Trænger dit hus til isolering? Ny hjemmeside giver dig svaret

En ny hjemmeside, husetsweb.dk give dig svar på, om det kan betale sig at forbedre isoleringen af dit hus.

»Husejerne ved udmærket, at det er en god idé at efterisolere huse, men de fleste mener ikke, at lige netop deres hus har behov for det. På husetsweb.dk kan man se, at det faktisk er dit eget, der kan forbedres, og at det kan betale sig,« forklarer Rudi Rusfort Kragh, der er opfinder bag og direktør for Husets Web ApS.

Siden er blevet testet på Fyn siden april, og i denne uge blev den præsenteret på Aalborg Universitets byggeri-konference. Inden for den nærmeste fremtid kan husejere over hele landet bruge den.

Ifølge en fire år gammel undersøgelse, "Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger", fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) kan der forsigtigt vurderet spares 13 PJ energi i landets over en million parcelhuse. Besparelsen svarer til det samlede el- og varmeforbrug i 140.000 boliger.

Henter oplysninger fra BBR

Husetsweb.dk henter oplysninger om opvarmet etageareal, byggeår og varmekilde direkte fra BBR-registret og andre offentlige databaser.

Beregningen af omkostninger bygger på en katalogisering over, hvordan man typisk kan forbedre huse fra forskellige årgange og oplysninger om prisen for forskellige håndværkeropgaver.

Selv om BBR-registret stadig er plaget af fejl, har forsøg på 50 huse i Svendborg-området vist, at de automatisk genererede vurderinger passer meget godt med de vurderinger, som 16 energikonsulenter kom frem til, efter de havde besøgt husene.

»Vores tal var i de fleste tilfælde lidt konservative i forhold til energikonsulenternes. Hvis de fandt et årligt overskud på 8.000 kroner havde vi måske kun sat det til 6.000 kroner,« siger Rudi Rusfort Kragh.

Han erkender dog, at der også har været gevaldige afvigelser fra energikonsulenternes vurderinger.

»Hvis folk har elvarme, er vores beregninger helt ved siden af. Og der er også andre eksempler på, at vores beregninger er forkerte. Derfor anbefaler vi folk at få en energikonsulent ud, før de ringer til håndværkerne,« siger han.

Finansieret af leverandører

På siden kan husejerne krydse af, om de vil kontaktes af en energikonsulent, en bank eller et energiselskab. Det er virksomheder fra de to sidstnævnte brancher, der betaler for siden, og dermed gør den gratis at bruge for husejerne.

Fordelen for virksomhederne er, at energiselskaberne kan få point til at opfylde deres CO2-forpligtelser, og bankerne kan tjene penge på udlån til renoveringerne.

Siden er et godt værktøj, mener Christian Anker Hviid, der er erhvervs-ph.d. hos rådgivervirksomheden Alectia.

»Den er et meget godt kommunikationsværktøj til boligejerne. Beregningerne på, hvad man kan spare, hvis man enten selv betaler eller låner pengene, er rigtigt gode. Men jeg tror kun, at den hjælper boligejere, der allerede har besluttet sig for, at de vil energirenovere,« siger han.

Sammen med sin eksamensmakker, Steffen Petersen, der også er erhvervs-ph.d. hos Alectia, driver han energirigtigtbyggeri.dk, hvor husejere kan beregne energikonsekvensen af forskellige isoleringsløsninger og stille spørgsmål om energirenoveringer.

Det største problem gør hverken Husets Web eller Energirigtigt Byggeri imidlertid noget ved, mener Christian Anker Hviid.

»Problemet er, at det er uoverskueligt for husjerne selv at stå for en energirenovering. I modsætning til hvis de bruger pengene på et køkken skal de selv stå for det hele ved en energirenovering. Vi mangler energibutikker, som kan klare det hele for husejerne.«

Hvis alle rentable energirenoveringer bliver gennemført, kan det ifølge Rudi Rusfort Kragh medføre ombygninger til en værdi af 80 milliarder kroner.

Dokumentation

Energiberegneren

Emner : Isolering
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg bor, pt., i et 'ikke ekstra isoleret' hus fra 1870, opvarmet af oliefyr, uden sekundær varmekilde, og får dog svaret:

"Der er en vis sandsynlighed for at investeringen muligvis ikke er rentabel. Vi opfordre dig til at tage en telefonisk snak med en Energikonsulent for at få undersøgt tvivlen."

  • Rend og hop!!! :-((
  • 0
  • 0

Jeg har fået et lignende svar. Men i mit tilfælde kunne tvivlen være berettiget.

Jeg har lige modtaget min årsopgørelse fra DONG. Ifølge DONG, har jeg kun brugt 9.52 M3 gas per M2, hvor gennemsnittet for huse som mit, har et gennemsnit på 15,65M3 per M2. Mit forbrug er således om kring 60%(60,8) af gennemsnittet, hvilket for mig er ret tilfredsstillende

1539M3 gas 160M2 hus

  • 0
  • 0

at ing.dk gider beskæftige sig med så simpelt en beregner for varme. Jeg har nu leget med de få værdier jeg kan med mit hus og får hvergang at jeg skal investere 60600 kr, og jeg kan spare mellem 4000 og 7000 kr på min fjernvarmeregning.

Min fjernvarmeregning er stor, ca 18000 kr/år men 6000 kr er måler og fast afgift, 2000kr er varmtvand og "tomgangstab" Hvis jeg så skal spare det anslåede beløb skal jeg altså reducere mit varmeforbrug mellem 40 og 70% og nu vil jeg da gerne vide, hvordan det kan gøres for 60600 kr?

Det er klart at der mangler modelberegner for vores boligers varmeforbrug. og især hvor elsparefonden har lavet en sjov og meget informativ model. Se http://minbolig.elsparefonden.dk/

ha en god sommer nyd varmen (den er gratis)

Mikael Boldt

  • 0
  • 0

Jeg har selvfølgelig også forsøgt mig med mit hus. Jeg fik følgende beregninger:

Du betaler selv Nettobesparelse pr. år: Kr. 5.000 Anslået omkostninger: Kr. 42.600 Gevinst efter 20 år: Kr. 57.400

Det næste regneeksempel er hvis man går i banken, 20 års fastforrentet lån:

Du låner pengene i banken: Låneloft (låne + rentes rente): Kr. 156.100 Brutto pr. år: Kr. 15.300 Netto pr. år: Kr. 13.100 Gevinst pr. år: Kr. 4.500 Gevinst efter 20 år: Kr. 90.000

Hvordan i alverden kan min gevinst ved at foretage disse energiforbedringer blive større ved at jeg låner pengene i banken? Nederste linie skulle nok have været: Underskud efter 20 år: Kr. 56.100 (forudsat at de 5.000,- om året i besparelse holder)

Vi har i forvejen et varmeforbrug på ca. 17.000,- om året. At spare en del af dette beløb anser jeg bestemt ikke for usandsynligt, men 5.000,- virker som et fhv. højt tal.

  • 0
  • 0

De spørge ikke hvor meget man bruger på varme nu (kroner, kubikmeter osv.).

Vi kan antageligvis spare 11.500 men bruger 20.000 nu og bruger i forvejen 60% af energisyns beregninger. Så det er vildt overdrevet.

Men det er godt at mange folk kan se at efterisolering burde undersøges nærmere.

  • 0
  • 0

Først vil jeg takke for reaktionen - det er mig der har udviklet Energiberegneren.

Generelt kan det siges, at jeg jo aldrig har besigtiget alle husene i Danmark og kender derfor ikke det konkrete hus der beregnes. Dernæst forholder Energiberegneren sig ikke til det aktuelle forbrug, fordi det kender vi ikke. Det var et svar til David Breuer.

Men David Breuer har også fat i en vigtig pointe, at vi ønsker på et simpelt grundlag at gøre opmærksom på potentialerne i det privatejede boligmarked, som mange boligejere ikke selv er opmærksomme på. Tak på den påpegning.

Vi forholder os til offentlige data om huset, kendt via BBR (opførelsesår, boligareal, varmesystemet etc.) - det er det vi bl.a. laver en beregning på, og holder det op mod kravene i det nyeste bygningsreglement, samt hvad man med rimelighed kan forvente husete er efterisoleret og hvilke investeringshoritiont en normal husejer har.

Når Energiberegneren til John J. siger, at det "sikkert ikke kan svare sig" er det udfra en rentabilitetsvurdering med en tilbagebetalingstid på 6 år; i det konkrete tilfælde er huset uisoleret og "fra 1870", alligevel vurderes det, at investeringen kan være for stor i forhold til rentabiliteten på 6 år, og det kan der være flere forklaringer på. Ca. 30% af alle huse i DK vil få denne besked. Havde vi meddelt noget andet kunne vi blive anklaget for at forføre folk til at foretage efterisoleringer der ikke åbenlyst er økonomisk (men miljømæssigt OK). Og det ønsker vi som udgangspunkt ikke.

Jeg vil ikke hvorfra Carl-Erik Ravn kender den fra, det vil jeg gerne høre om? Så vidt jeg er orienteret er vi de første der anvender BBR-data på denne måde.

Michael Jensen har fat i en alvorlig pointe, og fejlen arbejder vi nu på at få fundet og rettet. Tak for det.

Til orientering til Mikael Boldt forholder vi os ikke til vandforbruget, men alene til klimaskærmen (vægge, gulve og tag) - det er på dette element at de store varmeudslip findes - det er her de store investeringsbehov er.

  • 0
  • 0

Rudi er bare en ung mand uden jordforbindelse.

Har prøvet beregneren på mit hus. UISOLERET gammelt lort.

Hihihi....hehe

Men derfor smider jeg noget uld på loftet alligevel. Uden og spørge EN REKLAME BANK FØRST. !!!

  • 0
  • 0

Til orientering til Mikael Boldt forholder vi os ikke til vandforbruget, men alene til klimaskærmen (vægge, gulve og tag) - det er på dette element at de store varmeudslip findes - det er her de store investeringsbehov er.

Det gør jeg heller ikke, det er derfor jeg trækker vandforbruget fra min fjernvarmeregning, inden jeg sammenligner med den anslåede besparelse.

I øvrigt har min tømmermester fortalt mig, hvad det vil koste at skifte 1967 parcelhus facadepaneler med rigtig isolering og lavenergi-ruder.

Gæt selv om det er over eller under 60600kr for 10 løbende facade meter med 10 m2 vinduer.

god sommer

Mikael Boldt

  • 0
  • 0

På totalkredit.dk kan man nu også finde denne beregner. Nu kaldes den for miljøberegner og den kan finde mit hus hos BBR og den kan nu også finde min regning til fjernvarme-selskabet.

Men resultatet er det samme og stadig forkert.

Dette blot for at fortælle redaktionen på ing.dk at Totalkredit og Natur-Energi A/S har udsendt pressemeddelser om denne beregner, men at i ikke behøver at spilde jeres tid med at skrive "nyheden"

ha en god dag Mikael Boldt

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten