Trængsel om Månen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trængsel om Månen

Der bliver trængsel i rummet mellem Jorden og Månen de kommende år, når en hel stribe af sonder bliver sendt op for at bane vejen for menneskets tilbagevenden til Månen efter 30 år.

Da USA's præsident George W. Bush tidligere på året annoncerede, at Nasa igen skulle til at sende mennesker til Månen og videre til Mars, var en række lande, heriblandt Europa, Japan og Indien, nemlig allerede i gang med at planlægge eller udvikle månesonder. Siden har også Kina annonceret, at man vil lege med.

Længst fremme er Europa, som via rumsamarbejdet ESA har bygget Smart-1-sonden (Small Missions for Advan- ced Research in Technology). Den blev opsendt med en Ariane-5 raket i september 2003 og er nu på vej ud til Månen, hvor den forventes at ankomme 17. november i år. Her vil den gå i kredsløb og skal undersøge, om der findes is i de permanente skygger i kraterne ved Månens sydpol.

Vand på Månen vil nemlig være en vigtig ressource for fremtidige bemandede missioner, da vandet kan nedbrydes til ilt og brint, som er vigtige bestanddele i luft, brændstof og drikkevand.

Efter Smart-1 håber ESA at kunne udvikle en eller flere sonder til at lande på Månen. ESA's videnskabelige projektleder for Smart-1, Bernard Foing, regner med, at lande uden for ESA vil deltage i samarbejdet om de fremtidige månesonder.

Det kunne eksempelvis være Japan. Den japanske rumfartsorganisation Jaxa har nemlig hele to månemissioner på vej:

Den ene er Lunar-A, som skulle have været opsendt i 2004, men ifølge den videnskabelige projektleder på programmet, Hitoshi Mizutani, er opsendelsen blevet udsat på ubestemt tid.

Lunar-A medbringer to spydsonder, som skal bore sig ned i Månens overflade – en på forsiden og en på bagsiden. De er bygget til at undersøge Månens indre sammensætning.

Den anden sonde kaldet Selene er planlagt til opsendelse i 2006 og skal indsamle oplysninger om Månens sammensætning og udvikling. Selene vil blive den hidtil største Månesonde bygget siden Apollo-programmet. Den består reelt af tre sonder; en stor og to små. Den ene af de små sonder skal fungere som relæstation, mens den anden skal kortlægge Månens magnetfelt.

Nabodyst om mineraler

Der bliver trængsel i rummet mellem Jorden og Månen de kommende år, når en hel stribe af sonder bliver sendt op for at bane vejen for menneskets tilbagevenden til Månen efter 30 år.

Også Indien er på vej til Månen. Landet er begyndt at bygge sin første månesonde ved navn Chardrayaan-1. Den skal opsendes i 2007-2008 og udstyres til »jordobservation« af Månen med radar-, infrarøde-, gammastrålings- og røntgen-instrumenter. Desuden skal den foretage en tredimensional kortlægning af overfladen og kortlægge mineralforekomster – hvilket kommer til at ske i skarp konkurrence med den store nabo Kina.

Kinas rumprogram og herunder udforskning af Månen er nemlig en del af et langsigtet strategisk videnskabeligt og teknologisk mål.

Landet har begyndt et flere-faset program, hvor den første sonde skal sendes op i 2006. En af Kinas ledene måneforskere, Ouyang Ziyuan, oplyser, at landet har de første tre faser for udforskningen af Månen planlagt indtil 2017.

Den første kaldes Chang'e-1 og skal kortlægge Månen og dens mineralforekomster i tre dimensioner – heriblandt forekomsten af helium-3. Fase to vil bestå af en ubemandet landingssonde, men den tredje fase vil være en automatisk sonde, der skal lande og sende prøver tilbage til jorden.

Herefter vil Kina overveje, om man skal gå videre med bemandede månemissioner. u

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten