De europæiske havne bliver udbygget alt for langsomt til at kunne understøtte den hastige udbygning af havvind.
Vestas har lavet en analyse af den europæiske havnekapacitet og vurderer, at den sakker bagud i forhold til behovet.
»Allerede fra 2025 begynder vi at se problemet med massiv pladsmangel på de europæiske havne. Tempoet er for langsomt i forhold til den udbygning, der er nødvendig for at kunne indfri de politiske ambitioner,« siger Keld Kristensen, der leder Vestas offshore-logistikafdeling.
Vestas har lavet analysen, fordi vindmølle-elementer er sværgods, der kræver store arealer at manøvrere rundt med.
Møllerne er efterhånden så store, at det ikke længere kan lade sig gøre at flytte dem over store afstande på land.
De må derfor nødvendigvis fremstilles og opbevares på den havn, hvorfra de på et tidspunkt skal udskibes til deres endelige destination.
Analysen viser, at der ud af de tusindvis af eksisterende europæiske havneterminaler kun vil være 14 kajområder fordelt på 12 havne, der i 2025 vil have plads nok til at kunne opbevare de nye større vindmølle-elementer, som efter planen skal flytte ud på havet.
Til den tid vil 65 procent af den egnede havnekapacitet være i brug alene til mølleinstallation på faste fundamenter.
Derudover er nogle af de samme arealer også i spil til etablering af nye fabrikker, som bl.a. skal fremstille komponenter og til udskibning af vindmøllernes fundamenter.
Alene installation af møllerne vil i 2028 kræve 120 procent af de 12 havnes nuværende kapacitet. Det ekskluderer flydende møller og installationen af selve fundamenterne.
Keld Kristensen afviser at komme med detaljer med, hvor meget areal og bæreevne, de respektive havne rundt om i Europa mangler.
Han henviser til, at Vestas på den front er underlagt fortrolighedsaftaler i forhold til at udlevere stort set alle konkrete oplysninger om havnene og dermed også datagrundlaget for rigtig meget af analysearbejdet.
Han kan dog fortælle, at der i hele Østersøregionen kun er én havn, der for nuværende kan håndtere Vestas nye møller - det drejer sig om Rønne Havn.
Desuden vil Polen muligvis have lagt sidste hånd på en havn, der også vil kunne gøre det i 2025.
På den britiske vestkyst er der ifølge Vestas kortlægning ikke nogen brugbare havne til at understøtte vindmølleudbygningen.
I Skotland kan Vestas kun finde en enkelt havn, der muligvis kan bruges.
Og i Irland er der kun Belfast Havn, der egner sig.
Desuden arbejder irerne på at etablere en ny havn, som ligeledes forventes at være klar til at blive taget i brug i 2025.
Det er kritisk i forhold til, at der i pipeline aktuelt er seks projekter, der nødvendigvis skal udskibes fra netop disse havne. Deres tidsfrister overlapper hinanden i sidste halvdel af 2026 og henover 2027.
Alt i alt står det skidt til med havnepladsen derovre - et billede, der stemmer meget godt overens med konklusionerne på en irsk undersøgelse.
Vestas har lavet kortlægningen for at danne sig et fuldstændigt overblik over, hvilke havne, der vil blive særligt hårdt belastet af at understøtte udbygningen.
Og her har vindmølleproducenten både forholdt sig til, hvilke projekter, de selv forventer at få i pipeline, og hvor lang tid hvert projekt vil blokere havnearealer.
Endelig har Vestas taget højde for, at der ikke kun skal være plads nok til at opbevare selve møllerne men også deres fundamenter.
For som Keld Kristensen siger, så er der i begge tilfælde tale om sværgods, som kræver relativt store arealer.
Ngo’en Windeurope estimerede for halvandet år siden, at der skal investeres 6,5 mia. euro i havneinfrastruktur for at imødekomme den udbygning af offshore-vind, der allerede på daværende tidspunkt er planlagt frem til 2030: EU-Parlamentets strategi for havvind stiler efter at have etableret 60 GW havvind i Europa i 2030 og 340-450 GW i 2050.
Foreningen har et opdateret estimat på trapperne. Det forventes at være betydeligt større eftersom at antallet af projekter i pipeline er vokset eksplosivt siden da. Selvom der på EU-niveau er afsat funding til at udbygge havnene, så er der ikke afsat nok, pointerer Keld Kristensen.
»Tidslinjen for at udbygge de individuelle havne er faktisk lige så kritisk. For det første kan langt de fleste havne kun udvide ud mod vand, da byerne er vokset rundt om dem. For det andet kan det tage mange år at få godkendt en ansøgning om en havneudvidelse,« siger han.
