække hele jordens energiforbrug. Der er heller ingen, der forestiller sig, at danmarks energiforbrug skal dækkes af træ alene. Der er heller ingen, der foreslår, at biomasse generelt set skal levere verdens/europas/danmarks energi. Det fører debatten på vildspor, når den slags påstande luftes. Hvad enten man læner sig op ad IPCC, Europa Kommissionen, Klimakommissionen, Energistyrelsen, CEESA, så er forestillingerne om fremtidens energiforsyning baseret på et samspil mellem en lang række mere eller mindre vedvarende energiressourcer, konverteret i et bredt udvalg af forskellige konverteringsteknologier for at tilfredsstille den globale befolknings meget forskelligartede energibehov.

Ovenstående artikel er en del af en Ingeniørens dækning af den danske omstilling fra kul til træpiller. Dækningen fortsætter i de kommende dage, og vi sætter pris på, at Uffe Jørgensen og Claus Felby har lyst til fortsat at bidrage til at udrulle alle nuancer.

Vi har fundet det relevant at referere den nyligt offentliggjort DCA-rapport, bl.a. fordi den er en del af den bioenergianalyse, der skal danne baggrund for regerings politik på området.

Rapporten har et kort afsnit om træpiller. Det refererer specifikt til en hollandsk undersøgelse, der viser, at der går mellem 16 og 38 år, før træpiller er mindre klimaskadelige end kul. Derfor skriver vi i artiklen: 'Rapporten viser, at der går mellem 16 og 38 år, før træpiller er mindre klimaskadelige end kul.'

Der er ingen tvivl om, at de hollandske konklusioner bygger på en specifik analysemetode, og at klimaeffekten - som den danske rapport også bemærker - 'er afhængig af den enkelte skovs udviklingsstatus og management ved rydning og genplantning.'

Sådan er det med det meste forskning. Det bygger på nogle særlige forudsætninger, og ændrer man dem, så ændrer man også konklusionerne.

Ingeniøren har ingen hensigt om at fremstille træpiller ensidigt negativt. Derimod er det vores opgave at bibringe kritisk journalistik, der især forholder sig til udfordringerne og divergerende synspunkter vedrørende omstillingen fra kul til træpiller.

Mvh.

Magnus Bredsdorff Ingeniøren

Tilsvarende kurver kan man jo optegne for efterisolering af huse. Fabrikation af isoleringsmateriale, opsætning og diverse andre materialer udleder CO2. Besparelsen hentes ind over tid.

Skal vi så også stoppe med at efterisolere vores huse?

Skal vi så også stoppe med at efterisolere vores huse?

Kun hvis det nedsætter levetiden af huset, så påvirker det tilbagebetalingen af investeringen..

Skoven er et meget robust system i forhold til f.eks landbrug. Dette skyldes blandt andet, at træerne kan optage mineralerne næsten hele året. En stor del af mineraler og næringsstoffer tilbageføres via blade, nåle og rødder. Man kan tilbageføre aske og dermed kalium og phosphor, men i mange skove er den naturlige forsyning af både kalium og phosphor tilstrækkelig.

@Claus

Se http://www.trae.dk/Dokumenter/Print.asp?Do...

Citat: Halvdelen af træs masse består af kulstof. Dvs. at 1 kg træ indeholder 0,5 kg kulstof. Kulstof dannes ud fra luftens CO2 i forholdet 3,67 til 1 (44/12). Dvs. at 1 kg træ, som består af 0,5 kg kulstof, er dannet ud fra 1,83 kg CO2 (0,5*3,67).

Se http://www.denstoredanske.dk/Naturen_i_Dan...

Citat: Skovens vækst består i summen af de enkelte træers vækst. En del af det organiske stof, træerne løbende danner (bruttoproduktionen), anvender de selv i deres respiration. I almindelighed bruger træerne i et køligt tempereret klima omkring 45 % af deres stofproduktion til dette formål. Den del på ca. 55 %, der ikke forbruges til respiration, kaldes nettoproduktionen. Af det organiske stof er ca. 47 % kulstof.

Længere ende i teksten er der en tabel som viser den årlige tilvækst for forskellige træarter og forskellige boniteter. Tilvæksten lægger mellem 32 og 4 ton/ha træmasse årligt.

Det lyder lidt urealistisk at af 32 ton som man kan tage ud af skoven årligt hvoraf ca. halvdelen er kulstof fra luftens co2. via fotosyntese.

Hvor komme de andre 16 ton så fra? Er det brint fra vand og ilt som bindens kemisk i træmassen, for lidt kalium og phosphor de kan jo ikke fylde/veje meget..

For hvis man tager 32 ton træmasse ud fra en Ha årligt så må langt hoveddelen komme 'fra oven' via lys(energi), vand og luft (co2)...

Hej Niels.

Træ er opbygget af hovedsaligt tre stoffer, nemlig cellulose, hemi cellulose og lignin (= træstof). Grundstoffordelingen er ca. 50 % carbon, 6 % hydrogen og 43-44% oxygen og 0-1 % mineraler. Carbon har oxidationstrin OX = 0 (faktisk lidt højere) og hvis hydrogen sættes til OX = + 1 og oxygen sættes til OX = - 2.

Det store indhold af oxygen med OX = -2 bevirker at træ har en relativ lav brændværdi (i forhold til metan gas f.eks.)

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

Her er et link til en tekst om lignin:

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og...

Træ indeholder altså 20-30% lignin som er svært nedbrydeligt p.g.a. aromatiske ringstrukturer i stoffet. Videre fortæller teksten at delvist nedbrudt lignin (som nedbrydes langsomt) er hovedbestanddelen af humus. Dette synes jeg er lidt i kontrast til hvad Claus Felby skriver. At al skorvens carbon omdannes til carbondioxid. Og at man ikke kan finde carbonrester i jorden?

Det skyldes måske den intensive udnyttelse i skovbrug og landbrug, alt lignin fjernes fra jorden?

Venlig Hilsen Peter Vind Hansen

Peter Vind Hansen

Træ består næsten udelukkende af cellulose, hemicellulose og lignin. Omsætningen af hver af disse sker i varierende hastighed. Carbonhydraterne er de umiddelbart lettest omsættelige, mens lignin tager noget længere tid. Det kan ses f.eks ved brunmuldssvampe hvor træet bliver brunt og meget sprødt. Dette skyldes at cellulose og hemicellulose er nedbrudt og at lignin endnu er tilbage. Nedbrydningen af lignin sker ved oxidatiove processer, og den kan ikke udnyttes som føde af hverken svampe, bakterier eller dyr. Det er også lignin som for størstedelens vedkommende bliver til humussyrer og dermed opbygger jordens kulstof.

I skoven er der som i andre økosystemer overordnet tre kulstofpuljer; den overjordiske (grene, stammer, blade og nåle), den underjordiske (rødder, delvist omsat løv og nåle) og kulstof i den organiske jordfraktion (humus). Omsætningen af kulstof sker i forskellig hastighed for hver pulje. Den overjordiske pulje omsættes hurtigst. Her er der påvirkning af ikke bare mikroorganismer men også UV-lys og nedbør. Den underjordiske pulje omsættes noget langsommere, mens kulstof i jorden omsættes langsomst. Men det omsættes alt sammen.

Størrelsen af de enkelte kulstofpuljer er forskellig. Den overjordiske pulje er den største, mens kulstof i jorden er den mindste, men også den mest stabile.

Kulstofpuljerne kan ikke vokse i det uendelige. På et tidspunkt opstår der en ligevægt og omsætning bliver lig med tilvækst. I skove ses naturligt store variatoner i kulstofpuljerne ved f.eks stormfald, brand eller insektangreb. Skovene er dog ofte meget robuste og genetablerer sig selv.

På systemniveau går en meget lille del af kulstoffet ind i den geologiske cyklus. Det kræver iltfrie forhold som i moser hvorved lignin ikke omsættes. Med tid (millioner af år) bliver dette til kul forudsat at det ikke forstyrres og der tilføres ilt.

Etablerer man en n

Peter Vind Hansen

Træ består næsten udelukkende af cellulose, hemicellulose og lignin. Omsætningen af hver af disse sker i varierende hastighed. Carbonhydraterne er de umiddelbart lettest omsættelige, mens lignin tager noget længere tid. Det kan ses f.eks ved brunmuldssvampe hvor træet bliver brunt og meget sprødt. Dette skyldes at cellulose og hemicellulose er nedbrudt og at lignin endnu er tilbage. Nedbrydningen af lignin sker ved oxidatiove processer, og den kan ikke udnyttes som føde af hverken svampe, bakterier eller dyr. Det er også lignin som for størstedelens vedkommende bliver til humussyrer og dermed opbygger jordens kulstof.

I skoven er der som i andre økosystemer overordnet tre kulstofpuljer; den overjordiske (grene, stammer, blade og nåle), den underjordiske (rødder, delvist omsat løv og nåle) og kulstof i den organiske jordfraktion (humus). Omsætningen af kulstof sker i forskellig hastighed for hver pulje. Den overjordiske pulje omsættes hurtigst. Her er der påvirkning af ikke bare mikroorganismer men også UV-lys og nedbør. Den underjordiske pulje omsættes noget langsommere, mens kulstof i jorden omsættes langsomst. Men det omsættes alt sammen.

Størrelsen af de enkelte kulstofpuljer er forskellig. Den overjordiske pulje er den største, mens kulstof i jorden er den mindste, men også den mest stabile.

Kulstofpuljerne kan ikke vokse i det uendelige. På et tidspunkt opstår der en ligevægt og omsætning bliver lig med tilvækst. I skove ses naturligt store variatoner i kulstofpuljerne ved f.eks stormfald, brand eller insektangreb. Skovene er dog ofte meget robuste og genetablerer sig selv.

På systemniveau går en meget lille del af kulstoffet ind i den geologiske cyklus. Det kræver iltfrie forhold som i moser hvorved lignin ikke omsættes. Med tid (millioner af år) bliver dette til kul forudsat at det ikke forstyrres og der tilføres ilt.

Etablerer man en n

Peter Vind Hansen

Træ består næsten udelukkende af cellulose, hemicellulose og lignin. Omsætningen af hver af disse sker i varierende hastighed. Carbonhydraterne er de umiddelbart lettest omsættelige, mens lignin tager noget længere tid. Det kan ses f.eks ved brunmuldssvampe hvor træet bliver brunt og meget sprødt. Dette skyldes at cellulose og hemicellulose er nedbrudt og at lignin endnu er tilbage. Nedbrydningen af lignin sker ved oxidatiove processer, og den kan ikke udnyttes som føde af hverken svampe, bakterier eller dyr. Det er også lignin som for størstedelens vedkommende bliver til humussyrer og dermed opbygger jordens kulstof.

I skoven er der som i andre økosystemer overordnet tre kulstofpuljer; den overjordiske (grene, stammer, blade og nåle), den underjordiske (rødder, delvist omsat løv og nåle) og kulstof i den organiske jordfraktion (humus). Omsætningen af kulstof sker i forskellig hastighed for hver pulje. Den overjordiske pulje omsættes hurtigst. Her er der påvirkning af ikke bare mikroorganismer men også UV-lys og nedbør. Den underjordiske pulje omsættes noget langsommere, mens kulstof i jorden omsættes langsomst. Men det omsættes alt sammen.

Størrelsen af de enkelte kulstofpuljer er forskellig. Den overjordiske pulje er den største, mens kulstof i jorden er den mindste, men også den mest stabile.

Kulstofpuljerne kan ikke vokse i det uendelige. På et tidspunkt opstår der en ligevægt og omsætning bliver lig med tilvækst. I skove ses naturligt store variatoner i kulstofpuljerne ved f.eks stormfald, brand eller insektangreb. Skovene er dog ofte meget robuste og genetablerer sig selv.

På systemniveau går en meget lille del af kulstoffet ind i den geologiske cyklus. Det kræver iltfrie forhold som i moser hvorved lignin ikke omsættes. Med tid (millioner af år) bliver dette til kul forudsat at det ikke forstyrres og der tilføres ilt.

Tak for det fine svar Claus Felby. Der er et punkt jeg ønsker at få præciseret. Du skriver

“Nedbrydningen af lignin sker ved oxidative processer, og den kan ikke udnyttes som føde af hverken svampe, bakterier eller dyr. Det er også lignin som for størstedelens vedkommende bliver til humussyrer og dermed opbygger jordens kulstof.”

Vil det sige at at lignin ikke nedbrydes ved en biologisk proces men ved en kemisk oxidation?

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

I artiklen læser vi bl.a.: "Rapporten viser, at der går mellem 16 og 38 år, før træpiller er mindre klimaskadelige end kul. Sagt på en mere præcis måde: Der går mellem 16 og 38 år, før nye træer har opsuget så store mængder CO2 fra atmosfæren, at niveauet begynder at kommer under, hvad det havde været efter afbrændingen af kul." Denne påstand bygger på et total misforståelse, og er kun rigtig, hvis træ og træpiller kommer fra et land, der ikke har stabilt reguleret skovdrift. - Altså er de det generelt forkert! Danske skove leverer træ, flis og træpiller, der afbrændes i brændeovne og kraftværker og leverer el og varme. Og det foregå CO2-neutralt (bortset fra forarbejdning og transport af træet). Forklaringen er meget simpel: Når der hele tiden er lige meget skov, er der lige meget træ og derfor også lige meget kulstof i skoven. - Altså tilføres der ikke mere CO2 til atmosfæren, end de mange levende træer hele tiden optager fra atmosfæren. Ergo er brændet CO2-neutralt! Dette har bl.a Claus Felby forklaret og bekræftet, og CF må protestere, hvis vi ikke er enige! En grundigere forklaring ses på REO.dk under FAQ, hvor det er forklaret på to måder.

Vil det sige at at lignin ikke nedbrydes ved en biologisk proces men ved en kemisk oxidation?

På nær hvidrådssvampe, ifølge den danske udgave: http://da.wikipedia.org/wiki/Lignin

Den Engelske udgave:

Lignin degradation is done by micro-organisms like fungi and bacteria. Lignin peroxidase (also "ligninase", EC number 1.14.99) is a hemoprotein from the white-rot fungus Phanerochaete chrysosporium with a variety of lignin-degrading reactions, all dependent on hydrogen peroxide to incorporate molecular oxygen into reaction products. There are also several other microbial enzymes that are believed to be involved in lignin biodegradation, such as manganese peroxidase, laccase.

Lignin-related chemicals can be further processed by bacteria. For instance, the aerobic Gram-negative soil bacterium Sphingomonas paucimobilis is able to degrade lignin-related biphenyl chemical compounds.

http://en.wikipedia.org/wiki/Lignin

Så der burde være et mere fagligt svar, end en katagorisk afvisning.

På systemniveau går en meget lille del af kulstoffet ind i den geologiske cyklus. Det kræver iltfrie forhold som i moser hvorved lignin ikke omsættes. Med tid (millioner af år) bliver dette til kul forudsat at det ikke forstyrres og der tilføres ilt.

Nu er der ikke meget vækst i moser og skovene skal vel ikke oversvømmes?

Om rapporten er lavet af landbruget eller skovbruget...

Der foregår tydeligvis en "kamp" imellem landbrugs- og skovbrugsinteresser i disse år om, hvem der skal levere den nødvendige biomasse. Landbrugets rapporter når sjovt nok frem til, at det skal landbruget, mens skovbrugets rapporter sjovt nok viser, at det skal skovbruget...

Hvis man nu tvang dem til at lave rapporterne sammen, ville de måske opdage, at græsningsskov er ret optimalt, målt på udbyttet pr. hektar. Hvem ved?

Om rapporten er lavet af landbruget eller skovbruget...

Ingen af delene, det er lavet af forskere på DCA. Der igen henviser til en artikkel i Enviromental Science af McKechnie et al Canada 2010. Jordbundsvidenskaben er ens for skovbrug og landbrug.

DCA er da landbrugets forskningsinstitution: http://dca.au.dk/om_dca/

Resultatet stemmer således perfekt overens med tommelfingerreglen: Landbruget siger det er landbruget der skal levere biomassen, skovbruget siger det er skovbruget...

Jeg tror på at græsningsskov og allé dyrkning i virkeligheden er bedst. I hvert fald er det nogle af de mest produktive dyrkningssystemer der findes, men i Danmark er vi ligeglade. Der fortsætter kampen mellem landbrug og skovbrug...

DCA er da landbrugets forskningsinstitution: http://dca.au.dk/om_dca/

Har du læst hvad der står?

AU har indgået aftale med Fødevareministeriet om seks faglige temaområder, hvor DCA skal sikre forskningsbaseret viden i international topklasse.

Landbrugets videnscenter er VFL: http://www.vfl.dk/Videncentretforlandbrug.htm Naturligvis benytter VFL sig også af forskningsresultater fra bl.a. DCA.

Kampen mellem land og skov, findes ikke.

Gider du lige. Tror du det er tilfældigt, at så mange af de ansatte på DCA tidligere var ansat på Landbohøjskolen? DCA er et af resultaterne af fusionen mellem Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser. DCA bygger på det tidligere Danmarks Jordbrugsforskning...

Forøvrigt er det interessant at være til konferencer, hvor parter fra begge verdener deltager. Det er simpelthen to seperate kliker. "Skovfolkene" og "landbrugsfolkene"...

Det er simpelthen to seperate kliker. "Skovfolkene" og "landbrugsfolkene"...

Ja, ligesom der er offentligt ejede skove, private skove og småskove. Statsejede landbrug, store-, middel- som små landbrug. Der er desuden landbrug med skov mm.

Landbohøjskolen var også for jordbrugsøkonomi, dyrlægestudiet, havebrugsstudiet samt levnedsmidelstudiet.

Som ansat på det tidligere Skov & Landskab nu Institut for Geovidenskab og Naturresourceforvaltning ved Københavns Universitet repræsenterer jeg skovbrugsforskningen. Jeg gerne banke en tyk pæl igennem påstanden om en landbrugs- og skovbrugsklike. De to forskningsområder komplimenterer hinanden og arbejder tæt sammen.

Re: Claus. Mener du "Komplimenterer" eller "Komplementerer"

Mener du "Komplimenterer" eller "Komplementerer"

• evt. 'og'! :)

Jeg tror på at græsningsskov og allé dyrkning i virkeligheden er bedst. I hvert fald er det nogle af de mest produktive dyrkningssystemer der findes, men i Danmark er vi ligeglade. Der fortsætter kampen mellem landbrug og skovbrug...

• og hvis vi nu koncentrerede vores U-lands bistand til at sikre opbygningen af præcis dette i Sahel området ville vi opnå en stor kulstofbinding og igen mulighed for landbrug og føde til de mange sultende mennesker.

Hvem siger, at vi skal "redde" hele verden lidt hist og her - istedet for at gøre det effektiv nogle få steder og få de afledede fordele med.

På den betydeligt længere bane + 50 år kunne området blive nettoeksportør af brændsel til områder som Danmark, idet der principielt er rigeligt med sol indstråling til fremtidige PV moduler og den energilagring som utvivlsomt kommer på banen.

Det er jeg da glad for at høre, Claus. Nu du er her kan du måske bekræfte, at kæmpegran (abies grandis) på forsøgsplot 1008 på Djurslands sandjord estimeres at have givet en tilvækst fra omkring 100 tons ts/ha i 21-års alderen til omkring 670 tons ts/ha i 45-års alderen. Det svarer ifølge mine beregninger til gennemsnitligt 24 tons ts/ha i perioden. Kurven er fundet i baggrundsrapporten til +10 mio tons planen: "Analyse af mulighederne i nye træarter og artskombinationer samt intensiveret skovbrug"?

Det er jo en ganske imponerende tilvækst på en ret dårlig jord, og endda uden brug af gødning og kemi. Man fristes til at sige det er oplagt smartere at bruge sandjord til blandt andet grandis end til korn (som vi vel er enige om giver langt, langt lavere udbytte selv med et højt ressourceinput på den type jord)?

Nu har du jo selv været med til at lave +10 mio tons planen. Du har måske en ide om, hvorfor man ikke har set på græsningsskov og kombinationer af agerbrug og trædyrkning i alléer, når det nu ser så effektivt ud i diverse forsøg i andre EU-lande?

Ingen gør sig bekendt med hvilke muligheder der er. Energi- og skatteministre interesserer sig kun for størst mulig skatteindtægt, og alle stirrer sig derfor blinde på aktuelle muligheder uden tanke på de teknologier som faktisk er opfundet, men som ingen vil vil støtte økonomisk til endelig udvikling.

Havde disse teknologier så været rent tankespind. Men nogle af dem er faktisk påviste, men aktuelt for dyre at anvende, og bliver derfor heller ikke bragt i en storproduktion som kan billiggøre dem.

Og i denne og tilsvarende diskussioner hypper enhver sin kæphest.

Lad mig se nogle konstruktive forslag, også selv om disse forslag for nogle år kan have negative virkninger. Virkninger vi kan blive nødt til at acceptere for at komme videre.

I denne gamle tråd så jeg lige en forfærdelig fejl. Der står: Rapporten viser, at der går mellem 16 og 38 år, før træpiller er mindre klimaskadelige end kul. Sagt på en mere præcis måde: Der går mellem 16 og 38 år, før nye træer har opsuget så store mængder CO2 fra atmosfæren, at niveauet begynder at kommer under, hvad det havde været efter afbrændingen af kul. Det er FULDSTÆNDIG forkert! Det er da ikke de små nyplantede træer, der optager store mængder CO2! - Det er alle de (ca. 40 gange flere) træer i alle størrelser, der vokser videre og SAMME ÅR optager samme mængde CO2, som et års forbrændt træ udsender. Derfor er træ og flis fra reguleret skovdrift (som i Danmark) CO2-neutral med højst ½-1 års tidsforsinkelse. Og korrigeret for energi til fældning, bearbejdning og transport. Resultat: ca. 95 % CO2-neutralt. En grundig forklaring ses på REO.dk under FAQ.