Træindustri: Bebrejd ikke træet, at beton farver gulvene sorte
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Træindustri: Bebrejd ikke træet, at beton farver gulvene sorte

Det er ikke træet, der har skylden i sagen om de misfarvede egetræsgulve, men derimod betonen.

Det mener direktør i interesseorganisationen Træinformation, Bjarne Lund Johansen, efter entreprenøren NCC har fundet ud af, at betonelementer farver egetræsgulve i spritnye huse sorte.

Bjarne Lund Johansen kritiserer, at NCC fravælger egetræsgulve pga. problemer med misfarvninger og lægger ansvaret over på trægulvleverandørerne.

Misfarvningerne af egetræsgulvene rammer typisk endestykkerne ved indervæggene, hvor dampspærren ikke er ført op bag fodpanelet.(Foto: NCC) Illustration: NCC

I stedet burde NCC sørge for en bedre fugtstyring i byggeriet og mest af alt stille krav om, at cementindustrien leverer et produkt fri for flyveaske, mener Træinformation.

Det er nemlig flyveasken, der er problemet, da den reagerer med fugten i betonen og skaber ammoniakforbindelser, der fordamper op i trægulvet og misfarver det.

Bjarne Lund Johansen påpeger desuden det problematiske i, at meget ifølge ham tyder på, at lægningsvejledningerne ikke følges, og at trægulvene derfor lægges for tidligt, samt at der ikke bruges hurtigtørrende beton.

Dokumentation

Træinformation

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At opgive egetræsgulve er symptombehandling i mine øjne. Der er (for) mange eksempler på dårlige byggerier, og at erstatte et godt byggemateriale som egetræ for at dække over sjusket udført arbejde er den forkerte løsning.

Det er iøvrigt ikke et nyt fænomen at flyveaske har en indflydelse på betonens egenskaber, link til artikel fra Dansk Kemi, 2005:

http://www.techmedia.dk/files/pdf/dak/side...

  • 0
  • 0

kommer de der Ammoniakforbindelser frem, og hvor længe bliver de udviklet. Det er da ikke specielt sundt at bo i ammoniakdampe formoder jeg.

Er der mon andre parametre man ikke har fundet frem til?

  • 0
  • 0

Jeg er ikke kemiker, men har mange års erfaring fra fra entreprenørområdet, og det slår mig at det sandsynligvis er manglende udtørring af den støbte beton, inden gulvene udføres der kan være årsagen til misfarvningen af de nævnte gulve. en udtørringstid på 4 - 6 uger inden lægning af gulve kan nok løse problemet! Flyveaske som fillermateriale i cement er jo ikke nogen ny opfindelse

  • 0
  • 0