Problemet med de fleste afgifter er, at de ikke er rimelige. De er alene et middel til at skaffe penge på.
Derfor er politikerne nødt til at opfinde årsager til disse afgifter. Det svinger så lidt efter folkestemningen, tidsånden etc. De seneste 10 år, har miljøet være brugt som forklaring på afgifter på fx. olie og gas. Nu sker der så en omlægning til grønne alternativer, og så forsvinder afgiften naturligvis.
Så må man opfinde en anden forklaring. Gerne noget, som folk kan forstå og accepterer er vigtigt. Det kunne være forsyningssikkerheden. Så benytter man dette til at genindføre en afgift - for hvem kan have noget i mod forsyningssikkerhed? At der så overhovedet ingen logik er mellem afgiften og det påståede mål med afgiften er en helt anden sag.
Pointen er, at vi ikke på nogen måde skal kunne slippe for afgiften. Ideen er nemlig ikke at den skal være adfærdsregulerende, men at det skal være en pengemaskine. Vi kender det fra p-afgifter og prisen på vand.
Men hvorfor dog så ikke bare kalde den det, den er: En ekstra skat der går til sygehuse og ældrepleje og driften af samfundet i øvrigt. Der er vel faktisk det momsen så er. En afgift på al ting, men uden en søgt forklaring. Så hvorfor ikke bare hæve momsen til 26%, hvis der magler penge i fælleskassen? Hvorfor er det lige folks behov for at holde varmen, der skal stå for skud? Handler et bare om, at sådan har det altid været? Eller er det sidste krampetrækning indtil folk gør sig selvforsynende, og dermed for svære at lægge afgift på?
