Træpillebrand på Avedøreværket har bredt sig til stor silo

Træpillebranden på et transportbånd på Avedøreværket forrige søndag har alligevel bredt sig til værkets store træpille-silo, hvor de 35.000 ton træpiller er begyndt at udvikle varme og dermed er i fare for at bryde i brand.

I første omgang regnede brandfolk og politi med, at det var lykkedes at begrænse skaden til indholdet i den lille silo, som man nu er ved at tømme.

Men nu har det altså vist sig, at der alligevel udvikles varme i træpillerne i den store silo, og derfor er brandfolk og folk fra alle Beredskabsstyrelsens seks centre gået i gang med at sprøjte store mængder kvælstof ned i toppen af den store silo.

Når man er færdig med at tømme den lille silo for 14.000 ton træpiller, skal man derfor i gang med samme øvelse på den store silo. Hvordan det konkret skal gøres, er endnu ikke besluttet, og derfor vil indsatslederen ikke udtale sig nærmere om arbejdet på stedet til Ingeniøren online.

Politiinspektør Michael Kristiansen fra Københavns Vestegns Politi vurderede i torsdags, at det kan tage uger at fjerne de mange ton træpiller:

»Der foregår et stort stykke arbejde derude. Der er tale om store siloer og et meget omfattende lager af træpiller,« sagde han i sidste uge i en pressemeddelelsen fra Vestegnens politi.

Beredskabsstyrelsen alene har aktuelt 2 befalingsmænd og 15 værnepligtige sat ind i døgndrift på slukningsarbejdet.

Usikkert om træpiller er ubrugelige

Ifølge Dong Energys pressetalsmand er den lille silo snart tom, og pillerne herfra kan ikke genbruges, fordi de er fulde af vand.

I den store silo har man i stedet sprøjtet CO2 og nitrogen ind mellem træpillerne for at holde temperaturen nede. Det skulle ikke skade træpillerne på samme måde, så Dong Energy håber, at de 35.000 ton træpiller kan genanvendes, men endnu er intet sikkert.

»Men vi besluttede, at vi ville have siloen tømt for at være på den sikre side. Hvordan det konkret skal gøres, er endnu ikke besluttet,« siger han.

Dong Energy oplyser endvidere, at man er i gang med at pille transportbånd med videre ned ude på værket.

Adspurgt om omkostningerne for Dong Energy ved hele branden siger Carsten Birkeland Kjær, at der selvfølgelig er nogle omkostninger forbundet med en brand, men det er endnu for tidligt at sige noget om omfanget, før efterforskningen af brandårsagerne er færdig og skadernes omfang gjort op.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er meget uheldigt med de uheld, der er på træpiller, men vi må huske på, at det er en risiko ved al forbrænding - der kan gå ukontrolleret ild i!

Varmeforsyningen er bedst tjent med at være baseret på geotermi uanset investeringer i geotermi ligner investeringer i olieboringer uden at have den samme umiddelbare fordelsagtige tilbagebetalingstid.

  • 0
  • 0

Jeg er ret sikker på at der må være en brandstrategi / forbyggelses strategi der nøjagtig fortæller hvad beredskabet skal gøre i tilfælde af brand i anlægget?.

Er der nogen som har viden om dette? Og hvem har været brandrådgiver på anlægget?

Ved så store fyringsanlæg må beredskabsstyrelsen være indblandet og have godkendt de nødvendige brandsikringsforanstaltninger.

  • 0
  • 0

Er det ikke muligt, hvis man kan fjerne dem fra åbningen, at "dumpe" indholdet fra siloen, med en sådan hast, at der ikke når at gå ild i de tilbageværende / ovenfor liggende piller? Jeg går ud fra, at ilden / gløderne / varmen er i bunden af siloen, da det som regel er der, at man har åbent til fyret.

  • 0
  • 0

I den tidligere tråd om branden gjorde jeg opmærksom på, at der i vinters skete en stor brand på et kulkraftværk, som RWE har ombygget til træpiller, nemlig i Tilbury/Essex i nærheden af London. Her var over 100 politifolk indsat i flere dage og man regnede dengang allerede med at værket skulle være ude af drift indtil sommeren. Hvilken viden har DONG indhentet fra RWE? Eller har de sovet i timen? Eller vil de bare ikke ud med det? Politikerne bør snart komme på banen, hvis DONG ikke forklarer, hvordan og hvorfor de har overset den nu altså skete udbredelse af brandens udgangspunkt fra den lille silo? Det burde vel have været muligt at forhindre det, hvis beredskabet havde været klart.

  • 0
  • 0

Opbevaring i iltreduceret atmosfære er ikke ukendt.

Så skal du ikke bare - løbende erstatte tab igennem utætheder (= småpenge) - erstatte det flisvolumen der skal afbrændes med kvælstoff (= store penge) - finde en løsning på at erstatte det bundne ilt i lignin og cellulose med kvælstoff (???)

selv stenkulsminer kan ulme i årtier.

  • 0
  • 0

Det er da ren amatørarbejde, at det er en tilfældig lystsejler, der skal alarmere brandvæsenet. At der ikke er brandalarmer, temperaturovervågning med autostop og videoovervågning af transportbånd mm. er mig komplet uforståeligt.. Det er da sket af og til, at lejer mm. er gået varme og dermed forårsaget brand. At DONG ikke engang har en plan for en sådan situation, vhoir man skal støvsuge Europa for diverse kemikalier - at man pludselig skal leje køreplader i enorme mængder. At man skal ud og leje en kæmpe masse kontainere for at lave en midlertidig indhegning til træpillerne - altrsammen noget DONG først skal opfinde løsninger på - når skaden er sket. Hvor er beredskabsplanerne? Hvilke myndigheder har godkendt de manglende planer for en brand i værket? Vi taler her om et værk, der producerer en stor procentdel af Københavns varme og el... Nogen har i den grad svigtet..

  • 0
  • 0

9 November 1998: 2 falckmænd blev forbrændt under slukningsarbejde natten til i dag ved en af DLG's siloer på Esbjerg Havn. De sidste 5 dage har brandfolk forsøgt at slukke branden i siloens lager af 13.000 tons sammenpresse træflis. I går forsøgte man at få lettere adgang ved at sprænge et hul i siden på siloen. Da de to falckmænd nærmedes sig siloen i nat for at sprøjte vand ind, skete der en røggaseksplosion. Flere tons træflis sprøjtede ud og stikflammer stod 30 - 50 meter i vejret. Det lykkedes de to at springe i sikkerhed på en husmur, men stigevognen udbrændte. De to fik 1. og 2. grads forbrændinger. Det brænder stadig i siloen, mens brandmyndighederne prøver at finde ud af, hvordan man kan få kølet indholdet ned uden yderligere eksplosioner.

Berlingske Tidende mandag den 16.11.1998, 1. sektion, side 2 Silo slukket efter ti dage ESBJERG: Branden i DLG's 84 meter høje silo på Esbjerg havn er slukket, ti dage efter branden opstod. Lørdag lykkedes det brandmyndighederne i Esbjerg at få hældt to ton kulsyre ned i den brændende del af siloen, og det slukkede ilden. Sidst på eftermiddagen lørdag begyndte politiet at ophæve de omfattende afspærringer på havnen. Branden opstod i 1600 ton træpiller i siloen. Sent i aftes måtte man dog fortsætte med at hælde kulsyre i siloen på grund af en »varmeprop«. RB

Berlingske Tidende lørdag den 21.11.1998, 1. sektion, side 2 Mobiltelefoner ramt af brand ESBJERG: Mobiltelefon-kunder hos teleselskaberne Telia og Sonofon blev hårdt ramt af branden i DLGs 84 meter høje silo på Esbjerg Havn. Der var nemlig mobiltelefonmaster på toppen af siloen, da branden brød gennem siloens tag torsdag aften. Telefonselskabet Telias kunder er hårdt ramt. Telias mast på toppen af siloen er ødelagt, og den var samtidig knudepunkt for Telias andre master i området. Telia forsøger i weekenden at få nødudstyr stillet op, oplyser selskabet. RB

Berlingske Tidende torsdag den 25.02.1999, 1. sektion, side 2 Rekord-brand i silo ESBJERG: En brand, der opstod i en 84 meter høj silo i Esbjerg sidste år, er måske vej til at sikre sig en plads i Guinness Rekordbog. Branden brød ud den 5. november, og siloens indhold af træpiller ulmer fortsat. Ingen tør i dag vurdere, hvor lang tid der vil gå, før ilden endelig kan erklæres slukket, men brandfolk i Esbjerg mener, at det kan tage adskillige måneder endnu. Det er DLG, der ejer siloen på Esbjerg Havn. Siloen er Danmarks højeste. RB

Berlingske Tidende onsdag den 17.11.1999, 1. sektion, side 2 Havnesilhuet ændres ESBJERG: DLG-siloen på Esbjerg Havn, der for knapt et år siden satte rekord med Danmarks længst varende brand, forsvinder snart. Esbjerg kommune har givet nedrivningstilladelse til DLG, der ønsker at fjerne 16 bygninger på Esbjerg Havn, heriblandt den 85 meter høje silo. Efter Vestkraft med den 254 meter høje skorsten er siloen havnens højeste bygning. DLG vil nedrive omkring 8700 kvadratmeter siloer og lagerbygninger på Esbjerg Havn. Bygningerne er opført i årene fra 1932 til 1963 og er generelt utidsvarende. Ritzau

Berlingske Tidende mandag den 17.04.2000, 1. sektion, side 2 Silo lagt ned ESBJERG: Den 84 meter høje DLG-silo på Esbjerg havn, Danmarks højeste silo, blev sprængt i går morges. Dansk Landbrugs Grovvareselskab havde besluttet, at siloen skulle fjernes, fordi det ikke kunne betale sig at reparere den efter en langvarig brand. 460 stænger dynamit blev anbragt under siloen, og da de blev bragt til sprængning kort efter klokken otte, væltede siloen som planlagt ud over havnekajen.

  • 0
  • 0

Hej Dan - du er inde på noget af det rigtige :). Og det er derfor at jeg forespørger (kl.9.59) om der ikke er udført en brandstrategi mv. der kan belyser og beskriver hvilke passive- og aktive brandsikrings anlæg der er på virksomheden/anlægget - for noget må der være!.

Der skulle meget gerne være en myndighed (beredkabsstyrelsen og kommunen/det lokale beredskab) indeover og en brandingeniør der har sikret at de "tekniske forskrifter mv." og Atex direktivet er overholdt mv.

sol@brandogbyg.dk www.brandogbyg.dk

  • 0
  • 0

»Men vi besluttede, at vi ville have siloen tømt for at være på den sikre side. Hvordan det konkret skal gøres, er endnu ikke besluttet,« siger han.

Jeg går ud fra, at også den store silo er ulmende fra toppen. Herfra vil den ulmende brand langsomt brede sig nedefter - kun næret af brændslets eget indhold af ilt (48%). SOm før skrevet under forrige rapportering, hvor jeg i øvrigt spurgte til en up date, så har vi i princippet en "top lit up draft gasifier" - nu en kæmpestor en af slagsen.

Det er derfor godt, at der ikke bare pøses vand på samt hugges huller, som det skete tilbage i Esbjerg. Her var man slet ikke forberedt og det var man vel heller ikke, da der gik ild i den lille silo.

Der er vel næppe meget andet at gøre end at køle siloen udvendigt fra med vand, blæse kvælstof og eventuelt CO2 ind fra bunden (og ikke fra toppen) og så sluse pillerne ud fra neden.

Det er vel det man nu gør - men det var da interessant at få bekræftet strategien.

  • 0
  • 0

Jeg fatter simpelthen ikke hvorfor man ikke på forhånd har en plan.. Jeg går ud fra, at det er professionelle folk, der har ansvaret for Avedeøre Værket.. Gang på gang hører man: Vi ved ikke lige hvilken strategi vi vil følge - eller vi ved ikke rigtig, hvad vi skal gøre... Det er da topmålet af mangel på kompetance!! Hvorfor ahr man ikke gennemtænkt forskellige scenarier på forhånd og taget højde for dem??

  • 0
  • 0

Kunne man ikke som forebyggelse fylde siloen med nedkølet røggas som man gør på tankskibe?

OG?

Prøv at læse indlægget lige over dit eget! Pressede træpiller indeholder op til 48% ilt i sig selv. Derfor er det også, så svært at få slukket.

  • 0
  • 0

Det er ikke længere tid siden end januar i 2011 hvor det var ved at går grueligt galt i Herning. Heldigvis fik de slukket branden i transportbåndet inden der gik ild i deres to siloer med flis og træpiller. Så sent som der udtalte man at der var ingen planer for hvad der var sket hvis det havde fået fat i siloerne.. Måske de forskellige biomasse værker burde kigger på hvordan de opbevarer og transporterer deres brændsel. Som det mindste kan de da få lavet nogle ting der kan forhindre branden i at sprede sig..

  • 0
  • 0

Det er velkendt, at der i oplag af biomasse kan ske generering af varme eller ligefrem selvantænding i form af gløder. Varmen dannes ved kemiske reaktioner, det ikke behøver at være forbrænding med ilt. Hvor varmen ikke kan slippe stiger temperaturen og øger hastigheden af de kemiske processer, hvorved mere varme dannes. I træbiomasse og ved tilstedeværelse af svovl vil der i særlig grad være risiko for dannelse af stoffer, der har en lav selvantændelsestemperatur.

Ved slukning med vand udnyttes vandets høje varmekapacitet og fordampningsvarme til at bringe de kemiske processer under kontrol. Anvendes nitrogen eller kuldioxid, må det bruges til at flytte energi ud af lageret, således at de kemiske reaktioner kan bringes under kontrol. Anvendes gasserne alene til at hindre tilførsel af ilt, har det næppe den store effekt.

  • 0
  • 0

Det er da topmålet af mangel på kompetance!!

Jeg tror ikke der er grund til at klandre værkernes ledelse som prøver at gøre det så godt de kan, derimod kan det være svært at se hvorfor DONG's ledelse nærmest religiøst fravælger det brændsel som vore værker er bygget til, til fordel for noget så risikabelt som biobrændsel!

Og i den forbindelse har man vel også skilt sig af med det personale som vidste hvad de havde med at gøre?

Alt dette forekommer idiotisk, når man tænker på hvor vanskeligt det er at håndtere biobrændsel på en sikker måde, det er næsten dømt til at gå galt sådan som det også skete her!

Jeg husker svagt at noget lignende skete i meget stor skala i Sverige engang i 80erne, man ville erstatte kul med tørv og havde til det formål bygget et kæmpe tørvelager et sted midt i Sverige som skule forsyne nogle kraftværker, det hele brændte og man opgav vist efterfølgende at udnytte tørv i dette omfang.

Så måske er det dette biobrændseleventyr der er den egentlige grund til at Sverige stadig holder fast i atomkraften?

Og mon ikke enden på dette bliver at vi i Danmark fyrer vores naturgas af på disse værker og blot beholder pillefyret til pynt?

  • 0
  • 0

På et tidspunkt interesserede jeg mig for pillefyr, og fandt det slet og ret underholdende, at der i stokersneglen var indbygget et slukningsarrangement med tilslutning til vandforsynningen, netop for at undgå at forbrændingen fra fyret skulle brede sig baglæns ind i pillelageret. Der var så den sekundære sikring - den primære lå i nogle konstruktive detaljer. Det virkede lidt Storm P agtigt. @Nils Peter Astrupgaard: Prøv at nærlæs artikel mm. Branden er startet i nogle transportbånd og har bredt sig til siloerne. Dvs det er i bunden af siloerne - ikke i toppen.

  • 0
  • 0

Jeg har lige skiftet mit gamle pillefyr ud med et noget mere moderne. I det gamle var der en indbygget brandslukning i sneglen som ved for høj temperatur lukkede et lille antal liter vand ud. Resultatet var et en begyndende tilbagebrænding fra kedlen gennem sneglen til siloen blev afværget, og man skulle manuelt igang med at rense sneglen. I det nye er der ingen vand, men sneglen er konstrueret så pillerne transporteres 20-30 centimeter op over herden og derefter droppes ned. Det skulle umuliggøre tilbagebrænding.

Det er mig en gåde hvorfor en af disse to relativt simple mekanismer ikke er standard i så store anlæg. Specielt transporten fra stor silo til lille silo burde da nemt kunne konstrueres så overdreven varme ikke kunne bevæge sig baglæns. Var det ikke noget for en ingeniør at kigge på :-)

  • 0
  • 0

Det er velkendt, at der i oplag af biomasse kan ske generering af varme eller ligefrem selvantænding i form af gløder. Varmen dannes ved kemiske reaktioner, det ikke behøver at være forbrænding med ilt. Hvor varmen ikke kan slippe stiger temperaturen og øger hastigheden af de kemiske processer, hvorved mere varme dannes. I træbiomasse og ved tilstedeværelse af svovl vil der i særlig grad være risiko for dannelse af stoffer, der har en lav selvantændelsestemperatur.

Måske er jeg ikke ekspert - men jeg er nok en af de få, som aktivt har arbejdet med selvantændelse og slukning i oplag. Selvantændelse startet for biobrændselsvedkommende normalt ved at biologiske processer får temperaturen til at stige. Disse processer kræver højt vandindhold. Brændselspiller er meget tørre, så her ligger næppe forklaring på brandens opståen.

For at dette scenarie skal udvikle sig kræves netop tilførsel af ilt. Man vil typisk se, at selvantændelse i store oplag sker, når der er kraftig vind. Kort sker der det, at de biologiske processer udvikler varme og det område der er udsat for de biologiske processerfalder sammen pga. omdannelsen. Der danner sig dermed små "skorstene" inde i oplaget. De ses klart udefra på kraftig dampudvikling forskellige steder i bunken. Disse skorstene trækker nu luft ind, hvilket forstærkes i stærk vind. De biologiske termofile processer erstattes af nogle egentlig kemiske processer og nu går det stærkt frem mod selvantændelsen. Det morsomme er - hvis man kan kalde det sådan - at man faktisk kan grave sig ind til en sådan brændende "skorsten" og slukke den - jeg har selv gjort det - mens det tilstedeværende brandvæsen stod og rystede på hovedet. Efterfølgende bredte branden sig til overfladen af den løse halm, men det kunne jeg slukke med en branddasker. Brandvæsenet kørte slutteligt en vandtåge på og bunken var slukket - indtil næste dag - hvor en selvantændelse fra en af de andre "skorstene" atter satte fut et andet sted. Herefter opgav vi og spredte denne bunke. Vi lavede flere forsøg, hvor også Brandteknisk Institut var med.

Konklusionen er imidlertid, at selvantændelse udover at kræve vand til de biologiske processer også kræver luft - og det er der ikke i en lukket beholder. Det er altså ikke selvantændelse, som startede branden.

Ved slukning med vand udnyttes vandets høje varmekapacitet og fordampningsvarme til at bringe de kemiske processer under kontrol. Anvendes nitrogen eller kuldioxid, må det bruges til at flytte energi ud af lageret, således at de kemiske reaktioner kan bringes under kontrol. Anvendes gasserne alene til at hindre tilførsel af ilt, har det næppe den store effekt.

Vand er et dejligt forgasningsmiddel når det bliver til damp og vil kun gøre ondt værre, når temperaturen er nået op i dette niveau. Processen er endoterm og vil bringe temperaturen ned, men hvis man ikke har styr på luften - f.eks. ved at banke et stort hul i siloen, som i Esbjerg, så udvikler det sig katastrofalt, da den eksoterme luftblæste forgasningsproces sammen med dampen skaber en kæmpe forgasser. Endelig har brændslet i sig selv et stort iltindhold.

En kombination af gasser fra bunden af siloen og vandtåge i toppen samt køling af siloen med samtidig udmadning af brændsel fra bunden - det skal sluses ud og slusen skal fyldes med inert gas, så der ikke suges luft ind - kan måske være den bedste løsning. Vandtågen i toppen vil danne en damppude og begrænse opbygningen af eksplosionsfarlige gasser samt antændelsen af disse.

Under alle omstændigheder ville det stadig være interessant at høre online rapport fra åstedet, så man bedre kunne danne sig et indtryk af "begivenhederne".

  • 0
  • 0

@Nils Peter Astrupgaard: Prøv at nærlæs artikel mm. Branden er startet i nogle transportbånd og har bredt sig til siloerne. Dvs det er i bunden af siloerne - ikke i toppen.

Næppe - siloerne fyldes fra toppen og udmades fra bunden. Brændende piller fra transportbåndet havner derfor i toppen af siloen og det er her der er brand/ulmende træpiller.

Bortset fra det så arbejder jeg også med stokerfyr. I disse skal der være to uafhængige brandbegrænsende foranstaltninger. Den ene er meget traditionelt netop en termostatventil, som ved tilbagebrand pøser vand ind i sneglen. Den anden er ofte en cellesluse - men på de helt små en plastikslange med en lunke. Ved tilbagebrand brænder denne plastikslange over og branden kan ikke brede sig til pille lageret. Sidstnævnte løsning er lidt Storm P. agtig - også efter min mening, mn accepteres som brandsikring.

Førstnævnte løsning benytter jeg også på transportbånd/redler og den er meget enkel at installere. Måske kører DONG E's transportbånd så hurtigt, at en termostatventil ikke når at få høj nok temperatur til at aktivere termostatventilen - men der er jo også andre branddetektorer, som kan fange problemet på et transportbånd og få det stoppet samt dyset vand på.

Hvad gør Dong E her?

  • 0
  • 0

Dejligt med noget erfaringsudveksling.

Har selv været ude for selvantænding i stort biomasseoplag dækket med sne. Ved udgravning sker selvantænding af de meget varme flisstykker. Under lageret stærk svovlbrintelugt og kraftig omsætning - altså stærk anaerobe forhold og absolut ingen ilt. Formentlig dekomponerer biomassen til flygtige reaktive stoffer med lav selvantændelsestemperatur, hvorved risikoen for selvantænding opstår.

Men hvis branden sker fra top af lager er kvælning vel løsningen - eller hvad!

  • 0
  • 0

Hej Niels Peter Ast. Dine betragtninger er rigtigte. Jeg har fra pålidelig kilde at det var en detektor / termostat føler / flammedetektor der svigtede og som skulle stoppe transportbåndet hvis der var gløder eller lign. varme ophobning på transportbåndet - dette skete ikke og derfor blev den store beholder antændt.

Der er vist et problem med servisering af de tekniske anlæg idet en defekt temperatur føler burde være udskiftet straks. Der er vel en form for ABA central eller en overvågningscentral der fejlfinder defekte følere mv.

www.brandogbyg.dk sol@brandogbyg.dk

  • 0
  • 0

Det egentlige brandforebyggende siloproblem er her:

  1. nov 2012, Kæmpebrand på Avedøre var en øjenåbner: Nu skal nye løsninger på bordet: http://ing.dk/artikel/133841 Citat: "... samt et anlæg til indsprøjtning af gasser – en blanding af nitrogen og CO2 - der kan holde temperaturen nede i træpillerne og dermed forhindre en brand i at udvikle sig. ... Vi kunne blot ikke selv producere tilstrækkelig med gasser og måtte have forsyning udefra,« siger kraftværkschef Niels Christian Kjær. ..."
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten