Trænger du til nyt knæ? Ultralyd dirigerer printede stamceller på plads
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trænger du til nyt knæ? Ultralyd dirigerer printede stamceller på plads

Her ses forskernes 3D-bioprintede menisk. Illustration: NC State University

Print af organer ved brug af levende celler får stor opmærksomhed i forskerkredse, og den foretrukne metode har hidtil været at placere cellerne på en slags stativer, hvorfra de kunne vokse til den rette form. Men det er svært for forskerne at få cellerne holdt så meget i skak, at de organiserer sig knivskarpt og fuldstændigt ligner det rigtige væv.

Derfor bliver der forsket i alle mulige måder at styre cellerne på – det kan være at bruge magnetfelter eller skyde lydstråler eller forskellige former for partikler eller kemikalier gennem et medie for at skabe de bevægelser og forhold, der kan få cellerne til at samle sig på den rigtige måde i væsker.

Læs også: Aarhusianske læger vil 3D-printe stamceller til nye bryster

Fungerer som en fårehyrde

I den forbindelse har et forskerhold fra North Carolina State University besluttet sig for at tage lyd i brug – nærmere bestemt ultralyd – for at se, om lydbølgerne kunne sætte retningen for cellernes bevægelse, i dette tilfælde stamceller udledt af fedt.

Og det mener de at have vist, at de kan.

Forskerne kalder metoden for ultralyds-assisteret biofabrikation (UAB), og den gør det muligt at rette cellerne ind, mens de bliver printet i en hydrogel, bestående af alginsyre.

Det foregår i et kammer, som ultralydsstrålerne kan passere gennem, og hvor cellerne bliver printet. For enden af kammeret bliver strålerne reflekteret tilbage, så de – lidt som en fårehyrde – holder sammen på cellerne, efterhånden som hvert lag bliver printet.

Læs også: Aarhus-forskere bruger 3D-printede svampe til at levere livsvigtig medicin

Vi har printet en menisk

»Vi kan kontrollere grupperingen af celler ved at kontrollere parametrene for ultralyden såsom frekvens og amplitude,« forklarer lektor på universitetet Rohan Shirwaiker i en pressemeddelelse.

»Dette tillader os f.eks. at lave en knæ-menisk, som ligner patientens rigtige menisk mere,« siger han.

Og menisken er ikke taget ud af det blå, for det er netop en sådan, forskergruppen har kreeret ved ovennævnte metode, hvor de har fået rettet cellerne ind i en halvmåneform, som ses på billedet øverst i artiklen.

Ifølge Rohan Shirwaiker har gruppen også arbejdet med at printe ledbånd og sener, og du kan læse mere om arbejdet i gruppens artikel, som er publiceret i tidsskriftet IOP Science (kræver login).

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først