En massiv omstilling til træpiller på kraftværkerne risikerer at skubbe den globale temperatur over to grader endnu hurtigere, end hvis vi bare fortsætter med at brænde kul af. Sådan lyder en af analyserne i en ny rapport fra Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer (DCA).
Fyring med træpiller udsender nemlig mere CO2 end fyring med kul, fordi energieffektiviteten er mindre. CO2-gevinsten fra de 4,5 millioner ton træpiller, som danske kraftværker fyrer af, kommer først, når nyplantede træer efter flere år har suget den udledte CO2 til sig.
»Der er ingen tvivl om, at træpiller giver en god CO2-reduktion på den lange bane, men problemet er, at vi er tidspressede, hvis vi skal undgå en global temperaturstigning på de to grader, som FN's klimapanel advarer mod,« siger seniorforsker Uffe Jørgensen fra DCA.
I rapporten har Uffe Jørgensen indhentet eksisterende viden om CO2-gevinsten ved biomasse og henviser til en rapport fra canadiske forskere, der viser CO2-udledningen ved afbrænding af træpiller i forhold til kul.
Rapporten viser, at der går mellem 16 og 38 år, før træpiller er mindre klimaskadelige end kul. Sagt på en mere præcis måde: Der går mellem 16 og 38 år, før nye træer har opsuget så store mængder CO2 fra atmosfæren, at niveauet begynder at kommer under, hvad det havde været efter afbrændingen af kul.
Hamrer en pæl gennem energiforlig
Om tilbagebetalingstiden er 16 eller 38 år, afhænger af, om træpillerne bliver produceret af hele træer eller af restprodukter fra tømmerindustrien, som f.eks. affaldstræ eller udtyndingstræer. Hvis man udelukkende bruger affaldstræer risikerer der altså at gå 16 år, før CO2-udledningen til atmosfæren svarer til, hvad den havde været, hvis man fyrede med kul.
Dermed hamrer rapporten en pæl gennem energiforligets præmis. Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har påstået, at omlægningen fra kul til biomasse er med til at sikre en CO2-reduktion på 34 procent i 2020 i forhold til 1990. Ifølge rapportens tal vil en massiv omstilling fra kul til træpiller hos Dong Energy først begynde at bidrage til en reduktion af CO2-udslippet i 2030, hvis omstillingen sker i år. Indtil da risikerer brugen af træpiller faktisk at føre til en højere CO2-udledning.
Samme melding er tidligere kommet fra medlem af klimakommissionen Jørgen Henningsen, der mener, at regeringen ikke længere kan ignorere, at energiforliget bygger på et forsimplet grundlag.
Læs også: Medlemmer af klimakommissionen om træpiller: »Vi sov i timen«
Bliv ved med at bruge affaldstræ
Ifølge træpilleproducenter og kraftværker bruger man næsten udelukkende træpiller lavet af affaldstræ. Det skal de blive ved med, mener Uffe Jørgensen.
»Affaldstræ er klart at foretrække, fordi CO2-tilbagebetalingstiden er forholdsvis kort. Men der er brug for krav, som sikrer, at man undgår fældning af store skovarealer alene til træpiller, og at der ligger en strategi for, hvordan man sikrer, at den udledte CO2 bliver bundet i ny skov i fremtiden,« siger Uffe Jørgensen.
En udfordring er, at træpiller typisk kommer fra private skovplantager, hvor skovejerne selv kan bestemme over skoven i fremtiden. Men vil man sælge træ til træpiller i fremtiden, så bør der medfølge krav som sikrer, at ny skov vokser op, lyder det fra Uffe Jørgensen.
Kræv at skovene fortsat vokser
I dag er skovene i vækst i de fleste af de områder, hvor træpiller bliver produceret. Det gælder f.eks. Nordamerika og Baltikum. IPCC's klimaberegninger for klodens tilstand bygger også på antagelser om, at tempererede skove vil være i fortsat vækst.
Så længe skovene fortsat er i vækst, akkumulerer de CO2, og derfor bør man udelukkende bruge affaldstræ til træpiller, indtil skovene har nået sit vækstmaksimum og holder op med at akkumulere CO2, lyder anbefalingen i den danske rapport.
Anbefalingen ligger i tråd med meldinger fra flere forskere, herunder medlemmer af klimakommissionen, der sammen med tænketanken Concito, Dansk Energi og Dong Energy mener, at der er behov for fælles krav til træpiller.
Læs også: Dansk træpille-bonanza med bind for øjnene: Det er alt andet end CO2-neutralt
Dong Energy deltager selv i et europæisk arbejde med at udforme bæredygtighedskrav, efter at EU har opgivet at udforme krav før allertidligst i 2017.
Rapporten fra DCA er en del af den store danske bioenergianalyse, som er ventet med spænding blandt forskere og politikere, fordi den skal danne grundlag for, om regeringen vil udforme særskilte bæredygtighedskriterier for biomasse.
