Træpille-boom: Staten går glip af milliard-indtægter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Træpille-boom: Staten går glip af milliard-indtægter

Milliarder af kroner går uden om statskassen, når private danskere og fjernvarmeværker investerer i fyr til træpiller i stedet for f.eks. naturgas eller varmepumper. Modsat hvad der gælder for både olie, naturgas og el er der nemlig ingen afgifter på biomasse.

I de områder af landet, hvor der fyres med oliefyr, får staten i dag 900 millioner kroner (2011-priser) i afgifter, viser en analyse fra Energi­net.dk. Det beløb vil falde til 60 millioner kroner i 2035, hvis de nuværende vilkår med afgiftsfri biomasse og afgifter på naturgas og el fortsætter.

En del af faldet kan ifølge analysen forklares med, at varmebehovet falder, efterhånden som vi bliver bedre til at spare på energien.

‘Størstedelen af faldet skyldes dog, at mange husejere udskifter deres oliefyr med et træpillefyr, som ikke er afgiftsbelagt’, konkluderer Energinet.dk.

Ren biomasse om fem år

Også fjernvarmeværkerne er i fuld gang med at gå væk fra afgiftsbelagt naturgas og over til biomasse. Brancheforeningen Dansk Fjernvarme forventer, at der om bare fem år ikke vil være et eneste værk tilbage, som fyrer med andet end biomasse, undtagen i spids­lastsituationer.

En opgørelse, som brancheforeningen har foretaget for Ingeniøren, viser, at fjernvarmeværkerne i 2013 betalte godt 2,7 milliarder kroner i afgifter for at fyre med naturgas. Alle de ti største kraftvarme­anlæg har planer om at gå over til biomasse, og de betalte alene 640 millioner kroner i naturgasafgift, som statskassen vil gå glip af.

Dertil kommer, at kraftværker, der fyrer med biomasse, får direkte støtte på 15 øre pr. kWh, dog kun til elproduktion. I en fremskrivning venter Energistyrelsen, at denne støtte stiger fra 469 mio. kr. i år til 837 mio. kr. i 2020.

Politikerne lovede at fylde hullet i statskassen ved at hæve personskatterne, da de sidste år besluttede at droppe at lægge afgift på træpiller og anden biomasse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Problemet med de fleste afgifter er, at de ikke er rimelige. De er alene et middel til at skaffe penge på.

Derfor er politikerne nødt til at opfinde årsager til disse afgifter. Det svinger så lidt efter folkestemningen, tidsånden etc. De seneste 10 år, har miljøet være brugt som forklaring på afgifter på fx. olie og gas. Nu sker der så en omlægning til grønne alternativer, og så forsvinder afgiften naturligvis.

Så må man opfinde en anden forklaring. Gerne noget, som folk kan forstå og accepterer er vigtigt. Det kunne være forsyningssikkerheden. Så benytter man dette til at genindføre en afgift - for hvem kan have noget i mod forsyningssikkerhed? At der så overhovedet ingen logik er mellem afgiften og det påståede mål med afgiften er en helt anden sag.

Pointen er, at vi ikke på nogen måde skal kunne slippe for afgiften. Ideen er nemlig ikke at den skal være adfærdsregulerende, men at det skal være en pengemaskine. Vi kender det fra p-afgifter og prisen på vand.

Men hvorfor dog så ikke bare kalde den det, den er: En ekstra skat der går til sygehuse og ældrepleje og driften af samfundet i øvrigt. Der er vel faktisk det momsen så er. En afgift på al ting, men uden en søgt forklaring. Så hvorfor ikke bare hæve momsen til 26%, hvis der magler penge i fælleskassen? Hvorfor er det lige folks behov for at holde varmen, der skal stå for skud? Handler et bare om, at sådan har det altid været? Eller er det sidste krampetrækning indtil folk gør sig selvforsynende, og dermed for svære at lægge afgift på?

  • 14
  • 0

Der er behov for at vi afkobler adfærd og afgifter.
Vi skal have penge i statskassen så samfundet kan fungere.
Og vi har en masse krav og ønsker til hvordan vi skal opføre os.
Man kunne vel tænke sig at samfundet opkrævede den skat der skal til og samtidigt lovgav om hvad man må og ikke må.
Eller man kunne forestille sig at man omlagde elafgiften til boligskat eller personskat, så ville elprisen falde til det halve og løsninger der bruger el (elbiler-varmepumper osv) ville blive meget mere konkurrencedygtige i forhold til diesel biler og træpiller.
En konsekvenserne af et skatte system der støtter "fikse politiske ideer" er at udvikling af ny teknologi til energisektoren i for høj grad styres af lokale afgiftsmønstre og ikke af de reelle driftsøkonomiske konkurrence parametre der giver de nyudviklede teknologier universel konkurrencekraft på det internationale marked.

  • 4
  • 2

Hvad med at pålægge importerede brændsel en Co2 afgift ?
Træpiller har en Co2 kvorte vedhæftet når de kommer til landet og når alverdens skibe udleder dobbelt så meget Co2 som vi mennesker kan producere, så ligger der en 3 gange Co2 på importerede træ vare i form af brænde tårne og træpiller ??

  • 0
  • 3

.....i statskassen kan man som politiker bede folk om at betale mere i skat.....det tør politikere ikke....så derfor laver man andre krumspring.....herunder afgifter på ting,varer og tjensteydelser.

Som regel er undskyldningen at der ligger en uønsket adfærd, anvendelse af ting,varer og tjensteydelser som man ønsker at begrænse. Rygning. Kørsel i benzin forbrugende køretøjer etc.

Hvis alle folk holdt op med at ryge og begyndte udelukkende at køre på cykel. Så ville det at være ikke ryger og cyklist givet blive afgiftsbelagt med henvisning til manglende indtægter......fuldt på højde med
Magnus Bredsdorff og Sanne Wittrups påstand om at en ønsket adfærd skulle blive for dyr.

Problemet er at staten(læs politikere) ikke tør fastsætte lønrammer der passer med statens indtægter......eller indskrænke antallet på offentlig forsørgelse.

  • 6
  • 1

Gid Ingeniørens journalister dog ville tjekke fakta før de smider en artikel på nettet.
Men det foregår vel efter princippet - hellere en god overskrift end et rigtigt indhold.

Hvem har f.eks. sagt

Brancheforeningen Dansk Fjernvarme forventer, at der om bare fem år ikke vil være et eneste værk tilbage, som fyrer med andet end biomasse, undtagen i spids­lastsituationer.

Jeg har i hvertfald ikke set en dokumenteret udmelding fra brancheforeningen om det emne.

Alle de ti største kraftvarme­anlæg har planer om at gå over til biomasse, og de betalte alene 640 millioner kroner i naturgasafgift, som statskassen vil gå glip af.

Hvem er spurgt og hvornår skulle disse planer effektueres ?

  • 2
  • 2

Æh Jakob, hvorfor reagerer du først idag - og ikke for 3 måneder siden, da artiklen faktisk blev bragt? Dengang var 'budskabet' eller forudsigelsen fra Dansk Fjernvarme vel ligeså forkert, som du åbenbart mener, at det er idag?

Har din forsinkede reaktion mon noget at gøre med, at du mener - ligesom du gjorde i en anden debattråd, hvori vi begge to deltog - at tiden for halmfyring bestemt ikke er forbi?

På trods af at jeg - så vidt jeg husker - fremlagde tal fra Energistatistik 2013, der tydede på at halmfyringen på de decentrale kraftvarmeværker i praksis har stået i stampe på 3 PJ siden 2010 og på 5 PJ i FV-værkerne siden 2000. Halmforbruget på de centrale værker er som bekendt først steget fra 2 PJ i 2000 til 10 PJ i 2010 og derpå faldet til 7,4 PJ i 2013 - især takket være de importerede træpiller (32 PJ i 2013). Også på dette område bliver det interessant at se, hvad Energistatistik 2014 mon viser.

  • 2
  • 1

Æh Jakob, hvorfor reagerer du først idag - og ikke for 3 måneder siden, da artiklen faktisk blev bragt? Dengang var 'budskabet' eller forudsigelsen fra Dansk Fjernvarme vel ligeså forkert, som du åbenbart mener, at det er idag?

Jeg kigger ikke herinde hver dag. Så jeg har sikkert overset artiklen.

Har din forsinkede reaktion mon noget at gøre med, at du mener - ligesom du gjorde i en anden debattråd, hvori vi begge to deltog - at tiden for halmfyring bestemt ikke er forbi?

Jeg mener stadig at halm er et konkurrancedygtigt brændsel ved store anlæg, og at det har et hurtigere kulstofkredsløb end træpiller.
Men halm er unægteligt noget sværere at håndtere end træpiller.

  • 2
  • 0

På trods af at jeg - så vidt jeg husker - fremlagde tal fra Energistatistik 2013, der tydede på at halmfyringen på de decentrale kraftvarmeværker i praksis har stået i stampe på 3 PJ siden 2010 og på 5 PJ i FV-værkerne siden 2000. Halmforbruget på de centrale værker er som bekendt først steget fra 2 PJ i 2000 til 10 PJ i 2010 og derpå faldet til 7,4 PJ i 2013 - især takket være de importerede træpiller (32 PJ i 2013). Også på dette område bliver det interessant at se, hvad Energistatistik 2014 mon viser.

Mads..

Under alle omstændigheder er der ikke nogen begrundelse for at brænde alt det biomasse af.

I 2013 kom 40 Pj af landets forbrug fra landets møller af et samlet behov på 123 Pj. Når man hertil ser på de enorme mængder el der kunne være købt i udlandet til meget små penge så er der overhovedet ikke nogen begrundelse for at brænde alt det træ af.

Eller hvis den egentlige begrundelse for at brænde træet af er at forsyne fjernvarmerør med varme så er det da direkte Ebbe-rød-Bank når tabet i nettet betydelig og typisk 25 %

  • 0
  • 1

Niels og Jakob, nu stopper I. Begge to. Inden I igen igen kører ud af en tangent. Eller et sidespor...

Mads..

Det er da glædelig at folk som dig der så sandelig kender kammertonen, er en del bekymret for at der ikke brændes halm, men i stedet flis/træpiller i de danske kraftvarmeværker og er hertil spændt på at se statistikken for 2014 over halmforbruget.

Du mener ikke du er kørt ud af en tangent, hvor man bestemt ikke bør være. Vi andre med en smule realitetssans og begge ben på jorden, har lidt mere fokus på om det overhovedet er nødvendig af brænde alt det af, som er praksis og dagligdagen ved de danske kraftvarmeværker.

  • 0
  • 4

Det er ingen naturlov at skat skal ligge på arbejde og ikke på forbrug... Det er en politisk beslutning og har derfor ikke noget med mod at gøre...

Men det er vel en naturlov at når det politiske system regner med et eller andet årlig provenu fra varmeforsyningsområdet og når det så falder, fordi brugen af afgiftsbelagte brændsler falder, til fordel for flis og biomasse, så lægger man afgifter på den biomasse som er afgiftsfri i dag eller lægger man skat eller afgift på andre ting.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten