Træpiller giver Danmark rekordhøj andel vedvarende energi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Træpiller giver Danmark rekordhøj andel vedvarende energi

50 procent flere importerede træpiller og et par ekstra havmølleparker har bragt Danmark et godt skridt fremad mod de VE-mål, som vi har lovet EU at overholde i 2020. Det viser Energistyrelsens Energistatistik for 2010.

I konkrete tal er forbruget af vedvarende energi i Danmark i 2010 steget med 17,4 procent eller 25 PJ - og heraf udgør biomassen 19,8 PJ og vindkraften 3,9 PJ.

Hovedparten af stigningen udgøres af importerede træpiller, som primært blev anvendt på de centrale kraftværker. Den indenlandske biomasse-produktion er dog også vokset med 11 pct. fra 2009 til 2010.

Vindmøllerne har snurret 16 pct. mere strøm ind til landet i år - trods et vindmæssigt tyndt år. Stigningen skyldes især, at to havmølleparker er kommet med i statistikken: Horns Rev 2 siden ultimo 2009 og Rødsand 2 fra efteråret 2010. I alt producerede de 5036 vindmøller således 28 PJ i 2010.

VE-andel svinger med regnemetoden

Der findes flere forskellige måder at opgøre på, hvor meget den vedvarende energi så fylder i det danske energiforbrug.

Internt i Danmark opgør vi både andelen af det faktiske bruttoenergiforbrug - som er al energi, forbrugt på dansk jord - og andelen af det korrigerede brutto-energiforbrug, hvor man kompenserer for klima-variationer og handel med udlandet.

Her er tallene henholdsvis 20,1 procent og 20,2 pct., hvilket matcher målsætningen i energiaftalen fra februar 2008, som lyder på at andelen af vedvarende energi skal være 20 pct. i 2011

EU regner på en helt anden måde, hvor man tager udgangspunkt i det endelige energiforbrug, som udtrykker energiforbruget hos slutbrugeren, og altså ikke bekymrer sig om, hvor meget brændsel, der hældes i kraftværket for at producere varmen eller strømmen ude hos forbrugeren.

På denne regnemåde er Danmarks VE-andel endnu større - især takket være vindmøllerne, hvor der jo ikke er noget konverterings-tab. Her tallet vokset fra 20,1 pct. til 22,3 procent i 2010, hvilket er et stort skridt hen imod vores mål, som er 30 pct. vedvarende energi i 2020.

CO2 udslippet vokser

Når det gælder CO2-udslippet er Danmark dog ikke kommet nærmere Kyoto-målet isoleret set. Det totale, ukorrigerede energiforbrug i Danmark, som Kyoto-protokollen regner ud fra, er nemlig vokset med 4,5 pct. på grund af markant koldere vejr, og dermed er CO2 udledningerne også steget med 0,8 pct. til 61,4 mio. ton CO2 .

Dermed er de faktiske udledninger af drivhusgasser siden basisåret 1990 reduceret med 11,4 pct., hvilket skal sammenholdes med Danmarks mål på 21 pct. i perioden 2008-2012. En væsentlig del af denne udledning hentes dog ind via EU's kvoteordning.

Udledning af drivhusgasser fra den ikke-kvoteomfattede sektor (om landbrug, transport, opvarmning af bygninger og boliger, affald mv) er foreløbigt opgjort til at stige 1,7 pct. i forhold til 2009.

Denne sektor er interessant, fordi vi efter 2012 har forpligtet os til at reducere drivhusgasudledningen herfra med 20 pct. i 2020 i forhold til udledningen i 2005. Dermed er Danmark ét af de lande i EU, der har påtaget sig den højeste reduktionsforpligtelse.

Dokumentation

lEnergistatistik 2010

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor er folk så enormt imponeret af træpiller, men hader papir, som stammer fra præcis samme vedvarende kilde?

Uden papirforbrug vil en masse skove blive erstattet af landbrugsørken eller industriarealer.

  • 0
  • 0

Det videnskabelige komité under det Europæiske Miljøagentur har netop offentliggjort en beskrivelse af regnefejlene ved CO2-opgørelser for biomasse fra skovene, der afbrændes f.eks. i elværker. Se http://www.eea.europa.eu/about-us/governan....
Det beror på den ufærdige karakter af Kyoto-Protokollen både i tid og i rum. Rumligt har vi jo kun CO2-kvoter i Europa, hvorfor det nu kan betale sig at opkøbe træpiller i lande med ringe omkostninger for fremstillingen af dem (heriblandt Nordamerika) og så tjene på afbrændingen hos os. Tidsmæssigt må man sige, at den nulstilling, som energistyrelsen foretager for afbrænding af al biomasse, kun er begyndelsen for et tiltrængt CO2-regnskab, når det gælder træ: Der opstår umiddelbart en stor CO2-gæld i forhold til skovene og senere ved afbrænding. Store projekter som dem der er igang i de danske kraftværker, bør eftervise, hvornår CO2-gælden er 'tilbagebetalt' om overhovedet. Og hvor sikker de fremtidige CO2-'indtægter' er, der kommer om flere årtier.

  • 0
  • 0

Jeg har engang læst at en dansker lavede en træpillefabrik ved siden af Igalina og vi derfor importerede Chernobyltype kraft på anden vis end som strøm.
Det er da forhåbentlig ikke tilfældet mere?

  • 0
  • 0

Rumligt har vi jo kun CO2-kvoter i Europa, hvorfor det nu kan betale sig at opkøbe træpiller i lande med ringe omkostninger for fremstillingen af dem (heriblandt Nordamerika) og så tjene på afbrændingen hos os. Tidsmæssigt må man sige, at den nulstilling, som energistyrelsen foretager for afbrænding af al biomasse, kun er begyndelsen for et tiltrængt CO2-regnskab, når det gælder træ: Der opstår umiddelbart en stor CO2-gæld i forhold til skovene og senere ved afbrænding. Store projekter som dem der er igang i de danske kraftværker, bør eftervise, hvornår CO2-gælden er 'tilbagebetalt' om overhovedet. Og hvor sikker de fremtidige CO2-'indtægter' er, der kommer om flere årtier.

Biomassepotentialet i Europa er tilstede. Således at skovede arealer fuldt ud erstattes af ny skov.
http://www.concito.info/upload/arkiv_44_17...

  • 0
  • 0

Hvorfor er folk så enormt imponeret af træpiller, men hader papir, som stammer fra præcis samme vedvarende kilde?

Kender ingen der hader papir. Nu er papir vistnok lidt mere ressourcekrævende at fremstille end træpiller.

Uden papirforbrug vil en masse skove blive erstattet af landbrugsørken eller industriarealer.

?
Joh altså hvis træerne blir fældet ;o)

  • 0
  • 0

Den hører man altid - vi kan blive ved fordi det vokser efter. Så er ressourcesiden klaret (i øvrigt ikke om nogle årtier, fordi situationen er historisk unikt siden verdenskrigens ødelæggelser og vækstforløbet derefter).
Men CO2-emissionerne løber løbsk i mellemtiden i stedet for at blive bragt ned.
CO2 er et affaldsophobnings- og ikke et ressourceudtømningsproblem Men automatrefleksen er som i det 17. århundrede - kommer vi til at mangle træ?

Læs dog den omtalte kilde. Det drejer sig om alt andet, men er en omvending ift tidligere grove tankeformer.

  • 0
  • 0

Den hører man altid - vi kan blive ved fordi det vokser efter. Så er ressourcesiden klaret (i øvrigt ikke om nogle årtier, fordi situationen er historisk unikt siden verdenskrigens ødelæggelser og vækstforløbet derefter).
Men CO2-emissionerne løber løbsk i mellemtiden i stedet for at blive bragt ned.
CO2 er et affaldsophobnings- og ikke et ressourceudtømningsproblem Men automatrefleksen er som i det 17. århundrede - kommer vi til at mangle træ?

Læs dog den omtalte kilde. Det drejer sig om alt andet, men er en omvending ift tidligere grove tankeformer.

Ja nu har jeg jo læst denne artikel og sikkert flere hundrede der gennem årene har omhandlet det smme emne.
Og Rolf du er i åbenlys modstrid med landets energimyndigheder.
Der er selvfølgelig ingen garanti for at alle udtalelser fra myndigheders side er korrekte.
Men hvorfor er det så, at du mener at CO2 emissionerne løber løbsk ?

  • 0
  • 0

@Henrik,

Uden papirforbrug vil en masse skove blive erstattet af landbrugsørken eller industriarealer.

  • meget af vort papir stammer fra finske træer. Disse arealer er helt uegnede til landbruget.
    Den sultende del af klodens befolkning er sikkert uenig i at kalde landbrugsarealer for landbrugsørken.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Dette var ment som spådom om hvad der sker, hvis/når det sker rundt omrking i EU, at de store elselskaber bruger fortrinsvis importerede træpiller til erstatning for både kul og naturgas, også olie. Det er jo givet ud fra molekylstrukturen af de fossile brændsler sammenlignet med biomassens (med OH-grupper), at den sidste emitterer mere CO2 pr. leveret energeinhed. Måske er der enkelte slags kul, der emitterer mere, men DMU opgiver til klimakonventionen at kul emitterer mindre.

Hertil kommer på det tekniske plan at effektiviteten i træpille-fyrede elværker med forudgående træpillefabrikation og efterfølgende røggasrensning til samme standard som fra fossilt fyrede værker altsammen gør CO2-emissionen pr. netto leveret energienhed højere. Fra USA foreligger tal, som elværkerne selv har opgivet, med flere gange højere emissioner fra træfyring. Det kan gøres bedre, men tendensen er der.
Endelig er der på biosfæreplan ofte rovdrift i skovene med resultatet af en kæmpe CO2-gæld helt fra bunden af kæden af - vi burde ikke bilde os ind at der kun høstes på en bæredygtig måde, når f.eks. tyske RWE først kommer igang med eet af Verdens største træpilleværker i Georgia/USA med 175 000 tons pr. år (der så shippes gennem danske NORDEN til Europa for at man her kan høste CO2-kvotebetalingen). Der eksisterer detaljerede opgørelser over tabene af kulstof fra skovene inkl. skovbunden, se f.eks. www.pfpi.net fra Partnership for Policy Integrity i USA).
Spørgsmålet er så blot: Hvornår bliver CO2-gælden fra projektbegyndelsen egentlig udlignet - det tager fra årtier til århundreder - og ophæver ikke de skader, der i mellemtiden akkumuleres i atmosfæren og derfra skader Jordens biosfære, os inkluderet. Så, skråen skal vendes, uanset hvad vi troede for år tilbage (fordi Lomborg var værre og Connie så sød)...

  • 0
  • 0

Efterhånden som efterspørgslen på træpiller stiger bliver flere og flere af pillerne produceret udfra frisk træ - feks på store pillefabrikker der ligger ude i skovene hvor træet høsten - feks i Rusland.

Processen vil typisk være at:
1. stammerne flises - enten på stedet - eller på pillefabrikken;
2. det våde flis - ca 45-55 % vand - tørres i en gasfyret tromletørrer.
3. det tørre flis neddeles til smuld
4. det tørre smuld presses til piller
5. pillerne transporteres til Danmark - feks 2000 km.
6. pillerne neddeles i kulmøllerne og afbrændes i kedelen sammen med kul.

Lad mig prøve at give en skøn over primær energiforbruget til produktion og leverance af 1000 kg piller.

  1. der fælles 2000 kg træ fragtes 20 km¨~ 5 liter diesel = 200 MJ
  2. fordamp 1000 kg vand med en virkningsgrad på 60 % = 4100 MJ
  3. neddeling af 1000 kg tør flis ~ 15 kWh ~ virk 30% ~ = 180 M 4. Presning af piller 75 kWh ~ virk 30 % = 900 M
  4. Transport til Danmark via jernbane og skib = 1000 MJ
  5. Neddeling af 1000 kg piller i kulmøller = 100 M Ialt forbrugt primær energi til produktion af 1000 kg træpiller 6480 MJ

Energiindhold i pillerne 17 000 MJ

I dette eksempel medgår der energi svarende til 38 % af pillernes energiindhold til at producere dem. Det vil selvfølgeligt variere afhængigt af hvilken tørre teknologi der anvendes og hvorlangt pillerne skal transporteres - men som udgangspunkt vil knap halvdelen af den sparede CO2 ved samfyring af piller blive produceret ved fabrikation og transport af træpiller.

Derudover belaster det betalingsbalancen med importerede piller i det piller er 2-3-4 gange dyrere end kul.

Man må derfor spørge sig selv om der ikke findes bedre og mere effektive måder at samfyre biomasse på kraftværker på?

-

  • 0
  • 0

Man må derfor spørge sig selv om der ikke findes bedre og mere effektive måder at samfyre biomasse på kraftværker på?

Umiddelbart kunne der spares en del ved brug af flis direkte i kulmøllerne. Den flis der så skulle bruges skulle så ikke være fra frisk træ, men have vejret 3-6 mdr.

En skam at flisning og transport indenfor landets grænser ikke betales af prisen på flis. Det er nok derfor der importeres udenlandske træpiller.

  • 0
  • 0

Den sultende del af klodens befolkning er sikkert uenig i at kalde landbrugsarealer for landbrugsørken.

Mvh. Per A. Hansen

Mange, måske de fleste, danske afgrøder har ikke kvalitet til markedet for føde til mennesker. Det jeg hører er, at den manglende sol og varme kun kan frembringe kvalitet til dyrefoder. Man kan derfor ikke sige, at dansk landbrug redder sultende i Afrika, som mere modtager kulhydrater end protein fra kød.

Og vi skal også erkende at Jordens balance hænger i en ligevægt mellem hensynet til ulandes fortsatte befolkningseksplosion og biodiversiteten i den bæredygtige del af verden.

  • 0
  • 0

Lad mig prøve at give en skøn over primær energiforbruget til produktion og leverance af 1000 kg piller.

  1. der fælles 2000 kg træ fragtes 20 km¨~ 5 liter diesel = 200 MJ
  2. fordamp 1000 kg vand med en virkningsgrad på 60 % = 4100 MJ
  3. neddeling af 1000 kg tør flis ~ 15 kWh ~ virk 30% ~ = 180 M 4. Presning af piller 75 kWh ~ virk 30 % = 900 M
  4. Transport til Danmark via jernbane og skib = 1000 MJ
  5. Neddeling af 1000 kg piller i kulmøller = 100 M Ialt forbrugt primær energi til produktion af 1000 kg træpiller 6480 MJ

Energiindhold i pillerne 17 000 MJ

det sete og øjnene
du gør dig vist skyldig i kraftige oprundinger
2 ton 20 km 5 l diesel ,lav det om til 15 ton på vej evt 8 ton i terræn pr 5 liter ( et 40 ton træk kører let 3 km literen idag)
energiforbruget i savværk kommer sandsynligvis fra el/vandkraft det vil sige træet er at regne som vandkraft i fast form der flyttes til forbruger og sågar kan langtidslagres
frysetørring er evt en mere økonomisk process end gastørring så kan du reducere elforbruget med en eller anden COP faktor
i øvrigt er dit tal 6480 MJ jo ikke næsten halvdelen af 17000 MJ det er godt 1/3 del
det er i orden med en holdning men der er ikke noget i dine tal der rigtig kan overbevise en bogholder der gider regne efter tror jeg

  • 0
  • 0

Men de organisationer, som erklærer de skifter fra papir til IT af miljømæssige hensyn indregner aldrig miljøomkostningen til deres elektroniske apparater, som fremstilles med brug af bl.a. olie og skal flyttes fra Asien til Europa

Mere forbrug af papir er en investering i mere renewable skov og mindre endeligt olieforbrug til elektroniske læsere.

  • 0
  • 0

Kære Keld Jacobsen

Tak for din detaljerede analyse af mine tal.

Det er jo netop et af problemenrne med troværdigheden af debatten at man runder op og ned afhængigt af hvad man mener.du der griber fat i.

I det konkrete tilfælde vil den første transport af træ ske med skovtraktor eller noget andet tilsvarede.
Du har da en pointe i at det tal ikke er nøjagtigt - men 20 km og hjem igen med en russisk skovtraktor der kan fragte 2o tons - tror du så ikke der er brugt 50 liter diesel? - jeg gør i hvertfald.

Jeg kan ikke helt følge dit resonnemenmt omkring el til savværker - en pille fabrik ude i en rusisk skov vil typisk være nettilsluttet og have et par store gamle back up dieselgeneratorer - jeg tror du skal være optimistisk for at få mere end 30 % virkninggrad.

Jeg er enig i at der er et meget stort potentiale for optimering af tørreprocesser - det er bare mere konkurrencedygtigt at fyre naturgas af i rå mængder.

Med hensyn til de 6480 MJ skriver jeg at det er 38 % af 17000 MJ.
Hvis nu pillerne kommer længere væk fra er det lidt mere - hvis træet tørres med spildvarme og producere tættere på er det mindre.
Så jo flere piller vi skal bruge i Nordeuropa jo længere væk skal de hentes - så derfor virderer jeg ar at Knap halvdelen af træets energiindhold udnyttes.

Hvordan ser dit regnestykke ud?

Venlig hilsen

Thomas

  • 0
  • 0

Udgangspunktet vil være at hele processen med at tørre og forarbejde flisen til træpiller kan spares.
(skovflis med et vandindhold på 45-55 % vandindhold kan faktisk indfyres direkte i mange flisværker)
Men flis til direkte levering med et vandindhold på 35-40 % er absolut også normalt, ihvertfald fra danske leverandører.
Og f.eks. gummitræ fra Liberia, som bl.a. Vattenfall har importeret har ofte et vandindhold på 30-35 %. Og det er faktisk for tørt for mange ristefyrede fliskedler.

  • 0
  • 0

Hvis man nu tørrer træet med spildvarmen fra kraftværket så ser regnestyukket meget anderledes ud - og så er der heller ikke noget argument for at bruge energi på at pilletere og bageftyer hakke pillerne.

Derud over giver det et meget mere flexibelt anlæg idet man kan komme forskellige tyuper af flis så afhængigheden af en leverandør /leverandør type mindskes

Det koster selvfølgeligt lidt mere i transport at transportere flis eller stammer mend et er marginalt i forhold til hvad der spares

  • 0
  • 0

@Henrik,

Mange, måske de fleste, danske afgrøder har ikke kvalitet til markedet for føde til mennesker. Det jeg hører er, at den manglende sol og varme kun kan frembringe kvalitet til dyrefoder. Man kan derfor ikke sige, at dansk landbrug redder sultende i Afrika, som mere modtager kulhydrater end protein fra kød.

  • det lyder intefressant - kan du uddybe det?
    Jeg har undervist i netop disse emner, og har ikke stødt på den manglende kvalitet af landbrugsprodukter til menneskeføde - men nok til dyreføde!
    Kan du ikke løfte sløret for de afgrøder, der er uegnet til menneskeføde - og som vi eksporterer i massevis?
    Hvad bygger du den påstand på?
    Vore produkter eksporteres over hele kloden uden nogen betgner vore produkter som 1. klasses.
    Vort klima er ret velegnet til planteproduktion, rimelig nedbør i vækstsæsonen - ikke for varmt så vandet fordamper for let og mindre anbreb af skadevoldere i forhold til lande med højere temperatur.
    hvis du ser lidt på, hvor meget vi avler af kg tørstof pr ha, så ligger vi faktisk i toppen, hvilket skyldes at de lette jorder har vandingsanlæg.
    jeg er bange for at du render rundt med en skrøne.
    Ar danske landbrugsprodukter er kendt for sin høje kvalitet skyldes ikke mindst, at vi har et omfattende forsknings- og forsøgsarbejde i alle led.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

... Ah Ja - Der kan man være helt sikker på at skovrydningen foregår på betryggende bæredygtig vis!

5 mio Ha årlig nedlægges af skov og skoven kommer ikke op igen på dette areal. Det er på verdensplan...

  • 0
  • 0

Niels - jeg tror nu man bør kunne nærme sig 50 % hvis man optimerer lidt målrettet.
Hvis vi tager udgangspunkt i et moderne kulkraftværk med 45 % virkningsgrad og tørrer træet ved hjælp af spildvarmen så bør vi kunne nå tæt på 50 %.
Men med eksisterende teknik - så er jeg enig i dine godt 30 %.

Fridthiof - ja bæredygtigheden i selve biomassedyrkningen er et kapitel i sig selv - hvis ikke det beskrives og overvåges vil der sikkert være nogen der hopper over hvor gærdet er lavest-

  • 0
  • 0

Hvis vi tager udgangspunkt i et moderne kulkraftværk med 45 % virkningsgrad og tørrer træet ved hjælp af spildvarmen så bør vi kunne nå tæt på 50 %.
Men med eksisterende teknik - så er jeg enig i dine godt 30 %.

Det er ikke realistisk! Kul har en langt højere flammetemperatur end træ som er den egentlige faktor som bestemmer el-virkning, hvis det er termiske anlæg som i dag bruges til kul, hvis det er de samme principper som skulle bruges til træ.

  • 0
  • 0

Niels

Hvor meget tror du virkningsgraden falder hvis man fyrer med træ i stedet for kul? feks på avedøre værket?

Hvis jeg nu har ret i at det i gennemsnit bruges ca 40 % af energiindholdet i pilelrne til fremstilling - og du har ret i at virkningsgraden falder med --- xx % - så -- er det ved at være lidt tvivlsomt

  • 0
  • 0

Hvis Nordjyllandsværket skulle erstatte kul med træ.........

se http://www.vattenfall.dk/da/file/Nordjylla... se side 4.

Værket yder 47 % el.

Hvis der skal bruges et termisk anlæg ved vanddamp som det i Ålborg, så skal anlægget på blok 3 i Ålborg kunne afsætte 422 Mw effekt ved at koge damp i kedler ved 289 bar og det er varmt og over 400 c', ydermere skal overhedes med ca. 411 mw ved at opvarme damp op til 582 c'.

Og hvis der skal være en samlet virkningsgrad på 90 % omkring den energi som er optaget i kedelsystemet skal der samlet indfyres 925 Mw.

Det kan træ langt fra!

  • 0
  • 0

Niels

Hvorfor er det at træ ikke kan det?

Hvis man erstatter 925 MW kul - ca 40-45 kg -med 925 MW træ ca 54-56 kg hvad bliver så forskellen i el produktion?

Og hvad bliver de forøgede tab til?

  • 0
  • 0

... Ah Ja - Der kan man være helt sikker på at skovrydningen foregår på betryggende bæredygtig vis!

Det er såmænd ikke nødvendigt at være sarkastisk Frithiof ?
Biomassen produceres af gamle gummitræer, der efter 25-30 år
ikke længere producerer latex. Hvert træ, der fældes for at blive brugt til biomasse produktion, erstattes som en del af aftalen med to nye træer.
Træerne ville ellers bare være blevet brændt af for at give plads til nye træer.
Så det bæredygtige element er absolut betryggende.
Men NOAH har da været fremme med kritiske bemærkninger om at træerne i stedet burde være anvendt til lokal energiproduktion.

  • 0
  • 0

Thomas

Når træet brændes kan der ikke afsættes så stor en del over 400 c' som ved kul, simpelthen fordi træet er et ringere brændsel. Men jeg ved ikke hvor meget energi ved over feks 400 c' der er i træ. Men hvis man begynder at sænke temperaturen i kedlerne så falder den samlede el-virkning på anlægget.

  • 0
  • 0

Niels - det tror jeg ikke giver anledning til ret meget virkningsgradstab i praksis.

Kul med 10-15 % aske har en brændværdi på 21-23 MJ/Kg og træ med meget lidt aske 17-18 MJ/kg.

Måske nogen her har nogen konkrete tal?

  • 0
  • 0

Måske nogen her har nogen konkrete tal?

Thomas - Næhe ikke andet end at lidt over 30 % fra træ er absolut maks..

Men nu taler vi så om et evt udviklingspotentiale omkring udnyttelsen af træet til strøm..

Umiddelbart vil jeg mene, den måde træet forgasses under selve forbrændingen, at det trækker den gennemsnitlige temperatur ned på flammen, simpelthe fordi træmassen skal forgasses inden den kan brænde, uden dog at kloge mig for meget på dette..

  • 0
  • 0

Niels - har du nogen konkrete kilder der siger at det er svært at komme op på mere end 30 % med træ.

For mig virker det ikke logisk at man ikke kan opnå næsten samme el virkningsgrad med kul og træ
Og med hensyn til temperatur og træ bruger man jo trækul til at smelte jern - så varmt det kan det blive

  • 0
  • 0

Niels - AET laver gennemprøvede og meget driftsikre biomasse forbrændingsanlæg - men de bruger ikke den nyeste teknologi.

I forhold til vores tidligere debat syntes jeg det interesante er hvor meget virkningsgraden falder på et stort pulverfyret kraftværk hvis man indfyrer træpulver i stedet for kul pulver.

Hvis vi - for regneeksemplet skyld antager at det koster 30-50 % af træet at fremstille og levere piller og elvirkningsraden falder fra 47 til 30-33 % pga af træet - så .....er det en meget dårlig ide at samfyre træ.

Jedg tvivler nu på at virkningsgraden falder ret meget - men jeg har ingen tal at støtte mine gæt til.

  • 0
  • 0

er det en meget dårlig ide at samfyre træ.

JA! Det er det også...Hvis de planlægger at fyre træ ind i de centrale værker i sommerhalvåret så er det meget lave el-virkninger og meget spild til naturen...

Jedg tvivler nu på at virkningsgraden falder ret meget - men jeg har ingen tal at støtte mine gæt til.

Hvis man tager og skifter kul ud med træ så falder el-ydelsen markant på et gammelt kul-anlæg og antagelig under de 30 %..

  • 0
  • 0

Flemming

Jeg tror de eneste der har sådanne data er de kulstøvfyrede elværker der samfyrer biomasse eller har samfyret biomasse.

Jeg kan ikek komme i tanke om nogen grunde til at virkningsgraden skulle falde ret meget - men - der kan jo være forhold jeg ikke har med i tankerne

  • 0
  • 0

Jeg går ud fra du kan læse tråden, hvor spørgsmålet om fald i elvirkningsgrad er temaet ved voergang fra kul til biomasse.

Det er bare det jeg efterlyse dokumentation på fra dig.

Og den har du tilsyneladende ikke.

  • 0
  • 0

Har vi ikke en forstmand der kan fortælle hvad tørstoftilvæksten er per år/ha på vore breddegrader?

For at gi' et pejlemærke!

De finske skove: Det findske skovareal er 225.000 Kvadratkilometer og den årlige tilvækst af brugbart træ overvejeden træ bunden i stammen er 78 mio m3 træmasse, eller 350 M3 træmasse pr kvadratkilometer,.

Hvis grene og blade mm som også kan omsættes i et kraftværk giver en lige så stor andel brandbart som stammen, så yder en Ha ca 7 m3 biomasse.

Dyrket energipil er omkring det dobbelte pr Ha.

  • 0
  • 0

Niels,

Jeg må beundre din evne til at blive ved med at fremture, mon ikke du ville have bedre gavn af kræfterne, hvis du startede med at sætte dig bedre ind i termodynamikken, inden du sled på Ing.dk's debattører? Jeg mindes med gru din kampagne mod fjernvarme, hvor eksempelvis tab i elnettet totalt ignoreres...

Det er dampdata der er den primære indflydelse på virkningsgraden i carnotmaskiner, groft sagt er det temperaturforskellen du kan opnå i systemet der begrænser virkningsgraden, og i den forbindelse er brændselsvalget et stykke nede af listen. Det er ikke uvigtigt, men træ kan godt anvendes i anlæg med høje dampdata...

MVH

Henrik

  • 0
  • 0

ttp://ida.dk/netvaerk/idaforu....pdf

På slide 15 her kan du se at avedøre biokedel har en virkningsgrad på 42 % og det er så vidt jeg ved på halm.

Hej Thomas

Nej! det har ikke noget med virkeligheden at gøre! Det er samproduktion kul, olie og gas sammen med biomasse.

Iøvrigt opnår Avedøre 2 en el-virkning på 49 % (el) sammen med fjernvarme når der indfyres gas sammen med biomasse træpiller og halm... Men langt overvejende gas og kun en mindre del biomasse..

  • 0
  • 0

Flemming

Ja de 49 % har jeg også set - men jeg er lidt i tvivl om hvilke betingelser de er målt under.
Altså om man kan konkludere at der kan opnås 49 % på gas og 42 på halm og nogen midt i mellem på kul?

  • 0
  • 0

Jeg må beundre din evne til at blive ved med at fremture, mon ikke du ville have bedre gavn af kræfterne, hvis du startede med at sætte dig bedre ind i termodynamikken, inden du sled på Ing.dk's debattører? Jeg mindes med gru din kampagne mod fjernvarme, hvor eksempelvis tab i elnettet totalt ignoreres.

JA! Det ka' jeg da også godt se er forfærdelig! Der tabes ca 7 % fra et centrakt kraftværk til brugeres stikkontakt.

Proportionerne!

Der bruges i dag mere brændsel til strøm og fjernvarme end de effektive kraftværker vi råder over ville forbruge til at yde den strøm vi skal forbruge, sammen med at der installeres olie- eller gasfyr i boligen som i dag har fjernvarme. Og en debattør glemmer ubetydelige 7 % som tabes i el-nettet . JAmmen dog, hvad bliver det næste!

  • 0
  • 0

MIchael

Det er 7 M3 tør træmasse pr Ha! UNder den forudsætning at de 3,5 m3 som er stammer! Det er fast træmasse og ikke rummetre... 3,5 M3 var den vedmasse som kunne tages ud af de finske skove årligt som gavntræ...

  • 0
  • 0

Ja de 49 % har jeg også set - men jeg er lidt i tvivl om hvilke betingelser de er målt under.

JAmmen det er et såkaldt Combycycle anlæg hvor der fyres naturgas ind i en gasturbine. Den varme røggas fra turbinen virker nu sammen med biomasse som afbrændes i et kedelsystem på en måde så energikilderne indsættes efter den temperarur de har, sådan at de forholdsvise kolde energikilder bruges til at koge damp i kedler og de varme bruges til at overhede dampen.

Her silkeborg kraftværk se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

to gasturbiner afsætter varm røggas til kedelsystemer som koger damp i to kedler ved forskellige tryk...

På avedøre er der så koblet biomasse delen på hvor træ og halm kan koge og overhede dampen...

  • 0
  • 0

Hej Niels,

Sjovt som du ignorerer in-topic argumentet, nemlig at det er dampdata der er afgørende for effektiviteten, hvor er din dokumentation for at man ikke kan komme over 30% elvirkningsgrad med biomasse? Det synes grebet ud af luften.

En hurtig google giver denne:

Det er anlæggets dampdata for
tryk og temperatur, som bestemmer
hvor stor eludnyttelse anlægget præ-
sterer. Med ens dampdata for et kul-
kraftværk og et biomassekraftværk
vil eludnyttelsen også være ens. Ri-
sikoen for slaggedannelse og korro-
sion ved fyring med biobrændsler har
dog afholdt kedelkonstruktørerne fra
at anvende dampdata til biomasse-
anlæg på samme niveau som hos
kulværker. De sidste års udvikling af
anlægskoncepter og -design har
gennembrudt grænser på dette om-
råde, og et par af de ny værker de-
monstrerer, at høje dampdata også
kan opnås med biobrændsler.

Kom venligst med noget underbygget Niels!

  • 0
  • 0

Henrik..

JOhe Grebet ud af den blå luft! Måske!

Men kender du da værker som kan yde væsentlig over 30 %..

1) Hvis man fyrer biomasse ind i anlægget umiddelbart som træpiller eller halm, så kan temperaturen ikke komme særlig højt op for så forurenes kedlerne se bla her http://ida.dk/netvaerk/idaforum/U0637a/Doc...

2) Fra tidernes morgen har det budt på mange udfordringer at få energien i træet så høj op i temperatur at metaller kunne smeltes... Der har været brugt en teknik hvor træet er lavet til trækul først for herved at øge temperaturen...

Eller!

Du kan ikke erstatte kul på Nordjyllandsværket selv om slaggedannelser ikke var et problem og så få 47 % el ud af træ...

Igen der er ikke nogle anlæg som yder væsentlig over 30 % el.

  • 0
  • 0

OK, tak. Jeg synes nu ikke det flytter det store overordnet set.

Studstrup forbrugte 9 Twh kul i 09. Hvis el-virkningen sættes til 35 % fra træ. OG studstrup kunne yde 43 % af kul som værket er udlagt til, så skulle det yde 3,8 Twh strøm.

Hvis en m3 tørt træ indeholder 2 Mwh energi..

Så skal der lige tages 7 M3 træ ud af 8000 Km2 skov årligt, for at studstrup kan yde 3,8 Twh el.

Er dk ikke 33000 KM2.

  • 0
  • 0

Hej Niels,

Mange tak for dit link, som vi åbenbart læser forskelligt.. Ifølge linket er Ensted oppe over 40% virkningsgrad - hvilket passer med at de når 200 bar og 540 gradet - altså høje dampdata på biomasse!

Du anfører øverst i denne tråd at det ikke er muligt at komme over 30% virkningsgrad på træ, jeg spørger igen efter en reference. Det kan naturligvis koste noget at skulle sodblæse mere, men din påstand mener jeg stadig ikke at have set underbygget. At man ikke har kunnet nå høje temperaturer historisk beviser intet om fremtiden!

Henrik

  • 0
  • 0

Michael - nu har jeg ikke viden nok om biomasse udbytter til at skønne om Niels´s tal er fornuftige - men jeg mener at huske at have hørt at Danmark kan dække ca 50 % af sit primær energiforbrug fra biomasse og affald produceret lokalt - hvis vi tager ALT med (også ukrudtet mellem fliserne i Allerød :-) jfr sidste uges diskusion om rabatpillen) - og det er sikkert kun 25 % af det der er tilgængeligt uden større omlægninger og nytænkning og opfindelser osv. og 25 % af det der er til at betale :-)

Det er i det lys jeg syntes det er vigtigt at passe på de biomasse ressourcer der findes - og ikek spilde dem på at producere piller - eller hvad ved jeg - hvis der ikke er et godt formål.

Og jeg er lidt i tvivl om Energistyrelsens tal som artiklen herover referer. Jeg ville gerne vide om de kun indregner de national "fordele" ved pilelrne i Danmark - eller der faktisk findes LCA på de piller vi forventer at bruge i fremtiden. For når nu hele den (over) energiforbrugende del af verden vil til at løse deres drivhusgas udfordring ved at købe træpilelr på verdensmarkedet - så kommer der endnu flere kreative produktionsmetoder i brug.

Studstrup er et kraftværk lige nord for Århus hvor der er udført samfyringsforsøg med halm.

  • 0
  • 0

Hej Henrik

Nej Nej! Når man har et combifyret anlæg som alle de anlæg Dong driver, som yder el ved biomasse sammen med fossil, er. Her bruges halm eller flis i de kolde dele af anlægget nemlig til at koge vand til damp og forvarme kondensatet inden det pumpes ind i kedlerne.. Kul eller gas bruges nu til overhede dampe inden turbine.

Hvis man fjernede kul fra Ensted så rasler el-ydelsen ned hvis der kun fyres flis eller træ ind i anlægget...

  • 0
  • 0

Hej Niels Hansen

Jeg er procesberegner ved Vattenfall og er ansvarlig for termodynamikken ved ombygning af Nordjyllandsværker blok 3 fra kul til biomasse.

For lige at udrede nogle tråde i denne debat:

I det nuværende projekt (vi er i gang med udbuddet) er kun indeholdt opbygning til 40% biomasse fyring. Men jeg har lavet beregning og planer for 100% fyring med biomasse. Og det kan sagtens lade sig gøre med nogle ombygninger.

Ja Nordjyllandsværket indfyrer, som du selv regner dig til, i fuldlast ca. 925 MW. Med en brændværdi på 15 MJ/kg giver det at der skal indfyres godt 60 kg/s biomasse. Det kan vores planlagte brændselsanlæg nemt klare. Det er ikke så lang fra det vi gør i dag med kul.

Når vi en gang får ombygget til 100% biomasse får vi (forhåbentligt) en elvirkningsgrad på lige med hvad den er på kul. Men det afhænger af hvilke type af håndterings, formalings og indfyringssystem vi ender med at vælge.

Ved at skifte fra kulfyring til fyring med ren biomasse opnår man den væsentligt fordel at der ikke er svovl i røggassen. Hvorved det bliver nemmere at nedkøle røggassen helt (men det kræver en tilbygning). Derfor kan man faktisk hæve totalvirkningsgraden lidt (læs: man kan producer mere fjernvarme)

Endelig er det væsentligt at være opmærksom på at det er nemmere at opnå høj elvirkningsgrad på træpiller (med 8% fugt, uden bark) end på træflis med 45% fugt.

Spørg endelig hvis der er noget du gerne vil vide.

Venlig hilsen Jens

  • 0
  • 0

Thomas

HEr er ingeniørforeningsens bud på et biomassepotientalet se http://nhsoft.dk/work/Fg21/Nov/2050_Baggru... se side 13 og frem.

Massefylden på alt tørt træ er sært nok 500 kg/m3. Og 1 ton træ indeholder ca 18 Gj energi eller 5000 Kwh/ton og 7 m3 træ indeholder altså 17,5 Mwh energi hvis det var helt tørt hvad det jo ikke er når det er medregnet i statistikken for de finske skove. Og når det tørres så fylder det mindre. Så 1 M3 våd træ indeholder antagelig 2 Mwh energi efter træet er tørret og 1 ton tørt træ 5 mwh.

  • 0
  • 0

Hej Jens Møller Andersen

Er alt problem med slaggedannelse mm på kedlerne så overstået bare man bruger rent tørt træ og forstøver det ind i kedlerne, så kan man altså nå 47 % el som blok 3 på værket yder i dag ved kul, ved at fyre ren biomasse (træ) ind fremadrettet..

Nordjyllandsværket har ydet 3,1 Twh (el) i 2010 ved en el-virkning på 45 % fremadrettet ved biomasse, herefter skal der fyres 1.5 Mio m3 træ ind i anlægget ved et energiindhold på 2 Mwh/m3 træmasse..

  • 0
  • 0

Hvis den termiske virkningsgrad ved afbrænding af kul og tørret træ er den samme (ca) er det interessant hvormeget mere det koster at bruge naturgastørrede piller end kul plus CO2 dummebøde på verdensmarkedsniveau.
Noget kul koster i øjeblikket 65 øre per kg som vel kan lave 4-5 kWh elektricitet og en masse fjernvarme som ellers var blevet lavet af noget dyrere.
Hvormeget er CO2 bøden per kWh?
De træpiller jeg fyrer med koster ca 150 øre for et kg (Uden Moms) og vil vel kunne lave 2 kWh elektricitet når man fradrager den tredjedel som er gået til tørring.
Eller betaler Rusland CO2 afgift for den naturgas som er brugt?
Jeg spørger mig selv om ikke kul med tilhørende bøde var billigere og så kunne de sparede penge sendes til steder hvor sult er andet end noget på TV?

  • 0
  • 0

Mange tak til Jens Møller for en god afklaring.

Michael Eriksen - jeg tror også vi skal bevæge os i den retning du skitserer.

Niels A - du rejser mange relevante spørgsmål som det ville være rart at at have lidt viden om før man danner sine meninger. Og - måske også - når man nu betaler CO2 skat - hvad går pengene så til?

Strategien må være at man arbejder hen i mod at erstatte kul med biobrændsler og affald der er fremskaffet og forbehandlet med mindst muligt forbrug af energi.
Det må selvfølgeligt vurderes i hvert enkelt tilfælde hvad der er tilstrækkeligt eller for meget.
Feks vil en torrefication fuldstændigt ødelægge energiregnskabet for ren tør biomasse - men kan sagtens være relevant for visse affaldstyper.

  • 0
  • 0

Hej Jens

Hvad ville elvirkningsgraden blive ved flisfyring - baseret på det våde flis - hvis i tørrer det med overskudsvarme?
Selvfølgeligt i de perioder hvor der er overskudsvarme.

Venlig hilsen

Thomas

  • 0
  • 0

Den oprindelige artikel skriver et sted, at man også beregner:
" .... det korrigerede brutto-energiforbrug, hvor man kompenserer for klima-variationer og handel med udlandet".
Er det nu også helt sikkert. Mit umiddelbare skøn er, at den meget store import af snart sagt alle varegrupper fra især Kina, må have flyttet et meget stort CO2-udslip fra Danmark til Kina. Så stort, at det mindst halverer den officielle CO2-reduktion siden 1990.
Med i regnestykket hører jo, at de samme varer produceret her og i Kina med garanti bruger mere energi i Kina, og derme bidrager yderligere til det globale CO2-udslip.
Og nu foreslår visse politikere (og dagbladet Politikens leder 2.10), at vi skal nå 40% VE i 2020 !!!
Det kan kun nås på en effektiv måde: import af yderligere 5-6 mio ton træpiller fra bl.a. Polen, der så må afbrænde flere brunkul til elproduktion (lidt forenklet).

  • 0
  • 0

Tja, det er jo bare en anden måde at flytte CO2 kvoter på end handel med varm luft. Resultatet er det samme: Lande der har kvoter at sælge kan bare sælge træpiller og fyre med kul.

  • 0
  • 0

Henrik..

JOhe Grebet ud af den blå luft! Måske!

Men kender du da værker som kan yde væsentlig over 30 %..

1) Hvis man fyrer biomasse ind i anlægget umiddelbart som træpiller eller halm, så kan temperaturen ikke komme særlig højt op for så forurenes kedlerne se bla her http://ida.dk/netvaerk/idaforum/U0637a/Doc...

2) Fra tidernes morgen har det budt på mange udfordringer at få energien i træet så høj op i temperatur at metaller kunne smeltes... Der har været brugt en teknik hvor træet er lavet til trækul først for herved at øge temperaturen...

Eller!

Du kan ikke erstatte kul på Nordjyllandsværket selv om slaggedannelser ikke var et problem og så få 47 % el ud af træ...

Igen der er ikke nogle anlæg som yder væsentlig over 30 % el.

Hvis der er problemer med at få temperaturen højt nok op, skyldes det enten:

A) Vådt brændsel - dvs. for højt vandindhold - over 12%

B) For lidt luft

Jeg har set det på nogle hamlmfyr, hvor problemet ofte ikke er vand da halmen er tør og ligger i lade, men enten uhensigtsmæssig konstruktion eller for lidt luft.

Tilføres der nok luft (Så der fås høj temperatur) kan selv de fleste stoffer i halm nedbrydes uden at være specielt agressive, men så skal vi op over 900 grader.

At fyre med vådt brændsel er den sikre ved til en frygtelig masse problemer, som man da også kan se, at de slides som der linkes til.
Et for højt vandindhold i brændslet vil virke som kølemiddel, så det ikke er muligt at få forbrændingstemperaturen højt nok op, så der opnås en fuldstændig forbrænding og nedbrydning af de forskellige stoffer.

  • 0
  • 0

Hvis der er problemer med at få temperaturen højt nok op, skyldes det enten:

A) Vådt brændsel - dvs. for højt vandindhold - over 12%

B) For lidt luft

Jeg har set det på nogle hamlmfyr, hvor problemet ofte ikke er vand da halmen er tør og ligger i lade, men enten uhensigtsmæssig konstruktion eller for lidt luft.

Tilføres der nok luft (Så der fås høj temperatur) kan selv de fleste stoffer i halm nedbrydes uden at være specielt agressive, men så skal vi op over 900 grader.

At fyre med vådt brændsel er den sikre ved til en frygtelig masse problemer, som man da også kan se, at de slides som der linkes til.
Et for højt vandindhold i brændslet vil virke som kølemiddel, så det ikke er muligt at få forbrændingstemperaturen højt nok op, så der opnås en fuldstændig forbrænding og nedbrydning af de forskellige stoffer.

Man kunne fristes til at tro det var så nemt. Men mht. flis så ville det i stort samtlige af landets flisværker gå fuldstændigt galt hvis vandindholdet kun var 12 %.
Som jeg skrev tidligere så skal vandindhold i flis være omkring 35 % for sådanne anlæg fungerer.

  • 0
  • 0

Hvis den termiske virkningsgrad ved afbrænding af kul og tørret træ er den samme (ca) er det interessant hvormeget mere det koster at bruge naturgastørrede piller end kul plus CO2 dummebøde på verdensmarkedsniveau.
Noget kul koster i øjeblikket 65 øre per kg som vel kan lave 4-5 kWh elektricitet og en masse fjernvarme som ellers var blevet lavet af noget dyrere.
Hvormeget er CO2 bøden per kWh?
De træpiller jeg fyrer med koster ca 150 øre for et kg (Uden Moms) og vil vel kunne lave 2 kWh elektricitet når man fradrager den tredjedel som er gået til tørring.
Eller betaler Rusland CO2 afgift for den naturgas som er brugt?
Jeg spørger mig selv om ikke kul med tilhørende bøde var billigere og så kunne de sparede penge sendes til steder hvor sult er andet end noget på TV?

Man ku' jo også starte med at lade helt være med at brænde noget af andet end at det er absolut nødvendigt

Hvorfor skal kraftværker (iøvrigt med middelmådige el-virkninger) pumpe ubrugelig strøm ud i el-nettet og sløse brændsler bort når der faktuelt ikke er brug for strøm.

Se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

  • 0
  • 0

Se:
http://www.dongenergy.com/SiteCollectionDo...

Der findes en nydelig principskitse over sammenkopling af 93% kol og 7% bio, hvoraf måske 25% er flis.

Man skriver:
"Når der ikke bliver produceret elektricitet på Enstedværkets
blok 3, bliver produktionen af fjernvarme normalt videreført
på halm- og fliskedelanlæg. Dette kaldes i daglig tale ”monodrift af biokedlen”, hvor der kun fyres i halmkedlen, og
dampdata reduceres til en temperatur på 470 °C og et tryk
på 100 bar."

Min konklution:
Værket har gennemført en mindre overgang (7%) til biobrændsel med bibeholden høj elvirkningsgrad med denne kombination af halm og flis, men man ville næppe bygge et nyt kraftvameværk på den måde.

Turbinen fra AEG 1979 var 1979 den med højst virkningsgrad i Danmark.
Fødepumpen dampdrevet på 20 MW aflastede afløbene på 600 MW'eren for en del damp, fordi man dengang ikke hade tilstrækkelig afløbsareal i sidste løbeskovl.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Hej Jens Møller,

Når vi en gang får ombygget til 100% biomasse får vi (forhåbentligt) en elvirkningsgrad på lige med hvad den er på kul. Men det afhænger af hvilke type af håndterings, formalings og indfyringssystem vi ender med at vælge

Har du set på, hvad der sker med mineralstofferne i biomassen?
Når man afbrænder store halmmængder, vil man kunne se det på de følgende afgrøder i marken, de får lyspletsuge (=manganmangel).
Det skyldes at der dannes en række baser - Mg(OH)2, Ca(OH)2, KOH, NaOH o.s.v. I hvor stor grad bliver tungmetallerne opfanget i filtrene?
I rapshalm er der en del svovl, det må vel give en del tæring?

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Hej

Jeg prøver lige at udrede nogle tråde igen

Til Per Hansen

Halm er generelt et meget dårligt brændel, de 2 primære årsager til det er:
1: Halm (også fra raps) indeholder klor og kalium og det giver korrosion i kedlen. Det så vi på biokedlen på Enstedværket for nogle år siden. Det at der er svovl i brændslet er ikke helt skidt for svovl reagere med kalium.

2: aske fra halm har et meget lavt smelte punkt og det gør at den klæber til alle flader i kedlerne. Hvor ved ydelsen på anlægget falder ret hurtigt. Og det bliver nødvendigt at stoppe anlægget og rense det for slagger. Dette er særlig problematisk for anlæg der er designet til kul. Man kan dog tilsætte kulaske og på den måde ”sandblæse” kedlen. Det er prøvet med succes på Avedøreværket blok 2.

Til Povl E. Petersen

Njaa- så simpelt er det ikke. Det at fyre med vådt brændsel holder rigtig nok temperaturen nede og gør at det tænder dårligere og udbrændingen bliver dårligere og man hår højere røggastab. Men det at temperaturen holdes nede gør også at der dannes mindre termisk NOx. Og det er jo en fordel.

Til Thomas Koch

Elvirkningsgraden baseret på biomasse er i al væsentlighed styret af

1:Formaling
2:Røggastab pga. højere vandindhold (tørring)
3:Damptemperatur

Formaling: hvis man har et støvfyret anlæg vil der et meget væsentligt tab til formaling. Men hvis man helt eller delvist forgasser flisen inden den brændes af i kedlen får man ingen tab her.
Så dette tab er langt hen af vejen et designspørgsmål. Man kan også lave et anlæg som er delvist ristefyret lige som Herningværket.

Tørring: Hvis man modtager vådt brændsel og bruger tørreluften som forbrændingsluft og har en kondenserende kedel. Så får man næsten hele sit energiforbrug til tørring igen. Hvorved man kan holde elvirkningsgraden stort set uforandret af om man har vådt brændsel. (men sådan er der endnu ingen anlæg der er bygget)

Damptemperatur: kan holdes oppe hvis der brændes rent træ og ikke halm eller bark

Og det der med begrebet overskudsvarme. Varme kan altid bruges et eller andet sted i et kraftværk det er udelukkende et spørgsmål om hvad anlægsomkostningerne er for at udnytte det.

Summa: Derfor kan man ved nybygninger opnå næsten sammen elvirkningsgrad (– 0,5% point). Men det koster i anlægsinvestering.

Til Niels Hansen

Når vi en gang kommer på 100% biomasse på Nordjyllandsværket blok 3 og hvis det bliver på flis. Så fylder flis 8 gange så meget som kul pr. m3 og med middel fugt indhold og lavere brændværdi kommer vi til ca. dobbelt så mange ton af. Dvs. at vi skal håndtere op i mod 6 mio. m3 fils.

VEnligst jens

  • 0
  • 0

Det er åbenbart muligt og ønskeligt at ombygge verdens mest effektive kundefinancierede kulkraftværk til et svensk statsejet træfyr der brænder tørret russisk naturgas plus træ ligesom lokomotivet i Buster Keatons film Generalen.
Er det ønskeligt fordi det bliver billigere eller er der nogen der skal straffes og for hvad?

  • 0
  • 0

Tak Jens Møller Andersen for udførlig ny info, och held og lykke med et stort projekt.
Lad det ikke gå så langt mod høj virkningsgrad, at man ikke kan komme i gang uden nettet; som Avedøre.

I halvtresserne var jeg med til at designe Aalborgs 40 MW radialturbine, som dengang hade høj virkningsgrad, og som jeg genså og tillod videre drift med efter mere end 100 000 driftstimer.
Nu er kun mure og askekælder tilbage i den fredede bygning med en fredelig restaurant næsten nabo med Jomfru Ane.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Hej Jens Møller,

1: Halm (også fra raps) indeholder klor og kalium og det giver korrosion i kedlen.

  • tak for svaret. Jeg vidste ikke at kalium/natrium giver korrosion i kedler, da de reagerer med ilt og danner NaO og K2O, der med vand danner stærke baser - ved normale temperaturer. Men hvad der sker ved meget høje temperaturer er naturligvis noget andet. Normalt vil basiske stoffer beskytte mod rust.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten